EU-direktivet om telelogning, som de danske telelogningsregler hviler på, fik tirsdag formiddag trukket tæppet væk under sig, da EU-Domstolen i en opsigtsvækkende afgørelse erklærede, at reglerne krænkede EU-borgernes grundlæggende rettigheder.
Men hvad det betyder for de danske regler er endnu uvist. Den danske logningsbekendtgørelse blev indført i 2007 og rummer udover kravene fra det nu faldne EU-direktiv endnu mere omfattende overvågning gennem den såkaldte sessionlogning af internettet.
Hos det Radikale Venstre vil it-ordfører Jeppe Mikkelsen nu bede om en juridisk undersøgelse af de danske regler i forhold til EU-dommen.
»Det er en meget spændende afgørelse og en meget positiv afgørelse, i mine øjne. Selvom man kan undre sig over, at den først kommer nu, når direktivet blev vedtaget i 2006. Afgørelsen kalder på, at vi bliver nødt til at få en grundig undersøgelse af, om vi med dansk lovgivning bryder charteret om grundlæggende rettigheder. Det vil jeg bede justitsministeren gå i gang med nu, men det er for tidligt at sige noget om en tidsplan. Det er jo oplagt at det afklaret inden revisionen af logningsbekendtgørelsen,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.
*Hvis man som ikke-jurist ser på afgørelsen – at det krænker borgernes rettigheder at logge metadata på teleområdet – og sammenholder det med, at vi i Danmark gør det, plus at vi går meget længere med logning af internetbrug. Er det så ikke ret indlysende, at de danske regler krænker borgernes rettigheder?
»Jo, det kan man sige, og det behøver man ikke at være juraprofessor for at kunne gennemskue, men jeg er ydmyg lægmand i forhold til det juridiske, og derfor vil jeg gerne have kyndige juridiske kræfter til at se nærmere på det her. I mine øjne tyder det positivt, at domstolen siger, at man ikke bare uden videre kan indsamle metadata i det omfang, som man har gjort. Det er positivt, at domstolen går ind og vægter beskyttelsen af europæernes privatliv højt.«
Du er en del af et regeringsparti, som har valgt at køre videre med disse her regler. Hvis du synes, det er positivt, at man ikke i så stort omfang må indsamle disse data, så må du vel melde ud, at det skal Danmark holde op med?
»Ja – der er jo et direktiv, der siger, at vi skal indsamle en hvis del af de oplysninger, som vi gør i dag, og det skal Danmark selvfølgeligt leve op til. Og når EU’s egen domstol går ind og siger, at det direktiv ikke er lovligt, så har vi en helt anden situation. Så jeg synes, det kalder på, at vi får undersøgt grundigt, hvad det betyder for den danske lovgivning. Vi ved heller ikke, hvordan kommissionen stiller sig – om de vil forsøge at ændre det og komme med nyt direktiv. Måske kommer der et nyt logningsdirektiv, det er helt uvist endnu.«
Hvis nu den undersøgelse, du taler for om den danske lovgivning, og der er en klar afgørelse om, at de danske regler i endnu højere grad end EU-direktivet krænker borgernes grundlæggende rettigheder – hvad mener du så, der skal ske?
»Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men det er klart, at hvis en undersøgelse viser, at de danske regler i endnu højere grad bryder med borgernes fundamentale rettigheder, så er det klart, at så skal vi have lavet reglerne om. Det er ganske enkelt – så de er i overensstemmelse med EU-charteret.«
Hvordan skal de regler så laves om?
»Det er for tidligt at sige nu. Det kommer an på den juridiske tolkning også.«
Overrasker afgørelsen dig?
»Den er lidt, hvad jeg havde håbet på. Generaladvokatens melding i december havde givet en forhåbning om det, og jeg er meget glad for, at domstolen nu erklærer sig enig på lange stræk. Men det overrasker lidt, at det har taget så lang tid.«
Når du er glad for afgørelsen, er det så fordi, du mener, at reglerne, som de er nu, er for stramme?
»Jeg har en generel skepsis i forhold til vores grad af masseovervågning. Også i forhold til de danske regler.«
Leave a Reply