Der er så store risici ved at bygge European Spallation Source (ESS) i Lund, at det udgør en trussel for al svensk forskning, skrev rektor for Stockholms Universitet Astrid Söderbergh Widding for nylig i en kronik i Sydsvenskan.
Hun mente, at det snarere er politiske ambitioner end videnskabelige ambitioner, der har betydet, at ESS skal bygges i Sverige.
»Det havde hun aldrig skrevet, hvis ESS var placeret i Stockholm,« replicerede den svenske forskningsminister, Jan Björklund, til Sydsvenskan.
Det er således ikke kun i Danmark, at byggeriet af European Spallation Source i Lund bliver diskuteret intenst i denne tid, hvor regningen for budgetoverskridelser skal fordeles, og finansieringen af hele anlægget endnu ikke er faldet på plads.
Astrid Söderbergh Widding mener, det er højst usikkert, om udbyttet af forskningen modsvarer omkostningerne.
‘ESS er snarere et uhørt dyrt og risikofyldt prestigeprojekt, som risikerer at tage penge fra mere vigtig forskning,’ skrev hun.
Byggestart til sommer, om alt går vel
Det er endnu ikke klart, om byggeriet af ESS kan gå i gang denne sommer, som det er planlagt.
»Det er ikke helt sikkert, men jeg er optimist,« siger Jan Björklund.
Det afgørende for en byggestart er, at lande som Tyskland og Frankrig giver endeligt tilsagn om at støtte projektet og betale deres andel af omkostningerne. Og den manglende finansiering ser Astrid Söderbergh Widding som et at de største problemer lige nu.
Dansk minister vil ikke kommentere den svenske kritik
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen er blevet spurgt af Frank Aaen (EL) om sin holdning til kritikken fra rektor fra Stockholms Universitet.
I et skriftligt svar afviser hun at blande sig i den svenske debat, men bemærker, ‘at ESS må betragtes som et af de mest betydningsfulde europæiske forskningsinitiativer, der vil få afgørende betydning for, at Europa kan fastholde sin globale førerposition inden for neutronbaseret materialeforskning.’
Der er ingen tvivl om, at Europa tidligere har haft denne førertrøje, først og fremmest med Institut Laue-Langevin i Grenoble, men hvor også forsøgsreaktoren DR 3 på Risø havde stor betydning.
I dag har USA og Japan dog overhalet Europa med moderne spallationskilder til neutronstråling.
DTU var kritisk over for ESS i 2009
Da Danmark i 2009 indgik en aftale med Sverige om at bliver medejer af ESS, var der generelt stor opbakning til denne beslutning i det danske forskningsmiljø. Der var dog en vis bekymring om, at danske forskningskroner bliver sendt til Sverige frem for at blive anvendt i Danmark. Den største kritiker af dansk medejerskab af ESS var DTU’s daværende rektor, Lars Pallesen.
»Sverige er jo ikke et uland, og de burde selv kunne betale,« sagde han på en konference om ESS, arrangeret af Ingeniørforeningen i Danmark, den 25. marts 2009.
Lars Pallesen gjorde i et høringssvar om ESS opmærksom på, at den danske investering efter hans opfattelse kunne bruges bedre.
»For samme investering vil Danmark kunne opgradere væsentlige dele af den forskningsinfrastruktur, der i flere tilfælde stammer fra 1960′erne og 1970′erne,« var ordene blandt andet.
Leave a Reply