Daily Archives: June 26, 2014

Det begyndte egentlig lidt for sjov. Nu er det en seriøs millionforretning.

Sådan kan historien om den danske mobilbatteri-leverandør Volt opsummeres, efter at brødrene Tobias Aabye Dam og Trygve Aabye Dam samt deres DTU-studiekammerat Rune Schostag Nielsen i 2011 sad med flade mobilbatterier og fik en god idé midt i Roskilde Festivals urinstøv:

De ville tilbyde andre festival-gængere muligheden for at få opladet deres smartphones på farten på en nem og smart måde.

Den idé blev hurtigt vekslet til virksomheden Volt, der ganske simpelt udlejer mobile mobiltelefon-opladere på festivaler.

Så hurtigt voksede Volt
I det første år i 2012 omsatte virksomheden for omkring en kvart million kroner fra vinduet i en campingvogn, efter at den rykkede ind med et beskedent batteri-udbud på Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg.

Sidste år lød toplinjen på 5,6 millioner kroner, og 2014-budgettet er havnet på 30 millioner kroner, efter at selskabet har åbnet salgskanaler på over 30 festivaler verden over.

“Vi er selv kommet på festivaler i 10 år, og det er egentlig en idé, som er udsprunget af vores egne behov,” fortæller Volts produktudviklings- og marketingchef, Trygve Aabye Dam, til Computerworld.

Både han og batteri-kompagnonerne kunne se, at flere og flere som dem selv tog smartphones med til festivaler. 

“I starten var det bare et studieprojekt, hvor vi havde det sjovt med vores venner. Nu ser vi mest vores venner, fordi de heldigvis også kommer på Roskilde Festival,” fortsætter han, efter at de tre idé-magere i de seneste år har fået travlt med at realisere Volt.

Fra videresalg til udvikling
Lige nu er virksomheden i gang med at klargøre deres batteri-opladere til den svenske Bråvalla-festival i denne uge og årets største begivenhed for virksomheden, Roskilde Festival, der åbner på søndag.

På Dyrskuepladsen i Roskilde er selskabet gået fra sidste års udbud på 10.000 opladere til i år at kunne række 30.000 opladere over disken.

Og i år disker Volt for første gang op med egenudviklede opladere.

Artiklen fortsætter på næste side…

Computerworld har Danmarks bedste it-redaktion – og Danmarks klogeste læsere. 

Vi har allerede en stribe dygtige eksterne bloggere og klumme-skribenter, der skriver om alt fra outsourcing til big data, sikkerhed og cloud computing.

Men måske har vi overset noget? Eller ikke gået dybt nok ind i en teknologi, som du brænder så meget for, at du vil bidrage med et indlæg til den aktuelle debat.

I så fald hører vi meget gerne fra dig. 

Skriv en mail til redaktionen@cw.dk, hvor du fortæller, hvem du er, og hvad du gerne vil skrive om.

Vi kan ikke godtage alle indlæg, men send dit bud eller oplæg til en kronik, og så vil vi tage stilling til mulighederne. Det er en god idé også at læse vores fire tips til klummeskribenter nedenfor inden.

Fire tips til klummeskribenter

1. Hvad type indlæg foretrækker I?

Feltet er i princippet helt åbent, bare emnet er it-relateret. Det vil sige, at det kan være ret specifikt på et teknisk område eller mere bredt og handle om for eksempel it-anvendelse generelt i både virksomheder og samfundet.

Fælles for alle indlæg er, at de gerne må have kant og skabe debat hos læserne. Synes du for eksempel, at cloud er overvurderet, sikkerhed et bundløst hul, du kan hælde penge i – eller noget helt tredje – så del det med Computerworld.

2. Kan jeg omtale min virksomhed eller mit produkt?

Du er velkommen til at tage udgangspunkt i din virkelighed eller dine erfaringer, og jo mere konkret du er, jo bedre.

Men Computerworld optager ikke indlæg, hvor det primære formål er at formidle produktnyheder, anmeldelser, test eller resultater fra firma A, B eller C.

Kort sagt: Brug din sunde fornuft. Skru ned for selvrosen og skær ind til benet.

3. Hvor langt skal jeg skrive

Kort og klart er at foretrække. Det kan være fristende at starte i år 0 og kæmpe sig frem, men vores erfaring er, at de mest læste og debatterede indlæg holder sig under 500 til 700 ord – svarende til maksimalt ca. 1½ til 2 A4 sider.  

4. Har I andre gode råd omkring klummer, kommentarer eller blogs på Computerworld.dk?

Et par stykker, men det handler mest om at holde den gode tone og fokusere på at sikre, at læseren får noget at tænke over, når vedkommende har læst dit indlæg. 

Men tag lige et kig på vores generelle debatregler, der er gode at tage udgangspunkt i.

Heller ikke tredje gang var lykkens gang for den amerikanske it-distributør Avnet Technology Solutions, som efter bare to år må opgive sit seneste forsøg på at bide sig fast på det danske marked.

Det mest synlige resultat af den amerikanske landgangsmanøvre er dermed to år med dundrende underskud, som tilsammen løber op i mere end ti millioner kroner.

Avnets danske landechef Henrik Vetter bekræfter over for Computerworld, at det lokale salgskontor i Herlev lukker og slukker her ved månedsskiftet. Det betyder, at fem ansatte mister deres job.

Henrik Vetter, der tiltrådte som landechef i november i fjor, fortsætter dog endnu et par måneder som dansk repræsentant for den amerikanske distributør, hvor han endeligt skal afvikle forretningen.

Der gik dog ikke lang tid efter hans tiltræden, før han måtte se i øjnene, at Avnets danske forretning ikke var bæredygtig. Men han afviser bestemt, at han blev sat ind som landechef alene for at lukke den skrantende forretning.

“Efter nogle måneder kunne jeg se, at der ikke var liv i forretningen, og så er det bedst at få lukket pænt ned,” siger Henrik Vetter.

Det endelige dødsstød for Avnets forretning i Danmark kom, da man mistede rettighederne til at distribuere produkter fra henholdsvis VMware og NetApp – opgaver som i stedet gik til henholdsvis Tech Data og Arrow ECS.

Dermed stod Avnet tilbage med mindre agenturer som Veam og Red Hat plus en distributionsaftale med Cisco. De tre producenter skal nu på udkig efter en ny distributionskanal.

“Lukningen var nok ikke sket, hvis vi ikke havde mistet VMware og NetApp,” lyder vurderingen fra Henrik Vetter.

Med lukningen af det danske kontor har Avnets forsøg på at etablere sig på markedet endnu en gang lidt skibbrud, efter at firmaet i 2012 kom ind i Danmark via opkøbet af den tyskejede Magirus.

Avnets seneste exit ligner i øvrigt en genudsendelse af forløbet fra 2007 til 2009, da man også forgæves forsøgte at etablere sig i Danmark. Dertil kommer første forsøg, som ligger tilbage omkring årtusindskiftet, da Avnet købte sig ind det daværende RK Distribution. Efter et par år blev også den forretning lukket ned.

Læs også:

Overblik: Hver anden danske it-distributør forsvundet på ti år

Avnet køber sig ind i Danmark – æder Magirus

Kæmpe skærm med høj opløsning, 20 megapixel kamera og et lækkert design. Windows Phone telefonerne er kommet langt på få år. Og det nyeste flagskib, Nokia Lumia 930, kommer til Danmark 10. juli.

Telefonen blev oprindeligt annonceret i april i forbindelse med Microsofts lancering af den seneste udgave af deres mobile styresystem, Windows Phone 8.1.

Version 8.1 indeholder blandt andet stemmestyringen Cortana, en bedre mobil browser og en mere interaktiv startskærm.

Du kan læse mere on nyhederne i Windows Phone 8.1 her.

Nokia Lumia 930 lanceres til en vejledende pris på 3.995 inklusive moms, hvilket er et par tusinde kroner under prisen for topmodellerne fra HTC, Samsung og Apple.

Til gengæld er specifikationerne på telefonen fuldt ud konkurrencedygtige, og ikke mindst skærmen og byggekvaliteten imponerede os, da vi havde en kort hands-on session med telefonen i maj.

 
Computerworld har bestilt et test-eksemplar, og vi vender tilbage med en anmeldelse så snart som muligt.

Læs også: En oversigt over forårets seks fedeste smartphones – inklusiv Nokia 930.

Storage-leverandørerne skal hele tiden overgå hinanden på antallet af gigabyte, du kan gemme til en lav pris.

Google er kendt for sin Drive-lagertjeneste, og netop søgegiganten giver nu prispedalen et ekstra tryk.

Google tilbyder nu sine forretningskunder, at de kan få ubegrænset lagerplads for en god halvtredser (ti dollar) om måneden i firmaets Drive for Work-tjeneste.

Prisen er dog per medarbejder.

Googles reaktion skal ses i lyset af, at ærkerivalen fra Redmond også giver bedre plads. Microsofts OneDrive har således fordoblet kapaciteten fra syv gratis gigabyte til 15 gigabyte for private.

Office 365-brugerne kan også få en terabyte plads for små 15 kroner (2,50 dollar), når licensen for den cloud-baserede kontortjeneste er betalt.

Mere end lagerplads
Ud over lagerplads og lav pris tilbyder Google en stribe ekstrafunktioner til de brugere, der vælger at flytte ind under firmaets cloud-tag.

Anvender man Drive for Work, er det eksempelvis muligt at kryptere sine data. Ligeledes bliver det lettere at håndtere dokumenter i forskellige formater.

Tidligere ville et Word-dokument blive konverteret til Googles eget format, men det er ikke længere tilfældet, med mindre du vil sende det via eksempelvis email.

Det skriver Engadget.

Konkurrencen på lagerplads er meget hård, og hvis du ikke ønsker at blive en del af Googles univers, er der masser af alternativer.

Ligeledes førsøger mange opbevaringsbokse i skyen at adskille sig fra konkurrenterne ved eksempelvis at være NSA-sikre eller have fokus på billeder, dokumenter eller video.

Her er ni forskellige lagerbygninger i skyen.

Læs også:
Galleri: Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Sådan fungerer Amazons gratis cloud-storage

Nu skal du betale: Populær webtjeneste dropper gratis online storage

E-mailen er stadig det primære redskab til kommunikation på arbejdspladserne.

Også selv om den på mange måder ikke altid er den mest optimale løsning, når der skal udveksles ideer og samarbejdes om konkrete projekter.

For i dag har man i mange virksomheder adgang til en lang række teknologier og løsninger, der netop kan understøtte samarbejdet i organisationen – og som derfor i princippet burde tage noget af presset fra e-mail-indbakken.

“Et udvalg af applikationer er i dag tilgængelige for at kunne supplere e-mail-funktionaliteten. De giver mulighed for at udføre nøgle-aktiviteter for brugerne, der tidligere kun blev udført med email,” skriver IDC-rådgiver Ajay Gavagal i en analyse af brugen af e-mails i virksomhederne.

“Fra et rent teknologi-perspektiv kan vi se, at team-samarbejde, fil-synkronisering og -deling, sociale netværk (news feeds & aktivitetsstrømme) og til en vis grad innovation management alle er blevet kernefunktioner i forretningen og er rykket over i separate applikationer uden for e-mailen.”

“Nogle af disse funktioner eksisterer stadig i e-mail i dag, men de har givet plads til en anden løsning med mere komplette funktioner,” skriver Ajay Gavagal fra IDC.

Vi holder fast i emailen
Den store udfordring er, at selv om alle teknologierne og løsningerne findes, er det ikke bare sådan lige at få medarbejdenre til at anvende dem – og på en effektiv måde.

E-mailen trækker stadig i os, måske fordi vi kender den så godt og er helt fortrolige med den?

En McKinsey-rapport har konkluderet, at den gennemsnitlige vidensarbejder bruger 28 procent af arbejdstiden på e-mails.

Eksperter har også fremhævet, at det ikke løser ret meget i sig selv, at man investerer i nye smarte it-løsninger, der skal kunne supplere eller afløse e-mailen.

Der skal mere til at ændre vores gamle vaner og føde nye, intelligente måder at arbejde på.   

Flere virksomheder har forsøgt at begrænse brugen af e-mails for netop at øge medarbejder-produktiviteten – læs om erfaringerne med det her.

IDC’s Ajay Gavagal har i sin analyse nogle råd til, hvordan man rykker mere og mere af kommunikationen og samarbejdet i virksomheden over på de nye platforme.

Artiklen fortsætter på næste side…

Apples intelligente assistent Siri er formodentligt på vej i en dansk udgave, og hvis du er heldig, kan du komme til at spille en nøglerolle i introduktionen. 

Det fremgår af et jobopslag på apple.com, som den danske elektronik-side recordere.dk har fundet.

Ifølge jobopslaget leder Apple efter en dansktalende ingeniør, der “kan lære Siri at tale og forstå nye sprog.”

Ud over at tale flydende dansk forventer Apple også, at du kan skrive kode af høj kvalitet, kan tænke kritisk samt har erfaring med blandt andet maskin-læring.

Apple lancerede Siri i forbindelse med præsentationen af iPhone 4S i 2011. Efterfølgende har Apple langsomt udbygget tjenesten med flere sprog, og i dag forstår Siri i alt 15 forskellige sprog og dialekter.

I første omgang har Apple fokuseret på store sprog i købestærke markeder som engelsk, spansk, japansk og kinesisk mandarin, mens sprog som dansk har været udeladt.

Siri bliver bedre til dansk
Apple er dog allerede i fuld gang med at forbedre Siris danskkundskaber. I forbindelse med iOS 8, der bliver frigivet til efteråret, vil Apple introducere en dikterings-funktion på dansk, der gør det muligt at diktere eksempelvis sms-beskeder og e-mails på dansk. Derudover har iPhonen gennem længere tid kunnet forstå en række simple kommandoer på dansk. 

Men det er altså endnu ikke blive muligt at kommunikere med Siri på dansk. 

Det er dog ikke første gang, at Apple leder efter dansktalende ingeniører til at arbejde med Siri. For knap halvandet år siden kunne vi her på Computerworld fortælle, at Apple jagtede en dans talende praktikant, der som led i seks måneders langt praktik-program skulle arbejde med Siri-funktioner.

Ud over en dansk ingeniør til Siri-programmet leder Apple også efter svensk-, norsk-, hollandsk-, arabisk-, russisk- og kinesisktalende ingeniører til tilsvarende stillinger.

Læs hele jobopslaget her.

Læs også: 

Her er Apples nyheder: Nu skal iOS og Mac’en for alvor flette fingre 

ComputerViews: Video on demand er ikke noget nyt koncept.

Hvis du som forfatteren til denne artikel også stiftede bekendtskab med den slags web-tjenester lige efter årtusindskiftet, ved du dog også, at det dengang primært var en god idé på papiret – men ikke ret meget mere end det.

For ringe internetforbindelser og et ret begrænset indhold var nok de primære forklaringer.

Men dengang fandtes der heller ikke så mange all-you-can-see-løsninger a la Netflix, og en computer var fortsat en stor, grim klods, der stod på kontoret.

Men internettet blev hurtigere og hurtigere, og pludselig kostede 10 Mbit/s om måneden ikke mere end et par biograf-billetter med popcorn.

Vi fik alle en smartphone, tablet-pc’en buldrede ind i de danske hjem, apps blev en del af danskernes ordforråd, og flimmerkassen blev digital og forbundet til internettet.

Pludselig gav video on demand rigtig god mening for rigtig mange danskere.

Det er nok DR’s online-tilbud og Netflix, der for alvor har fået hr. og fru Danmark til at se mulighederne i at se tv over nettet.

Men det er kun begyndelsen, for selv om on demand-konceptet har eksisteret i mange år, er det først nu, at det helt store gennembrud er en realitet.

Sådan er billedet i dag
Ifølge tal fra Kulturstyrelsen/TNS Gallup var YouTube i januar stadig den mest populære streaming-tjeneste herhjemme, da 39 procent af de danske husstande kunne svare, at den jævnligt bliver brugt.

Dernæst kommer DR med 23 procent og Netflix med 22 procent.

Viaplay bliver ifølge Kulturstyrelsens tal jævnligt brugt i syv procent af de danske husstande, hvilket også gælder TDC Play, mens tjenester som TV 2 Play og Youbio kommer lige efter på popularitets-skalaen.

“Tv som begreb er under forandring i disse år. De seneste år har budt på en kraftig stigning i udbuddet af tv eller tv-lignende indhold, der distribueres on demand via internettet til modtagelse på andre platforme end det traditionelle stue-tv: pc, tablets, smartphones og smart tv’s med funktioner hentet fra de mobile enheder – internetadgang og apps,” skriver Kulturstyrelsen i rapporten.

Det er i dag kun 42,9 procent af de adspurgte danskere, der siger, at de aldrig ser tv på internettet, mens resten gør det i varierende grad.

Selv om der endnu ikke er tale om nogen masseflugt fra de traditionelle måder at få et tv-fix på, er der ingen tvivl om tendensen:

“TV-seningen er de senere år i stigende omfang skiftet fra sening af flow-tv/lineært tv på det traditionelle stue-tv til sening on demand på andre platforme – pc, tablet og smartphone,” slår Kulturstyrelsen fast i rapporten.

Artiklen fortsætter på næste side…

Mindre strømforbrug og dermed længere batteri-levetid står højt på dagsordenen hos verdens hardware-producenter.

Det gælder også chip-producenten AMD, der er i gang med at nytænke hele den måde, hvorpå selskabet designer sine chip.

Målet er i løbet af de kommende seks år at udvikle en pc-chip, der er 25 gange mere energi-venlig end de nuværende chip.

Lykkes det, vil det kunne føre til, at din bærbare pc i fremtiden vil kunne være tændt i op til 50 timer mellem hver opladning.

Teknisk handler det for AMD om at forbedre den såkaldte performance-per-watt, så både performance og energi-venlighed bliver forbedret, uden at det går ud over den ene del.

AMD’s ‘performance-per-watt’ er i de seneste seks år blevet forbedret ganske markant, men det skal gå endnu hurtigere med forbedringerne, mener selskabet.

Udviklingsarbejdet vil blive rettet mod både AMD’s x86- og ARM-chip. I dag regnes ARM-chip – der primært anvendes i smartphones og tablet-computere – for at være en del mere energi-effektive end x86-chip.

Forbedringerne i performance-per-watt skal ikke mindst findes via en detaljeret gennemgang af AMD-chippenes kredsløb.

Ideen er at lede efter områder i kredsløbene, der i perioder – som i chip-verdenen er millisekunder – er inaktive og derfor kan lukkes ned i disse øjeblikke.

Hertil kommer forbedringer inden for omstrukturering af transistorer, ligesom AMD forventer generelle løbende forbedringer inden for eksempelvis software og udviklingen af nye hukommelses-teknologier.

De fleste af AMD’s performance-forbedringer har i de senere år været rettet mod GPU’erne, der i AMD’s teknologier er bygget sammen med CPU’erne på samme chip.

AMD regner software-forbedringer for helt essentiel i arbejdet, og selskabet vil løbende lancere programmerings-værktøjer, der kan understøtte de fysiske forbedringer i CPU og GPU, som er på vej.

De vil blandt andet tælle et system, hvor hukommelses-ressourcerne bliver samlet samme sted, som alle de øvrige enheder i maskinen skal kunne tilgå. Det skal give forbedret latency og sænke kravene til systemet.

Når det gælder grafik, vil AMD kigge på styringen på enkelt-frame-niveau. Ideen er kun lige nøjagtigt at levere nok energi til at kunne afspille en video eller lignende med den ønskede opløsning.

Ifølge AMD er netop grafik-elementerne blandt de meget energi-krævende i en computer, og målet er at fjerne ethvert overforbrug.