Hvad er den største trussel på nettet- regeringers overvågning eller it-kriminelle? Det hyperaktuelle spørgsmål stillede Europabevægelsen på fredagens Folkemøde-program, som havde de forudset gårsdagens historie om hacket af SF’s medlemsdatabase.
For Thomas Lund-Sørensen, chef for Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, er der ingen tvivl:
»Vi ser fire konkrete trusler: Den første består af dygtige hackere, der er ansat af andre stater til at hugge viden fra vore højteknologiske virksomheder. Den anden er politiske aktivister på nettet, den tredje cyberterror på vores infrastruktur og den fjerde identitetstyveri og ramsomware, der bruges til at afpresse brugere.«
Spørger man Amnesty International er truslen en ganske anden. De er til lejligheden mødt op med bannere påtrykt sloganet »masseovervågning, nej tak« og en pap-udgave af whistlebloweren Edward Snowden, som det er muligt at få taget en selfie med.
Flere af dem klapper, når formanden for Prosa, det danske fagforbund for it-professionelle, Mikkel Hammer Nonboe, får ordet. Han er sammen med advokat i Microsoft, Anne Ermose, nordisk policy chef i Facebook, Thomas Myrup Kristensen, medlem af Europaparlamentet Jørn Dohrmann og som nævnt Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed, inviteret til debat i Europabevægelsens telt i det bormholmske.
Både Facebook og Microsoft benytter i særdeleshed lejligheden til at understrege, at de på ingen måde bidrager til overvågningen af deres brugere, hverken hvis NSA eller andre skulle rette henvendelse.
»Som myndighed skal man komme til vores fordør med en lov i hånden, og så kan vi tage diskussionen om at udlevere data, hvis der for eksempel er tale om mord eller terror,« lyder det fra Thomas Myrup Kristensen, mens Anne forsikrer, at Microsoft aldrig har givet adgang til deres datacenter.
Også Thomas Lund-Sørensen har travlt med at mane til besindelse ovenpå den nye lov om at styrke det danske cyberforsvar under Forsvarets Efterretningstjeneste.
»Vi kigger slet ikke på borgernes data,« siger han, og fortsætter: »Det eneste vi leder efter er identifikationer på vedhæftet malware. I princippet betyder det, at vi kan ligge inde med info om terror, men vi ser den ikke, for vi kigger kun efter skadelige it-angreb. Selv om vi er en efterretningstjeneste, ligger vi altså under for lov.«
Man kan aldrig gardere sig mod misbrug og udnyttelse
Det handler om at have tillid til nettet, og de aktører man ligger sine data i hænderne på, mener både Facebook og Microsoft.
Men får ikke Mikkel Hammer Nonboe og Prosa til at føle sig rolige.
»Nets-sagen viser, at man ikke kan gardere sig mod udnyttelse eller tyveri af data. Folk kan stjæle dem. Det sker,« siger Mikkel Nonboe.
Han mener derfor, at vi skal have et forbud mod masseovervågning. Det vil Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti gerne give ham, men tørt konstaterer han også, at det ikke virker.
»Ja, der skal være en grænse for overvågning, men hvem skal lave den?« spørger han.
Thomas Lund-Sørensen mener slet ikke, at han forstår begrebet masseovervågning.
»Hvad er det? Google ved mere om os end vores ægtefælle eller børn. Forretningsmodeller kræver altså, at man samler data og regner på dem,« siger han.
Netop det er Mikkel Nonboe bange for. Han nævner det nylige eksempel, om dataværktøjet, der kan forudsige, hvilke elever, der har tænkt sig at droppe ud af gymnasiet indenfor de kommende måneder:
»De data var jo ikke lagt i gymnasiernes system for at blive brugt til det formål. Men pludselig finder man på, at de kan bruges til et nyt formål. Hvor skal det ikke ende? For mig at se kan det ende med det modsatte af demokrati og ytringsfrihed.«
Leave a Reply