Kronik: Vandindvinding truer nationalpark

Naturen kommer til at betale prisen for billigt vand til københavnerne, hvis Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) som ventet får forlænget tilladelsen til at indvinde drikkevand i Nationalpark Roskilde – Lejre.

Formålet med nationalparken, som forligskredsen bag de danske nationalparker i Folketinget sagde ja til at etablere i december 2012 er ‘at skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning – og – bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed’.

Men København indvinder store mængder grundvand i samme område, og selv om Hofors tilladelse til vandindvinding udløb i 2010, forventes Miljøministeriet snart at give en ny tilladelse. Nye tilladelser skal være i overensstemmelse med Miljømålsloven (Vandrammedirektivet), således at grundvandsstanden ikke må påvirkes så meget, at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål. Imidlertid har Hofor ansøgt om at fastholde de nuværende kildepladser på trods af den store skadevirkning på vandmiljøet.

Den hidtidige indvinding fra Lejreværket kan nemlig ikke leve op til miljømålene. Tværtimod er de eksisterende boringer konsekvent lagt langs åerne, i områder hvor grundvandet naturligt vil strømme op. Hvis indvindingsboringerne i stedet lå i nedsivningsområder, ville indvindingen i langt mindre grad påvirke vådområderne og ville samtidig inducere en øget grundvandsdannelse.

Men i sit udkast til VVM-tilladelse for Hofor Vands regionale vandindvinding, juni 2013 indstiller Naturstyrelsen, at HOFORs vandindvindingsret i Lejre-Roskilde-området fornyes således, at kildepladser bliver på deres nuværende sted.

Envidere har Naturstyrelsen indstillet, at undtagelsesbestemmelserne anvendes til at give fristforlængelse, således at miljømålene for vandløbene først skal nås i 2027. Samtidig indstilles det at: ‘de økonomiske konsekvenser af alternativer skal vurderes og sammenholdes med konsekvenserne af den eksisterende indvinding. Den økonomiske konsekvensvurdering og vurdering af, om omkostningerne er disproportionale, vil kunne foretages forud for næste vandplan. I forlængelse heraf kan vurderes, om der er grundlag for at lempe målsætninger for vandløb.’

Naturstyrelsen begrunder sine indstillinger på nedenstående argumenter:

1. I de overudnyttede grundvandsforekomster mangler der tilstrækkelig viden omkring effekt på overfladevandforekomster.

2. Der er utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellem grundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetoder til præcist at kunne redegøre for påvirkningerne.

3. Omstrukturering af vandindvindingen er en økonomisk tung og teknisk vanskelig proces.

På Center for Natur- og Nationalparkforsknings hjemmeside har jeg i artiklen ‘Naturgenopretning i Nationalpark Roskilde – Lejre, og Hofors vandforsyningsløsninger’ udførligt tilbagevist Naturstyrelsens argumenter. Her skal blot nævnes, at vandindvindingen fra Lejreværket i mere end 75 år ikke har kunnet leve op til de miljøkrav, der blev fastsat i 1936. Det til trods for, at det siden Vandbalanceudvalget under ATV i 1952 afsluttede sit arbejde, har været kendt, at de meget store undersøske kilder i området vil kunne udnyttes, uden at vandløb og kilder på land vil blive påvirket.

Man vil yderligere kunne forøge indvindingen på Roskildes kildepladser, uden at vandløb vil tage skade, således at man fuldstændigt kan nedlægge Hofors anlæg langs åerne. Endelig er det økonomisk og teknisk overkommeligt, at omstrukturere vandindvindingen i området, da ny teknik og geologisk viden vil betyde, at de nuværende ca. 100 boringer kan erstattes af ca. 15 nye.

Det økonomiske problem ved en omstrukturering er, at København ved salg af vand til omegnskommunerne ikke fremover vil kunne regne med en årlig indtægt på mange mio. kr. for forentning af anlæg, der forlængst burde være afskrevet.

Hvis Miljøministeren/Miljøministeriet i stedet holder fast i miljømålene, vil Nationalpark Roskilde – Lejre kunne udvikles til en showcase, der kan vise, hvordan dansk vand knowhow kan sikre vand til storbyen, samtidig med at enestående kildefelter og de tilknyttede biotoper kan genoprettes. Desuden vil spildevandsbehandlingen og naturforvaltningen i Roskilde og Lejre kommuner kunne forbedres væsentligt med de samme udgifter.

Endelig vil Hofor kunne få mulighed for at leve op til sin egen vision: ‘at skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger’.