Overvågningen af danskernes brug af internettet – sessionslogning – blev mandag afskaffet af justitsminister Karen Hækkerup, men resten af den danske telelogning består, på trods af EU-Domstolens afgørelse i april.
Her blev hele EU-direktivet om telelogning nemlig med et slag revet over, fordi EU-Domstolen mente, at reglerne krænkede borgernes grundlæggende ret til privatliv.
Men de danske regler om telelogning bliver ikke ændret, fortalte justitsministeren på et samråd med Folketingets Retsudvalg mandag eftermiddag. Kritikken fra EU-Domstolen kan nemlig ikke bare overføres til de danske regler, lød forklaringen.
»Jeg vil gerne slå fast, at man ikke kan drage den slutning, at de danske regler er i strid med chartret (om EU-borgernes grundlæggende rettigheder, red.). Det er Justitsministeriets vurdering, at de danske regler er proportionale i forhold til formålet,« sagde Karen Hækkerup på samrådet.
EU-dommen var en kritik af EU-direktivet om telelogning som helhed, altså en samlet vurdering, og fordi de danske regler på flere områder er mere strikse og afgrænsede, kan man ikke overføre EU-dommen direkte til den danske lov, lød forklaringen.
Hovedkritikken fra EU-Domstolen fordelte sig på tre punkter: 1) At alle borgere blev overvåget, uden at målgruppen blev filtreret i forhold til formålet om at efterforske kriminalitet. 2) At brugen af de loggede oplysninger ikke var præcist defineret, for eksempel om man skulle bruge en dommerkendelse for at få adgang. 3) At perioden, de loggede oplysninger bliver gemt, er sat til mellem 6 og 24 måneder og dermed for lang og upræcis.
Men da man forfattede de danske regler, tog man højde for punkt 2 og punkt 3. Det er kun politiet og PET, som må kigge i de loggede oplysninger med en dommerkendelse i hånden, og i Danmark bliver logningsdata gemt i ét år.
»Vi har læst dommen igennem, og vores regler er ikke en direkte kopi. Vi har vores egne regler, hvor retsplejeloven sikrer en masse rettigheder. Vores proportionalitet er helt anderledes, end hvis man kigger på EU-reglerne, og samlet set finder Justitsministeriet, at der ikke er grundlag for at antage, at de danske regler skulle være i strid med chartret,« sagde Karen Hækkerup.
Dermed var der ét kritikpunkt tilbage fra EU-dommen, som de danske regler bliver ramt af, nemlig at man overvåger hele befolkningen i stedet for at gå mere målrettet efter bestemte personer. Den del bed Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører, sig fast i.
»Det her handler også om, hvad der er effektive redskaber for politi og efterretningstjenester, men det er noget, man skal stille over for borgernes grundlæggende rettigheder. Vi indsamler alle data om borgerne, uanset om de har begået noget kriminelt eller ej. Der er ingen sammenhæng mellem data, der bliver indsamlet, og den kriminalitet, man vil opklare,« sagde hun på samrådet.
Men justitsministeren kunne slet ikke forestille sig at afskaffe telelogning generelt.
»Der har vi en politisk uoverensstemmelse. Jeg har en interesse i, at man kan gå ind og kigge på disse oplysninger med en retskendelse, hvis man vurderer, at der er foregået noget kriminelt, og man har en mistænkt. Politiet har igennem 15 år anvendt loggede teleoplysninger i de fleste større sager, og det er et vigtigt redskab for dem. Jeg kan slet ikke forestille mig i et moderne samfund, at man ikke skal have disse muligheder. Jeg er bestemt tilhænger af, at politiet skal kunne bruge disse oplysninger. Og det er vores vurdering, at det ikke er i strid med vores grundlæggende rettigheder,« svarede Karen Hækkerup.
Læs hele den juridiske vurdering fra Justitsministeriet i notatet om konsekvenser af EU-dommen.
Leave a Reply