35 milliarder dollars eller næsten 200 milliarder danske kroner. Så meget har en amerikansk tænketank regnet sig frem til, at mistro vil koste amerikanske cloud-baserede tjenester i tabt fortjeneste de næste tre år. Det skriver Politiken.
Den digitale mistro kommer naturligvis i kølvandet på de stadigt flere overvågningsskandaler, som i USA især er personificeret ved Edward Snowdon, mens Se og Hør-skandalen herhjemme er et glimrende eksempel på, hvorfor kunderne frygter at lægge data i hænderne på de cloudbaserede tjenester.
Senest afviste den indiske regering et forslag fra Google om at forbedre registreringen af landets 800 millioner vælgere i forbindelse med parlamentsvalget. Det skete med henvisning til nationens sikkerhed. Inderne var simpelthen bange for, at Google ville udnytte de mange personlige data eller ikke kunne opbevare dem forsvarligt.
Beregninger af tabte fortjeneste er ganske vist svære at anslå; alligevel forventes det, at den amerikanske it-branche bliver ramt af en nedgang på 10-20 procent ovenpå NSA-skandalen.
Flere amerikanske leverandører forsøger sig derfor med at tilbyde udenlandske kunder alternative hosting-muligheder på servere i lande, hvor datasikkerheden er mere restriktiv end i USA. Blandt andet tilbød Microsoft i januar alle sine internationale kunder at flytte deres cloudløsninger ud af USA.
Herhjemme har Se og Hør, tys-tys-kilder, lemfældig personale-politik i Nets og skødesløs håndtering af persondata i kommunerne også kastet mistroiske skygger af sig – omend i et andet omfang end i USA.
Der foreligger endnu ingen vurdering af, hvad det vil koste at rydde op i omgangen med personfølsomme oplysninger i det danske land, men det er blandt andet flere gange blevet foreslået for regeringen at ændre på brugen af cpr-numre, så de ikke længere er hemmelige.
Den amerikanske kongres stemmer i øjeblikket om en lov, der har til hensigt at begrænse regeringens mulighed for at indsamle personlige oplysninger. Også EU er på vej med en ny lov om persondatabeskyttelse. En lov som ikke har revideret de sidste 18 år, men alligevel er stærkt forsinket i sin nye form.
Dog er der én vinder i overvågnings-moradset: Datakrypteringsindustrien, som selv forudser en vækst på 60 procent frem mod 2018.
Leave a Reply