Flere processorkerner på samme chip har i et årti været det bedste bud på at holde den eksponentielle udvikling i processorkraft gående, men der er en øvre grænse for, hvor mange kerner der kan sidde på en processor, sådan som den er konstrueret i dag.
En gruppe forskere hos amerikanske MIT arbejder derfor på nye måder at løse problemet med mange kerner, og de har nu konstrueret en prototype med 36 kerner, som helt dropper en ellers central komponent, nemlig bussen.
Bussen er en central motorvej, der forbinder alle kernerne i processoren, og det fungerer godt, når der er relativt få kerner. Men den skalerer ikke effektivt, når antallet af kerner øges.
Derfor har forskerne fra MIT konstrueret en processor, hvor 36 kerner er forbundet via et netværk, så hver kerne blot er forbundet til sine umiddelbare naboer og data sendes i pakker, ligesom det kendes fra netværk mellem computere.
Fordelen er, at der bliver flere veje, som data kan tage mellem to vilkårlige kerner. Ulempen er, at det bliver vanskeligere for kernerne at tale sammen om, hvilke kerner der har de data, som en anden kerne skal bruge.
Med bussen kan det løses med en særlig protokol til kommunikation mellem kernerne, og MIT-forskerne har i den nyeste prototype af deres processor også løst problemet, men ved at lave et særskilt netværk, som kun bruges til denne type kommunikation, og uden det går ud over den primære trafik.
Leave a Reply