Teleindustrien overvejer retssag mod regeringen for logningslov

Teleindustrien overvejer at lægge sag an mod regeringen efter ministeriet har erkendt at logningsloven var ubrugelig i politiets efterforskning. Det skriver Politiken.

»Man tager nu konsekvensen af, at reglerne helt åbenlyst har været ubrugelige, og det er glædeligt. Men i 2012 oplyste man, at sessionslogningen havde været ubrugelig, siden reglerne blev indført i 2007, så hvorfor har man ikke taget konsekvensen for lang tid siden? Vi vil overveje muligheden for at anlægge en erstatningssag,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, til Politiken.

Siden 2007 er det nemlig blevet pålagt teleindustrien at logge danskernes internet adfærd. Det har resulteret i at danske teleselskaber har skullet gemme på enorme mængder af data, hvilket har kostet industrien omkring en halv milliard kroner. Loven er nu blevet sløjfet igen, da regeringen nu har erkendt, at den faktisk ikke er brugbar for politiet, som den ellers var tiltænkt.

Men allerede i december 2012 kunne Justitsministeriet konkludere i en redegørelse til Folketinget, at sessionslogningen slet ikke blev brugt at politiet. Ministeriet mener dog ikke, at det udløser noget krav om erstatning.

»Erhvervslivet har efter Justitsministeriets opfattelse ikke krav på erstatning i anledning af reglerne om sessionslogning«, lyder det fra ministeriet, der uddyber:

»Det fremgik også af redegørelsen i december 2012, at der var grund til optimisme vedrørende de fremtidige anvendelsesmuligheder, bl.a. fordi flere internetudbydere var begyndt at foretage sessionslogningen på en for politiet mere brugbar måde. På den baggrund afviste daværende justitsminister Morten Bødskov i foråret 2013 at afskaffe sessionslogning. I forbindelse med analysen af EU-Domstolens dom om logningsdirektivet har Justitsministeriet haft anledning til at gennemgå reglerne på ny, og ministeriet har fundet, at det på nuværende tidspunkt er så tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opfylde deres formål, at det rigtigste er at ophæve dem«, lyder det fra Justitsministeriet i en mail til Politiken.

Loven er ikke en eneste gang blevet brugt i en sag mod en kriminel.