Daily Archives: July 8, 2014

Nogle af verdens største hardware-selskaber går sammen i et konsortium, der får til opgave at udvikle og formulere de standarder, der sikrer, at fremtidens Internet of Things kommer til at fungere.

Konsortiet hedder ‘Open Interconnect Consortium’ og blandt grundlæggerne finder vi blandt andre Dell, Samsung og Intel.

‘Internet of Things’ dækker over den snarlige fremtid, hvor alverdens apparater, sensorer og maskiner bliver koblet sammen via internettet, så de kan kommunikere sammen på kryds og tværs i en stedse mere automatiseret hverdag.

Det kan du læse mere om her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Når bølgen for alvor begynder at slå igennem, vil der hastigt kunne blive koblet milliarder af nye enheder på internettet.

Og skal de kunne kommunikere problemfrit sammen, er det vigtigt, at hardware-producenterne er enige om de standarder, der skal ligge til grund for kommunikationen.

Skal favne alt og alle
Open Interconnect Consortium sigter efter i løbet af efteråret at kunne præsentere de første specifikationer til en standard, der skal favne alle styresystemer, enheds-typer og trådløse kommunikations-teknologier.

Konsortiets koder bliver open source for at gøre det nemt for udviklere verden over at tilgå standarderne og skrive software-stacks til dem.

Første mål er at udarbejde standarder for forbindelser samt for søgning og godkendelse af de forskellige enheder i hjemmene. Det kan være sensorer, køkken-apparater, fjernsyn, musik-anlæg, højttalere, termostater og lignende.

Senere vil konsortiet begynde at udarbejde standarder til vertikale brancher som eksempelvis bil-branchen, sundheds-sektoren og så videre, hvor kravene til kommunikationen og teknologierne er anderledes, end når det gælder apparater, der sidder i folks hjem.

Intel vurderer, at ‘Internet of Things’ for alvor vil begynde at lægge fra land om nogle få år.

I alt vil der være koblet 212 milliarder enheder på internettet i 2020, vurderer analysehuset IDC.

Det understreger, at der i høj grad er brug for en fælles standard, mener selskabet.

Vil dele med rivalerne
Der er imidlertid også andre, der sideløbende arbejder på at udvikle standarder til Internet of Things. De tæller AllSeen Alliance, der har Microsoft med i truppen.

Open Interconnect Consortium understreger, at konsortiet vil dele sine specifikationer og sin kode med de øvrige standardiserings-grupper med henblik på at få etableret en fælles standard.

Læs også:

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Så vilde mængder data sender vi i 2018: Her er forklaringen

Derfor vil Oracle lægge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

Her kan vi få store problemer med Internet of Things

Sådan bliver Internet of Things til dit værste mareridt

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltalte mod fire personer, som ifølge politiet i 2012 planlagde og gennemførte en stribe DDOS-angreb mod blandt andet fagforbundene 3F, HK og LO’s hjemmesider.

De omfattende hackerangreb blev angiveligt gennemført som hævn rettet mod fagforbundet 3F’s konflikt og blokade mod restaurant Vejlegården i Vejle. Angrebene førte blandt andet til, at cirka 30.000 af arbejdsløse medlemmer af 3F’s a-kasse ikke kunne komme i kontakt med a-kassen, og at udbetalingen af dagpenge derfor blev forsinket i flere dage.

“Angrebene blev efter politiet og anklagemyndighedens opfattelse foretaget af medlemmer af internetgruppen Anonymous, der er en uorganiseret gruppe af mennesker, der selv angiver at kæmpe for ytringsfrihed,” lyder det fra senioranklager Ebbe Arentoft, Københavns Politi.

Ud over angrebene på fagforbundenes hjemmesider er en af de tiltalte desuden tiltalt for en lang række mislykkede forsøg på at få adgang til databaser hos CPR-registeret, i flere ministerier, Folketinget, Rigspolitiet og en hel stribe private firmaer.

Anklageren går efter fængselsstraf til de fire tiltalte. Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt lægge sig fast på, hvor lang en straf han vil kræve.

Kravet om straf vil blandt andet afhænge af straffesagen mod den svenske top-hacker Gottfrid Svartholm, som blandt andet er tiltalt for at hacke CSC’s it-systemer som indeholder danskerne CPR-numre.

Sagen er endnu ikke berammet ved Københavns Byret, men Ebbe Arentoft forventer, at selve sagen vil strække sig over otte retsdage.

Læs også:

Anonymous angriber 3F og HK

Kanal-profil hænges ud som 3F-hacker

Interview: Togdriften skal være mere sikker, og så skal togene køre til tiden. For at løse den opgave skal der bruges it for godt 17 milliarder kroner.

Hovedopgaven er at udskifte de gamle analoge signalsystemer, der håndterer sikkerheden omkring togdriften i kongeriget, med et computerbaseret anlæg.

Frem mod 2021 erstattes de forældede signalanlæg på hele det danske jernbanenet og udskiftes med et system, hvor teknologien flyttes ind i togenes førerrum.

I praksis betyder det, at alle de lyssignaler, der enten viser grønt eller rødt lys til logoføreren, skal pilles ned og udskiftes med it, der helt overtager den menneskelige opgave med at holde toget tilbage eller lader det fortsætte ud af skinnerne i forvisning om, at der ikke er andre på sporet.

De nye signalsystemer skal også give færre forsinkelser, gøre det muligt at udnytte kapaciteten på jernbanen bedre og samle systemerne under en europæisk fællesnævner.

“Samlet set forventes knap en million timers mindre forsinkelser per år, når de nye signalsystemer er indført på fjernbanen og S-banen. I praksis betyder det, at de 20.000 tog, der er forsinkede per år, vil falde til omkring en tiendedel, eller 2.000 forsinkede tog på årlig basis,” fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen, der leder digitaliseringsprojektet i Banedanmark.

Farvel til lyssignaler
Et specialsyet it-system til jernbanefolkene er naturligvis behæftet med et navn og en forkortelse, der i dette tilfælde er ERTMS.

ERTMS er en fælles europæisk standard for signalsystemer til jernbaner, og det består af togkontrolsystemet ETCS og radiosystemet GSM-R, hvor det er Nokia, der leverer den danske infrastruktur.

ERTMS er et it-baseret signalsystem, hvor der ikke er signaler langs sporene, men alene på skærmen i lokomotivførerens førerrum. De ydre signaler er derfor ikke længere nødvendige, og dette medfører færre tekniske anlæg i og ved sporene.

“Det reducerer både jernbanens fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og dens fejlrate,” fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen til Computerworld.

Med ERTMS foregår al datakommunikation mellem sikkerhedssystemer og togene via radio.

Systemet gør det yderligere muligt at styre samme tog gennem flere lande uden særskilte togkontrol- og radiosystemer. For at kunne køre i flere lande skal tog i dag være udrustet med de enkelte landes nationale togkontrolsystemer.

Thalys togene, der kører mellem Paris og Köln har for eksempel seks forskellige togkontrolsystemer. Dette vil ikke længere være nødvendigt med ERTMS, fordi det er et europæisk standardsystem, der efterhånden vil erstatte de nationale togkontrolsystemer.

Oldnordisk teleteknologi
En af de store poster i projektet er at opbygge et sikkert GSM-system, der skal tage hånd om at holde kommunikationen mellem tog og de bagvedliggende it-systemer i luften hele tiden.

Til jernbanebrug har GSM fået tilføjet et R i enden, og bliver således til GSM-R, Global System for Mobile Communications – Railway. Teknologien er den samme, som den vi har benyttet i mange år, blot med et par små modifikationer til banebrug.

Hvad er begrundelsen for at vælge en gammel teknologi som GSM til denne opgave?

“Man kan sige, at teknologien er oldnordisk, men det er den standard, man er blevet enig om på europæisk plan. Så den er ikke til diskussion. Men når det er sagt, så giver det god mening,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen.

Der skal ikke mange bit til at fortælle et tog, om det skal stoppe eller køre. Så på den måde giver valget god mening, understreger han.

“GSM-kommunikationen skal snakke med det it-system, der sidder i toget og med de bagvedliggende it-systemer via nogle master langs skinnerne. Det er en ret simpel opgave, det er bare en forbindelse. Det eneste store krav til linjen er, at den er uhyre stabil. Denne løsning skal kun én ting, og det er et helt bevidst valg, forklarer Amdi Kirkgaard Nielsen.

Han understreger, at fejl typisk opstår i bestemte situationer:

“Hvis man helt køligt kigger på, hvornår det opstår fejl, er det, når folk piller ved tingene, eller når der skal opgraderes for at tilføje smarte funktioner. Det har vi ikke i denne løsning. Den kan kun fortælle, om toget skal køre eller stoppe.”

En anden grund til GSM-valget er vedligeholdelsen:

“Et komplekst system kan være helt toptunet den dag, det afleveres, men fremadrettet kræver det stor vedligeholdelse for at undgå fejl. Det undgår vi med GSM-R. Teknisk set kunne vi sagtens anvende LTE-R, men gevinsterne ville slet ikke stå mål med de problemer, der vil være forbundet med at få eksempelvis sikkerheden på plads. Vi går ikke efter en teknologi, der er hurtig eller kan håndtere store datamængder,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen.

Han tilføjer, at GSM ligeledes er bygget til militært brug, og at teknologien er robust.

Sikkerheden med håndtryk
Sikkerheden er en voldsom udfordring, fortæller Amdi Kirkgaard Nielsen, der som det vigtigste peger på, at svigt i systemet kan få katastrofale konsekvenser og i yderste konsekvens koste menneskeliv.

“Det it-system, der giver toget kommandoen “kør” eller “stop”, er det mest kritiske. Det må ikke fejle! Forbindelsen er naturligvis også vigtig, men i værste fald betyder et nedbrud, at toget stopper og bliver forsinket. En forkert kommando kan betyde, at tog støder sammen.”

Ligeledes opdeles de bagvedliggende it-systemer, der holder styr på, hvor det enkelte tog er, i mindre regioner. Hvis et system er nede i Nordjylland, så har det altså ikke betydning for Fyn-trafikken.

Der er også nogle fysiske ting, der skal være på plads. Der skal sikres mod oversvømmelser eller bombemænd, og det gør Banedanmark ved at have to separate netværk og kommandocentraler til kommunikationen.

“Den anden del er selve it-sikkerheden. Her har vi en gruppe, der hele tiden forsøger at opfinde de værst tænkelige scenarier og finde løsninger, der kan lukke dem ned. Det handler om alt fra bombeangreb til bestikkelse af rengøringsmanden med en nøgle,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen, og han fortsætter.

“Selve netværket giver kun adgang til én type kommunikation i et lukket miljø. Tanken er, at jo flere services der er, jo flere huller er der i dit netværk. Derfor kan vores netværk kun én ting, og for at udføre denne ene ting skal der gives håndtryk mellem enhederne, så fremmede ikke kan blande sig i noget som helst.”

Selv om teknologien fjerner mange af de medarbejdere, der i dag håndterer trafikstyring, så vil der stadig være en håndfuld folk tilbage, hvis lokummet for alvor beænder.

“Hvis alt fejler, er der naturligvis en menneskelig backup-plan. Men den fornemmeste opgave for de ansatte bliver faktisk at lave så lidt som muligt. Hvis de gør det, virker systemerne nemlig,” siger Amdi Kirkgaard Nielsen med et grin.

Signalsystemet skal bygges til 2.000 kilometer bane, og det skal være helt færdigt i 2021.

Læs også:

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

7 tip: Sådan får du hurtigere Wi-Fi-forbindelse på kontoret

Banedanmark ved endnu ikke, hvad der forårsagede det omfattende it-nedbrud tirsdag formiddag – og som fik stribevis af DSB-tog til at holde stille i timevis på Sjælland.

Det oplyser teknisk direktør Søren Boysen, Banedanmark.

“Vi ved stadig ikke, præcis hvad årsagen er. Fokus lige nu har været på at få det til at køre igen,” siger han.

En af mistankerne er, at et strømudfald, som skete mandag, er synderen. Men det er altså endnu ikke bekræftet.

Banedanmark arbejder i øjeblikket på at udskifte det eksisterende signalsystem for milliarder af kroner, så det bliver digitalt:

“Vi har jo rigtig mange fejl relateret til signalsystemet. Men det er ikke det, der har fejlet her,” siger Søren Boysen.

Problemerne begyndte ved 9-tiden og førte hurtigt til aflysninger og forsinkelser, da togene begyndte at holde stille. Skilte og højttalere på stationerne virkede heller ikke. 

“Der er fejl på signalerne i hele Østdanmark, da der er tekniske fejl i systemerne. Det betyder forsinkelser, og desuden er der fejl på skilte og højttalere,” lød det tidligere på dagen fra DSB, som måtte betjene alle stationer manuelt.

Kort før klokken 11 meddelte DSB, at togtrafikken ventes at være normal igen fra omkring klokken 14.

Virksomhedernes marketingkroner rettes i stadig stigende grad mod online-platformen, så hvis du har en teknisk baggrund og har lyst til et karriereskift, som bringer dig tættere på marketing, er dine chancer nu bedre end nogensinde, skriver Computerworlds søstermagasin CIO.

Den vurdering er administrerende direktør og partner Søren Thomassen fra rekrutteringsvirksomheden Høi og Thomassen helt enig i.

“Tendensen er helt tydelig også i Danmark,” siger han.

Faktisk vil halvdelen af de nye marketing-stillinger i USA i 2014 blive besat af folk, der har en teknisk baggrund, skriver CIO.

Der er vi dog ikke helt endnu i Danmark, mener Søren Thomassen.

“Men det er kun et spørgsmål om tid,” siger han. 

De nye job kræver dog, at du har helt specifik viden.

Det viser en analyse, som det amerikanske firma Mondo, der er specialister i digital markedsføring, har gennemført, og som magasinet CIO har gennemgået for at finde ud af, præcis hvilke kvalifikationer der efterspørges.

Her er listen, sådan som Laura McGarrity, vice president for marketing hos Mondo ser den:

Front end-udvikling
Front end-udviklere, som forstår kundernes engagement, og som mestrer UI/UX, konverteringsrater på websites og leadgenerering, er langt mere værd end en traditionel front end-udvikler.

Mobil- og app-udvikling
Folk, der kan udvikle til de mobile platforme – deriblandt e-business, er stadig mere efterspurgte i marketingafdelingerne. Den voksende efterspørgsel er først og fremmest understøttet af virksomhedernes behov for mere kundeengagement og marketinginitiativer, der kan ses direkte på bundlinjen.

E-handel og digital markedsføring
Her er der brug for folk, der har dyb og indgående forståelse af brugernes ageren på nettet, og som har de nødvendige tekniske kvalifikationer til at implementere og gennemføre forretningens målsætninger. Teknologisk drejer det sig om den seneste viden inden for web og mobil samt automatiske og integrerede marketingteknologier.

SEO/SEM
Best practices inden for søgemaskineoptimering og søgemaskinemarketing skifter hele tiden, og det er nødvendigt for en virksomhed, at i hvert fald én medarbejder er helt opdateret på området. Ellers er virksomheden hele tiden på hælene i forhold til konkurrenterne.

Research og analyser
Som kunder forventer vi, at vi kan komme i kontakt med en virksomhed på alle tider af døgnet, og at vi kan bruge alle vores devices og alle mulige platforme og applikationer til at gøre det med. Samtidig forventer vi som kunder – og det er måske det allervigtigste – at kommunikationen foregår på vores præmisser.

Alt det kaldes med et amerikansk udtryk for “customer engagement”, og lige præcis det står nu øverst på agendaen for salgs- og marketingchefer.

Forventningerne til, at virksomhederne kan hente en masse nyttig viden ud af alle de data, som “customer engagement” genererer, vokser ret markant. Så hvis du kan kan skabe orden i det datakaos, analysere og finde frem til, hvordan den nye viden kan bringes i spil til gavn for salget, har du et sæt kvalifikationer, som er stærkt efterspurgt. Og som bliver stadig mere efterspurgt.

Sociale medier
Professionel viden om, hvordan man opbygger en virksomheds online-tilstedeværelse på tværs af alle sociale medier er også meget efterspurgt, for det er lige nu den mest effektive måde for viksomhederne at komme i kontakt med kunderne.

Men det kræver også, at man er i stand til producere og præsentere indhold på medierne, og at man ved, hvordan man engagerer brugerne af medierne, kan skaffe flere “likes” og øge kendskabet til virksomhedens brands.

Teknikere mangler salgsevner
Ifølge Søren Thomassen er det også vigtigt, at folk med teknisk baggrund har kvalifikationer inden for salg.

“Den gamle it-nørd, som taler it-sprog, har ikke en chance inden for salgs- og markedsføring, hvor kunderne kræver klar tale, som de kan forstå. De lader sig ikke længere dupere af buzzwords, men af viden om, hvordan de forskellige it-tekniker virker i en salgs- og markedsføringsmæssig sammenhæng. Det sidste kan dog læres, hvis man først får foden indenfor,” siger han.

Vækstområder i Danmark
Søren Thomassen har også et bud på, hvilke teknologiske kompetenceområder der oplever vækst.

“Det er især inden mobil- og app-udvikling, e-handel og markedsføring kombineret med SEO/SEM, at efterspørgslen vil vokse efter teknikere til salgs- og markedsføringsafdelingerne i alle typer af virksomheder – både inden for B2B og B2C,” siger han.

“Viden inden for digital strategi og strategisk kommunikation med særlig ekspertise inden for brugercentreret forretningsudvikling, sociale medier og konceptudvikling vil også blive efterspurgt,” siger han.

Evnen til at kunne omsætte animationsmetoder, som for eksempel i dag bruges i film- og videoproduktioner og spil, til salgs- og markedsføring vil også blive efterspurgt, fortæller Søren Thomassen.

Læs også:

Hvad bruger marketingchefen alle de penge til it på?

Banedanmark havde tirsdag formiddag store problemer med sine it-systemer. Problemerne blev løst ved 11-tiden, og togene er derfor begyndt at køre igen.

Årsagen er ikke klarlagt, men den er muligvis en følge af et strømudfald.

I flere timer kunne DSB-togene ikke køre og holdt derfor stille på det meste af Sjælland.

Nedbruddet skabte store problemer for togtrafikken, også i resten af Danmark, og al trafik blev i løbet af formiddagen afviklet “med store forsinkelser”, skriver Jyllands-Posten.

“Der er fejl på signalerne i hele Østdanmark, da der er tekniske fejl i systemerne. Det betyder forsinkelser, og desuden er der fejl på skilte og højttalere,” lød det tidligere på dagen fra DSB, som måtte betjene alle stationer manuelt.

DSB venter, at togtrafikken er normal igen fra omkring klokken 14.

Det er Banedanmark, som har ansvaret for signalerne på spornettet.

“Vi har endnu ikke helt lokaliseret årsagen til fejlen, men vi har en formodning om, at den er koblet til et strømudfald, som vi oplevede i går, hvor der også var nogle problemer. Vi arbejder alt, hvad vi kan, på at finde fejlen,” udtalte teknisk direktør Søren Boysen, Banedanmark, ved 10-tiden.

Luleå, en nordsvensk kommune og en by med omtrent 50.000 indbyggere, huser også Facebooks første europæiske datacenter, som blev indviet sidste sommer. Nu har Boston Consulting Group så på vegne af Facebook regnet ud, hvilken økonomisk betydning det har – og får – for byen. Og det er ikke småting.

Fra 2011 til 2013, da første del af datacenteret blev bygget, gav det 900 job. Direkte og indirekte var der tale om en økonomisk påvirkning til 3,5 milliarder svenske kroner.

Siden har driften af centeret givet indtægter til lokalområdet, men det stopper ikke her, for datacenteret skal udbygges, så det bliver mere end dobbelt så stort – 84.000 kvadratmeter. Det skal efter planen være færdigt i 2016 og stå klar til drift i 2017.

Samlet set regner Boston Consulting Group med, at den økonomiske betydning frem til 2020 kan opgøres til ni milliarder svenske kroner og 2.200 job. Alene driften giver job til 110 personer.

En terawatttime om året

Når det hele er i drift samtidigt, vil anlægget bruge en terawattime om året. Til sammenligning bruger hele den svenske industri tilsammen 55 terawattimer

Den nordlige placering tæt på polarcirklen betyder, at anlægget kan luftkøles i vinterhalvåret. Ifølge Facebook betyder det, at anlægget er 38 procent mere effektivt end resten af branchen med et såkaldt PUE-tal på omkring 1,06.

Power usage effectiveness (PUE) er et udtryk for et datacenters samlede energiforbrug i forhold til det forbrug, datacenterets it-udstyr står for.

Datacenteret vil, når det er færdigt, bestå af tolv haller i tre bygninger. Hver bygning vil have en lagerkapacitet på tre exabyte.

Læs også:

Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Interview: På Aalborg Universitet sidder der en stribe forskere, som skal være med til at definere – og ikke mindst finde frem til – den teknologi, der skal bygge infrastrukturen til den næste generation af det mobile netværk, kaldet 5G.

Læs også: På vej: Så ekstremt hurtig bliver 5G – download en hel HD-film på et sekund

Netværksstrukturen er fuldstændig anderledes, end den vi anvender med 4G. Og selv om vi først kan forvente 5G i 2020, er mange teknologiske spørgsmål allerede på plads.

“På en stribe områder er vi allerede rigtig, rigtig langt med 5G-netværket,” fortæller Preben Mogensen, der både er ansat i Nokia’s forskningsafdeling i Aalborg og samtidig er professor på Aalborg Universitet på Institut for Elektroniske Systemer.

Standarderne, der skal definere det næste netværk, er slet ikke blevet fastlagt endnu.

På teknologisiden har forskerne dog et ganske godt overblik over, hvilken vej tingene skal udvikles, og hvordan man i praksis kan levere den massive dækning og de enorme hastigheder, som 5G kommer til at byde på.

Det fortæller 5G forskningslederen fra Nokia, der huserer på universitetet.

“Vi er i en meget spændende fase af 5G, fordi der ikke er defineret noget endnu. Så alle meninger og fantasier er i princippet i spil i forhold til, hvordan netværket kommer til at se ud,” fortæller Preben Mogensen.

Denne idé- og udviklingsfase, hvor industri, forskere og politikere fletter tanker, fortsætter i 2015, hvorefter de standarder, der er nødvendige, begynder at bliver defineret fra 2016 og fremefter.

“Den første version af 5G vil være klar til kommercielt brug omkring 2020,” siger han.

Er det ikke en meget stram tidsplan for en standardisering af et så omfattende og globalt projekt? Der er massevis af interessenter, der vil have indflydelse, og det må være svært at blive enige?

“For bare et år siden var der enorme forskelle på, hvad forskellige firmaer mente, og hvad tidsplanen for 5G var. Men der er sket en stor udvikling indenfor det seneste år. Alle spillerne har nærmet sig hinanden, og der er næsten fuldstændig konsistens i opfattelsen af, at 5G bliver klar i 2020,” fortæller Preben Mogensen.

“På trods af geografiske og konkurrencemæssige forhold er vi i øjeblikket partnere, og der er ret stor enighed på vores konferencer om emnet.”

Udfordringen er dog stadig at blive helt enige om teknologi og funktioner, før standarderne kan komme sikkert i hus.

Ud over det internationale samarbejde om rammerne foregår der også en intens konkurrence om at udvikle den nødvendige teknologi og få patenter i hus.

Her er den lille danske Aalborg-forskningsafdeling en vigtig brik i Nokia-puslespillet.

Læs også: 5G-arbejdet ind i afgørende fase: Alt dette er på spil

Teknologi frem for applikationer
Selv om der ikke er defineret standarder, er alle enige om, at 5G skal levere større kapacitet, og at hastigheden skal være meget, meget hurtigere, end vi kender i dag.

Ligeledes skal der være en mere ensartet brugeroplevelse, end vi har i dag.

“I dag afhænger datahastigheden meget af, hvor man befinder sig i forhold til de master, der giver forbindelse til netværket. Det skal vi have elimineret i 5G, hvor der skal være en langt mere harmonisk og konstant dækning.”

De næste generationer af software og multimedier, som skal transporteres over 5G, er ikke det store problem. For det handler primært om hastighed og opløsning, mens eksempelvis nye muligheder i realtidsdata fra maskine til maskine giver nye perspektiver.

“I dag er en opdateringshastighed på en time, mellem en fjernaflæst måler og en computer, høj. I et 5G-netværk vil der være tale om realtidsopdateringer, det giver mulighed for beslutningsgrundlag baseret på data on the fly. Det er både meget udfordrende og helt nyt.”

Med dette i baghovedet er forskerne i fuld gang med at udvikle teknologi.

“Vi arbejder ud fra vores forventning om, hvad teknologien kan tilbyde. Det kan vi i stort omfang regne os frem til. Så må vi designe teknologien så fleksibel, at den kan tilpasses applikationerne, der kommer,” fortæller Preben Mogensen om forskningsgruppens udgangspunkt.

“Det gør vi også med historien i bagagen. Ser vi 10 år tilbage, er der kommet en række tjenester, eksempelvis til streaming, som vi slet ikke var klar over dengang. Det samme vil ske med 5G-tjenester, og derfor tager vi udgangspunkt i teknologierne i stedet for at spå om fremtidens applikationer.”

Et af de pejlemærker, som bruges i teknologiudviklingen, er stigningen i trafik.

“Vi forventer en trafikudvikling på faktor 10.000 mellem 2010 og 2030, og det bygger vi teknologien på. Selv om 5G kommer i 2020, så designer vi ud fra en forventning om, hvad der bliver nødvendigt frem til 2030 eller et muligt 6G,” fortæller Preben Mogensen

Det er ikke muligt, at netværket forbruger energi med en faktor 10.000, som trafikudviklingen lægger op til, og de teknologier, som Aalborg-folkene arbejder med, viser da også en flad kurve, når det handler om energiforbrug i 5G. Med andre ord ser det ud til, at 5G kommer til at forbruge den samme mængde energi, som det netværk vi har i dag.

“Vi ser meget på en optimering af energiforbruget af netværket og en længere batterilevetid af terminalerne. Vi har visioner om en batterilevetid på op til 10 år for nogle typer terminaler.”

Fuld fart frem
Noget af det, man skal have på plads i forbindelse med 5G, er en forsinkelse (latency) på under et millisekund og en tophastighed på mere end 10 gigabit per sekund.

Der er dog stadig lidt uenighed om, hvilket mål der skal sættes for minimumsbrugerraterne, men der er tale om hastigheder på mere end 100Mbit per sekund praktisk talt overalt i byområder selv under høj netværksbelastning, som må betegnes som meget tilfredsstillende i forhold til det, vi kender i dag. Bemærk i øvrigt, at det er minimum mobile datahastigheder, der tales om.

For at få den fart, og et dækkende netværk, kræver det en ny type – og langt flere – celler.

“For at få en fornuftig dækning skal der måske sættes celler op på hver eneste lygtepæl i en by. Det er meget omfattende, og vil kræve helt anderledes regler for opsætning. I dag skal teleselskaberne spørge om lov, hver gang der skal sættes en celle op. 5G vil kræve samlede aftaler, med eksempelvis en hel kommune, hvis der skal bygges et tæt netværk med fuld dækning. Til gengæld bliver cellerne mindre og mindre, så de ikke fylde så meget i landskabet,” siger han og fortsætter:

“En af de store udfordringer ved 5G er denne fysiske udbygning af netværket. Det vil være meget omfattende, og det vil kræve en politisk vilje at sætte de mange basestationer op med så kort afstand.”

Den korte afstand mellem de celler, der skal holde styr på netværkstrafikken, skyldes blandt andet, at de nye celler skal arbejde i nye frekvensområder for at opnå den høje datahastighed.

“I dag benytter vi et spektrum på under 6,5 gigahertz. Til 5G ser vi på frekvenser på helt op til 100 gigahertz. Det betyder både nogle praktiske og nogle teknologiske udfordringer. Man kan ikke bare opskalere den teknologi, vi anvender i dag,” siger han.

5G teknologien, med de mange små celler, handler i stort omfang om at fjerne digital støj fra de nærliggende celler.

“Vi bruger meget forskningstid på at finde teknologier, der renser signaler for støj. Fjernede vi ikke støjen, vil det svare til, at vi alle sammen står i en kirke og råber i munden på hinanden. Ingen vil få glæde af noget som helst,” eksemplificerer Preben Mogensen.

Med hensyn til det politiske handler det også om, at frekvenserne allerede benyttes eksempelvis af militæret, til radarsignaler eller satellitkommunikation.

Hvis man vil bruge dem til 5G, er der altså nuværende brugere, der skal afgive deres frekvensområder, og det sker absolut ikke fra den ene dag til den næste.

Naturen er til besvær
Det sidste store element i en god løsning er en robust forbindelse ud til brugeren.

Og her giver de høje frekvensområder en alvorlig udfordring for selv meget kloge hoveder.

For at opnå de høje datahastigheder skal brugeren rammes med en præcis netværks-stråle fra en celle, der er rettet direkte mod brugerens enhed.

Der er dog den ulempe, at signalkvaliteten er ret følsom over for strålens retning, og at den ikke bliver brudt.

Udfordringen består blandt andet i noget så banalt som, at blade på et træ kan komme i vejen og dæmpe signalet

“Samtidig kan de høje frekvensbånd, lidt populært sagt, ikke bøje om hjørner eller omkring personer. Derfor skal signalerne reflekteres rundt, eller brugeren skal hele tiden have frit udsyn til en celle.”

Man kan reflektere radiosignalet via en hård flade som en væg, men at følge det stærkeste radiosignal og sikre en god forbindelse er en udfordring, når brugeren bevæger sig.

“Det gør signalfordelingen meget kompliceret, og det kan eksempelvis være nødvendigt at installere flere celler i et enkelt rum, såldes at en bruger altid hurtigt kan skifte til den celle, der giver bedst signal. Det er en stor praktisk netværksudfordring ved at anvende de meget høje frekvensbånd til 5G. Samtidig er det en stor forskningsmæssig udfordring, ligegyldigt om man hedder Nokia, Samsung eller Huawei.”

Hvor langt er I med en netværksarkitektur, der kan bruges til 5G?

“Vi er meget langt, men der er nogle hurdler, der skal overvindes. Der er eksempelvis spørgsmålet om radioudbredelsen ved de høje frekvenser, vi stadig skal forstå ordentligt.”

“Med de små celler forsvinder forbindelsen hurtigt, når brugeren eksempelvis kører i bil, og derfor arbejder vi meget med løsninger, så en bruger hurtigt skal kunne hoppe fra celle til celle uden at miste netværksforbindelsen,” fortæller Preben Mogensen.

Forskere på Aalborg Universitet arbejder i øjeblikket hen imod et 5G-system for små celler, der dækker frekvensbåndet op til 30 gigahertz, og de har stor succes med løsninger til at bortfiltrere den digitale støj fra de mange små celler.

Når det handler om systemdesign for 5G, er der altså allerede tænkt mange kloge tanker i Aalborg, som skal forsyne brugere og industri med skyhøje hastigheder i den næste generation mobile netværk i 2020 og frem.

Læs også:
Huawei: 5G er så potent, at vores viden om it og netværk skal genstartes

5G på vej: Sådan skal Europa komme først med vild teknologi

Derfor bliver 5G et totalt anderledes mobilnetværk