Daily Archives: July 25, 2014

Virtual Reality-headsettet Oculus Rift forbinder mange nok med computerspil. For britiske BBC er det også en teknologi, der kan revolutionere den måde eksempelvis en sportskamp kan opleves på.

Fidusen med headsettet er, at det viser brugeren en stereoskopisk verden, der fylder hele synsfeltet. Og som samtidig følger med, når brugeren eksempelvis drejer hovedet til venstre. Altså som at være der selv, eller det er i hvert fald den oplevelse, der tilstræbes med produktet.

Og det perspektiv vil BBC gerne udforske i forbindelse med dækningen af sportsbegivenheden Commonwealth Games, der finder sted i disse dage i Glasgow og slutter 3. august. Det fremgår af et blogindlæg fra BBC’s forskningsafdeling, der også nævner flere andre teknologiske tiltag, som den britiske public service station vil afprøve under sportsbegivenheden.

»Oculus Rift-headsettet gør det muligt at navigere i 360-graders videoer bare ved at bevæge hovedet. Ved at kombinere denne navigeringsmetode med afdelingens løbende forskning i 3D-lyd, vil det være muligt at opleve at være blandt publikum på The Hydro Stadium, mens begivenhederne udfolder sig der,« står der.

UHD

Derudover vil BBC sideløbende med det almindelige broadcast-format fra Commonwealth Games også teste UltraHD, altså video der har en opløsning, der er væsentlig højere end HD.

Det betyder blandt andet, at billedet fortsat er skarpt, selvom skærmstørrelsen er stor.

UHD begyndte BBC at afprøve ved verdensmesterskaberne i fodbold, der fandt sted tidligere på året. Formatet bliver dog ikke sendt ud til seerne som sådan, men det vil som med Oculus Rift være muligt for besøgende ved Commonwealth Games at afprøve teknologien.

»Teknologien er på nuværende tidspunkt i sin tidlige start og der er et antal forskellige UHD-formater derude. Til Commonwealth Games arbejder BBC R&D med en UHD-standard, der gør det muligt at broadcaste billeder med en opløsning fire gange højere end HD. Du vil få mulighed til at se legene i knivskarp UHD for første gang ved en af vores offentlige fremvisninger,« står der i bloggen.

Streamingen af UHD vil i øvrigt være IP-baseret. En distribueringsform, som BBC også har store forventninger til.

»At producere og levere tv over IP i stedet for med traditionelle tv-sendere og -modtagere giver en række fordele for seere og broadcast-industrien inklusive en mere fleksibel måde at arbejde på, øget output, reducerede omkostninger og muligheden for helt nye indholdsformer,« står der i bloggen.

HFR

I forlængelse af UHD laver BBC’s forskningsafdeling også forsøg med High Frame Rate-TV.

HFR er et format, hvor video-frameraten er væsentlig højere end ved standard video. Teknologien blev blandt andet omtalt i forbindelse med Peter Jacksons første Hobbitten film, som havde en framerate på 48, hvilket var dobbelt op på de normale 24. Og det princip vil BBC altså have overført til tv-formatet.

»En af de faktorer, der påvirker UHD TV er, at når opløsningen øges, så bliver hastigheden hvormed billedet bliver opdateret på skærmen (frameraten) også nødt til at øges for at undgå flimmer og bevare opløsningen på billeder i bevægelse. High Frame Rate-tv-demonstrationen i Glasgow Science Centre vil vise, at det er fordelagtigt selv i forhold til ‘almindelige HDTV-skærmopløsninger, for slet ikke at tale om UHDTV. En framerate på 100 billeder per sekund gør det menneskelige øje i stand til at sammenkæde bevægelse på en mere realistisk måde og det er samtidigt højt nok til at undgå synligt flimmer,« står der i blogindlægget.

Udover Oculus Rift, UHDTV og HFR-TV, så vil BBC blandt andet afprøve tv-broadcast via 4G og augmenteret tv, hvor meta-data i tv-strømmen kan lægges oven på billedet og vise en forklarende grafik eksempelvis i forhold til, hvilken bevægelse en gymnast udfører. BBC vil også fortælle om mulighederne med de såkaldte white spaces, der kort fortalt er ledige frekvensområder i det område, der normalt bliver brugt til udsendelse af broadcast-tv.

White spaces bliver allerede benyttet i USA til at skabe trådløs netadgang i tyndt befolkede områder, mens mulighederne i forhold til de ledige frekvenser er ved at blive undersøgt i Europa.

Det amerikanske rumfartsfirma SpaceX har nået en ny milepæl i bestræbelserne på at udvikle en genbrugelig rumraket. Første rakettrin fra den Falcon 9-raket, der sidste uge bragte seks satellitter ud i rummet, vendte nemlig kontrolleret tilbage til Jorden og ‘landede’ blødt i Atlanterhavet.

SpaceX har frigivet en video, der viser den lodrette landing på havet – om end der kommer en del is på linsen på vejen ned. Se optagelserne nederst i artiklen.

Det 42 meter høje rakettrin tænder sine raketmotorer to gange på vejen tilbage til Jorden. Anden gang helt tæt på havoverfladen udfoldes landingsbenene, og raketten ‘lander’ perfekt på havet – før det vælter og forsvinder i bølgerne.

Dette rakettrin vil ikke kunne genbruges, for det tog skade ved mødet med bølgerne. Men når først rakettrinnet kan lande uskadt på land, så kan det genbruges, og genbrugelige raketter vil gøre rumfart langt billigere.

Det er ikke første gang, at SpaceX lader det første og største rakettrin finde tilbage til Jorden og lande på havet. Det skete også i april, men her drillede teknikken, så ingeniørerne ikke fik helt så gode data, som de havde håbet på.

Denne gang gik det bedre, og nu tør SpaceX godt love, at en landing på fast underlag er lige om hjørnet.

Opsendelsen den 14. juli var den 10. vellykkede opsendelse af Falcon 9 i træk. Når raketten sendes op den 11. og 12. gang, bliver det med kommunikationssatellitter, der skal helt op i geostationær bane, og så får Falcon 9 brug for al brændstoffet. Der vil altså ikke være brændstof tilbage til at genstarte raketmotorerne på vejen ned, så her vil SpaceX ikke forsøge bløde landinger.

Ved opsendelse nummer 13, hvor ISS skal have nye forsyninger, skal første rakettrin endnu engang lande i havet, og herefter bliver det rigtig spændende. Ved de to efterfølgende opsendelser – sandsynligvis til december – skal første rakettrin nemlig lande på fast underlag, så rakettrinnet kan genbruges.

Det enorme rakettrin kan angiveligt lande med omtrent samme præcision som en helikopter, men SpaceX har endnu ikke besluttet, om det skal lande samme sted, som det lettede fra, eller om de første landinger på fast underlag for en sikkerheds skyld skal ske på en flydende platform til havs.

Den Europæiske Centralbank ECB er blevet udsat for et hackerangreb, hvor det er lykkedes at stjæle en database med personoplysninger. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Angrebet blev først opdaget, da hackerne sendte en e-mail til banken, hvori de forlangte en løsesum for at udlevere eller slette de stjålne data.

Ifølge ECB er der tale om en ekstern database, som bruges til at indsamle og lagre oplysninger om personer, der deltager i konferencer, som ECB arrangerer, eller besøger ECB. Derfor indeholder databasen blandt andet navne og e-mailadresser samt i visse tilfælde postadresser og telefonnumre. Disse data var ikke krypteret.

ECB har efterfølgende identificeret og lukket det sikkerhedshul, som hackerne havde benyttet sig af til at få adgang til at stjæle databasen.

To biler blev tidligt torsdag morgen beskadiget, da stykker af beton rev sig løs af britisk motorvejsbro og faldt ned på vejbanen, skriver flere britiske medier, heriblandt The Stoke Sentinel.

Medierne melder om, at M6-motorvejen var lukket i flere timer, mens ingeniører blev tilkaldt for at vurdere, om det var sikkert at køre under broen. Senere torsdag eftermiddag blev motorvejen så genåbnet.

Ifølge nyhedsmedierne igangsætter det britiske motorvejsagentur nu en efterforskning af, hvordan betonstykkerne rev sig fri.

Hvordan det fortsat uafklarede spørgsmål hænger sammen med vurderingen af, at broen igen skulle være sikker at køre under, melder ingen af medierne forløbig noget om, ligesom det heller ikke er beskrevet, hvor store betonstykkerne skulle være.

Den mest dramatiske skade skete på en bil, der fik smadret forruden, mens den anden ramte bil slap med småskader. En af bilernes førere blev kørt til tjek hospitalet med mindre skader.

EU-Kommissionen fremlagde i går, onsdag, sit forslag til et mål energibesparelser frem mod 2030, og i samme ombæring kunne den afsløre status for målet om udrulning af intelligente elmålere i medlemsstaterne.

Som det fremgår af en rapport udarbejdet af det europæiske Joint Research Center (JRC), viser det sig, at EU er godt på vej mod sit mål om, at 80 pct. af unionens elforbrugere skal have en intelligent måler i 2020.

Ifølge rapporten er der fra unionens medlemsstater givet tilsagn om investeringer for hele 45 milliarder euro eller 335 milliarder kroner i intelligente elmålere, der kan styre elforbruget, alt efter hvornår produktionen af grøn energi er størst.

Gennemføres de mange investeringer, vil det ifølge rapporten være 72 pct. af de europæiske elforbrugere, der har fået installeret de intelligente målere i 2020. Så skal der ikke så mange ekstra investeringer til, før målet på 80 procent nås.

God forretning for størstedelen af landene

Målet er ikke bindende for medlemslandene, og hvert enkelt land har foretaget særskilte cost-benefit-analyser af, hvorvidt det har kunnet betale sig at rulle målerne ud.

Her er det overordnede billede, at det vil være en god forretning for de fleste medlemsstater, hvorfor det lovede investeringsniveau viser sig ganske solidt.

De intelligente elmålere vil ifølge JRC typisk ligge på et prisleje på mellem 1.500 og 1.900 danske kroner pr. installeret måler. De nationale analyser er sammenholdt med omkostningsparametre så som lokale lønforhold, geografiske forhold og prisen på målere, der rækker ud over minimumsspecifikationerne, for at vurdere om investeringerne falder rentabelt ud til fordel for elselskaberne.

Danmark er et af de 16 ud af 27 medlemslande, hvor udfaldet af udregningerne har vist sig positive. Hos Branchefællesskabet for Intelligent Energi under Dansk Energi er man da også begejstrede for EU-udviklingen, fordi de intelligente målere gør det muligt at lave et timebaseret prissignal, der gør det muligt at belønne forbrugerne, der flytter sit elforbrug, når der er fyldt op med grøn energi i energisystemerne, hvilket gør strømmen billig.

»I denne forbindelse er smarte målere en hjørnesten. Det er rigtig godt nyt, at der tages fat i den nye teknologi. Når det er så vigtigt, er det fordi, vi får mere og mere vedvarende energi i det europæiske energisystem, og der bliver de smarte målere helt afgørende for at kunne anvende den vedvarende energi,« siger branchechef for Intelligent Energi under Dansk Energi, Helle Juhler-Verdoner.

Hun understreger dog, at det ikke er nok med målerne alene til at sikre udviklingen. Resten af markeds-setuppet skal også følge med.

Her ser det ifølge branchechefen også positivt ud for Danmark, når den nye datahub under Energinet.dk er på plads. Den skal sikre, at elselskaberne kan sende data om forbrug time for time.

»Bare fordi man har en måler, er det ikke nok til at sikre timeafregning alene. Hele markedet for fleksibel el – demand on response – skal følge med. Der er datahubben en rigtig afgørende faktor for at få det til at fungere,« siger Helle Juhler-Verdoner.

Datahubben åbner efter planen 1. oktober 2015.

Virtual Reality-headsettet Oculus Rift forbinder mange nok med computerspil. For britiske BBC er det også en teknologi, der kan revolutionere den måde eksempelvis en sportskamp kan opleves på.

Fidusen med headsettet er, at det viser brugeren en stereoskopisk verden, der fylder hele synsfeltet. Og som samtidig følger med, når brugeren eksempelvis drejer hovedet til venstre. Altså som at være der selv, eller det er i hvert fald den oplevelse, der tilstræbes med produktet.

Og det perspektiv vil BBC gerne udforske i forbindelse med dækningen af sportsbegivenheden Commonwealth Games, der finder sted i disse dage i Glasgow og slutter 3. august. Det fremgår af et blogindlæg fra BBC’s forskningsafdeling, der også nævner flere andre teknologiske tiltag, som den britiske public service station vil afprøve under sportsbegivenheden.

»Oculus Rift-headsettet gør det muligt at navigere i 360-graders videoer bare ved at bevæge hovedet. Ved at kombinere denne navigeringsmetode med afdelingens løbende forskning i 3D-lyd, vil det være muligt at opleve at være blandt publikum på The Hydro Stadium, mens begivenhederne udfolder sig der,« står der.

UHD

Derudover vil BBC sideløbende med det almindelige broadcast-format fra Commonwealth Games også teste UltraHD, altså video der har en opløsning, der er væsentlig højere end HD.

Det betyder blandt andet, at billedet fortsat er skarpt, selvom skærmstørrelsen er stor.

UHD begyndte BBC at afprøve ved verdensmesterskaberne i fodbold, der fandt sted tidligere på året. Formatet bliver dog ikke sendt ud til seerne som sådan, men det vil som med Oculus Rift være muligt for besøgende ved Commonwealth Games at afprøve teknologien.

»Teknologien er på nuværende tidspunkt i sin tidlige start og der er et antal forskellige UHD-formater derude. Til Commonwealth Games arbejder BBC R&D med en UHD-standard, der gør det muligt at broadcaste billeder med en opløsning fire gange højere end HD. Du vil få mulighed til at se legene i knivskarp UHD for første gang ved en af vores offentlige fremvisninger,« står der i bloggen.

Streamingen af UHD vil i øvrigt være IP-baseret. En distribueringsform, som BBC også har store forventninger til.

»At producere og levere tv over IP i stedet for med traditionelle tv-sendere og -modtagere giver en række fordele for seere og broadcast-industrien inklusive en mere fleksibel måde at arbejde på, øget output, reducerede omkostninger og muligheden for helt nye indholdsformer,« står der i bloggen.

HFR

I forlængelse af UHD laver BBC’s forskningsafdeling også forsøg med High Frame Rate-TV.

HFR er et format, hvor video-frameraten er væsentlig højere end ved standard video. Teknologien blev blandt andet omtalt i forbindelse med Peter Jacksons første Hobbitten film, som havde en framerate på 48, hvilket var dobbelt op på de normale 24. Og det princip vil BBC altså have overført til tv-formatet.

»En af de faktorer, der påvirker UHD TV er, at når opløsningen øges, så bliver hastigheden hvormed billedet bliver opdateret på skærmen (frameraten) også nødt til at øges for at undgå flimmer og bevare opløsningen på billeder i bevægelse. High Frame Rate-tv-demonstrationen i Glasgow Science Centre vil vise, at det er fordelagtigt selv i forhold til ‘almindelige HDTV-skærmopløsninger, for slet ikke at tale om UHDTV. En framerate på 100 billeder per sekund gør det menneskelige øje i stand til at sammenkæde bevægelse på en mere realistisk måde og det er samtidigt højt nok til at undgå synligt flimmer,« står der i blogindlægget.

Udover Oculus Rift, UHDTV og HFR-TV, så vil BBC blandt andet afprøve tv-broadcast via 4G og augmenteret tv, hvor meta-data i tv-strømmen kan lægges oven på billedet og vise en forklarende grafik eksempelvis i forhold til, hvilken bevægelse en gymnast udfører. BBC vil også fortælle om mulighederne med de såkaldte white spaces, der kort fortalt er ledige frekvensområder i det område, der normalt bliver brugt til udsendelse af broadcast-tv.

White spaces bliver allerede benyttet i USA til at skabe trådløs netadgang i tyndt befolkede områder, mens mulighederne i forhold til de ledige frekvenser er ved at blive undersøgt i Europa.

Den Europæiske Centralbank ECB er blevet udsat for et hackerangreb, hvor det er lykkedes at stjæle en database med personoplysninger. Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Angrebet blev først opdaget, da hackerne sendte en e-mail til banken, hvori de forlangte en løsesum for at udlevere eller slette de stjålne data.

Ifølge ECB er der tale om en ekstern database, som bruges til at indsamle og lagre oplysninger om personer, der deltager i konferencer, som ECB arrangerer, eller besøger ECB. Derfor indeholder databasen blandt andet navne og e-mailadresser samt i visse tilfælde postadresser og telefonnumre. Disse data var ikke krypteret.

ECB har efterfølgende identificeret og lukket det sikkerhedshul, som hackerne havde benyttet sig af til at få adgang til at stjæle databasen.

Intel ser ud til at være parat til at betale et skattesmæk på cirka to milliarder kroner til den danske stat. Det skriver Børsen i torsdagens avis.

Den amerikanske chipgigant har i sit seneste regnskab for det danske datterselskab afsat de to milliarder i forventning om at indgå et forlig med Skat i en sag, som nu har verseret i seks år.

For 14 år siden købte Intel den danske producent af netværkschip Giga for cirka 10 milliarder kroner. Senere blev hovedparten af Giga, herunder de immaterielle rettigheder, solgt videre internt i Intel-koncernen for 1,9 milliarder kroner.

Det var imidlertid langt under den reelle pris ifølge Skats vurdering, og derfor mener Skat, at Intel med vilje satte prisen lavt for at betale mindre i skat for salget i Danmark.

Skat fører en række tilsvarende sager om prissætning ved salg mellem datterselskaber, hvor blandt andet Microsoft også risikerer at skulle betale et milliardbeløb for salget af visse rettigheder til det tidligere Navision til Microsofts irske afdeling.