Daily Archives: July 28, 2014

Jeg havde egentligt ikke forestillet mig, at mit tredje blogindlæg også skulle handle om sikkerhed, men jeg stødte på en sjov implementering, som jeg må dele.

Dette er endnu et offentligt system, som er meget brugt og som tilbyder personificeret indhold og følsomme oplysninger til autentificerede brugere.

Vi må ikke sende adgangskoden over en ukrypteret kommunikationslinje

Det er tydeligt, at der er nogen, der har sagt “vi må ikke sende adgangskoder over en ukrypteret linje”, men i stedet for at lave https på sitet, så har man i stedet forsøgt at opnå sikkerhed på anden vis.

Hashing client-side

Brugeren bliver altså præsenteret for en login formular over ganske almindelig http. Brugeren kan indtaste brugernavn og adgangskode:

Html form’en postes tilbage til http://…/Login.asp, og under normale omstændigheder vil adgangskoden derfor også postes tilbage i klar tekst.

Men på sitets javascript findes en lille funktion, som kaldes på html form’ens onSubmit.

Bemærk at funktionen kaldes kryptér kode

Inden form’en submittes tilbage til login siden, så “krypteres” adgangskoden med MD5, hvorefter MD5 værdien puttes ind i et hidden felt og adgangskode feltet nulstilles.

Hvad er der galt med denne metode?

Der er mange ting galt med implementeringen.

For det første har man ikke sikret noget som helst. Eve (den onde hacker) har slet ikke brug for Alice’s (den rare og uvidende bruger) adgangskode i klar tekst. MD5 hash værdien er nok til at logge ind, og den sendes i klar tekst uden brug af https.

For det andet er det dårlig praksis at bruge client side hashing i forbindelse med adgangskoder, da der bør være et server-side hash check også. Hvis hashing kun sker client-side og brugerdatabasen for sitet kompromiteres, så er det altså muligt for hackeren, at logge ind som alle brugere, da hackeren jo principielt har alle adgangskoder! Det svarer til at gemme adgangskoden i klar tekst i databasen.

For det tredje så kan vi med ret stor sandsynlighed antage, at sitet gemmer MD5 hashværdien i brugerdatabasen. Skulle denne database blive kompromiteret på et tidspunkt, er det en smal sag ved brug af lookuptabeller eller brute-force at få brugernes adgangskoder ud i klar tekst. Desvære ved vi, at brugere genbruger samme brugernavn og adgangskode på tværs af sites (bare spørg din omgangskreds), og derfor vil de kompromiterede informationer med stor sandsynlighed kunne misbruges på andre sites. Sitet burde benytte en mere moderne hash algoritme som SHA-2 samt salt’e adgangskoden pr bruger. Hvis man vil gå all-in, så kunne de bruge en langsom kryptografisk algoritme som PBKDF2 eller bcrypt.

For lige at opsummere:

• Https everywhere
• Benyt server-side hashing
• Benyt moderne hash algorimer og husk rigeligt salt
• Benyt langsomme kryptografiske algoritmer som PBKDF2 eller bcrypt, så brute-force bliver umulig i praksis.

Hvis man nogensinde mangler argumenter for, hvorfor adgangskoder som minimum skal hashes og saltes, så er her en god FAQ.

Ps 5f4dcc3b5aa765d61d8327deb882cf99 er MD5 hash for strengen “password”

Jeg havde egentligt ikke forestillet mig, at mit tredje blogindlæg også skulle handle om sikkerhed, men jeg stødte på en sjov implementering, som jeg må dele.

Dette er endnu et offentligt system, som er meget brugt og som tilbyder personificeret indhold og følsomme oplysninger til autentificerede brugere.

Vi må ikke sende adgangskoden over en ukrypteret kommunikationslinje

Det er tydeligt, at der er nogen, der har sagt “vi må ikke sende adgangskoder over en ukrypteret linje”, men i stedet for at lave https på sitet, så har man i stedet forsøgt at opnå sikkerhed på anden vis.

Hashing client-side

Brugeren bliver altså præsenteret for en login formular over ganske almindelig http. Brugeren kan indtaste brugernavn og adgangskode:

Html form’en postes tilbage til http://…/Login.asp, og under normale omstændigheder vil adgangskoden derfor også postes tilbage i klar tekst.

Men på sitets javascript findes en lille funktion, som kaldes på html form’ens onSubmit.

Bemærk at funktionen kaldes kryptér kode

Inden form’en submittes tilbage til login siden, så “krypteres” adgangskoden med MD5, hvorefter MD5 værdien puttes ind i et hidden felt og adgangskode feltet nulstilles.

Hvad er der galt med denne metode?

Der er mange ting galt med implementeringen.

For det første har man ikke sikret noget som helst. Eve (den onde hacker) har slet ikke brug for Alice’s (den rare og uvidende bruger) adgangskode i klar tekst. MD5 hash værdien er nok til at logge ind, og den sendes i klar tekst uden brug af https.

For det andet er det dårlig praksis at bruge client side hashing i forbindelse med adgangskoder, da der bør være et server-side hash check også. Hvis hashing kun sker client-side og brugerdatabasen for sitet kompromiteres, så er det altså muligt for hackeren, at logge ind som alle brugere, da hackeren jo principielt har alle adgangskoder! Det svarer til at gemme adgangskoden i klar tekst i databasen.

For det tredje så kan vi med ret stor sandsynlighed antage, at sitet gemmer MD5 hashværdien i brugerdatabasen. Skulle denne database blive kompromiteret på et tidspunkt, er det en smal sag ved brug af lookuptabeller eller brute-force at få brugernes adgangskoder ud i klar tekst. Desvære ved vi, at brugere genbruger samme brugernavn og adgangskode på tværs af sites (bare spørg din omgangskreds), og derfor vil de kompromiterede informationer med stor sandsynlighed kunne misbruges på andre sites. Sitet burde benytte en mere moderne hash algoritme som SHA-2 samt salt’e adgangskoden pr bruger. Hvis man vil gå all-in, så kunne de bruge en langsom kryptografisk algoritme som PBKDF2 eller bcrypt.

For lige at opsummere:

• Https everywhere
• Benyt server-side hashing
• Benyt moderne hash algorimer og husk rigeligt salt
• Benyt langsomme kryptografiske algoritmer som PBKDF2 eller bcrypt, så brute-force bliver umulig i praksis.

Hvis man nogensinde mangler argumenter for, hvorfor adgangskoder som minimum skal hashes og saltes, så er her en god FAQ.

Ps 5f4dcc3b5aa765d61d8327deb882cf99 er MD5 hash for strengen “password”

En licenskontrol giver næsten altid anledning til højere blodtryk hos den it-ansvarlige – og bruger man Oracle-databaser er der nu en ny fælde, der kan koste meget dyrt, at holde øje med. Den nye in-memory-funktion bliver nemlig fremover slået til som standard, og det kan udløse en ekstraregning på 128.000 kroner pr. SPARC-processor. Det skriver The Register.

In-memory er en teknologi, hvor hele databasen eller de mest brugte dele af den bliver gemt i RAM-hukommelsen i stedet for på SSD eller snurrende harddiske, og Oracle har været lang tid undervejs med funktionen, der nu er klar til brug.

Men en ny opdatering af softwaren til Oracles databaser, der kom på gaden i sidste uge, slår in-memory til som standard, og opdager it-chefen ikke det og får det slået fra igen, er der frit spil for, at medarbejderne kan oprette databaser med in-memory-teknologien. Og det kan altså give solide ekstraregninger fra Oracle, hvis firmaets licenskontrol kommer forbi med luppen.

Ifølge The Registers kilder kræver det kun minimale ændringer at bruge in-memory-funktionen, så en teknologi-glad databasemedarbejder vil hurtigt kunne udløse de ekstra licensudgifter.

En licenskontrol giver næsten altid anledning til højere blodtryk hos den it-ansvarlige – og bruger man Oracle-databaser er der nu en ny fælde, der kan koste meget dyrt, at holde øje med. Den nye in-memory-funktion bliver nemlig fremover slået til som standard, og det kan udløse en ekstraregning på 128.000 kroner pr. SPARC-processor. Det skriver The Register.

In-memory er en teknologi, hvor hele databasen eller de mest brugte dele af den bliver gemt i RAM-hukommelsen i stedet for på SSD eller snurrende harddiske, og Oracle har været lang tid undervejs med funktionen, der nu er klar til brug.

Men en ny opdatering af softwaren til Oracles databaser, der kom på gaden i sidste uge, slår in-memory til som standard, og opdager it-chefen ikke det og får det slået fra igen, er der frit spil for, at medarbejderne kan oprette databaser med in-memory-teknologien. Og det kan altså give solide ekstraregninger fra Oracle, hvis firmaets licenskontrol kommer forbi med luppen.

Ifølge The Registers kilder kræver det kun minimale ændringer at bruge in-memory-funktionen, så en teknologi-glad databasemedarbejder vil hurtigt kunne udløse de ekstra licensudgifter.

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe, at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste, vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det, der burde være diskussionen, er: Synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«

Folketingets Forsvarsudvalg har efter ønske fra Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, stillet en stribe spørgsmål til forsvarsminister Nicolai Wammen (S), som der nu er kommet svar på. Spørgsmålene drejer sig om Forsvarets Efterretningstjeneste og udenlandske efterretningstjenester og disses eventuelle overvågning i Danmark set i lyset af whistleblower Edward Snowdens afsløringer om den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

Et af spørgsmålene (nr. 284) lyder:

Kan ministeren oplyse, om det vil være lovligt for Forsvarets Efterretningstjeneste at give den amerikanske efterretningstjeneste NSA eller andre af USA’s myndigheder adgang til at tappe oplysninger fra fiberkabler, der løber på, til eller fra dansk territorium, på betingelse af, at de amerikanske myndigheder ikke overvåger danske borgere ved hjælp af denne adgang til oplysningerne? I givet fald ønskes oplyst, med hvilken lovhjemmel det vil kunne tillades.

Svaret fra forsvarsministeren lyder:

Omfanget og indholdet af det samarbejde, som FE har med udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede oplysninger. Oplysninger af den omhandlede karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, alene til Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.

Som det fremgår af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, har FE hjemmel til at samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, herunder videregive oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere.

Pernille Skipper er ikke tilfreds med svaret.

»Det kan ikke passe, at det skal være pakket ind i kringlede formuleringer, når det eneste, vi beder om, er en forklaring på, hvordan den danske lovgivning hænger sammen, og hvad FE må og ikke må,« siger hun.

Pernille Skipper opfatter svarene fra ministeriet som en bekræftelse på, at det er lovligt at give udenlandske efterretningstjenester adgang til at tappe fiberkabler i Danmark. Men hun føler sig ikke sikker på, hvad forsvarsministeren faktisk mener. Hverken i forhold til lovligheden af en sådan overvågning eller i forhold til Nicolai Wammens egen holdning til, hvilken form for overvågning der er acceptabel i Danmark.

For at få svar på disse spørgsmål vil hun nu indkalde ministeren i samråd.

»Vi er kommet til at diskutere, hvordan man skal forstå svaret fra FE eller fra forsvarsministeren. Hvad betyder det egentlig, når de siger, at der ikke foregår ulovlig overvågning. Og det fortolker man så på den ene eller den anden måde. Det er i virkeligheden en fuldstændig irrelevant diskussion,« siger hun og tilføjer:

»Det, der burde være diskussionen, er: Synes vi, det er i orden, hvis det foregår, eller synes vi ikke, det er i orden? Og det mangler Wammen altså at forholde sig til.«