Monthly Archives: August 2014

Mennesket er ret begejstret for at måle alt muligt. Quantified Self-bevægelsen har fået fat i rigtig mange, og det er jo også hyper-interessant at beskæftige sig så indgående med det mest interessante i denne verden – sig selv.

“Den videnskabelige revolution og industrialiseringen startede det, og nu har vi alle sammen en microcomputer i lommen og dingenoter, der gør det muligt at måle på alt muligt – og det er simpelthen bare fedt,” siger Michael Flarup, chefdesigner og grundlægger af softwarehuset Robocat, som blandt andet står bag kickstartersuccesen Thermodo, der er et lille termometer til smartphones.

“De fleste af os er jo talfikserede og kan godt lide at måle os selv – og så tiltaler det gadgetfolket, som er glade for at købe nye ting. Men jeg tror, det hele er på vej ind i en ny fase, hvor udbyttet bliver meget større og vil forandre manges liv,” siger han.

Det vender vi tilbage til.

At vores begejstring for måling langt hen ad vejen også handler om kontrol og muligheden for forbedring, er der vist ingen tvivl om.

“Måling er det første skridt mod kontrol og eventuel forbedring. Hvis du ikke kan måle noget, kan du ikke forstå det. Hvis du ikke kan forstå det, kan du ikke kontrollere det – og hvis du ikke kan kontrollere det, kan du ikke forbedre det,” lyder et citat fra den amerikanske performance-guru H. James Harrington.

Men måling kan altså også bare dreje sig om at aflæse og forstå vores omgivelser, så vi kan handle efter det.

Thermodo – et termometer til din smartphone

Her er den lille Thermodo fra Robocat et godt eksempel. En gigantsucces på Kickstarter i foråret 2013 med næsten ti gange så stor finansiering som de efterspurgte 35.000 dollar fra næsten 9.000 støtter.

I december 2013 og januar 2014 blev 12.000 enheder sendt til modtagere i 77 lande, og det lille lækre stykke hardware er nu solgt i over 20.000 eksemplarer.

Prisen er 30 dollar for en enhed i autolakeret aluminium med påtrykt logo eller 45 dollar for en enhed i anodiseret aluminium med indgraveret logo. Læg dertil cirka seks dollar for en forlængerledning på en meter, så du er sikker på at måle temperaturen så korrekt som muligt (så kan du også have den hængende ud af vinduet på skiferien, så du lige kan forberede dig mentalt, før du begiver dig ud på løjperne).

Smart måling

Selve måleenheden leveres i en holder i samme design, og holderen har monteret en nøglering, så den altid er lige ved hånden. Måleenheden skal placeres i din telefons hovedtelefonudgang, og måling af temperaturen foregår ved at sende to forskellige modulerede signaler til enheden. Retursignalerne analyseres ved hjælp af såkaldt linær interpolation, som alt i alt angiveligt giver en præcis måling uafhængig af telefonens hardware-setup. Du kan læse mere om metoden her.

Enheden styres selvfølgelig af en app, som – ud over at vise den målte temperatur – blandt andet også kan indstilles til at kompensere målingen for telefonens temperatur. Smart nok, hvis man ikke lige har en forlængerledning ved hånden, men ikke helt så nøjagtigt.

App’en viser også nuværende, laveste og højeste temperatur i måleperioden.

Konklusion

Thermodo-enheden og den tilhørende app er velfungerende og meget lækkert designet. Udbyttet er lige præcis det, du forventer, og ikke så meget mere. Du får at vide, hvad temperaturen er der, hvor du måler, og det er så det.

Hvis du bruger en iOS-enhed, giver app’en desuden adgang til dels at se og dele dine tidligere målinger, dels at se andres målinger i det omfang, de har sagt ja til at dele dem.

Android-brugere kan hverken gemme eller dele deres målinger, men på dette kort kan man aflæse live- og historiske målinger fra hele verden. Alt i alt et no nonsense-produkt i bedste skandinaviske stil til en fair pris.

Vaavud – en vindmåler til din smartphone

Et andet eksempel på vores store lyst til at måle på omgivelserne er vindmåleren fra Vaavud, som er lige så pæredansk som Thermodo. Den første udgave blev ligesom Thermodo finansieret på Kickstarter i foråret 2013 og er siden solgt i 30.000 eksemplarer til over 100 lande. Nu er Vaavud midt i finansieringen af en ny version af vindmåleren på Kickstarter, som også kan måle vindretning. Efter 18 dage er målet allerede nået – og lidt til – så succesen er i hus

Folkene bag Vaavud er kitesurfere og windsurfere, og navnet Vaavud er inspireret af ordet “våvud”, der er de nordiske guders ord for vind.

Den nye vindmåler findes naturligvis endnu kun som prototype, men den første version, som vi har haft lejlighed til at prøve, er en rigtig sej gadget. Ikke så design- og materialelækker som Thermodo al den stund, at den er fremstillet i hård plast og er betydelig større, men til gengæld medfulgte der en fed, lille neoprentaske med en lille karabinhage, som både kan indeholde telefon og vindmåler.

Høj præcision

Præcisionen fejler angiveligt ikke noget, +/- fire procent, så det er bestemt ikke bare legetøj, men et stykke værktøj, der ud over kitesurfere og windsurfere også kan bruges af lystfiskere (som jeg selv) og mange andre. Vaavud nævner selv blandt andre landmænd, ballonskippere og sejlere.

Selve målingen foregår ved hjælp af to små magneter i rotoren, fortæller Vaavud på Kickstarter. Magnetfelt-sensoren i telefonen kan registrere rotationen, og ved brug af algoritmer, som normalt anvendes til lyd, kan rotationen konverteres til vindhastighed. Kalibreringen er foretaget på DTU i en vindtunnel.

I den tilhørende app kan man naturligvis aflæse den aktuelle måling, men målingen bliver også uploaded og gjort tilgængelige på et kort. Endelig kan man oprette sig som bruger og få adgang til alle de målinger, man har foretaget.

Den nye generation af vindmåleren skal bruge strøm fra hovedtelefonudgangen. Designet af rotoren gør, at den accelererer, præcis når vinden rammer den største overflade, for derefter at decelerere igen. Sensoren kan måle selv de mindste variationer i hastighed, og ved at sammenligne punktet med maksimal hastighed med kompasretningen kan vindretningen beregnes, fortæller Vaavud. Prisen bliver 400 kroner, og vindmåleren skulle være klar til salg i november.

Konklusion

Vaavuds vindmåler er en sej og højst brugbar gadget til alle, der har brug for en præcis, lokal måling. Som nævnt ikke så design- og materialelækker som Thermodo, men til gengæld har app’en for en Android-bruger den meget nyttige funktion, at både iOS- og Android-brugere kan aflæse andre brugeres målinger direkte i app’en. Prisen fejler heller ikke noget.

Hvad så med fremtiden?

For Michael Flarup fra Robocat er der ingen tvivl om, at vi vil se endnu flere enheder, som kan måle alt muligt i vores omgivelser.

“Der er mange andre ting i vores omgivelser, som varierer – støj, luftkvalitet og sollys, for eksempel. Her er der en mulig guldgrube, for folk vil gerne vide noget om miljøet omkring dem, og hvis du sætter dem i stand til at foretage egne målinger og holde styr på dem over tid vil det altid fascinere,” siger han.

Michael Flarup mener dog som nævnt, at vi står foran en periode, hvor hele emnefeltet bliver mere brugbart.

“Som en ægte fanboy håber jeg, at Apple kan knække koden og fremstille noget, som virkelig ændrer folks liv. De har gjort det før,” siger han.

“Spørgsmålet er, om det, vi har set indtil nu, har ændret manges liv. Det er fint nok med en Fitbit, som tracker antal skridt – men ændrer det virkelig mit liv? Eller manges liv? Jeg tror faktisk ikke, vi har ramt det endnu”, siger han.

Øjeblikkelig feedback

“Måske hvis man fik øjeblikkelig feedback på sine handlinger – eksempelvis en realtidsmåling af blodsukkerniveauet, når man har spist en kage – tror jeg, folk ville tænke sig om. Eller hvis målinger blev uploaded til din læges profil af dig, og han på baggrund af det kunne ringe og indkalde dig til et tjek – så er vi på vej ind i det, der for et par år siden virkede som fremtidsmusik. Men jeg tror, det er det, der bliver arbejdet på derude,” siger Michael Flarup.

I hvert fald er der ikke meget, som tyder på, at den menneskelige begejstring for at måle aftager. Man skal måske bare lige huske på den amerikanske forfatter John Hayes bemærkning om, at vi har en tendens til at overvurdere det, vi kan måle, mens vi undervurderer det, vi ikke kan måle.

Læs også:

Fede telefoner og gadgets, som er lige rundt om hjørnet

Bliv “first mover”: Sådan får du de nyeste gadgets fra udlandet

En launcher er den grafiske overflade, som ligger oven på Android-systemet, der gør, at det hele er nemt og lige ved fingerspidserne. Android kommer allerede med en “stock-version” af en launcher, men næsten alle producenter laver deres egne launchers – med blandede resultater.

For ofte har de tendens til at gøre telefonerne langsommere end nødvendigt, eller de bliver meget overfyldte med features, som man måske ikke har behov for.

Men så er det godt, at man på Googles Play Store kan hente tredjeparts-launchers, som kan give nye muligheder eller liv til en telefon.

Der er et hav af launchers, som kan gøre din gamle, langsomme telefon hurtigere, give dig mulighed for at tweake en relativ simpel opsætning eller som giver telefonen et helt nyt ansigt udadtil. Det kan være nye animationer mellem apps, eller hvor mange ikoner der skal være på skrivebordene – og hvordan de skal se ud. 

En launcher ændrer kun det øverste lag af telefonens grafiske overflade, så går du ind i menuer som “Indstillinger” eller trækker notifikationsmenuen ned, er det stadig det samme, som før du installerede launcheren. 

Du kan endda få nogle, som får din Androidtelefon til at ligne enten Windows Phone eller iOS.

Her er en liste over nogle af de bedste launchers i Play Store samt en forklaring til hvorfor.

Apex Launcher
Apex er en af de bedste “hverdags-launchere”, der er til Android. Den giver et udseende, som minder meget om “stock-Android”, altså den reneste form for Android, som Google havde skabt den. Apex findes i en gratis version, men for godt og vel 30 kroner kan man få yderligere en række gode muligheder for at redigere i ens opsætning, overgange mellem vinduer, hvor mange og hvor store ikoner der er på skrivebordene og så videre.

Apex kan få telefonens billede til at lægge sig ned i vandret position, så man kan bruge den, som var det en tablet.

Samtidig kan du få små notifikationer til at markere dine apps, hvis du får en sms, mail eller lignende – ligesom på iOS.

App’en er gratis, men har en pro-version.

Yahoo Aviate
Yahoo Aviate er en launcher, som forsimpler skrivebordet en del. Det første skrivebord, du mødes med, er blot et billede, men launcheren ændres, alt efter hvad du foretager dig. Er du på farten, ændres det til en oversigt over offentlige transportmidler, på arbejde ændres det til en mødeoversigt og er du på restaurant, viser den data omkring restauranten.

Sidstnævnte er ikke så brugbar herhjemme, men det er en dejlig anderledes launcher, som giver en anden oplevelse for brugeren.

App’en er gratis.

Google Now Launcher
Er man ivrig bruger af Googles elektroniske hjælper Google Now, er Google Now Launcher den bedste launcher.

Den er en af de simpleste og mindst personificerbare launchers på listen, men til gengæld er designet enkelt, lynhurtigt og med et enkelt swipe til venstre kommer du direkte ind i Google Now, som er dybt integreret i launcheren.

Launcheren er netop åbnet op, så næsten alle Androidtelefoner kan bruge launcheren, og den er gratis på Play Store.

Samtidig kan den være et frisk pust til ældre telefoner, som har kæmpet med en tung launcher, der har optaget for meget memory på telefonen.

Action Launcher
Action Launcher er en nytænkende launcher, som dog stadig holder fast i det traditionelle design. Med en “Stock-Android-følelse” ligner det en klassisk launcher, ligesom Apex eller Nova, men en række specielle features distancerer den alligevel fra de andre.

Et eksempel er en ny form for mappe-struktur, hvor man ved ét tryk på et ikon åbner den pågældende app, imens et lille swipe opad åbner en underliggende mappe. Det betyder, at du kan samle alle dine “besked-apps” som Messenger, sms, Snapchat og WhatsApp i den samme mappe, men have den mest brugte til at være forrest, så du ikke behøver åbne mappen hver eneste gang.

Det lyder banalt, men man opdager hurtigt, hvor meget man savner det, hvis man går fra Action Launcher.

Samme trick kan også gøres med Widgets, så ens Gmail-ikon både fungerer som indgang til app’en, men et swipe op åbner Gmail-widget’en, så man i stedet ser en oversigt over ens mails, uden at man behøver åbne app’en. 

App’en er gratis, men findes i en pro-version med ekstra funktioner såsom en app-mappe trukket ind fra højre.

Nova Launcher
Nova Launcher er sammen med Apex to af de mest “klassiske” og omfangsrige launchers. De bygger begge på et enkelt system, hvor man alligevel kan ændre alverdens små features; Animationer, antal ikoner på skrivebordet, hvor tæt de er på hinanden og temaer.

Samtidig er den også hurtig og kan give mange gamle telefoner lidt nyt liv i form af hurtigere animationer og app-start, da den ikke kræver helt så meget hukommelse som så mange andre launchers. Personligt blev min gamle Samsung Galaxy S3 betydeligt bedre at bruge, da jeg droppede Touchwiz til fordel for Nova.

Om man vælger Nova eller Apex virker til for mange at være et spørgsmål om religion; De er næsten ens i evner og performance, men der er små forskelle at finde.

Nova Launcher er gratis, men har en premium-udgave med ekstra features.

Themer
Themer er til dig, som bare vil have din telefon til at se fuldstændig anderledes ud. Skal det hele ligne små knapper, som skal trykkes på, skal det ligne et gammelt barometer, eller vil du ikke have andet end et enkelt billede på skærmen? Themer er en Launcher, der tillader et tema på din telefon – deraf navnet.

Themer har et stort fællesskab bag sig, hvor folk ivrigt deler og bygger temaer, som ofte er gratis.

Det er dog en af tungere launchers, og det er heller ikke alle telefoner, som app’en kan køre på. Til gengæld er den gratis, hvor forskellige themes kan koste penge.

Go Launcher Ex
Go launcher Ex er en launcher, som har været med siden tidernes morgen hos Android. Go Launcher bygger på tunge, men ofte imponerende 3D-effekter og flotte animationer, som også kan være meget tung på sløvere smartphones.

Ikke desto mindre har den utallige muligheder for personificering i form af alverdens temaer og selvvalgte animationer.

Der er dog en del ekstra apps, som følger med, og at købe ekstra funktioner kan godt være en besværlig sag, men da den har mange af de flotteste animationer, skal den alligevel med på listen.

En anden smart feature er muligheden for at sætte symbolkoder på specifikke apps, så man for eksempel ikke kan åbne galleri eller arbejdsmail uden at have lavet et bestemt tegn først. Disse funktioner er kun i “Prime”-versionen.

Den findes i en noget begrænset gratis version, men har en Prime-version. 

Hvilken launcher har du installeret på din Android-telefon, eller har vi udeladt en bestemt launcher, som du synes skal nævnes? 

Læs også: 

Test: Super-billig – og fornuftig - [b]Android-tablet

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads

Test: Super tyveribeskyttelse til din Android-telefon[/b]

Både konkurrenter og partnere har det seneste års tid bemærket, at der er godt gang i forretningen i den japanske it-koncern Hitachi Data Systems’ (HDS) danske afdeling.

De positive vibrationer bakkes nu op af kolde facts i HDS’ danske årsregnskab, som ud over et anstændigt overskud før skat på 6,8 millioner kroner også viser en fremgang i omsætningen på næsten 25 procent – fra 282 til 348 millioner kroner.

Og ser man længere tilbage i tiden, har HDS mere end fordoblet sin danske forretning, som tilbage i 2009/10 hentede en omsætning på mere beskedne 146 millioner kroner.

HDS, der i dag beskæftiger godt 30 ansatte i sin danske afdeling, har dermed befæstet sin position som en af de fremadstormende leverandører i den allerøverste ende af det danske enterprisemarked for storage- og server-teknologi.

Sidder “tungt” på store virksomheder
Ifølge selskabets danske direktør Merete Søby sidder man i dag “rigtig tungt” på en lang række af de danske virksomheder, som er optaget på C20-indekset.

Hun fortæller, at det seneste års fremgang især hænger sammen med, at HDS i fjor introducerede sin produktlinie af servere på det europæiske og dermed også det danske marked. Det har alene i 2013 sikret en ekstra omsætning på mellem 40 og 50 millioner kroner i den danske afdeling, som fortrinsvis er kommet fra nye kunder som eksempel vis Carlsberg, Tryg og Region Nordjylland, oplyser hun.

“Der er sket et skift i vores forretningsmodel hen over de sidste halvandet år, i og med at vi er begyndt at sælge Hitachis serverportefølje, så vi nu tilbyder kunderne Intel baserede x86-servere. Det er en af årsagerne til, at vi har haft fremgang igennem den senere tid,” siger Merete Søby.

De nye varer på hylderne har så også trukket mere salg hjem på storage-området, hvor HDS ifølge Merete Søby har øget sin markedsandele med et par procent.

“Men det der særligt er glædeligt, er, at det er helt nye kunder, som vi ikke tidligere har handlet med på storage, som nu har valgt at gå all in på vores her platforme. Så må vi håbe, at vi kan overtale vores eksisterende kunder til at gå samme vej,” siger hun.

Artiklen fortsætter på næste side…

TDC har valgt at outsource 800 stillinger i firmaets kundesupport til den internationale serviceudbyder Sitel.

Læs også: 800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

Men de tre største konkurrenter har valgt den stik modsatte strategi end TDC, og konkurrenten Telia har ligefrem lukket ned for den outsourcing-aftale, der tidligere håndterede firmaets kundesupport.

Samtidig betegnes TDC’s strategi af teleaktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank som en risikabel satsning for Danmarks største teleudbyder.

“Det er et meget centralt område, man vælger at outsource, og man løber en risiko, når der er tale om en så vital del af virksomheden.”

“Hvis det viser sig, at det nye selskab kan levere en bedre service end i dag, er det en rigtig god beslutning. Men hvis det modsatte bliver tilfældet, kan det blive en rigtig dårlig beslutning,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Aktieanalytikeren peger på, at kundeservice er en af de væsentlige parametre for succes som televirksomhed.

“Efter min vurdering kan teleselskaberne tabe kampen om kunderne, hvis serviceniveauet bliver for ringe,” lyder hans analyse.

TDC mener selv, at deres kundeservice vil vinde i kvalitet i forbindelse med en outsourcing.

“Lige nu er det den bedste og billigste løsning for os,” siger Carsten Dilling, administrerende direktør i TDC, til Computerworld.

“Hvis vi endelig laver insourcing igen – og det vil jeg ikke garantere, at vi ikke gør på et tidspunkt – er det, fordi vi kan gøre det endnu bedre internt. Men lige nu har vi brug for denne her aftale,” siger han.

Læs også: Carsten Dilling: Her har vi kernen i fremtidens TDC

Telia droppede outsourcing
Når man spørger tre af TDC’s største konkurrenter om, hvorvidt de har outsourcing i tankerne, er svaret dog et rungende nej.

I Telia har man ligefrem trukket en outsourcing tilbage, fordi den ikke opfyldte den ønskede kvalitet.

“Vores erfaringer med outsourcing er, at de gode medarbejdere ikke kunne fastholdes, og at kvaliteten af supporten dalede. Derfor valgte vi at trække vores outsourcing tilbage og selv tage hånd om kundesupporten. Beslutningen om at trække supporten hjem har givet langt højere kvalitet i vores service,” siger Søren Abildgaard, der er administrerende direktør i Telias danske butik.

“Jeg vil ikke lægge en kerneydelse, der er så tæt på forretningen, i hænderne på andre,” siger han.

Telenor og 3 er enige
Den norske teleudbyder Telenor er ligeledes tilhænger af at holde kundesupporten indenfor virksomhedens egne vægge.

For et par år siden undersøgte Telenor mulighederne for outsourcing, men det var hverken billigt eller godt nok, fortæller Jesper Hansen, der er kundedirektør i virksomheden. 

“Derfor har vi vores egen kundeservice, der er placeret i Aalborg. Vi vil ikke outsource, men har faktisk valgt at udvide supporten, så den er åben 24 timer i døgnet. Det har vi gjort for at skille os ud fra konkurrenterne på god kvalitet i vores service,” fortæller han.

“Priskrigene i telebranchen har slidt på kundeservicen, hvor der nok er blevet sparet lidt for meget. Derfor har vi valgt at opgradere vores service. Det er en klar strategisk satsning.”

Computerworld har også spurgt teleselskabet 3, der ligeledes fortæller, at de ikke har outsourcet kundeservice.

“Vi har valgt at holde kundesupport in house, fordi det er vigtigt for at have supporten tæt på organisationen. Vi er dem, der bedst kan hjælpe vores kunder, fordi det kræver specialiseret viden,” siger Tanja Krebsø, der er ansvarlig for pr og kommunikation i 3.

Læs også:

Analyse: TDC’s outsourcing af 800 medarbejdere kan give bagslag

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Lønkonflikt slut hos TDC: Men nu venter det store opgør

TDC’s masterplan: Derfor er medarbejderne i farezonen

TDC’s netop offentliggjorte halvårsregnskab vidner om et stort dansk teleselskab med en lang historie, der nu forsøger at navigere efter bedste evne på et meget presset telemarked, hvor særligt pris-krigen sætter kraftige aftryk.

Regnskabet bliver dog noget overskygget af gårsdagens meddelelse om, at 800 TDC-medarbejdere skal have ny arbejdsgiver.

Outsourcing-kontrakten med Sitel er langt fra den første eller eneste hos TDC. 

TDC har allerede valgt indiske TCS (Tata Consultancy Services) som leverandør af firmaets it-drift og udvikling, kinesiske Huawei leverer udstyr til og drift af TDC’s mobilnetværk, og nu skal 800 TDC-ansatte så også arbejde for den nye outsourcing-partner, amerikanske Sitel.

Her er de nye konkurrenter
Carsten Dilling, normalt siger man, at det giver god mening at outsource de ting, der ikke er en del af virksomhedens kerneforretning. Hvad er TDC’s kerneforretning, som du ser det?

“Det, der sker med TDC’s forretning i øjeblikket, er, at det marked, vi agerer i, bevæger sig helt enormt. Vi får nogle helt andre typer af konkurrenter og skal levere nogle helt andre typer af ydelser, end vi skulle, hvis du går tre eller fem år tilbage.”

“Det er for eksempel en masse meget store selskaber som Netflix, Google og Apple, der kommer ind og sætter agendaen med nye typer løsninger.”

“Det er løsninger, vi skal matche, og det skal vi matche på baggrund af netop én kernekompetence og en kæmpe fordel, TDC har: At vi har infrastruktur i Danmark, og vi har adgangen til kunden, hvad enten det er med et sim-kort eller en fast forbindelse.”

“Der er en række indholds-services, der begynder at sætte agendaen for fremtiden,” siger Carsten Dilling.   

“En kernekompetence fremadrettet i TDC er helt klart evnen til at skabe nye innovative løsninger, køre en brand-strategi og en kommerciel plan for et givent område – hvad enten det er et samlet brand som Fullrate eller Telmore, eller det er et givent produkt-område.”

Vil ikke afvise insourcing
Carsten Dilling peger samtidig på, at selskabet ikke tøver med at insource opgaver igen, hvis det giver mere mening.  

“Med Huawei-aftalen insourcede vi faktisk igen en del af de mere strategiske funktioner, som vi måske var kommet til at outsource lidt for vidtgående.” 

“Det er nogle gange et pendul, der svinger; at man forbedrer sin effektivitet og kvalitet over for kunden ved at svinge tingene lidt rundt. Nogle gange skal man insource, og andre gange skal man outsource.”  

Hvilke overvejelser har du haft om at outsource lige præcis kundeservice, der jo er TDC’s ansigt udadtil?

“Nu skal vi holde fast i, at kundeservice er flere ting. For det første sker der det, at vores kundeservice bliver mere og mere digital, fordi vores strategi er, at der skal mere og mere online.”

“Den anden ting er, at når du kigger på callcenter-delen, som vi taler om her, så er det cirka en tredjedel af vores muskel – det du kan kalde hotline, second-level support og regnings-service – og det står op imod det, vi har valgt ikke at outsource; nemlig first line kundeservice og vores salgs-apparat.”

“Og så ved vi, at store, professionelle leverandører – som Sitel er et eksempel på – servicerer masser og også meget større teleselskaber end TDC.”

“De har altså et kompetence-apparat, en værktøjskasse og en proces omkring det her, som er på et helt andet niveau, end hvor vi er.”

“De kan lave et løft på vores kundeservice på de funktioner. Det er meget mere en kundeoplevelses- og kvalitetsdrevet beslutning, end det er en økonomisk beslutning,” siger Carsten Dilling.

Læs anden halvdel af interviewet senere på Computerworld. 
 

Læs også:

TDC hårdt presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

800 TDC-medarbejdere får ny arbejdsgiver

Analyse: TDC’s outsourcing af 800 medarbejdere kan give bagslag