Monthly Archives: August 2014

EU-Kommissionen har nu meddelt, at den ikke vil udarbejde bæredygtighedskriterier for biomasse før efter 2020.

Begrundelsen er, at brugen af biomasse frem til 2020 vil være så begrænset, at fælles bæredygtighedsregler ikke vil være nødvendige før efter 2020.

Det fremgår af et nyt arbejdsnotat, som Dansk Fjernvarme har fået fat på.

Dermed kan den danske energibranche altså ikke regne med fælles EU-regler for biomassens bæredygtighed, og Dansk Fjernvarme vurderer, at de nationale bæredygtighedskriterier dermed bliver vigtigere end nogensinde.

Dansk Fjernvarme og Dansk Energi er netop i gang med at udarbejde sådanne bæredygtighedskriterier på energibranchens vegne – og de forventer at kunne offentliggøre kriterierne i løbet af efteråret.

»Biomasse er altafgørende for succes med den grønne omstilling, og der må ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved, om den biomasse, vi bruger til energi, er grøn og bæredygtig,« siger Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen som en kommentar til notatet.

Biomasse udgør i dag 31,5 procent af brændslerne til fjernvarme, og andelen forventes at stige de kommende år, blandt andet fordi de store centrale kraftværker har planer om at udskifte kul med biomasse.

Kritikere har i den forbindelse kritiseret biomasse for ikke at være tilstrækkelig bæredygtig, men det afviser Kim Mortensen.

»Den biomasse, vi bruger i fjernvarmen, er grøn. En ret væsentlig del er danskproduceret, og i Danmark har vi eksempelvis haft skovvækst de seneste 200 år,« siger han og tilføjer, at der er masser dansk biomasse, som i dag ikke anvendes, men blot får lov at forrådne. Det gælder både træ i skovene og halm på markerne.

De fem EU-lande Belgien, Ungarn, Italien, Holland og England har i forvejen nationale bæredygtighedskriterier for biomasse.

Hvis man ønsker, at en søgning på sit navn ikke længere skal sende Google-brugere videre til Wikipedia, kan en anmodning under den nye ’right to be forgotten’-regel hurtigt give bagslag. Wikipedia har i dag erklæret, at encyklopædien vil offentliggøre alle de links, der bliver skjult fra Google-søgninger. Udmeldingen kom på et pressemøde i London, skriver Techcrunch.

Det er nemt for Wikipedia, at vide hvad Google skjuler. Google giver nemlig en besked til side-ejere, hver gang en anmodning om at skjule et link bliver godkendt af søgemaskinen. Indtil videre har Wikipedia lagt fem notifikationer frem på nettet. Heraf drejer to sig om den engelske del af Wikipedia, to om den italienske og én fra den hollandske version af verdens mest brugte opslagsværk. Tilsammen rummer de fem notifikationer over 50 links til Wikipedia-sider, som ikke længere vil dukke op på Google, når man søger efter et bestemt navn.

Censur af sandfærdigt indhold

Oplysningerne offentliggøres i sammenhæng med Wikipedias såkaldte gennemsigtighedsrapport, der oplister alle de henvendelser organisationen får om at ændre eller fjerne indhold. Rapporten lister også, hvilke anmodninger der afvises, og hvilke der efterfølges.

EU-domstolen fastslog i maj, at alle borgere havde ret til at blive glemt af søgemaskiner. Det er denne dom, Wikipedia nu kalder for censur af sandfærdigt indhold.

»Vi modsætter os censur. At fjerne links fra søgeresultater har kompromitteret offentlighedens ret til information og ytringsfrihed,« sagde direktør for Wikimedia Lila Tretikov til pressemødet.

Wikipedia ønsker at stille al viden til rådighed for alle. Og EU-dommen er ifølge Wikipedia-medstifter Jimmy Wales i vejen for at nå det mål.

»Det er kun muligt, hvis folk kan bidrage og deltage i disse projekter uden forbehold. Det betyder, at retten til at lave indhold, inklusiv kontroversielt indhold, skal beskyttes,« sagde han.

Også Microsofts søgemaskine Bing har åbnet for anmodninger om at skjule søgeresultater, men det er ikke klart om Microsoft ligesom Google vil underrette side-ejere, når firmaet godkender en ansøgning.

Wikipedia understreger, at det ikke nødvendigvis er hovedpersonen i opslaget, der har anmodet om at undgå Google-brugernes øjne.

Med Amazons dominerende Kindle og rekordsælgende tablets oveni har Sony opgivet at finde et stort nok marked til firmaet linje af e-bogslæsere. Det skriver BBC.

Sony fortæller til det britiske medie, at firmaet ikke har planer om at udvikle en efterfølger til PRS-T3, som er den japanske e-bogslæsers knap så mundrette navn.

Allerede tidligere på året fik Sonys kunder besked på, at virksomheden stoppede sit salg af e-bøger og henviste i stedet til konkurrenten Kobo. Kun i Japan vil Sony fortsat sælge både e-bøger og e-bogslæsere.

Amazons sidder med Kindle på 90 procent af markedet for e-bogslæsere. I 2011 blev der solgt 23 millioner dedikerede e-bogslæsere på verdensplan, men det tal forventes at falde til 10 millioner i 2017, da mange flere til den tid vil eje en tablet eller en telefon med stor skærm, en såkaldt phablet. Samtidig antyder en rapport fra Pricewaterhouse Coopers, at salgstallet på e-bøger vil overstige printbøger allerede i 2018.

I disse år bliver der talt en del om Internet of things (IoT), altså internetforbindelse til alverdens ting. Men hvis eksempelvis saltbøssen skal kommunikere via internettet, at den trænger til at blive fyldt op, så skal den også bruge strøm. Og selvom der i forvejen skulle være batteri i saltbøssen, skal den bruge endnu mere strøm for at sende data trådløst.

Derudover er det måske ikke videre praktisk og til tider helt umuligt at skifte batterier i et uoverskueligt antal enheder, der skal kommunikere via internettet. Men nu mener et hold forskere fra University of Washington at være kommet et skridt nærmere at kunne forbinde alting til internettet, uden at energiforbruget går helt amok, fortæller Infoworld.

Det sker med en teknologi kaldet wifi-backscatter, der høster den elektromagnetiske energi fra eksisterende radiosignaler. Den idé er i sig selv ikke helt ny. Et grundlæggende problem i den sammenhæng er, at der kan høstes langt mindre energi, end det er nødvendigt for at sende eksempelvis et wifi-signal. I en video om projektet fortæller forskerne, at det kræver 2-3 gange så meget energi at sende et bluetooth eller wifi-signal, som der kan høstes fra signalerne.

Reflekterer signalet

Men forskerne har valgt en lidt anden tilgang end at sende et egentligt wifi-signal. Wifi-backscatter-teknologien høster nok energi til, at en IoT-enhed kan bringes i en tilstand, hvor den enten reflekterer eller undlader at reflektere wifi-signalet mellem eksempelvis en laptop og en wifi-router.

Refleksionen eller mangel på samme giver udsving i signalstyrken, der kan måles og omsættes til data. Fidusen er blandt andet, at eksisterende wifi-udstyr kan software-opgraderes til at afkode data sendt fra de små reflekterende enheder, som forskerne kalder tags.

»Det betyder, at vi kan installere et sæt batteriløse sensorer eller smart-IoT-enheder rundt om i dit hus, og de kan kommunikere med din eksisterende wifi-router,« siger en af forskerne ifølge Infoworld, Bryce Kellogg, og fortsætter:

»Denne tilgang fjerner en væsentlig barriere for udbredelsen.«

Foreløbig har forskerne sendt 1 kilobit pr. sekund via wifi-backscatter, hvor der har været ca. to meter mellem enhederne. Forskerne planlægger at øge afstanden til 20 meter og har søgt patenter på teknologien.

Der skal spares hos TDC, og derfor tager telegiganten nu det drastiske skridt at flytte en stor del af koncernens kundeservice ud til en ekstern leverandør. 800 medarbejdere bliver derfor sagt op hos TDC og ansat hos amerikanske Sitel i stedet. Det oplyser TDC i en pressemeddelelse.

Men de 800 medarbejdere, der skal skifte arbejdsgiver, kan forvente store ændringer i en nær fremtid. Planen er nemlig, at en del af arbejdet i løbet af 2015 skal flyttes til London.

I dag holder de 800 TDC-supportere til i København, Aarhus og Sønderborg, men Sitel vil nedlægge kontorerne i København og Aarhus og i stedet oprette 150 stillinger i London i løbet af 2015 og så samle de danske aktiviteter i Sønderborg.

Den formelle overtagelse sker 6. oktober, og i første omgang kan medarbejderne beholde samme løn og vilkår og blive siddende ved samme skrivebord. Men det vil der altså blive lavet om på for de fleste de kommende år.

Med outsourcing-aftalen har TDC selv 1.850 ansatte tilbage til kundeserviceopgaver, og besparelsen ved at sende de øvrige 800 medarbejdere over til en ekstern leverandør skal ifølge TDC bruges til at opkvalificere de 1.850 ansatte, der bliver tilbage i TDC-koncernen.

For TDC’s kunder skulle ændringerne betyde kortere ventetid på telefonsupport fra TDC. Det har Sitel i hvert fald forpligtet sig til i kontrakten med TDC.

Hvis man bor i Aalborg, er man muligvis ikke interesseret i regnvarslinger i København og vice versa. Ikke desto mindre er det præcis, hvad man får med DMI’s vejr-app. Og når vejret er vildt, er antallet af notifikationer tilsvarende højt.

Bølgen af tordenvejr og tung regn, som væltede ind over Danmark i weekenden, fik således telefoner med DMI’s app installeret til at gløde, fordi alle brugere får alle varsler.

Men det skal være slut nu, fortæller redaktør i DMI Bjarne Siewertsen.

»På vores SMS-service kan man bestemme helt ned på kommuneplan, hvilke varslinger man vil have. Sådan bør det også være i app’en, og det er en funktion, vi nu vil arbejde på,« siger han.

DMI’s varslinger kommer, når den vagthavende meteorolog vurderer, at vejret et bestemt sted kan være farligt.

Modificering af satellitkommunikationen gennem det frit tilgængelige wifi i kabinen. Det er det sikkerhedshul, som it-sikkerhedskonsulent for IOActive Ruben Santamarta mener at have fundet i udstyr, som bruges blandt andet i passagerfly. Det skriver Chicago Tribune.

Ruben Santamarta har fundet bristen gennem reverse engineering af firmware i en række enheder fra producenter, der leverer kommunikationsudstyr til passagerfly. I morgen vil Ruben Santamarta fremlægge sine resultater på Black Hat-konferencen i Las Vegas. Og han håber, at opmærksomheden vil lede til en forbedring af it-sikkerheden i luften.

»De her enheder er vidt åbne. Målet med oplægget er at ændre den situation,« siger Ruben Santamarta til Reuters.

Et af sikkerhedshullerne opstår, fordi login-informationer er hard-kodet ind i udstyrets firmware og dermed er de samme for alle. Ved at hacke sig til login-oplysningerne kan man få adgang til systemet, forklarer sikkerhedseksperten.

Producent: Risiko er minimal

Ruben Santamarta har givet sine undersøgelser videre til de virksomheder, hvis udstyr er blevet hacket. Og selvom flere af firmaerne anerkender nogle af de sikkerhedsbrister, der er blevet fundet, er man langtfra enig i Ruben Santamartas vurdering af risikoen. For eksempel har virksomheden Cobham, der blandt andet leverer navigations- og kommunikationsenheden Aviation 700, meldt ud, at det ikke er muligt at få adgang til deres udstyr via flyets wifi.

Ruben Santamarta indrømmer da også, at han indtil videre kun har afprøvet sin teori på landjorden, og at det nok vil være sværere at udføre i praksis. Men Santamarta har lovet at give virksomhederne svar på tiltale i morgendagens tale og samtidig afsløre langt flere tekniske detaljer, end han før har offentliggjort.

Black Hat-konferencen i Las Vegas blev skudt i gang den 2. august og afsluttes i morgen. Ruben Santamartas oplæg forventes at blive blandt konferencens mest besøgte.

‘Den visuelle mikrofon’ kalder forskerne fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, en nyopfundet algoritme, der kan genvinde lyd ud fra vibrationerne i for eksempel en chipspose eller bladene på en potteplante.

Forskerne fra MIT har i samarbejde med folk fra Microsoft og Adobe udviklet algoritmen, der kan rekonstruere lyd ved at analysere vibrationerne fra objekter, der er afbilledet i en video. I et forsøg har forskerne blandt andet filmet en chipspose, mens en person står ved siden af og synger den amerikanske børnesang ‘Mary had a little lamb’.

Optagelserne af chipsposen er foretaget 15 meter væk bag lydisoleret glas. Alligevel var forskerne ved hjælp af algoritmen i stand til at gendrive forståelig tale. I andre forsøg har de anvendt vibrationer fra folie, overfladen på et glas vand og blade på en potteplante til at gendanne lyde.

Vibrationerne, som forårsages af sang eller tale fra et menneske, er usynlige for det blotte øje, men giver altså et visuelt signal, der kan bruges til rekonstruktion af lyde.

Det kræver dog sit kamera at gendanne lyden i ordentlig kvalitet. Antallet af Frames Per Second (FPS), billeder pr. sekund, skal være højere end frekvensen fra lydsignalet. Forskerne brugte i de fleste tilfælde kameraer, der optog med 2.000-6.000 FPS. De fleste smartphones optager med 60 FPS, mens kommercielle højhastighedskameraer topper på hele 100.000 FPS.

Det er dog også lykkedes forskerne at skabe brugelig information ud fra optagelser, der er taget med ganske almindelige digitalkameraer. Selv om disse optagelser ikke kan bruges til rekonstruktion af egentlig tale, kan der sagtens udledes data om eksempelvis køn og antallet af mennesker, der taler. Med den rette akustik er det sågar muligt at fastslå identiteten på vedkommende.

Den nye teknik har sin åbenlyse anvendelse i efterforskning og opklaring af forbrydelser. Samtidig arbejder forskerne videre på at teste anvendelsen inden for billedanalyse og bestemmelse af forskellige materialers egenskaber og struktur.

Se eksempler på tests her::