Monthly Archives: August 2014

Medicinen Zmapp, som forleden blev brugt i behandlingen af to ebolasmittede amerikanere uden forudgående test på mennesker, dyrkes i specielt modificerede tobaksblade. Det fortæller David Howard, en talsmand for Reynolds American Services, hvis datterselskab dyrker stoffet til medicinen, til den amerikanske medicinalhjemmeside WebMD.

Udviklingen af stoffet tager lang tid, ikke mindst fordi planterne skal dyrkes i flere uger, før de ‘inficeres’ med det anvendte protein. Derefter kopierer planterne proteinet, og det tager en uge for planterne at producere tilstrækkelige mængder af proteinet til, at det kan udvindes og omdannes til et anvendeligt lægemiddel.

Forsøgsmedicinen har efter alt at dømme reddet livet for de to amerikanere, som blev behandlet med medicinen efter at være blevet smittet med ebola i Afrika. Medicinen blev givet til doktor Kent Brantly kort tid efter, at han over for lægerne på et amerikansk sygehus havde fortalt, at han var døden nær. Efter bare én time var hans symptomer aftaget væsentligt, og næste morgen var han i stand til selv at tage et bad. Den anden ebolasmittede amerikaner, Nancy Writebol, har ligeledes vist tegn på fremskridt efter behandling med medicinen.

Lovende resultater hos aber

ZMapp består af et såkaldt monoklonalt antistof, skriver CNN. Antistoffer er proteiner, der kan anvendes af immunsystemet til at nedbryde skadelige celler, og et monoklonalt antistof er manipuleret i et laboratorium, så det binder sig til til bestemte dele af en skadelig celle. Monoklonale antistoffer anvendes i forvejen til behandling af en række forskellige sygdomme.

Medicinen er udviklet af det bioteknologiske firma Mapp Biofarmaceutical Inc., som er baseret i San Diego. De to amerikanske patienter var i forvejen orienteret om, at behandlingen aldrig før var blevet anvendt på mennesker, men at den har vist lovende resultater i eksperimenter med aber. Tidligere har fire ebolasmittede aber overlevet efter at have modtaget behandling med medicinen inden for 24 timer efter infektionen. Også to ud af fire andre aber, der fik behandling inden for 48 timer efter infektion, overlevede, skriver CNN.

En mand fra Saudi-Arabien testes netop nu for, om han er smittet med den frygtede og stærkt dødelige ebola-virus. Ifølge Reuters er manden i 40-års-alderen og er indlagt på et hospital i byen Jeddah efter at have vist symptomer på smitte. Manden er netop vendt hjem efter en rejse til det vestafrikanske land Sierra Leone.

Når tallene fra det netop afsluttede regnskabsår for 2014 regnes med, så har Microsoft siden lanceringen i 2012 tabt 1,7 mia. dollar, svarende til 9,5 mia. kroner, på selv at ville producere tablets, der fik navnet Surface. Det skriver amerikanske Computerworld.

Surface indbragte Microsoft 409 millioner dollar for regnskabskvartalet, der sluttede 30 juni. Modsat de to tidligere kvartaler har Microsoft ikke oplyst omkostninger forbundet med salg og produktion af tabletterne.

Computerworld har dog regnet sig frem til, at Surface-tablets har kostet Microsoft 772 mio. dollar i juni-kvartalet. Sammenholdt med indtægterne på 409 mio. dollar giver det et underskud på 363 mio. dollar.

Og set over perioden siden Surfaces lancering løber Microsofts samlede underskud for tabletterne op på 1,7 mia. dollar, svarende til de 9,5 mia. kroner.

I en analyse fra sidste uge skriver Jan Dawson, chefanalytiker ved Jackdaw Research ifølge Computerworld:

»Fortsatte tab til gøre det vanskeligere og vanskeligere for Microsoft at holde liv i Surface-projektet. Så god performance i næste det næste kvartal eller to vil være kritisk, hvis dets fortsatte eksistens skal kunne retfærdiggøres.«

Overfor Computerworld i denne uge giver Jan Dawson udtryk for, at den nye adm. direktør i Microsoft Satya Nadella kan betyde, at Surface får sværere ved at overleve, end det ville have været tilfældet under den tidligere direktør Steve Ballmer:

»Det er min opfattelse, at Nadella er mindre villig til at acceptere tab end Ballmer var det,« siger Dawson og fortsætter:

»Ballmer var villig til at træffe beslutninger, der involverede store tab,« siger Dawson og nævner både Surface og købet af Nokia som eksempler.

Netop Surface og købet af Nokias mobildivision er Microsofts første store satsninger på selv at producere hardware til Windows-platformen. Dermed kunne Microsoft selv sikre, at der var et udvalg af hardware med det nye Windows 8 og med Windows Phone, men omvendt har det strategiske skifte også været upopulært hos andre producenter, som nu skal til at konkurrere med Microsoft om hardware-kunderne.

‘Den visuelle mikrofon’ kalder forskerne fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, en nyopfundet algoritme, der kan genvinde lyd ud fra vibrationerne i for eksempel en chipspose eller bladene på en potteplante.

Forskerne fra MIT har i samarbejde med folk fra Microsoft og Adobe udviklet algoritmen, der kan rekonstruere lyd ved at analysere vibrationerne fra objekter, der er afbilledet i en video. I et forsøg har forskerne blandt andet filmet en chipspose, mens en person står ved siden af og synger den amerikanske børnesang ‘Mary had a little lamb’.

Optagelserne af chipsposen er foretaget 15 meter væk bag lydisoleret glas. Alligevel var forskerne ved hjælp af algoritmen i stand til at gendrive forståelig tale. I andre forsøg har de anvendt vibrationer fra folie, overfladen på et glas vand og blade på en potteplante til at gendanne lyde.

Vibrationerne, som forårsages af sang eller tale fra et menneske, er usynlige for det blotte øje, men giver altså et visuelt signal, der kan bruges til rekonstruktion af lyde.

Det kræver dog sit kamera at gendanne lyden i ordentlig kvalitet. Antallet af Frames Per Second (FPS), billeder pr. sekund, skal være højere end frekvensen fra lydsignalet. Forskerne brugte i de fleste tilfælde kameraer, der optog med 2.000-6.000 FPS. De fleste smartphones optager med 60 FPS, mens kommercielle højhastighedkameraer topper på hele 100.000 FPS.

Det er dog også lykkedes forskerne at skabe brugelige information ud fra optagelser, der er taget med ganske almindelige digitalkameraer. Selv om disse optagelser ikke kan bruges til rekonstruktion af egentlig tale, kan der sagtens udledes data om eksempelvis køn og antallet af mennesker, der taler. Med den rette akustik er det sågar muligt at fastslå identiteten på vedkommende.

Den nye teknik har sin åbenlyse anvendelse i efterforskning og opklaring af forbrydelser. Samtidig arbejder forskerne videre på at teste anvendelsen indenfor billedanalyse og bestemmelse af forskellige materialers egenskaber og struktur.

Se eksempler på tests her::

En 13.000 m2 stor teltby, dyre forstærkninger af taget og enorme varmeudgifter er de største poster i redegørelsen om den 77 mio. kr dyre budgetoverskridelse som selskabet bag Eurovision Song Contest, Wonderful Copenhagen offentliggjorde i går.

Ombygningen af B&W-hallerne til at huse Eurovision-konkurrencen viste sig nemlig at være groft, groft underbudgetteret. Projektselskabet ESC 2014, som Wonderful Copenhagen havde oprettet til at afvikle sangkonkurrencen, endte således med at have omkostninger for 112,1 mio. kr – 77 mio. kr. mere end budgettet på 34,65 mio. kr.

Hovedårsagen til budgetskredet er ifølge redegørelsen, at Wonderful Copenhagen havde indgået en kontrakt med DR, som gjorde det muligt for tv-producenten at stille meget vidtgående og meget sene krav til indretningen af B&W-hallerne.

»Projektselskabets partnere fortolkede den i forventning om venues midlertidige karakter samt med forventning om løbende afbøjning af forventninger og leverancer i henhold til det udarbejdede budget. DR fortolkede kontrakten således, at værtsbyens forpligtelse til at levere og drive en arena, i princippet var uden økonomisk binding,« skriver Wonderful Copenhagen i redegørelsen om forløbet.

Tre søjler kostede dyrt

Eksempelvis krævede DR, at tre bærende søjler mellem de to haller skulle fjernes for give bedre kameravinkler og opfylde DRs ønsker til scenografien. Rådgiverfirmaet Midtconsult, der var husrådgiver for ejendomsselskabet Reda, der ejer B&W-hallerne, blev hyret til på et meget spinkelt tegningsgrundlag at vurdere, om det kunne lade sig gøre, at optage den lodrette last fra de tre søjler. Det kunne det godt, svarede rådgiverne, som vurderede omkostningerne til at fjerne søjlerne og opsætte en 60 meter lang udvekslingsgitter til at optage de lodrette kræfter til to mio. kr.

Men da rådgiverne senere skulle lave udbudsmateriale på stålentreprisen og derfor modellerede hele bygningen og undersøgte hvad DRs krav – blandt andet til lyssætning og ophæng af lydudstyr i taget – ville betyde for konstruktionen, blev ombygningen væsentlig mere bekostelig end først antaget. Derfor skulle den midlertidige konstruktion forstærkes, så prisen alt i alt endte på ca. 8,9 mio. kr.

Oveni kom så en udgift på 14 mio. kr. til forstærkningen af selve taget og etableringen af såkaldte flyvepunkter til ophængning af lys og lys. Efter et forlig endte DR imidlertid med at betale halvdelen af de 14 mio. kr.

Alligevel udgør de meget omtalte søjler kun 12 procent af den samlede budgetoverskridelse. Den største post er udgifterne til den 13.000 m2 store teltby, som arrangørerne blev tvunget til at opføre, da DR i februar i år fremlagde et nyt scenedesign, som fyldte så meget, at en række tekniske funktioner som makeup, frisører, garderobe, opbevaring, etc, der var planlagt til at være inde i hallerne, blev flyttet ud i et teltområde.

Udvidelsen af teltbyen betød, at projektselskabet måtte fjerne en jordvold, nivellere og dræne områdets belægning, lægge ny grus ud, kloakere og installere et varmesystem, der kunne holde teltene varme. Det resulterede i en samlet ekstraudgift 24,6 mio. kr – svarende til 27 procent af budgetoverskridelsen på arenadelen.

Opvarmningen af både arenaen og teltene endte også med en ekstraregning af gevaldige dimensioner. Projektselskabet havde efter at have konsulteret Malmø Arena, der husede konkurrencen året før, forventet at nedkøling ville være den største udfordring og havde derfor kun sat 400.000 kr af til opvarmning.

I praksis vidste det sig imidlertid at opvarmningen af de uisolerede haller var den største udfordring. Projektselskabet havde forestillet sig, at recirkulere den varme, der samledes under taget, men det var ikke nok til at sikre en temperatur på 20-25 grader ved scenen, som kontrakten krævede. Projektselskabet prøvede at få DR til at fravige kontrakten, men det ville DR ikke, fordi de hævdede at lavere temperaturer ville skade deres udstyr – noget som udstyrsleverandørerne ifølge Wonderful Copenhagen imidlertid ikke kunne bekræfte. For at sikre varmen opstillede projektselskabet derfor oliedrevne varmekanoner og tilsluttede fjernvarme til området. Det resulterede i en samlet budgetoverskridelse på 9,6 mio. kr.

Udover de rent byggetekniske forhold havde projektselskabet også underestimeret udgifterne til sikkerhed, overvågning og rengøring, som selskabet havde forventet i høj grad kunne klares af frivillig arbejdskraft. Protester fra fagforeninger, ekstrakrav fra politiet og stort frafald blandt de frivillige fik imidlertid også udgifterne til disse poster til at eksplodere.

I redegørelsen konkluderer Wonderful Copenhagen, at man fra starten burde have haft stærkere byggetekniske kompetencer i ledelsen af projektselskabet, selvom man involverede rådgivende ingeniører i hele processen. Alle parter vidste fra starten at ombygningen af B&W-hallerne ville blive komplicerede, men opgaven blev alligevel undervurderet.

En anden vigtig læring af budgetskredet er, at det økonomiske og organisatoriske ansvar for store eventprojekter bør deles mellem de involverede parter, så alle har et incitament til at undgå budgetoverskridelser.

DR har overfor Ritzau benægtet, at de har ansvar for budgetoverskridelserne.

»DR har skabt et TV-show i verdensklasse på et budgetniveau der var langt efter niveauet i Malmø ved Eurovision Song Contest 2013. Det budget har vi holdt. Det er klart, at jeg er ked af det på Københavns vegne, men jeg kan ikke gå i detaljer om deres redegørelse,« skriver Pernille Gaardbo, der var executive producer for Eurovisionen 2014 i en mail til nyhedsbureauet.

Hos Wonderful Copenhagen er underdirektør Martin Bender, der også var direktør for projektselskabet, blevet fyret. I Region Hovedstaden, der sammen med Københavns Kommune var blandt bidragyderne lægger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen op til, at projektselskabet skal lukkes ned uden at kreditorerne får tab. Det kan ifølge Metroexpress betyde yderligere udgifter på omkring 20 mio. kr, fordi selskabet skylder omkring 11 mio kr. til forskellige leverandører, og har udsigt til at få erstatningskrav og bøder på op til 10 mio. kr, fordi selskabet i nogle tilfælde har overtrådt udbudsdirektivet.

I Folketinget lægger Venstres og det Radikale Venstres medlemmer af statsrevisionen ifølge Metroexpress op til at ville granske redegørelsen fra Wonderful Copenhagen.

Når tallene fra det netop afsluttede regnskabsår for 2014 regnes med, så har Microsoft siden lanceringen i 2012 tabt 1,7 mia. dollar, svarende til 9,5 mia. kroner, på selv at ville producere tablets, der fik navnet Surface. Det skriver amerikanske Computerworld.

Surface indbragte Microsoft 409 millioner dollar for regnskabskvartalet, der sluttede 30 juni. Modsat de to tidligere kvartaler har Microsoft ikke oplyst omkostninger forbundet med salg og produktion af tabletterne.

Computerworld har dog regnet sig frem til, at Surface-tablets har kostet Microsoft 772 mio. dollar i juni-kvartalet. Sammenholdt med indtægterne på 409 mio. dollar giver det et underskud på 363 mio. dollar.

Og set over perioden siden Surfaces lancering løber Microsofts samlede underskud for tabletterne op på 1,7 mia. dollar, svarende til de 9,5 mia. kroner.

I en analyse fra sidste uge skriver Jan Dawson, chefanalytiker ved Jackdaw Research ifølge Computerworld:

»Fortsatte tab til gøre det vanskeligere og vanskeligere for Microsoft at holde liv i Surface-projektet. Så god performance i næste det næste kvartal eller to vil være kritisk, hvis dets fortsatte eksistens skal kunne retfærdiggøres.«

Overfor Computerworld i denne uge giver Jan Dawson udtryk for, at den nye adm. direktør i Microsoft Satya Nadella kan betyde, at Surface får sværere ved at overleve, end det ville have været tilfældet under den tidligere direktør Steve Ballmer:

»Det er min opfattelse, at Nadella er mindre villig til at acceptere tab end Ballmer var det,« siger Dawson og fortsætter:

»Ballmer var villig til at træffe beslutninger, der involverede store tab,« siger Dawson og nævner både Surface og købet af Nokia som eksempler.

Netop Surface og købet af Nokias mobildivision er Microsofts første store satsninger på selv at producere hardware til Windows-platformen. Dermed kunne Microsoft selv sikre, at der var et udvalg af hardware med det nye Windows 8 og med Windows Phone, men omvendt har det strategiske skifte også været upopulært hos andre producenter, som nu skal til at konkurrere med Microsoft om hardware-kunderne.