Daily Archives: September 9, 2014

Forældet it-system forhaler kontanthjælpsreform

Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar i år, var jobkonsulenternes it-system i jobcentrene langtfra gearet til at klare mosten. I dag – otte måneder senere – plager manglerne stadig medarbejderne.

Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal bruge ekstra tid på sagsbehandlingen, og at borgere i flere tilfælde kommere senere i aktivering.

Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, som Version2 har snakket med.

»Vi bliver nødt til at lave administrative mellemøvelser med manuel arbejdskraft. Det giver mere arbejde for os i jobcentrene,« siger chefen for job og borgerservice i Silkeborg Kommune, Michael Maaløe, og fortsætter:

»Det betyder også, at der kan gå længere tid inden borgeren kommer i gang med aktivering.«

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man også opmærksom på problematikken:

»Det er helt klart, at et mere moderne system på sigt ville kunne føre til en mere effektiv indsats,« siger Ulrik Petersen, der er chefkonsulent i KL’s afdeling for arbejdsmarked og erhverv.

Gammelt it-system giver travlhed på gangene

Med kontanthjælpsreformen fulgte en række nye krav til jobcentrene, blandt andet omkring intensive jobsøgningssamtaler med borgere på kontanthjælp.

Men en begrænsning i it-systemet Opera fra KMD betyder, at der i nogle tilfælde kan gå lang tid, før borgeren bliver ringet op af jobcentermedarbejderen.

»Det er for eksempel ikke muligt at trække oplysninger om, hvor mange samtaler der skyldes. Det gør det svært at styre indsatsen, og borgeren kan gå uden at blive indkaldt,« siger arbejdsmarkedschefen i Høje Taastrup Kommune, Dorte Nielsen, og uddyber:

»Systemet er bygget op om den enkelte borger, men sådan arbejder man ikke i dag. Nu arbejder vi i teams og har brug for at dimensionere vores administration og arbejdsgange derefter, og det er en udfordring, at it-systemet ikke understøtter den arbejdsform. Så får vi ekstra travlt.«

Derudover har nogle jobcentre svært ved at arbejde ud fra de officielle målsætninger, som Beskæftigelsesministeriet fastsætter. Det skyldes ifølge chefen for Jobcenter Brøndby, Bjarne Bo Larsen, at KMD Opera ikke opgør tallene på samme måde som ministeriet.

»Det gør, at vi ikke kan målrette indsatsen, som vi gerne vil. Systemet matcher ikke det styringsregime, som man lægger hen over beskæftigelsesindsatsen i dag,« siger han.

Svært at lave it-systemer til flakkende lovgivning

KMD Opera er at finde i 59 af landets 94 jobcentre, og med undtagelse af nogle enkelte kommuner benytter resten af jobcentrene sig af Workbase-systemet, der efter opkøbet af Medialogic i dag også er ejet af KMD.

Læs også: Opkøb mindsker konkurrencen på vigtigt it-marked: »Monopolisternes tid er forbi, KMD«

Virksomheden anerkender nogle af udfordringerne i softwareløsningen til jobcentrene, men er også på vej med en større opdatering, der vil blive rullet ud over det næste års tid.

»Jeg kan godt genkende nogle af de ting, som jobcentrene nævner. Det er blandt andet også derfor, vi laver en moderniseret løsning nu,« siger Jakob Volmer, der er produktchef på jobcenterområdet for KMD.

»Det er en uhyggelig kompleks lovgivning, som bliver ændret meget ofte. Det giver store udfordringer for alle, der vil levere it-løsninger til det marked,« siger Ulrik Petersen fra KL.

Jobcentrene vil i fremtiden blive målt på deres resultater frem for formelle krav, om at de eksempelvis afholder deres møder med borgerne til tiden, som det er tilfældet i dag. Denne resultatstyring er en del af et egentligt paradigmeskift i beskæftigelsesindsatsen, som KMD’s nye løsningskoncept, Momemtum, er designet til at understøtte ifølge Jakob Volmer.

»Overgangen til det nye paradigme sker i praksis via en række lovændringer, som træder i kraft i løbet af 2014 og 2015. Vores løsning er nødt til at følge denne takt for hele tiden at sikre overholdelse af den gældende lovgivning. Derfor kan vi ikke helt udelukke, at der i overgangsfasen er enkelte elementer af den gamle løsning, som nok fungerer, men helt berettiget vil opleves som uhensigtsmæssige i forhold til at understøtte nye arbejdsgange i jobcentrene,« siger Jakob Volmer.

Posted in computer.

Hans meritter kan gøre enhver ingeniør forpustet

Hvor langt var du nået i livet, da du fyldte 27?

Ugens kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør virker på ingen måde som en mand, der har behov for at fremhæve egne bedrifter. Så meget går klart igennem trods en lettere ustabil Skype-forbindelse fra Costa Rica.

Det synes heller ikke nødvendigt. For Andreas Laustsen, 27-årig civilingeniør i anvendt kemi, har allerede tilbagelagt et livsforløb, der må gøre mange ingeniørkolleger forpustede.

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle blive ingeniør. Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012 (året, hvor han blev kandidat, red.).«

Undervejs har han boet tre år i Seattle som barn, et år i Australien, hvor han som angiveligt den eneste dansker har krydset landets ørken alene, og senest boet et halvt år i Paris som led i kandidatgraden.

Bagmand til to biotekfirmaer

Andreas Laustsen er medstifter og medejer af to biotekvirksomheder. Det ene, Biosyntia, udvikler biokatalytiske processer til produktion af kemikalier ved hjælp af fermentering.
Firmaet har indtil videre to fuldtidsansatte forskere fra henholdsvis Los Angeles og Sydtyskland:

»De har brudt op med deres dagligdag og er flyttet til Danmark for at følge en skør idé, vi har fået. Det giver mig da lidt kriller i maven indimellem, men omvendt har de virkelig muligheden for at gøre en forskel på så tidligt et stadie,« siger han.

Det andet firma, VenomAb, er fortsat et virtuelt selskab, der forsker i at udvikle moderne modgift mod slangebid:

»Vi er to en halv ph.d.-studerende, som putter vores forskning ind i firmaet. Du kan på en måde sige, at vi har outsourcet forskningsarbejdet til Københavns Universitet og DTU, så vi ikke har lønninger. Men den dag vores arbejde forhåbentlig giver penge, sker der en form for deling af gevinsten med universiteterne.«

Drømmen om den moderne modgift

På verdensplan bliver skønsmæssigt fem millioner mennesker årligt bidt af slanger, hvilket koster op mod 100.000 af dem livet og fører til flere gange så mange amputationer. Alligevel er forskningen i modgifte begrænset. Flest slangebid sker i verdens fattige dele: Indien, Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.

Andreas Laustsen har for nylig rykket sin forskning til Costa Rica, hvor han det næste halve år vil studere slangegift på et af verdens førende gift- og modgiftinstitutter, Clodomiro Picado:

»Der findes typisk 30-50 forskellige toksiner i en slangegift, og jeg er nu i færd med at dele giften op i disse komponenter for at undersøge, hvilke toksiner det er medicinsk relevant at neutralisere med en modgift.«

Forskningen er som nævnt en del af hans ph.d. på DTU og KU og samtidig et bidrag til firmaet VenomAb. Håbet er at kunne udvikle og markedsføre en moderne modgift i løbet af de næste fem-seks år.

»Min store drøm er, at man vil kunne udvikle en moderne biofarmaceutisk modgift, der kan produceres ved hjælp af fermentering, så vi kan gå bort fra at tappe antistoffer fra heste injiceret med slangegift. Det ville gøre en stor forskel for millioner af mennesker,« siger han.

Netværk udvider folks horisont

Ved siden af studier og forskning er Andreas Laustsen en aktiv netværker. Han er tidligere leder af Biotech Academy, en organisation, der udvikler teknologibaseret undervisningsmateriale til gymnasieelever inden for fag som fysik, matematik og kemi.

Derudover er han medstifter af blandt andet Rebels – Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Science – og Innovation Forum CPH.

»Netværk har spillet en rigtig stor rolle både for min forskning og for de virksomheder, jeg har været med til at stifte. Derfor giver det mig også en stor glæde at se, hvordan et godt netværk kan udvide folks horisont og hjælpe andre videre med deres egne projekter,« forklarer han.

Det driver mig at skabe noget
Resultaterne af Andreas Laustsens forskning og entreprenørskab har allerede kastet en række internationale priser og nomineringer af sig. Desuden gennemførte han civilingeniøruddannelsen på DTU med et gennemsnit på 12.

Hvad bringer en mand så hastigt frem i verden?

»Det, der driver mig som ingeniør, er at skabe noget. Det er sikkert kendetegnende for mange ingeniører, at det ikke er nok at teste en hypotese og skrive en artikel om det. Vi vil gerne se ting blive til virkelighed,« lyder det umiddelbart beskedne svar med det store spillerum for ambitioner.

Og skulle han vinde titlen som Danmarks sejeste ingeniør – og dermed rejselegatet på 25.000 kroner – skal de formentlig indgå i forskningen af slangegift:

»Jo mere jeg arbejder med modgift, des mere fascineret bliver jeg af, hvor kompleks naturen har formået at gøre giften. Det kunne være rigtig spændende at tage med på en ekspedition for at studere giftslangerne i naturen.«

Blev konkurrencen om titlen som Danmarks sejeste ingeniør i virkeligheden afgjort her? Eller kender du også en ingeniør, der har præsteret langt ud over det sædvanlige?

Der er endnu nogle dage, før fristen udløber. Læs mere om konkurrencen og indstil din kandidat her.

Læs også: Mød ingeniøren, der kan omskrive lærebøgerne

»Ingeniører skal være offensive og udfordre politikervrøvl«
»Mine kompetencer kan ingen tage fra mig«

Posted in computer.

Psykologer: 3D giver ikke bedre filmoplevelse end 2D

Bliver filmen bedre med 3D – eller er den god nok, hvis den kun vises i to dimensioner? En gruppe forskere fra University of Utah har kigget på, om det kan betale sig at iføre sig 3D-briller for at få en ekstra dimension i biografmørket.

U News, universitetets egen avis, oplyser, at psykologiforskerne har studeret de følelsesmæssige påvirkninger af filmene. Ud fra det har de fundet ud af, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem de to formater.

Filmklip bliver ofte brugt i forbindelse med psykologi- og neurovidenskab, og derfor ville forskerne finde ud af, om der er forskel på, hvorvidt man benytter 2D- eller 3D-klip.

En af forskerne udtaler, at 3D nok ikke giver en anden oplevelse end 2D i forhold til emotionel respons.

»Vi ville finde ud af, hvorvidt teknologiske fremskridt som 3D forbedrer studiet af følelser, specielt for unge patienter, som rutinemæssigt er udsat for hightech-enheder og medier i deres daglige liv. 2D og 3D er lige effektive i at fremprovokere emotionel respons, hvilket også kan betyde, at udgiften, som er involveret i at producere 3D-film, ikke giver meget andet end nysgerrighed. Yderligere studier er selvfølgelig nødvendige, men vores fund burde være opmuntrende for de forskere, som ikke har råd til 3D-teknologi,« siger Sheila Crowell, lektor i psykologi ved University of Utah.

Posted in computer.

Tusindvis ventes smittet med ebola

Liberia er hårdt ramt af ebola. Det lille land med 4,4 millioner indbyggere har det højeste samlede antal døde og smittede.

I alt næsten 2.000 tilfælde af ebola-smitte og flere end 1.000 døde har landet haft indtil videre, og tallet stiger konstant. Det skriver Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Da udbruddet begyndte, havde Liberia kun én læge for hver 100.000 indbyggere, og hver eneste infektion eller død blandt lægerne eller sygeplejerskerne resulterer i en signifikant nedsættelse i kapaciteten. En kapacitet, der i forvejen ikke giver det største ebola-udbrud nogensinde særlig mange forhindringer. Derfor forventer WHO, at der de kommende uger vil blive smittet mange tusinde mennesker med ebola.

Læs også: Læger uden Grænser: Kom nu ind i kampen mod ebola, Danmark

WHO arbejder nu sammen med landets præsident, Ellen Johnson Sirleaf, for at forsøge at få situationen under kontrol. Antallet af nye tilfælde stiger nemlig langt hurtigere end kapaciteten på behandlingscentrene.

For eksempel åbnede en behandlingsfacilitet, som kunne tage 30 patienter, men som, så snart det åbnede, havde flere end 70 patienter indlagt. WHO estimerer, at 200 til 250 sundhedspersoner skal bruges til at holde et ebola-behandlingscenter til 70 patienter kørende.

Samtidig leder hele familier, hvor et medlem er blevet smittet, efter ledige behandlingspladser i byens hovedstad, Monrovia. De sætter sig eksempelvis alle i en taxa og kører hovedstaden rundt på kryds og tværs for at finde en behandlingsplads – men der er ingen.

Læs også: 400 døde af ebola alene i den seneste uge

Når de så bliver afvist fra behandlingscentrene, har de ikke andet valg end at tage tilbage til deres hjem, hvor de uundgåeligt vil smitte andre, og det er situationer som disse, der konstant giver flere tilfælde af ebola – i tusindvis.

WHO’s undersøgelser i Liberia fører til vigtige konklusioner, som skal forme værnet mod ebola.

Først og fremmest har konventionelle ebola-kontrolindsatser ikke været tilstrækkelige i Liberia, selvom de ser ud til at virke andre steder som Nigeria, Senegal og Den Demokratiske Republik Congo.

Læs også: Læger Uden Grænser: Verden taber kampen mod ebola

Lokalsamfundets engagement er en hjørnesten i et mere effektivt svar på ebola. Hvor lokalsamfundet tager affære og opfører beskyttende foranstaltninger, bliver spredningen af ebola langsommere.

Den tredje nøgle er udviklingspartnere, som hjælper Liberia og andre lande med at tre- eller firedoble deres indsats over for sygdommen.

Samtidig har WHO’s generaldirektør, Margaret Chan, bedt alle, der skal bekæmpe sygdommen, forberede sig på, at antallet af smittede vil stige voldsomt over de næste uger.

Posted in computer.

CO2-ophobningen i atmosfæren stiger med den højeste fart i 30 år

Mængden af drivhusgasser i atmosfæren nåede i 2013 atter rekordhøje niveauer, viser nye tal fra Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) ifølge BBC. Tallene viser samtidig, at niveauerne stiger med den højeste hastighed siden 1984.

Den gennemsnitlige mængde CO2 i atmosfæren nåede i 2013 396 parts pr. million (ppm), hvilket er en stigning på 3 ppm fra 2012.

»Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er langt fra at falde, men stiger tværtimod med den højeste hastighed i 30 år,« siger Michel Jarraud, generalsekretær for Den Meteorologiske Verdensorganisation, WMO.

CO2-koncentrationen i atmosfæren er nu 142 procent af, hvad den var i 1750, da den industrielle revolution begyndte.

I sin nye udgivelse ser WMO ifølge BBC også på optaget af CO2 i planter og hav. Hvis det er mindsket, som det skete op til El Nino i 1998, kan det snarere end øgede emissioner være en forklaring på den øgede CO2-koncentration. Det er der dog intet, som tyder på, hvilket gør meteorologerne endnu mere bekymrede.

»Vi ved ikke, om det her er midlertidigt, eller om det er en permanent tilstand, og det bekymrer os. Det kunne være, at biosfæren er på sin grænse for optag, men vi kan ikke sige det i øjeblikket,« siger Oksana Tarasova, chef for den atmosfæriske forskningsdivision hos WMO.

Samtidig hober andre gasser og skrappere drivhusgasser som nitrogenoxid og methan sig op i atmosfæren. Nu opfordrer forskerne – endnu en gang – politikerne til at indgå en traktat, der kan nedbringe udslippene.

Posted in computer.

Kun godt halvdelen af Danmark meldt til Digital Post – kommuner trækker tablet-præmie-kortet

Der er lidt under to måneder til den 1. november, hvor brevene fra det offentlige stopper med at vælte ind ad brevsprækken, men i stedet lander i den digitale indbakke gennem borger.dk eller e-boks.

Alligevel er kun 55 pct. af danskerne over 15 år tilmeldt digital post, og kommunerne har derfor nu skudt gang i en indbyrdes konkurrence om at få tilmeldt flest borgere til servicen.

Læs også: Hver anden dansker er ikke tilmeldt Digital Post – det skal ny kampagne lave om på

Konkurrencen løber fra den 18. august i år til den 31. januar 2015, og den kommune, der har tilmeldt den største procentvise andel af borgere til digital post, løber med titlen som “Danmarks mest digitale kommune”.

Målet er, at 80 pct. af kommunikationen mellem det offentlige og borgerne skal foregå digitalt i 2015. De borgere, som ikke har mulighed for det, vil blive fritaget, og det forventer Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening vil komme til at gælde for ca. 20 pct. af befolkningen.

I øjeblikket er 6,9 pct. af befolkningen over 15 år fritaget for digital post.

To tredjedele af befolkningen foretrækker dog helt at holde kommunikation med det offentlige væk fra de digitale tjenester, har en undersøgelse fra Rambøll og foreningen Dansk IT tidligere vist.

Det skyldes blandt andet, at borgerne har svært ved at finde den digitale tjeneste og har svært ved at forstå begreberne, der bliver brugt på nettet.

Konkurrencen mellem kommunerne vil munde ud i tre vindere. Foruden titlen som Danmarks mest digitale kommune, vil der også blive kåret Danmarks digitale slutspurter (kommunen med den største procentvise ændring af tilmeldte i konkurrenceperioden) og Danmarks mest digitale unge (kommunen med den største andel af tilmeldte unge mellem 15 og 24 år).

To tilfældigt udvalgte borgere i hver af vinderkommunerne vil få overrakt en tablet som præmie.

Posted in computer.

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Computerworld mener: En række fremtrædende folk fra den danske filmindustri har fået en lys idé: Danske internetleverandører skal betale penge til filmindustrien.

Det skal ske ved at indføre særlige film-afgifter på internetforbindelser, så danske teleselskaber – og dermed danske bredbåndskunder – den vej rundt kan bidrage til filmindustriens fremtid.

Det mest skræmmende er dog ikke, at der er folk fra filmindustrien, der på grund af barske økonomiske realiteter foreslår den slags afgifter.

Det er langt værre, at der også på Christiansborg findes en del politikere, der bakker op om konceptet.

Tilbage til fortiden?
Lad os bare slå det fast med det samme: At Danmark kan producere gode film og serier er noget, vi alle kan glæde os over og bakke op om.

Sådan skal det også gerne være fremover, og det er en af grundene til, at der findes støtteordninger inden for filmens verden, ligesom der gør for eksempelvis musikbranchen og mediebranchens vedkommende.

Men ingen brancher har krav på at fastholde fortiden.

Man kan ikke rulle tiden tilbage til Morten Korch-æraen eller bare til før årtusindskiftet, hvor det stadig var forbrugerne, der pænt måtte sidde stille og vente på, at nogen i – eksempelvis – musikindustrien fandt ud af, hvad innovation egentlig var for en fugl.

Heldigvis er musikindustrien i dag blevet klogere og har forstået, at internettet ikke er noget, man skal frygte – man skal omfavne det, bakke op om det og satse 100 procent på det.

Flere fremtrædende folk fra den danske filmindustri er endnu ikke nået frem til den erkendelse. 

At lægge en særlig film-afgift på internet-forbindelserne vil nemlig være det modsatte af at omfavne fremskridtet; det vil være at give det en kold skulder. 

I stedet bør de kreative film-folk – for dem er der masser af – komme ind i kampen og forstå at udnytte den verden af muligheder, internettet bringer på banen.

Annonce:


En verden af muligheder
Nye streaming-platforme skyder allerede frem og er med til gøre op med hele det traditionelle produktions- og distributions-apparat, som tidligere var en naturlov.

Det er klart, at danske produktioner kan få det svært i en amerikaniseret Netflix-tidsalder. Det er der nok meget få, der vil anfægte.

Men er løsningen at forsøge at lægge afgifter på internettet – og dermed bremse brugen af internettet?

Naturligvis ikke. Det er ikke bare himmelråbende naivt, det er som plottet i en elendig b-film med titlen: “Send flere penge.”

Hele problemstillingen skal vendes rundt. Internettet er ikke problemet for den danske filmindustri, det er selve løsningen på problemerne.

Det kræver dog, at man i filmindustrien når frem til den erkendelse og begynder at bruge krudtet på innovative, digitale tiltag snarere end afgifts-modeller.

Kæmpe forandringer på vej
Betyder det så, at filmbranchen as we know it også vil være her om fem eller ti år, og at alle stillinger i branchen vil blive bevaret?

Nej, på ingen måde.

Det er det, der er så fantastisk. Det er det, der er udgangspunktet for nye danske film-eventyr.

Ingen aner, hvor rejsen ender, når helten drager afsted. Det er dog ganske sikkert, at det er på internettet, at skatten – og fremtiden – ligger gemt.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Posted in computer.

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Computerworld mener: En række fremtrædende folk fra den danske filmindustri har fået en lys idé: Danske internetleverandører skal betale penge til filmindustrien.

Det skal ske ved at indføre særlige film-afgifter på internetforbindelser, så danske teleselskaber – og dermed danske bredbåndskunder – den vej rundt kan bidrage til filmindustriens fremtid.

Det mest skræmmende er dog ikke, at der er folk fra filmindustrien, der på grund af barske økonomiske realiteter foreslår den slags afgifter.

Det er langt værre, at der også på Christiansborg findes en del politikere, der bakker op om konceptet.

Tilbage til fortiden?
Lad os bare slå det fast med det samme: At Danmark kan producere gode film og serier er noget, vi alle kan glæde os over og bakke op om.

Sådan skal det også gerne være fremover, og det er en af grundene til, at der findes støtteordninger inden for filmens verden, ligesom der gør for eksempelvis musikbranchen og mediebranchens vedkommende.

Men ingen brancher har krav på at fastholde fortiden.

Man kan ikke rulle tiden tilbage til Morten Korch-æraen eller bare til før årtusindskiftet, hvor det stadig var forbrugerne, der pænt måtte sidde stille og vente på, at nogen i – eksempelvis – musikindustrien fandt ud af, hvad innovation egentlig var for en fugl.

Heldigvis er musikindustrien i dag blevet klogere og har forstået, at internettet ikke er noget, man skal frygte – man skal omfavne det, bakke op om det og satse 100 procent på det.

Flere fremtrædende folk fra den danske filmindustri er endnu ikke nået frem til den erkendelse. 

At lægge en særlig film-afgift på internet-forbindelserne vil nemlig være det modsatte af at omfavne fremskridtet; det vil være at give det en kold skulder. 

I stedet bør de kreative film-folk – for dem er der masser af – komme ind i kampen og forstå at udnytte den verden af muligheder, internettet bringer på banen.

Annonce:


En verden af muligheder
Nye streaming-platforme skyder allerede frem og er med til gøre op med hele det traditionelle produktions- og distributions-apparat, som tidligere var en naturlov.

Det er klart, at danske produktioner kan få det svært i en amerikaniseret Netflix-tidsalder. Det er der nok meget få, der vil anfægte.

Men er løsningen at forsøge at lægge afgifter på internettet – og dermed bremse brugen af internettet?

Naturligvis ikke. Det er ikke bare himmelråbende naivt, det er som plottet i en elendig b-film med titlen: “Send flere penge.”

Hele problemstillingen skal vendes rundt. Internettet er ikke problemet for den danske filmindustri, det er selve løsningen på problemerne.

Det kræver dog, at man i filmindustrien når frem til den erkendelse og begynder at bruge krudtet på innovative, digitale tiltag snarere end afgifts-modeller.

Kæmpe forandringer på vej
Betyder det så, at filmbranchen as we know it også vil være her om fem eller ti år, og at alle stillinger i branchen vil blive bevaret?

Nej, på ingen måde.

Det er det, der er så fantastisk. Det er det, der er udgangspunktet for nye danske film-eventyr.

Ingen aner, hvor rejsen ender, når helten drager afsted. Det er dog ganske sikkert, at det er på internettet, at skatten – og fremtiden – ligger gemt.

Læs også:

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Posted in computer.

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

Reportage: Kaster man et blik på Saxo Banks hjemmeside under punktet ‘Awards’, finder man en lang liste med internationale priser, banken har hevet til Danmark gennem årene.

Selv om Saxo Bank i den brede offentlighed måske mest forbindes med cykelløb, er det ikke etapesejre i Tour de France, der her er tale om, men derimod priser for at have skabt en anerkendt handelsplatform – og en af de største danske it-succeser gennem tiderne.

Men er Saxo Bank da ikke en investeringsbank, spørger du måske? Jo, men fundamentet for den forretning er algoritmer, systemer og onlineløsninger, eksempelvis i form af platformen SaxoTrader.

Det er it-løsninger, der har banet vejen for, at Saxo Bank i 2013 kunne have en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og lande et resultat på 247 millioner kroner før skat.

Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat.

It er big business hos Saxo Bank.



Saxo Bank har i flere år været sponsor i forskellige sportsgrene, herunder cycling og racerløb. Mikael Munck er global direktør for afdelingen Technology and Operations i Saxo Bank. 


Alt skal digitaliseres
Virksomheden blev stiftet i 1992 og har i dag 1.450 medarbejdere. Omkring de 800 af dem – heraf 320 i Indien – hører under afdelingen Technology and Operations, som Mikael Munck er global direktør for.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og fik i januar den nye position i banken. Saxo Bank har samtidig ansat ny CIO i form af australieren Ashley Latham, der refererer til Mikael Munck.

“Vi ønsker at digitalisere alle processer og sætte strøm til alt, hvad vi overhovedet kan,” forklarer Mikael Munck, da Computerworld møder ham i foyeren i Saxo Banks hovedkontor på Tuborg Havn i Hellerup.

Et par nypolerede racerbiler og en håndbygget Lauge Jensen-motorcykel står foran elevatoren, der fører os op til en storrum med flere hundrede it- og bankfolk.

Mikael Munck forklarer, at man tidligere i år valgte at samle afdelinger og opgaver som operations, backoffice, business analysts og projekt- og porteføljestyring i Saxo Bank i den nye afdeling.

Det skete først og fremmest for at kunne optimere og digitalisere endnu flere af bankens processer.

“Vi så, at vi kunne få en masse ud af at integrere teknologifolk ind i mere af vores procesarbejde. Det, at man organisatorisk sidder sammen nu, har virkelig ændret meget. Selv om man siger, at man arbejder ‘seamless’, gør man det ikke, medmindre man sidder i samme afdeling.”

“Den tætte integration kommer med den større tillid, der er, når man er én organisation. Det er virkelig værdifuldt,” siger Mikael Munck.



Saxo Bank havde i 2013 en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og et resultat på 247 millioner kroner før skat. Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat. 



Saxo Bank har international succes med SaxoTrader. Her kører platformen på en iPad.

Hvad er det for konkrete resultater, I opnår nu, som I ikke kunne tidligere?

“Et meget konkret eksempel er, at vi i vores backoffice har en prioriteringsliste over, hvad vi skal lave i den næste periode. Nogle ting har et stærkt forretningsmæssigt og kundevendt fokus, og andre ting er mere internt rettede. Vi er meget kundefokuserede, og derfor er der typisk også en overvægt af de sager.”

“Fordi vi er en del af samme organisation og sætter os ned og taler sammen, dukker der pludselig omkring 50 sager op, som er mindre sager, der slet ikke kan konkurrere med det, vi kan få ud af at udvikle nyt til kunder.”

“Men ikke desto mindre fandt vi ud af, at vi med nogle af de her sager med en uges udvikling kunne spare otte timer om dagen. Eller to dages arbejde om måneden ved at digitalisere en proces,” fortæller Mikael Munck, der har båret titlen Head of Global Technology and Operations siden januar.

“Det er i virkeligheden små ting, vi har løst, men jeg tror, at det er typisk for mange organisationer, at der ikke rigtig er nogen, der får kigget på det. Du får det aldrig løst, hvis du ikke finder et form for parallelt spor,” lyder det fra Mikael Munck, mens vi sidder på hans hjørnekontor i Saxo Bank.



De gode ideer og de nødvendige regler
Saxo Banks hovedsæde er rent arkitektonisk en topmoderne bygning med materialer af den ikke helt billige slags. Der er skrappe farver, masser af bygningsmæssige detaljer, højt til loftet og små øer, hvor medarbejderne kan udveksle ideer.

Netop det med ideerne er i it-regi ret afgørende, når man befinder sig på et finansmarked i rivende udvikling og med en betydelig global konkurrence.

“Jeg er overbevist om, at det betyder meget for medarbejderne – specielt når man starter herinde, for man kommer ind i et meget åbent miljø, som bygningen er, og som arbejdsmiljøet også er,” forklarer Mikael Munck.

“Det er den bedste idé og de bedste argumenter, der vinder. Det er på den måde et meget fladt hierarki,” siger han.

Samtidig tilføjer han dog, at der naturligvis er nogle klare rammer, man arbejder inden for, når man har med en bank at gøre.

“Vi er ret faste omkring, hvad vi tillader af teknologier på vores infrastrukturer, og der er faktisk en rigtig god forståelse i vores business, når vi forklarer, hvorfor det er sådan,” siger Mikael Munck.

Han henviser dermed til, at man på den måde også kan undgå såkaldt skygge-it, hvor forskellige afdelinger i virksomheden installerer it-løsninger uden om it-afdelingen.

Læs anden del af interviewet: Saxo bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Hvad er det for nogle it-folk, I er på udkig efter – skal de have nogle særlige træk?

“Nej. Vi kigger i altovervejende grad efter dygtige teknikere herinde. Det er folk, der kan lide at blive udfordrede og at tage initiativ.”

“Det er folk, der kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og i scrum-teams og også ønsker at tilegne sig noget forretningsviden. Man kommer ikke voldsomt langt herinde, hvis man ikke sætter sig ind i de forskellige elementer af vores forretning.”


Annonce:



Fra Hellerup til Sydney
På det punkt er en bankvirksomhed et interessant case-studie for andre typer af virksomheder. For mens man mange steder arbejder hårdt for at sikre en tættere integration og gensidig forståelse af it og forretningen, er it på mange måder selve fundamentet i en bank som Saxo Bank.

Det betyder også, at it-folkene skal have en betydelig forretningsindsigt.

“Det er tydeligt, at rigtig mange it-folk herinde kender vores forretning og dele af vores forretning mindst lige så godt, som selve forretningen gør,” fortæller Mikael Munck, mens vi igen passerer os rundt i bygningen og op mod øverste etage, hvor man fra et af de store mødelokaler kan betragte Øresund og alt nybyggeriet langs havnefronten.

Hellerup-afdelingen er dog kun en del af Saxo Bank.

Virksomhedens 1.450 medarbejdere er fordelt på 27 forskellige kontorer rundt omkring i verden, og også Mikael Muncks organisation er global med blandt andet folk i Singapore og i Indien.

Det kræver en ekstra opmærksomhed på den daglige kommunikation – ikke mindst når man arbejder efter agile metoder og principper.

“Der er de organisatoriske og kommunikationsmæssige udfordringer, og så har vi også de tekniske udfordringer. Vi har kontorer i Sydney, og der er lidt længere dertil med svartider og forskellige andre ting.”

“Der sidder nu 320 personer i Delhi, og vi skal sikre, at de – i en agil verden – samarbejder med os på projekter. I de fleste tilfælde er de med på video på scrum-møderne, eller også er de med på telefon. Det stiller nogle krav til projektledelse og til scrum-masteren, for at man kan håndtere det.”

“Det er vigtigt, at vores udviklingsmodel både omfatter en agil udviklingsmodel og en mere traditionel projektstyringsmodel. Hvis du ikke har et niveau af standardisering, bliver det rigtig svært,” lyder det fra Mikael Munck.


Har udviklet egen projektmodel
Saxo Bank har selv udviklet en model for levering af it-projekter for netop at kunne håndtere den slags udfordringer.

“Det var vigtigt for os at udvikle en model, der var tilpasset de behov, vi har herinde. Man kan få masser af inspiration ved at se i lærebøgerne og kigge hos Gartner og andre, men jeg var meget opmærksom på, at hvis vi prøvede at hive noget ned fra hylderne, der var for rigidt, ville vi aldrig få succes med det.”

Derfor har Saxo Bank udviklet et koncept, der i højere grad kan understøtte den måde, man arbejder på i banken, hvor det er tvingende nødvendigt, at it og forretning arbejder sammen og er tæt integreret i alle processer – og i et globalt setup.

De grundlæggende principper er:

- At modellen bygger på et agilt mindset.

- At det er en collaboration-model frem for en governance-model.

- At man skal sikre hurtigere ‘time to market’.

- At løsningerne skal baseres på et rationale snarere end på teori.

- At der skal være klare roller og ansvarsområder.

Modellen indebærer også, at man konstant skal forbedre de eksisterende it-løsninger samtidig med, at man søsætter nye it-projekter. Det kræver nogle ret håndfaste krav til leveringstiden.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et ‘minimum viable product.’ Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning.”

“Det er en måde at være agil på enterprise-niveau på. Det her er ikke teori for os – det er den måde, vi arbejder på,” siger Mikael Munck fra Saxo Bank.


Posted in computer.

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

Reportage: Kaster man et blik på Saxo Banks hjemmeside under punktet ‘Awards’, finder man en lang liste med internationale priser, banken har hevet til Danmark gennem årene.

Selv om Saxo Bank i den brede offentlighed måske mest forbindes med cykelløb, er det ikke etapesejre i Tour de France, der her er tale om, men derimod priser for at have skabt en anerkendt handelsplatform – og en af de største danske it-succeser gennem tiderne.

Men er Saxo Bank da ikke en investeringsbank, spørger du måske? Jo, men fundamentet for den forretning er algoritmer, systemer og onlineløsninger, eksempelvis i form af platformen SaxoTrader.

Det er it-løsninger, der har banet vejen for, at Saxo Bank i 2013 kunne have en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og lande et resultat på 247 millioner kroner før skat.

Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat.

It er big business hos Saxo Bank.



Saxo Bank har i flere år været sponsor i forskellige sportsgrene, herunder cycling og racerløb. Mikael Munck er global direktør for afdelingen Technology and Operations i Saxo Bank. 


Alt skal digitaliseres
Virksomheden blev stiftet i 1992 og har i dag 1.450 medarbejdere. Omkring de 800 af dem – heraf 320 i Indien – hører under afdelingen Technology and Operations, som Mikael Munck er global direktør for.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og fik i januar den nye position i banken. Saxo Bank har samtidig ansat ny CIO i form af australieren Ashley Latham, der refererer til Mikael Munck.

“Vi ønsker at digitalisere alle processer og sætte strøm til alt, hvad vi overhovedet kan,” forklarer Mikael Munck, da Computerworld møder ham i foyeren i Saxo Banks hovedkontor på Tuborg Havn i Hellerup.

Et par nypolerede racerbiler og en håndbygget Lauge Jensen-motorcykel står foran elevatoren, der fører os op til en storrum med flere hundrede it- og bankfolk.

Mikael Munck forklarer, at man tidligere i år valgte at samle afdelinger og opgaver som operations, backoffice, business analysts og projekt- og porteføljestyring i Saxo Bank i den nye afdeling.

Det skete først og fremmest for at kunne optimere og digitalisere endnu flere af bankens processer.

“Vi så, at vi kunne få en masse ud af at integrere teknologifolk ind i mere af vores procesarbejde. Det, at man organisatorisk sidder sammen nu, har virkelig ændret meget. Selv om man siger, at man arbejder ‘seamless’, gør man det ikke, medmindre man sidder i samme afdeling.”

“Den tætte integration kommer med den større tillid, der er, når man er én organisation. Det er virkelig værdifuldt,” siger Mikael Munck.



Saxo Bank havde i 2013 en ‘operating income’ på næsten 2,9 milliarder kroner og et resultat på 247 millioner kroner før skat. Over de seneste fem år har Saxo Bank samlet set tjent mere end 2,4 milliarder kroner før skat. 



Saxo Bank har international succes med SaxoTrader. Her kører platformen på en iPad.

Hvad er det for konkrete resultater, I opnår nu, som I ikke kunne tidligere?

“Et meget konkret eksempel er, at vi i vores backoffice har en prioriteringsliste over, hvad vi skal lave i den næste periode. Nogle ting har et stærkt forretningsmæssigt og kundevendt fokus, og andre ting er mere internt rettede. Vi er meget kundefokuserede, og derfor er der typisk også en overvægt af de sager.”

“Fordi vi er en del af samme organisation og sætter os ned og taler sammen, dukker der pludselig omkring 50 sager op, som er mindre sager, der slet ikke kan konkurrere med det, vi kan få ud af at udvikle nyt til kunder.”

“Men ikke desto mindre fandt vi ud af, at vi med nogle af de her sager med en uges udvikling kunne spare otte timer om dagen. Eller to dages arbejde om måneden ved at digitalisere en proces,” fortæller Mikael Munck, der har båret titlen Head of Global Technology and Operations siden januar.

“Det er i virkeligheden små ting, vi har løst, men jeg tror, at det er typisk for mange organisationer, at der ikke rigtig er nogen, der får kigget på det. Du får det aldrig løst, hvis du ikke finder et form for parallelt spor,” lyder det fra Mikael Munck, mens vi sidder på hans hjørnekontor i Saxo Bank.



De gode ideer og de nødvendige regler
Saxo Banks hovedsæde er rent arkitektonisk en topmoderne bygning med materialer af den ikke helt billige slags. Der er skrappe farver, masser af bygningsmæssige detaljer, højt til loftet og små øer, hvor medarbejderne kan udveksle ideer.

Netop det med ideerne er i it-regi ret afgørende, når man befinder sig på et finansmarked i rivende udvikling og med en betydelig global konkurrence.

“Jeg er overbevist om, at det betyder meget for medarbejderne – specielt når man starter herinde, for man kommer ind i et meget åbent miljø, som bygningen er, og som arbejdsmiljøet også er,” forklarer Mikael Munck.

“Det er den bedste idé og de bedste argumenter, der vinder. Det er på den måde et meget fladt hierarki,” siger han.

Samtidig tilføjer han dog, at der naturligvis er nogle klare rammer, man arbejder inden for, når man har med en bank at gøre.

“Vi er ret faste omkring, hvad vi tillader af teknologier på vores infrastrukturer, og der er faktisk en rigtig god forståelse i vores business, når vi forklarer, hvorfor det er sådan,” siger Mikael Munck.

Han henviser dermed til, at man på den måde også kan undgå såkaldt skygge-it, hvor forskellige afdelinger i virksomheden installerer it-løsninger uden om it-afdelingen.

Læs anden del af interviewet: Saxo bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Hvad er det for nogle it-folk, I er på udkig efter – skal de have nogle særlige træk?

“Nej. Vi kigger i altovervejende grad efter dygtige teknikere herinde. Det er folk, der kan lide at blive udfordrede og at tage initiativ.”

“Det er folk, der kan lide at arbejde med agile udviklingsmetoder og i scrum-teams og også ønsker at tilegne sig noget forretningsviden. Man kommer ikke voldsomt langt herinde, hvis man ikke sætter sig ind i de forskellige elementer af vores forretning.”


Annonce:



Fra Hellerup til Sydney
På det punkt er en bankvirksomhed et interessant case-studie for andre typer af virksomheder. For mens man mange steder arbejder hårdt for at sikre en tættere integration og gensidig forståelse af it og forretningen, er it på mange måder selve fundamentet i en bank som Saxo Bank.

Det betyder også, at it-folkene skal have en betydelig forretningsindsigt.

“Det er tydeligt, at rigtig mange it-folk herinde kender vores forretning og dele af vores forretning mindst lige så godt, som selve forretningen gør,” fortæller Mikael Munck, mens vi igen passerer os rundt i bygningen og op mod øverste etage, hvor man fra et af de store mødelokaler kan betragte Øresund og alt nybyggeriet langs havnefronten.

Hellerup-afdelingen er dog kun en del af Saxo Bank.

Virksomhedens 1.450 medarbejdere er fordelt på 27 forskellige kontorer rundt omkring i verden, og også Mikael Muncks organisation er global med blandt andet folk i Singapore og i Indien.

Det kræver en ekstra opmærksomhed på den daglige kommunikation – ikke mindst når man arbejder efter agile metoder og principper.

“Der er de organisatoriske og kommunikationsmæssige udfordringer, og så har vi også de tekniske udfordringer. Vi har kontorer i Sydney, og der er lidt længere dertil med svartider og forskellige andre ting.”

“Der sidder nu 320 personer i Delhi, og vi skal sikre, at de – i en agil verden – samarbejder med os på projekter. I de fleste tilfælde er de med på video på scrum-møderne, eller også er de med på telefon. Det stiller nogle krav til projektledelse og til scrum-masteren, for at man kan håndtere det.”

“Det er vigtigt, at vores udviklingsmodel både omfatter en agil udviklingsmodel og en mere traditionel projektstyringsmodel. Hvis du ikke har et niveau af standardisering, bliver det rigtig svært,” lyder det fra Mikael Munck.


Har udviklet egen projektmodel
Saxo Bank har selv udviklet en model for levering af it-projekter for netop at kunne håndtere den slags udfordringer.

“Det var vigtigt for os at udvikle en model, der var tilpasset de behov, vi har herinde. Man kan få masser af inspiration ved at se i lærebøgerne og kigge hos Gartner og andre, men jeg var meget opmærksom på, at hvis vi prøvede at hive noget ned fra hylderne, der var for rigidt, ville vi aldrig få succes med det.”

Derfor har Saxo Bank udviklet et koncept, der i højere grad kan understøtte den måde, man arbejder på i banken, hvor det er tvingende nødvendigt, at it og forretning arbejder sammen og er tæt integreret i alle processer – og i et globalt setup.

De grundlæggende principper er:

- At modellen bygger på et agilt mindset.

- At det er en collaboration-model frem for en governance-model.

- At man skal sikre hurtigere ‘time to market’.

- At løsningerne skal baseres på et rationale snarere end på teori.

- At der skal være klare roller og ansvarsområder.

Modellen indebærer også, at man konstant skal forbedre de eksisterende it-løsninger samtidig med, at man søsætter nye it-projekter. Det kræver nogle ret håndfaste krav til leveringstiden.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et ‘minimum viable product.’ Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning.”

“Det er en måde at være agil på enterprise-niveau på. Det her er ikke teori for os – det er den måde, vi arbejder på,” siger Mikael Munck fra Saxo Bank.


Posted in computer.