Monthly Archives: September 2014

Under regnvejret i 2011, da der faldt op mod 150 mm på ganske få timer, måtte Banedanmark se sig slået, og deres it-systemer blev først druknet for sidenhen at gå op i røg.

Denne gang gik det knap så galt. Men når der falder så meget regn, som der gjorde i weekenden, er det næsten ikke til at sikre alle bygninger mod vand i kælderen. Det fortæller den tekniske direktør, Søren Boysen.

Banedanmark har derfor taget konsekvensen af den erfaring og tyet til den besværlige, men sikre løsning.

“Når vandstanden er så høj, presser vandet sig ind der, hvor kabler går ind i bygningen; det har vi tætnet så godt vi kan, men i sidste ende har vi måttet flytte al den kritiske elektronik væk fra kældrene og højere op i bygningen,” siger Søren Boysen.

Et stort opklaringsarbejde
Med knap 120 mm regn på så kort tid er der nogle steder, som bliver oversvømmet, så man ikke længere er i tvivl. Men det er ikke nok at vide, hvor der med sikkerhed er oversvømmet; alle relæstationer skal undersøges, inden der kan gives grønt lys.

“Vores omformerstationer og kørestrøm bliver koblet ud, når det begynder at regne. Hvis der kommer vand ind i installationerne der, får vi meget omfattende skader. Så udfordringen har været manuelt at tjekke alle relæhytterne efterfølgende, og hvis der kun var lidt vand på gulvet, så kunne vi sætte strøm på igen,” fortæller Søren Boysen.

Svanemøllen knudepunkt for vandmasserne
Foruden UPS-systemer og servere, som er blevet placeret højere i en bygning og langt fra oversvømmelserne, er der drev og relæer, som ligger ude på banerne.

Særligt Svanemølle-tunnelen står under vand, når der falder så store mængder regn, men Banedanmark var forberedt med en beredskabsplan.

Fra midnat til klokken 21.00 søndag aften var der gang i pumperne, som i gennemsnit flytter 800 kubikmeter vand i timen, til særlige afløb, som kan håndtere vandmængderne.

“I Svanemølle-tunnelen, som er den, der samler alt vand op, stod der vand i 5-6 meters højde op over køreledningsanlægget, men da vi stod dernede i aftes, var vandstanden nede på en meters penge. Der kunne vi se, at lamperne inde i tunnelen stadigvæk lyste; så vi kunne ane, at der var håb forude,” siger Søren Boysen.

Læs også:

Tusindvis af YouSee-kunder ramt af weekendens skybrud

Brand og vand lukker Banedanmarks it-systemer

“Ansigtet” på den lille robot. Foto: Morten Sahl Madsen

Double virker mest af alt som et kig ind i en lidt komisk fremtid. En fremtid hvor arbejdspladsen består af flade ansigter på lange skafter med tilhørende hjul, som næsten lydløst sniger sig afsted mellem skillevæggene på kontoret.

Sjov ser den i hvert fald ud, men Double Telepresence Robot er et produkt med et gravalvorligt formål: At tilbyde telekommunikation på en dynamisk måde, hvor den flade barriere brydes.

Der er helt sikkert et potentiale for den langhalsede maskine. I stigende grad erstattes møder ansigt til ansigt med videokonferencer, skypesamtaler og helt banale emailbeskeder.

Men der er intet, der rent faktisk slår at kunne stå ansigt til ansigt og tale sammen. En videokonference i mødelokalet skal planlægges, hvilket tager en del af spontaniteten væk fra en samtale, mens man blot kan gå over til andre, hvis man var fysisk til stede på kontoret.

Robotten her er charmerende, og den har givet en del latterudbrud her hos Computerworld, da den snigende kørte forbi vores kursusafdeling. Ikke desto mindre er det ikke en dum idé, selv om prisen er relativt høj (18.750 kroner inklusive moms). Den kan også fås som en leasing-løsning.

Double’s hjul, som fungerer på samme måde som på en Segway. Foto: Morten Sahl Madsen.

Et charmerende, stilrent og komisk design
Designet på Double Robotten, som jo egentlig ikke er en robot, men blot en fjernstyret iPad på pind, er ganske fint og stilrent. To hjul støtter Doublens cylindriske bund, hvor en justerbar stang fører op til iPad-holderen, som understøtter iPad 2, tredje- og fjerdegeneration iPad og med lidt god vilje også iPad Air. Tabletten skal dog købes ved siden af.

“Hovedet” af det lille køretøj holder iPad’en i en sort plastikramme, som også beskytter skærmen, hvis den endelig skulle vælte. På frontkameraet er der sat et ekstra vidvinkel-objektiv på, som giver et forstærket udsyn, og under er der et ret smart spejl-setup, som betyder, at bagsidekameraet kigger nedad, så du nemt og elegant kan styre uden om tasker, kasser, skraldespande eller lumske fødder, som forsøger at spænde ben.

Foran er en enkelt LED, som viser, om Double Robotten oplader eller parrer sig med en forbindelse et andet sted fra.

Bagpå er der stik til AC-opladeren og en enkelt knap til at tænde og slukke modellen, når man ikke vil have folk til at kunne køre rundt.

Egentlig et flot, enkelt og ikke mindst funktionelt design, som kun holdes tilbage af tanken om, at du skal tale til den omrejsende plade foran dig.

Billede og lyd kommer fra iPad’en, og det er til at mærke på kvaliteten, som godt kan være noget svingende. Foto: Morten Sahl Madsen.

Opsætning
Opsætningen af Double Robotten er noget af det nemmeste, som jeg har oplevet. iPad’en blev sat i holderen på robotten og fik hentet den tilhørende app. Derefter Bluetooth-forbinder man iPad og robotten. Og så enkelt er det faktisk.

Robotten kommer med en konstant “parringsmode”, men man kan trykke tre gange på bagsiden, hvis det skulle give problemer. Det gjorde det ikke. Det spillede bare.

Husk på at Wi-Fi eller en 3G-forbindelse skal være aktiv.

Så er det hele løst i den ene ende.

Derefter kræver det endnu en iPad til at styre robotten eller en Chrome-browser. Vi har kun forsøgt med sidstnævnte, men så vidt vi kan se på nettet, virker iPad-styringen meget lige til. En enkel “extension” til Chrome installeres, og man skriver efterfølgende sit brugernavn og kodeord ind. Færdig.

Selve opsætningen er meget imponerende, og netop fordi Double vælger at bruge en iPad frem for en egenproduceret software har mange allerede en forståelse af, hvordan det fungerer. En lille genistreg rent brugermæssigt.

Knap så smart, hvis man ikke allerede har en iPad, som man kan stille til rådighed, for så bliver Doublen pludselig godt 3.000 kroner dyrere, da du skal købe dig en.

To klik på hjemmesiden viser på et overskueligt kort, hvor ens Double robots befinder sig, hvorefter man bare klikker sig ind på den.

Her kommer første barriere så. Man kan ikke starte iPad’en hjemmefra, og er Doublen tilsluttet et strømstik, hvilket den behøver ret ofte, kan du ikke køre derfra. Det er en rar sikkerhedsforanstaltning, så man ikke ender med at vælte ting, fordi man kører afsted med et isat stik, men det tager også en smule af det lette væk. Nu skal man igen aktivt have en kollega til at gøre noget, for at samtalen kan køre. Bogstaveligt talt.

Kontrol og styring
Efter at en kollega har taget stikket ud af den lille enhed, kører det som en leg. Med piletasterne på et tastatur styrer man robotten rundt som en anden legetøjsbil, som dog har et lidt sjovt tyngdepunkt. Der er en lille smule forsinkelse fra tryk til reaktion, specielt når man kører hurtigt over tæppekanter eller lignende. Så vælter den frem og tilbage, indtil den igen har fundet balancen. Det er lidt en kunst at få styr på, men det kan lade sig gøre.

Ud over at styre robotten rundt kan du også sætte et par støtteben til, så den ikke vipper frem og tilbage som en Segway for at holde balancen. Du kan også justere højden på stangen, så den enten passer til bordhøjde eller “stående”, som passer nogenlunde til et stående menneske.

Lyden…
I en samtale er lydkvalitet ekstrem vigtig. Den mangler desværre lidt fra tid til anden, og i lokaler, hvor mange snakker samtidig, kan det virkelig være svært at opfange lyden – især hvis de sidder i den anden ende af lokalet.

Lydkvaliteten afhænger af netværksforbindelsen, og her var den okay, men jeg kan forestille mig, at en dårligere internetforbindelse meget hurtigt vil hakke både i lyd- og videokvalitet og give forsinkelse på styringen.

Det er dog kun gisninger, og robotten virkede fint fra blandt andet en 10 megabit-forbindelse. Double Robot er dog afhængig af iPad’ens Wi-Fi eller 3G-forbindelse, så det er den, der afgør, hvor god modtagelsen er, ligesom det også er den, der afgør, hvor god – eller rettere: dårlig – lyden og billedet er.

Derudover er det lidt synd, at det er frontkameraet, som skal filme, da det klart er det ringeste af iPad’ens to kameraer.

Jeg tvivler dog på, at den kan fungere særlig godt på en 3G-forbindelse. Der er simpelthen ikke båndbredde nok til, at den kan give en stabil oplevelse.

Støtteben. Foto: Morten Sahl Madsen

På kontoret
Den komiske væg imellem robot og mennesker er svær at bryde. Der blev grinet utrolig meget, da vi kørte rundt med robotten for at komme ned og snakke med en af vores webudviklere, og efterfølgende tænkte jeg, at det havde været noget nemmere bare at skrive til ham.

Men den lille maskine har virkelig muligheder, som jeg sagtens kan se for mig. Hver morgen har vi på redaktionen et møde, hvor vi snakker om dagens historier. Her er der fra tid til anden journalister, som arbejder hjemmefra.

Her bruger vi i øjeblikket en standard konferencetelefon som bindeled, og man glemmer lynhurtigt, at der er en person i den anden ende – også selvom den skratter konstant.

I stedet kunne vi bruge Double Robotten til at være til stede på en måde, som ikke er så nem at overse.

Jeg ville dog aldrig kunne forestille mig at gennemføre et møde med sådan en, men jeg kan sagtens forestille mig, at andre, som har en anden møde-struktur end jeg, sagtens kunne få noget fornuftigt ud af den kørende robot.

Ud over, at man med specifikke brugere kan aktivere robotten kan man også udsende gæstepas, som virker for alle – der bruger Chrome – uden at de skal lave en brugerprofil.

Det virkede først femte gang, da vi prøvede, men da gik det også som en leg. Min kollega kunne fra sin computer køre rundt på vores redaktion og kunne tydeligt høre og opleve stedet og det fiktive møde, som vi satte op. Og så er der jo pludselig muligheder, hvis man kan lade en kommende partner gøre dette.

Det kræver dog lige, at man lader ham/hende køre rundt med robotten et par minutter, så pinlige sammenstød undgås.

Konklusion
Konklusionen må være, at alt, hvad Double Robot lover, udfører den til topkarakter. Lyden er oftest fin og ret tydelig. Billedet er skarpt nok til at kunne se, hvad der foregår, og styringen stabil og det Segway-lignende gyroskopsystem er velfungerende.

Alligevel er jeg lidt forbeholden, når det kommer til robottens egentlige funktion. Mange vil formentlig grine højt af den rullende skærmtrold, og jeg har en fordom om, at danske virksomheder måske vil være en anelse langsommere til at implementere denne slags teknologier end for eksempel de unge og hippe Silicon Valley-startups, som i stor stil har taget Doublen til sig.

For personer, som arbejder meget hjemmefra og som gør en dyd ud af at stadig have en form for tilstedeværelse på kontoret, er det måske en kærkommen gave. For andre vil det være en ligegyldig gadget, som blot vil samle støv i hjørnet.

Og det kan blive en lidt dyr støvsamler. Eftersom Double Robot er en af de eneste af sin slags på markedet, er det jo svært at sammenligne dens pris med andet. 18.750 kroner koster den hos den danske distributør. Om det er meget, må du selv konkludere.

Læs også: Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Vi har krypteret alle dokumentfiler på din pc. Betal 300 euro for krypteringsnøglen, der kan gendanne dem.

Den ubehagelige besked møder ofrene for det skadelige program CryptoLocker.

Truslens alvor understreges af et ur, der tæller ned.

Ifølge bagmændene vil nøglen blive slettet fra deres server, når uret når til nul. Derefter vil ingen kunne gendanne filerne.

CryptoLocker er et af de mere alvorlige eksempler på det, vi kalder ransomware: Skadelige programmer, der forsøger at presse penge af ofrene.

Angriber NAS
Tidligere på måneden så vi en ny variant af ransomware: Synolocker.

Synolocker adskiller sig fra andre ransomware-programmer ved ikke at angribe pc’er. I stedet er den rettet mod NAS-servere (Network-Attached Storage) fra firmaet Synology.

Tidligere versioner af styresystemet DSM (DiskStation Manager) havde en sårbarhed, som Synolocker udnytter til at komme ind på serveren. Herefter krypterer programmet brugerens filer.

Offeret får besked om, at nøglen til at dekryptere data koster 0,6 bitcoins. Man skal gå ind på en adresse beskyttet med Tor for nærmere oplysninger.

Skønt platformen er ny, er metoden den velkendte: Skurkene forhindrer offeret i at få adgang til sine data, indtil offeret hoster op med løsesummen.

Hullede apparater
Jeg ser ubehagelige perspektiver i Synolocker. Det skyldes, at den kombinerer to tendenser: Ransomware og sårbarheder i forbrugerelektronik.

Forbrugerelektronik såsom fjernsyn, routere, klimakontrolsystemer, køleskabe og anden hardware er kendetegnet ved, at brugeren sjældent har nem adgang til den underliggende software.

Derfor er det svært at sikre sig, at udstyret bliver opdateret. Desuden skal brugeren informeres om, at der er kommet en opdatering.

Synology har for eksempel forlængst udsendt rettede versioner af DSM – men det skal fedt hjælpe, når mange kunder aldrig installerer opdateringen.

Derfor forudser jeg, at vi en dag vil se ransomware rettet mod for eksempel smart-tv. Så kan afpressere tvinge os til at betale løsepenge for at få adgang til de kanaler, vi i forvejen har betalt for.

Sikkerhedsforskere har allerede afdækket en række sårbarheder i flere leverandørers smart-tv-platforme. Og efterhånden som udstyret får flere avancerede funktioner, bliver der også flere potentielle huller.

Senest har vi hørt om smart-tv baseret på Android. Hvis der er sårbarheder i Android, bliver fjernsyn altså potentielle mål for angreb på dem.

Producenter har ansvaret
Hvad kan vi gøre ved problemet? Ikke så meget, desværre.

Som administratorer skal vi selvfølgelig sørge for at opdatere software og firmware til alle vores apparater.

Men problemet er ofte, at producenterne ikke lukker hullerne.

For eksempel bliver der jævnligt fundet huller i Android.

Google er hurtige til at udsende rettede versioner, der lukker hullerne.

Men derefter skal de enkelte producenter af smartphones og tablets tage koden fra Google og integrere den i deres egen software.

Ofte sker det ikke. Eller det sker først måneder eller år efter, at rettelsen er klar fra Google.

På samme måde er det reglen snarere end undtagelsen, at der er sikkerhedshuller i de routere, forbrugerne bruger til at komme på nettet med.

Tænk sikkert fra starten
Derfor er løsningen, at vi sætter ind på to områder.

For det første skal producenterne af forbrugerelektronik blive klar over, at de nu er softwareudviklere. Og at de udvikler software til udstyr, der kan nås fra hele verden via internettet.

Derfor skal de tænke sikkerheden ind i hele udviklingsprocessen. På den måde kan vi undgå huller i form af standard-passwords og administrator-interfaces, der kan nås fra internettet.

For det andet skal vi i it-branchen lære forbrugerne, at de nu er systemadministratorer.

Når du køber en router, køber du også en sikkerhedsrisiko.

Derfor skal du sætte dig ind i, hvordan du opdaterer firmwaren på den. Og du skal jævnligt tjekke, om der er opdateringer.

Med årene vil den sidste del af løsningen fylde mindre. Ligesom software til computere i dag i høj grad opdaterer sig selv, kommer firmware og anden indlejret software også til at gøre det.

Det forudsætter blot, at første del af løsningen bliver til virkelighed. Bolden ligger hos producenterne.

Det endte godt
Lad mig slutte med den lykkelige slutning på historien om CryptoLocker: Sikkerhedsforskere har fået fat i de krypteringsnøgler, bagmændene har brugt.

Sikkerhedsfirmaerne FireEye og Fox IT har oprettet tjenesten DeCryptoLocker. Her kan ofre for CryptoLocker ganske gratis få udleveret nøglen, som dekrypterer deres filer.

En lige så god slutning har jeg desværre ikke til ofre for Synolocker. Det forlyder, at bagmændene vil trække sig ud og har sat 5.500 private nøgler til salg for en samlet pris på 200 bitcoins.

Dermed kan andre overtage afpresningen – hvis ikke en sikkerhedsorganisation vælger at købe nøglerne.

Links:

How to recover files from a CryptoLocker attack – for free
 
DeCryptoLocker

Synology disk HACKED (Synolock)

SynoLocker Ransomware Affecting Synology DiskStation

Ransomware Race (Part 3): SynoLocker Under The Hood

DKCERT er et dansk Computer Security Incident Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT’er over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT udsender advarsler og tager imod henvendelser om sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Computerworld har sat den store beregningsmotor i omdrejninger, og 26. september kan vi udnævne vinderen af konkurrencen om at blive Danmarks dygtigste it-virksomhed 2014.

Konkurrencen hedder Computerworld Top 100, og det er med en vis vægt, at vi kaster os ud at måle og veje den danske it-branche. Faktisk har Computerworld gjort det siden 1996.

I alt er 181 virksomheder med i konkurrencen i år, og adgangen til at deltage er lukket af produktionstekniske hensyn. De 181 virksomheder omsatte tilsammen i seneste regnskabsår for 113 milliarder kroner og havde 44.266 ansatte.

Vindere i 18 branchekategorier

Frem til selve kåringen af Danmarks dygtigste it-virksomhed kan vi – som beregningerne skrider frem – afsløre vinderne i 18 branchekategorier. I de kommende uger vil du blandt andet møde for eksempel Danmarks bedste konsulenthus, den bedste virksomhed inden for sikkerhed, BI, ERP og så videre.

Adgangsbilletten til konkurrencen er dels en omsætning på 20 millioner kroner og derover i seneste regnskabsår, dels at virksomheden er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Selve placeringen på listen afgøres af vores beregningsmotor, som vurderer fire forhold i de deltagende virksomheders regnskaber. Hvordan det foregår, kan man læse mere om her.

Læs mere her på vores Top 100-site, hvor du også gratis kan læse de seneste års Top 100-magasiner.