Monthly Archives: September 2014

DoubleTwist virkede glimrende med en Airport Express, men den var desværre ikke så glad for vores B&O-højtaler.

Appen Allcast er gratis, hvis du kun har brug for at afspille korte klip, som eksempelvis optagelser fra din telefon. Har du for at streame videoklip på mere end fem minutter, skal du købe Premium-udgaven til 27 kroner.

Apples trådløse standard Airplay har efterhånden fået foden indenfor i en del danske hjem.

Mange familier har i dag et Apple-tv koblet til deres fjernsyn, og i en del hjem finder du også en af de mange højtalere, der gør brug af Apples Airplay-standard.

Det er dog desværre sådan, at du som udgangspunkt kun kan gøre brug af Airplay, hvis din telefon, tablet eller computer er udstyret med et æble-logo.

Men som Android-bruger er du dog ikke helt fortabt.

Der findes en række apps, der gør det muligt at bruge Airplay fra en Android-enhed.

Vi har afprøvet et par af disse apps med Samsung Galaxy S5 samt en B&O’s Airplay-højtaler Beolit 12, et Apple-tv og et almindeligt stereoanlæg, der er koblet til Apples Airport Express-router.

Trådløs lyd for 20 kroner
Har du kun brug for at afspille lyd via Airplay, er app’en DoubleTwist en fornuftig løsning. App’en er som udgangspunkt gratis, men det koster 20 kroner, hvis du ønsker at åbne for Airplay-funktionaliteten.

DoubleTwist streamede gnidningsfrit musikfiler via Airplay fra vores Samsung-telefon til både Airport Express og et Apple-tv.

Desværre virkede det ikke umiddelbart med vores Airplay-højtaler fra B&O. Det var svært at lokalisere årsagen, men B&O-højtalerens Airplay-funktionalitet virkede problemfrit med Apple-enheder. 

Sådan streamer du video
Du kan dog ikke bruge DoubleTwist til at streame video til dit Apple-tv. Her kan du i stedet bruge en app som Allcast, der kan streame video-filer og billeder til dit Apple-tv.

Allcast er gratis, men du skal betale 27 kroner for at få adgang til en premium-udgave af app’en, hvis du har brug for at streame filer eller billeder i længere tid end fem minutter af gangen. 

Få flere funktioner ved at roote
Både med DoubleTwist og Allcast skal filerne være lagret på din enhed eller på cloudtjenester som Dropbox eller Google Drive. 

Du kan altså ikke som på en Apple-enhed bruge Airplay til at streame musik eller video fra nettjenester som eksempelvis Spotify eller DR.dk. Ønsker du at få mulighed for dette fra en Android-enhed, kræver det, at du “rooter” din enhed.

Det vil sige, at du låser enheden op og fjerner nogle af de begrænsninger, som Google har lagt ned over Android. Konsekvensen er dog, at du mister garantien på din telefon.

Men hvis du alligevel vælger at roote din enhed, kan du med apps som AirAudio og Allstream få en Airplay-funktionalitet, der minder om den, som findes på Apple-enheder. 

Læs også:

Overblik: Sådan spiller musikken på de danske streamingtjenester
 
Test: Libratone Zipp er et stort vellydende penalhus 

Test: God lyd og teknisk besvær til 5.500 kroner

Umotiveret og overraskende. 

Det er to ord, der går igen hos de kilder, som Computerworld har talt med, efter at direktøren i it-brancheforeningen IT-Branchen, Morten Bangsgaard, stoppede ganske brat på posten i juli lige op til industriferiens begyndelse.

I eftermiddag afholder IT-Branchen så bestyrelsesmøde i Aalborg, hvor Computerworld erfarer, at flere bestyrelsesmedlemmer vil efterlyse en forklaring på, hvad der egentlig skete, da Morten Bangsgaard røg ud i kulden. 

Officielt stoppede direktøren efter ‘en gensidig aftale’, men flere bestyrelsesmedlemmer og folk tæt på IT-Branchen fortæller til Computerworld, at den betegnelse reelt dækker over en fyring.

Fyringen blev ifølge kilderne foretaget af IT-Branchens relativt nyvalgte formand Cecilia Bonefeld-Dahl fra selskabet GlobeIT, der angiveligt skulle have været rygende uenig med Morten Bangsgaard om den fremtidige strategi for it-foreningen.

Samtidig erfarer Computerworld, at der skulle have været iskold luft mellem bestyrelsesformanden og den administrerende direktør, hvilket ikke ligefrem gjorde arbejdsbetingelserne lettere.

IT-Branchens 25 personer store bestyrelse blev ikke inddraget i beslutningen om den angivelige fyring af den administrerende direktør, men det gjorde foreningens forretningsudvalg derimod.

De blev da orienteret
Computerworld har spurgt NNIT-direktør Per Kogut, der sidder med i det fem personer store forretningsudvalg, om omstændighederne omkring direktørens afgang, hvilket han besvarer på følgende måde.

“Rent processuelt fremgår det af foreningens vedtægter, at hiring and firing er et ansvar, der ligger i Forretningsudvalget. Alle i forretningsudvalget har naturligvis været orienteret om situationen.”

Du siger ‘orienteret’. Har forretningsudvalget været med til at træffe beslutningen om Morten Bangsgaard afskedigelse?

“Altså, alle i forretningsudvalget har været orienterede om den udvikling, der har været omkring, at vi har en ny strategi. I forhold til den nye strategi har det så været vurderet, at der skulle nogle nye kræfter til,” siger Per Kogut.

Stor overraskelse over exit
Ingen af IT-Branchens bestyrelsesmedlemmer, som Computerworld har talt med, ønsker at træde frem med navns nævnelse, efter de i sommerens løb modtog to mails fra IT-Branchen:

I den første mail – afsendt en halv time inden den officielle pressemeddelelse om Morten Bangsgaards afgang røg ud – fik de oplyst, at Morten Bangsgaard stopper som direktør. I mail nummer to blev bestyrelsesmedlemmerne advaret mod at udtale sig til Computerworld om sagen.

ITB udsender pressemeddelelse om direktør-stoppet fredag lige op til industriferiens begyndelse. 

Ikke desto mindre er alle Computerworlds kilder overraskede over Morten Bangsgaards exit.

Overraskelsen skyldes, at Morten Bangsgaard i sin femårige periode som direktør igennem finanskrisen har formået at profilere foreningen i store erhvervsmedier, på de tunge ministerkontorer samtidig med, at IT-Branchen har kørt med en fornuftig økonomi.

Undervejs i sin direktørtid nåede Morten Bangsgaard også lige at kapre en stilling som vicepræsident i DigitalEurope, hvilket banede vejen for dansk it-lobbyarbejde på EU-niveau.

Med andre ord ser kilderne ingen åbenlys årsag til, at direktøren skulle strittes ud af formanden, som i foråret vandt et kampvalg om formandsposten med stemmerne 13-12 til bestyrelsesmedlemmet Thomas Honoré fra Columbus, der var opstillet af forretningsudvalget.

Ud over opstillingen til formandsposten gik Cecilia Bonefeld-Dahl også efter at blive valgt ind i bestyrelsen som menigt medlem, mens hun også stillede op til næstformandsposten.

Mere fokus på værdiskabelse
Kilderne fortæller samstemmende, at IT-Branchens nyvalgte formand og den forhenværende administrerende direktør kom dårligt ud af det med hinanden – både strategisk og personligt.

Tys-tys: Omkring researchen til den første artikel om direktør-stoppet udsender ITB en mail til bestyrelsesmedlemmerne om, at de ikke skal udtale sig til Computerworld. Bestyrelsesmedlemmerne instrueres i stedet i, at de skal henvise til pressemeddelelsen. 

Strategi-stridigheden skal – i øvrigt helt klassisk for erhvervsorganisationer med medlemmer fra både store og små selskaber – ligge i en grundlæggende uenighed om, hvorvidt IT-Branchen skulle lægge kræfter på de bonede gulve eller fokusere på her-og-nu-værdiskabelse for medlemsvirksomhederne.

Morten Bangsgaard skulle med en fortid som generalsekretær hos Det Konservative Folkeparti have slået på tromme for at få it-agendaer ind på ministerkontorerne, mens Computerworld erfarer, at den nyvalgte formand har haft en mere jordnær tilgang med blandt andet netværksmøder.

“Jeg læser det (fyringen, red.) som et signal om, at man nedtoner det politiske arbejde, mens der kommer mere fokus på service og værdiskabelse for medlemmerne,” som et af bestyrelsesmedlemmerne forklarer til Computerworld.

Payback-time efter fjendskab
Andre kilder tæt på IT-Branchen betegner forholdet mellem Cecilia Bonefeld-Dahl og Morten Bangsgaard som et personligt fjendskab mellem den nye formand og den nu tidligere direktør.

Fjendskabet skulle være opstået, efter at den nyvalgte formand fra en mindre it-virksomhed havde en masse nye ideer, som den daværende direktør ikke bifaldt.

“Måske har det været svært at acceptere, at direktøren vidste mere om nogle emner, end hun selv gjorde,” lyder det fra et bestyrelsesmedlem hos IT-Branchen.

“Fyringen kan ses som payback-time,” lyder det fra en anden kilde tæt på IT-Branchen, som også var meget overrasket over fyringen, da den kom efter flere år, hvor der ikke havde været nogen nævneværdig kritik af Morten Bangsgaard.

En tredje kilde beklager det interne fnidder, som i værste fald fremadrettet kan gå ud over foreningens troværdighed, hvis der ikke bliver rettet op på den strategiske slingrekurs.

Hvad siger formanden selv?
Efter afskedigelsen af sin administrerende direktør søger IT-Branchen nu efter en arvtager i et stillingsopslag, der umiddelbart passer godt til Morten Bangsgaards profil.

Med andre ord er det lidt svært at se, hvordan en eventuel ny strategi er slået igennem.

Hvor i stillingsopslaget kan man se IT-Branchens nye strategi, Cecilia Bonefeld-Dahl?

“Det kan man blandt andet ved, at vi leder efter en profil med en forretningsmæssig forankring for branchen og en ledelsesmæssig baggrund fra en virksomhed.” 

Morten Bangsgaard har siddet som ITB-direktør i fem år. Han har vel også opbygget både forretningsmæssig forankring for it-industrien og opnået solid ledererfaring? 

“Jo, men han har ikke en kommerciel baggrund.”

Flere af vores kilder taler om en fløjkrig mellem de store og små organisationer i IT-Branchen. Derfor vil jeg høre dig, om foreningen og jeres arbejde er til for de store eller små virksomheder?

“Jeg oplever på ingen måde nogen fløjkrig. Tværtimod vil jeg sige, at både bestyrelsen og forretningsudvalgets sammensætning vidner om, at vi er til for både de store og de små.”

“Jeg tror faktisk, det er en fordel, at vi har nogle store virksomheder, som kan være med til at løfte de store, tunge politiske agendaer for de små. Samtidig har vi små medlemsvirksomheder, der er meget forretningsnære i deres aktiviteter.”

“Derfor mener jeg, at sammensætningen af store amerikanske virksomheder til danske og internationale SMB’er (små og mindre virksomheder, red.) er vores styrke som branche og it-brancheforening.” 

Det billede, vi får fra vores kilder, er, at du repræsenterer de små virksomheder, mens Morten Bangsgaard har været repræsentant for de store. Mener du, at det er et fair billede?

“Nej, det synes jeg ikke, da jeg som formand både repræsenterer de store såvel som de små. Jeg har selv en baggrund fra IBM og Oracle, og jeg har nu været i en mindre virksomhed længe. Min personlige profil er derfor lige så meget stor, som den er lille.”

Flere af kilderne taler desuden godt om Morten Bangsgaard og hans gerninger. Hvorfor var det ligefrem nødvendigt at fyre ham?

“For det første var det en gensidig aftale mellem forretningsudvalget og Morten. For det andet har Morten gjort det godt, men det har været et ønske for nogen at udbygge andre områder, som vi nu også vil fokusere på.” 

Du siger selv, at han har gjort det godt, og nu er han der ikke længere. Hvordan hænger det sammen?

“Han har gjort det fint gennem finanskrisen, med den profil han har haft, men nu er der muligheder for at løfte nogle af de forretningsmæssige potentialer. Det sker blandt andet ved, at vi består af netop små og store virksomheder, som du nævnte før.” 

Andre kilder nævner, at du og Morten Bangsgaard havde opbygget et fjendskab, hvilket kunne være årsagen til, at han blev fyret. Hvad siger du til det?

“At det er ukorrekt.”

Helt konkret hører vi, at du havde en masse nye ideer, som Morten Bangsgaard ignorerede, hvilket angiveligt irriterede dig. 

“Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Det har jeg ingen kommentarer til.” 

Hvorfor blev bestyrelsen ikke inddraget i beslutningen om en eventuel fyring. I stedet fik de en mail, efter at beslutningen var truffet?

“For det første var det en gensidig aftale, for det andet kan vi jo ikke involvere alle i alt. Når vi har en samtale med en højtstående medarbejder, vil der være en proces omkring det.”

Hvem traf egentlig den endelige beslutning?

“Det gjorde forretningsudvalget.” 

Er du glad for, at Morten Bangsgaard ikke længere er en del af IT-Branchen?

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til, ud over at Morten har gjort et godt stykke arbejde.” 

Hvordan vil du betegne dit forhold til Morten Bangsgaard i dag? 

“Jeg har et ganske udmærket forhold til Morten.”

Computerworld har gentagne gange forsøgt at indhente en kommentar fra IT-Branchens tidligere direktør Morten Bangsgaard, men det har ikke kunnet lade sig gøre.

Ligeledes har vi forsøgt at få en kommentar fra IT-Branchens formand i fire år under Morten Bangsgaards direktørtid, Jørgen Bardenfleth, men han har ikke ønsket at kommentere sagen.

Heller ikke taberen i forårets valgkamp om at blive bestyrelsesformand i IT-Branchen, Thomas Honoré, har ønsket at udtale sig til Computerworld.

Også næstformanden hos ITB, Freddy Lykke, har vi forsøgt at indhente kommentarer hos, men det er desværre ikke lykkedes.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

Computerworld mener: Vi venter i spænding på udfaldet af den formentlig største hackersag nogensinde herhjemme, der i disse timer bliver oprullet i Retten på Frederiksberg.

Her sidder den svenske Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg aka Anakata samt danske JT (der er beskyttet af navneforbud) tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe og dermed sikret sig adgang til en lang række vigtige, offentlige registre – blandt andet kørekort-registret, CPR-registret og kriminal-registret – over flere måneder.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

De to tiltalte risikerer begge op til seks års fængsel, når Retten på Frederiksberg fælder den endelige dom – formodentlig i slutningen af oktober.

Gottfrid Svartholm Warg er tidligere blevet frikendt i en lignende sag i Sverige, hvor det lykkedes ham at føre igennem, at hans computer var blevet overtaget af en fjendtlig hacker, som i hans navn i samme ombæring havde forsøgt at orkestrere et indbrud på Nets.

Det kan du læse mere om her: Hacker frikendt for indbrud mod Danske Bank-konti.

Samme argumentation ventes han at ville fremføre i Danmark.

Uanset om de bliver dømt eller ej
Det er i sig selv ganske usædvanligt, at en hacker overhovedet kommer for retten i Danmark, og det vidner om sagens betydelige omfang og vigtighed for den nationale sikkerhed.

Gottfrid Svartholm Warg har siddet varetægtsfængslet i næsten et år, hvilket tyder på, at de danske myndigheder mener, at de har en særdeles solid sag og klart forventer, at de tiltalte dømmes.

Men uanset om de to tiltalte hackere bliver dømt eller ej, indeholder sagen en vigtig erkendelse for os alle: Er der hul i dine systemer, kommer der på et tidspunkt en hacker forbi. Og risikoen er eksponentiel med systemets vigtighed.

Sagen er på den måde opsigtsvækkende og må give røde ører hele raden rundt.

Det skyldes imidlertid ikke, at et par fiffige hackere med hænderne skruet rigtigt på – som der findes masser af derude – lykkedes med at bryde ind i CSC’s mainframe med alle dets for det danske samfund uhyre vigtige persondata, men fordi det:

1)
Overhovedet kunne lade sig gøre at bryde ind hos CSC

og

2)
Først blev opdaget efter flere måneder.

Disse to ting gør, at pilen peger i retning af den skadesramte – altså Rigspolitiet og CSC.

Gottfrid Svartholm Warg var som 17-årig med til at stifte verdens største torrent-tracker, Pirate Bay. Den anden stifter, Peter Sunde, fortalte i foråret 2013 Computerworld om livet efter fængselsstraf og millionbøde: Pirate Bay-stifter har mistet alt: ‘Men min sjæl kan de ikke tage.’

Man siger, at det danske samfund er et af de samfund i verden, der er mest gennemsyret af tillid.

I Danmark har vi tillid til, at alle andre gør det rigtige, at de ikke har slemme intentioner, og at de – som en selv – har en god moral og opfører sig ordentligt. Vi tror på andre mennesker, med andre ord.

Der er mange positive sider ved denne tillid, som i høj grad er med til at skabe et trygt og positivt samfund. Men der er også en bagside.

Med den store tillid, som vi nærer til ‘de andre’, følger nemlig en tendens til at slække på kontrolfunktionerne. Det så vi med blandt andet Se & Hør/Nets-skandalen, og det har vi altså også set med det hack, der ligger til grund for den nuværende retssag.

Selvfølgelig skal tyvagtige og kriminelle hackere dømmes. Men først og fremmest må it-chefer, it-direktører og alle de øvrige it-ansvarlige gribe i egen barm: Har du de nødvendige sikkerheds-systemer på plads? Og (vigtigt!) har du de nødvendige overvågnings-systemer på plads, så du kan opdage, hvis der er noget på færde?

Er svaret nej, kan du blive den næste: For der kommer altid en hacker forbi.

Læs også:

Overblik: Det store CPR-hack – så alvorligt er det.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag – opdateret fra retssalen

Lad os nu få proportionerne på plads i al den snak om behovet for it-sikkerhed i virksomheder. Det er jo fortsat langt farligere at gå en tur på havnen eller køre cykel i morgentrafikken.

Den overraskende melding kommer fra topadvokaten Martin von Haller Grønbæk, efter at Dansk It har foreslået større beføjelser til Datatilsynet.

“Mig bekendt er der endnu ikke nogen, der er døde eller har måttet gå fra hus og hjem på grund af manglende it-sikkerhed,” siger Martin Grønbæk.

Martin Grønbæks udtalelser kommer som en reaktion på et nyt forslag fra brancheforeningen Dansk IT. Datatilsynet bør kunne straffe virksomheder med bøder, hvis der bliver fundet kritisable forhold i it-sikkerheden, mener Dansk It. Ligesom man kender det fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, hvor en dårlig egenkontrol kan udløse en kontant straf.

Denne udvikling med et krav til virksomheder om et stigende sikkerhedsniveau er Martin Grønbæk nu ikke enig i:

“Der er en tendens til på it-sikkerhedsområdet hele tiden at kræve et højere sikkerhedsniveau uden at tage hensyn til de samfundsmæssige og virksomhedsmæssige omkostninger, investeringerne vil medføre,” siger Martin Grønbæk.

Sikkerhedskrav drives af hypoteser

Martin von Haller Grønbæk mener, at kravene om højere sikkerhedsniveauer i forbindelse med databehandling er uforholdsmæssigt store og bunder i automatreaktioner fra politikerne, når der i pressen rapporteres skræmmehistorier om afpresning. 

Ofte er disse skræmmehistorier fremsat af it-sikkerhedsindustrien, der har en naturlig interesse at sælge flere it-sikkerhedsløsninger, påpeger advokaten.

“Det er hele tiden hvis og hvis, men hvor mange har vi konstateret eller blot hørt om, som rent faktisk er blevet afpresset på grund af f.eks. lækkede sygehusjournaler? Nogen bliver det måske en dag, men det er også problematisk, at folk kan falde i havnen, fordi kajen ikke er skærmet af, eller at folk dør i trafikken. Betyder det så, at alt skal lukkes af?,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Hver gang man skruer endnu en tak op for kravene til it-sikkerhed, sker det ofte med risikoen for, at kun de store virksomheder har ressourcerne til det, mens de små, innovative virksomheder må dreje nøglen om, mener Martin von Haller Grønbæk.

Datatilsynet bør styrkes med flere ressourcer

Dansk IT foreslår, at pengene fra de inddrevne bøder kunne gå i Datatilsynets kasse for at styrke tilsynet med den danske it-sikkerhed.

Både brancheforeningen og it-advokaten er enige om, at Datatilsynet godt kunne bruge flere penge til sit arbejde.

“Datatilsynet har i dag ikke ressourcer til at tage sager op af egen drift, så der er herhjemme reelt ingen, der kontrollerer danske virksomheders it-sikkerhed,” siger direktør Per Andersen, Dansk It.

Men hvor Dansk It ønsker straf i form af bøder, hælder Martin Grønbæk mere til, at Datatilsynet også kunne bruge sine kompetencer til at støtte virksomhederne, når der er brug for det.

“Datatilsynet kunne med flere ressourcer mere proaktivt forklare og vejlede virksomheder om på, hvordan de skal forholde sig til nye former for databehandling overfor persondataloven, og med flere ressourcer til Datatilsynet kunne ekspeditionstiden nedsættes,” siger Martin Grønbæk.

På den seneste finanslov fik Datatilsynet tildelt 22,2 millioner kroner, hvilket er en lille nedgang i forhold til året før.

EU varsler strengere straffe

I dag er den største bøde, som en sag fra Datatilsynet har medført, på 25.000 kroner. Til sammenligning har det britiske datatilsyn netop udskrevet en bøde på knap to millioner kroner for lemfældig omgang med personlige data i fængsler.

Et niveau, vi måske skal vænne os til i Danmark, hvis den nye EU-lovgivning vedrørende datasikkerhed vedtages næste år. EU vil tillade en bøderamme på op til 750 millioner kroner eller fem procent af en virksomheds internationale omsætning.

Læs også:

Disse organisationer er blevet politianmeldt af Datatilsynet

It-advokat: Giv dine personlige data væk på nettet

Windows 7 er et populært og udbredt styresystem i rigtig mange virksomheder, men det styresystem vil – ligesom det er sket med Windows XP – blive sendt på pension af Microsoft.

Sådan lød beskeden for nylig fra Gartner. Analysefirmaet kom ligefrem med en anbefaling om, at man allerede nu bør begynde at lægge planer for, hvordan og hvornår man migrerer til en nyere version.

Ellers risikerer man at havne i præcis den samme situation, som opstod, da Windows XP-supporten ophørte i april i år, advarede Gartner.

“Afslutningen af Windows 7-supporten vil ske i januar 2020, hvis vi regner med, at der ikke sker ændringer af den nuværende livscyklus for support. Selv om det føles langt væk, bør organisationer nu begynde planlægningen, så de kan hindre en gentagelse af det, der skete med Windows XP.”

Mikael Munck var selv en del af testgruppen, der kom frem til, at udrulningen af Windows 8 skulle udskydes. Med Windows 8.1 er det nu endelig blevet tid til at få det nye Windows ud på alle maskiner i organisationen.

Saxo Bank var klar til Windows 8
Saxo Bank var en af de danske virksomheder, der var først ude med planer om en stor udrulning af Windows 8.

Men selv om Mikael Munck som CIO allerede i 2012 var klar til at tage springet fra Windows 7 til Windows 8, viste det sig, at Microsofts nye styresystem ikke var helt modent nok til til at blive rullet ud til bankens medarbejdere.

“Som Windows-bruger igennem mange år vil jeg sige, at det var svært at omstille sig til Windows 8. Der var funktioner, der var langt bedre egnet til en touchskærm end til to stationære skærme. Det var en markant anderledes brugeroplevelse,” fortæller Mikael Munck.

Han er tidligere vinder af titlen Årets CIO i Danmark og blev i januar udnævnt til global direktør for Saxo Banks afdeling for teknologi og operations, så han i dag har ansvaret for omkring 800 medarbejdere.

Mikael Munck forklarer, at han selv var en del af testgruppen i Saxo Bank, da man afprøvede det oprindelige Windows 8, som det var hensigten, at banken skulle rulle bredt ud i 2012.

“Den vigtigste driver for at konvertere til Windows 8 for os var, at man på serversiden – på udviklingssiden – fik nogle muligheder, som vi ikke havde haft tidligere.”

“Det var vigtigt for os at få lavet den opgradering, for vi er tæt på religiøse omkring at køre på de seneste versioner, så vi kan optimere på vores udviklingsværktøjer,” siger han og tilføjer:

“Det var også godt, at det var det, der var vores hovedmål, for den anden del af det, hvor vi har skullet køre Windows 8 ud til slutbrugere, har været noget mere træg.”

Touch-navigationen var for dominerende i det oprindelige Windows 8, men med Windows 8.1 fungerer systemet også godt med mus og tastatur, mener Mikael Munck.

En forringelse af brugeroplevelsen
Konklusionen på Windows 8-testen i Saxo Bank blev nemlig, at Windows 8 for den almindelige slutbruger i virksomheden ville medføre for mange problemer.

“Der var udfordringer med samspillet med et par af Microsofts egne produkter. Min PowerPoint låste eksempelvis,” fortæller Mikael Munck.

“Vi vurderede faktisk, at det var en degradering af brugeroplevelsen, og derfor prioriterede vi nogle andre ting internt og holdt det her lidt hen.”

“Nu kommer så Windows 8.1, og det ser anderledes ud,” tilføjer Mikael Munck.

Derfor er Windows 8.1 bedre
Men selv om Saxo Bank altså i første omgang valgte at udskyde udrulningen af Windows 8, er ønsket om at arbejde med den nyeste it ikke forsvundet, og derfor er det nu også Windows 8.1, der skal rulles ud på medarbejdernes maskiner.

“Vi er i gang, fordi vi rigtig gerne vil konvertere hele banken til de nyeste versioner. Vi har igen haft en referencegruppe, og det ser helt anderledes fornuftigt ud,” siger Mikael Munck om den nye version af Microsoft-styresystemet.

“Der er taget hensyn til, at du ikke nødvendigvis har en touch-skærm, når du skal navigere. Navigationen er mere intuitiv og logisk i forhold til det Windows-univers, man igennem mange år er vokset op med.”

“Nu kører vi på med det, og ambitionen er, at vi i løbet af dette år har rullet det ud til langt de fleste af vores brugere.”

Det er stadig Windows 7, der kører på de fleste maskiner i Saxo Bank – men snart hedder standarden Windows 8.1.

Kan du give nogle gode råd til andre, der skal i gang med foretage det her skift til Windows 8.1?

“I forhold til de erfaringer, vi har gjort os, har det vist sig at være helt absolut nødvendigt at have en test-gruppe, og jeg tror, at det er vigtigt, at man har det på alle niveauer i organisationen,” siger Mikael Munck.

“De problemstillinger, der måtte være, bliver lige pludselig meget konkrete for en, og det gør, at man vil træffe nogle mere oplyste beslutninger.”

Gartners Windows 7-anbefaling
Analysefirmaet Gartner har ligesom Saxo Bank den opfattelse, at Microsofts ændringer af det oprindelige Windows 8 betyder, at eksempelvis mus og tastatur nu er blevet bedre integreret, og at det gør det nemmere at opgradere til Windows 8.1.

“Organisationer, der allerede har udrullet nogle Windows 8-pc’er, eller har besluttet, at Windows 8.1 Update 1 er en attraktiv platform, bør ikke holde sig tilbage med at udrulle nye enheder med operativsystemet,” lyder anbefalingen fra Gartner.

Analysefirmaet anbefaler, at man følger en af disse tre modeller, når man migrerer væk fra Windows 7 og over til Windows 8 (og 8.1):

1) At man udruller Windows 8 på nye pc’er hen ad vejen for på den måde at udfase Windows 7 over tid.

2) At man springer over Windows 8 for i stedet at udrulle en fremtidig version af Windows (måske Windows Threshold eller endda en release efter den).

“Vi tror, at de fleste organisationer vil gøre dette. Med denne strategi vil mange ikke eliminere Windows 7, før supporten ophører, med mindre de sætter ekstra penge af i budgettet til at gøre det.”

3) At man udruller Windows 8 på alle pc’er for at eliminere Windows.

“For de fleste organisationer ser vi en lille værdi i dette, og vi anbefaler ikke, at man gør det uden en solid business case,” skriver Gartner.

Saxo Bank blev stiftet i 1992. I dag har banken 1.450 ansatte i 25 forskellige lande. Hovedkontoret ligger i Hellerup.

For Saxo Banks vedkommende er der en god business case i at udrulle den nyeste Windows-software på server- og klientsiden.

Nu, hvor de værste børnesygdomme ved Windows 8 er blevet kureret, håber Mikael Munck, at man for alvor kan udnytte de fordele, der rent faktisk er i forhold til Windows 7.

Det hænger ikke mindst sammen med bankens globale organisation.

“For os er det et tema, at vi virkelig vil se nogle forbedringer i forhold til vores regionale kontorer på områder som latency og båndbredde-consumption. Det er rigtig vigtigt for os, fordi vi har kontorer over alle tidszoner,” forklarer Mikael Munck, Head of Technology and Operations hos Saxo Bank.

Læs også:

Analysefirma: Kom væk fra Windows 7 i tide

Dansk top-direktør: Derfor satser vi på Windows 8

Windows 8 på vej ind i virksomhederne – men ikke som du tror

Få styr på Windows 8.1 Update 1: Sådan fungerer det

Tirsdag formiddag indleder Retten på Frederiksberg sagen mod svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der er tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe og dermed sikret sig adgang til en lang række vigtige, offentlige registre over flere måneder.

De tæller blandt andet kørekort-registret, CPR-registret og kriminal-registret.

De to tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden sidste år.

Gottfrid Svartholm Warg blev i november udleveret til de danske myndigheder.

Det kan du læse mere om her: Berygtet top-hacker udleveres til Danmark

Det skete, efter at han var blevet frikendt i Sverige for indbrud mod danske bankkonti.

Det kan du læse mere om her: Hacker frikendt for indbrud mod danske bank-konti

De to tiltalte har begge bedyret deres uskyld. Gottfrid Svartholm Warg har tidligere erklæret, at hans computer var blevet anvendt af andre til at udføre angrebet.

Computerworld følger sagen fra nærmeste hold i retssalen på Frederiksberg og rapporterer løbende, som retssagen skrider frem.

ComputerViews: Apple slår om en uges tid dørene op for en af selskabets traditionelt ret hypede præsentationer, hvis indhold som sædvanlig er omgærdet af en masse hemmeligheds-kræmmeri og tystys.

Det må desuden regnes for givet, at Apple vil præsentere en iPhone 6, som vil blive udstyret med det nye iOS 8, som Apple præsenterede for et par måneder siden.

Det kan du læse mere om her: Her er Apples nyheder: Nu skal iOS og Mac’en for alvor flette fingre.

iOS 8 indeholder flere spændende ting, som for alvor vil kunne forny oplevelsen ved Apples produkter – hvis altså udvikler-miljøet tager handsken op. Det er nemlig her, at nye applikationer skal udvikles og skrives, og de store teknologi-firmaer kæmper med næb og kløer om udvikler-miljøernes gunst.

Det kan du læse mere om her: It-giganter bønfalder app-udviklerne: Kom over til os.

Lad os tage et kig på fire af de områder, hvor vi ser store muligheder for Apples kommende produkter med iOS 8:

Optimeret til wearables
Apple har rigtigt gode erfaringer med at indbygge en række forskellige muligheder i iPad og iPhone, som applikationerne fra tredjeparts-udviklerne kan trække på og bygge videre på.

Mest anvendt er måske den indbyggede gps-funktion samt kamera-funktionen.

Med iOS 8 går Apple et skridt videre ud ad denne tanget.

Styresystemet understøtter således til fulde de to nye udvikler-frameworks HomeKit og HealthKit, der er udviklet specielt til at fremme nye løsninger til henholdsvis apparater i hjemmet samt fitness- og sports-wearables.

Udviklerne vil også få adgang til Touch ID og Siri samt selvfølgelig alle sensorerne i Apple-apparaterne.

Apple gør med andre ord klar til en tid præget af ‘Internet of Things,’ ligesom flere af de øvrige toneangivende teknologiselskaber.

Det kan du læse mere om her: Internet of Things: Derfor vil alt ændre sig nu

Et hav af API’er
API står (som du måske ved) for ‘application programming interface.’ Det er et lille stykke kode, der fungerer som ‘lim’ mellem to programmer.

Det nye iOS 8 er udstyret med 4.000 nye API’er, som giver mange flere muligheder for udviklerne for at differentiere deres apps end tidligere.

Netop differentiering har en betydning i en tid, hvor antallet af apps vokser eksplosivt.

Du kan læse Apples egen præsentation af de 4.000 nye API’er her.

Split-skærm
Vi ved det ikke med sikkerhed, men rygterne vil vide, at der med iOS 8 følger muligheden for at køre to forskellige apps side om side.

Det er en ting, som mange iPhone- og iPad-brugere har efterlyst i årevis og som vil give helt nye anvendelsesmuligheder i Apples produkter.

I dag kan Apple-maskinerne kun køre én app ad gangen på skærmen, mens eksempelvis Windows 8 er født med muligheden for såkaldt split-screen.

Split-screen vil da også øge anvendeligheden markant – ikke mindst når det gælder erhvervsbrugere, der eksempelvis har brug for at kommunikere via en chat-app samtidig med, at de har deres mail, et regneark, en webbrowser eller lignende åbent.

Og så er der Swift…
Den måske vigtigste ting i forbindelse med iOS 8 er introduktionen af Apples nye programmerings-sprog Swift, der sigter mod at gøre det meget lettere at udvikle apps.

Apple har allerede præsenteret en beta-version af det nye programmerings-sprog, der ventes lanceret ‘rigtigt’ inden længe.

Apple har i udviklingen af Swift lagt sig i selen for at gøre programmerings-sproget enkelt at anvende – blandt andet for at kunne friste nye udviklere til at prøve kræfter med at udvikle apps til Apple-miljøet.

Det har faktisk rejst en del debat, fordi bestemte udviklere mener, at Swift er så nem at anvende, at mange nybegyndere og glade amatører pludselig vil begynde at udvikle apps til App Store.

Meget tyder imidlertid på, at det netop er, hvad Apple ønsker.

Du kan læse mere om Swift her: 10 features i Swift som Apple har lånt fra andre.

Og du kan se Apples præsentation af Swift her:

En iransk storayatollah er langt fra glad for udbredelsen af højhastighedsinternet i Iran.

Storayatollahen Nasser Makarem Shirazi har som et af Irans religiøse overhoveder udsendt en fatwa – en rådgivende udtalelse – til resten af iranerne om, at højhastighedsinternet ikke er velkomment.

Det skriver Iran Human Rights.

“Alle tredjegenerations og højhastighedsinternet inden de nødvendige forberedelser til National Information Netwok (et kommende, statsstyret og censureret internet, red) er imod Sharia-lovgivningen, imod god moral og menneskelige normer,” lyder advarslen fra Nasser Makarem Shirazi.

“Juridiske embedsmænd må ikke være ligeglade med disse afgørende udfordringer,” fortsætter han ifølge Iran Human Rights.

Varslet er skrevet på storayatollahens egen hjemmeside som svar på en række spørgsmål fra såkaldte cyberaktivister.

Frygter netporno
At et religiøst overhoved advarer mod brugen af andet end det kommende og totalt statskontrollerede internet, skal sandsynligvis ses som et led i, at de etablerede kræfter i det lukkede land vil bevare magten i deres hænder.

Tidligere har andre ayatollaher været ude og advare om høje nethastigheder, fordi de mente, at hurtighed er lig umoralske værdier som internetporno. 

Også her blandede Nasser Makarem Shirazi sig, da han hævdede, at hurtigt internet ville få flere moralske afvigere på banen. 

Internet er en menneskeret 
Der har været flere meldinger om, at forskellige myndigheder har for vane at få skruet ned for download-hastighederne, så det iranske net i praksis bliver ubrugeligt for de omkring 40 millioner ud af i alt 70 millioner iranere, der bruger nettet.

Derfor var det formentlig også dårlige nyheder for disse mere konservative kræfter, da den nye regering i 2013 erklærede, at internethastigheden skulle tredobles.

De udmeldinger har siden mødt massiv modstand – senest med storayatollahen Nasser Makarem Shirazis fatwa, som menes at være på kant med FN-traktaten fra 2012 om, at internetadgang er en menneskeret.

Flere religiøse ledere har meldt, at de er klar til at rejse til Irans hovedstad, Teheran, for at demonstrere, hvis regeringen åbner for de hurtige netforbindelser.

Læs også: 
Religiøse sider spreder mere virus end pornosider

Religiøse ledere skal undervise i NemID