Monthly Archives: September 2014

Energiselskabet Sinus Energi blev i november 2013 politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, efter selskabet uanmodet havde ringet eksisterende kunder op med tilbud på en produktpakke.

Denne form for markedsføring uden forbrugernes samtykke er ulovlig ifølge forbrugeraftaleloven, og det har kostet Sinus Energi en bøde på 70.000 kroner, efter energiselskabet har erkendt syv tilfælde af ulovligt telefonsalg.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

“Jeg ser med alvor på sager, hvor sælgere uanmodet ringer forbrugere op med tilbud. Det er ulovligt og lægger et urimeligt pres på forbrugerne. Det er derfor et problem, jeg har fokus på,” udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe på hjemmesiden.

Sådan rullede sagen
Tidligere har Forbrugerombudsmanden erklæret krig mod uanmodede henvendelser som eksempelvis spam og telefonsalg og udpeget disse områder som nogle af sine mærkesager i 2014.

Sagen begyndte at rulle, da der i januar 2013 trådte nye regler i kraft på det danske el-marked.

I den forbindelse modtog omkring 1,7 millioner el-kunder brev fra deres el-selskab vedrørende, hvilket el-selskab som havde retten til at levere forsyningspligtig elektricitet i deres område frem til oktober 2014.

Også Struer Forsyning Elnet, som er en del af ejerkredsen bag Sinus Energi, sendte breve ud til sine kunder, hvor det blev oplyst, at kunderne inden den 30. april 2013 skulle vælge deres el-leverandør.

Samtidig blev det oplyst, at Struer Forsyning Elnet var i gang med en annoncekampagne for Sinus Energi, og at kunderne derfor frem mod den 30. april sidste år kunne blive op af en Snius Energi-medarbejder.

Ikke alt er tilladt over telefonen
Men det går altså ikke at sælge strøm over telefonen, hvis kunden ikke har givet sin tilladelse til opkaldet.

“Som forbruger er du som udgangspunkt beskyttet mod at blive ringet op af sælgere, for eksempel når du sidder midt i aftensmaden. Sælgeren må kun ringe dig op, hvis du selv har bedt om det, og virksomhederne skal respektere det forbud,” sagde forbrugerombudsmand Henrik Øe i forbindelse med politianmeldelsen af Sinus Energi.

Kun ganske får brancher er undtaget forbuddet mod uanmodet telefonsalg.

Det drejer sig om salg af abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter samt bøger, forsikringer og abonnementer på redningstjenester og sygetransport.

Hvis du ønsker helt at blive fri for telefonsælgere, kan du kontakte CPR-registret i din kommune og komme på den såkaldte Robinson-liste, der er et forbrugerregister over danskere, der helt og aldeles siger nej tak til uanmodede reklamer.

Læs også:
Mere magt: Dansk myndighed får lov til at skrue bissen på i it-sager

Business intelligence (BI) handler, som navnet angiver, om intelligent forretningsindsigt.

Indtil nu har størstedelen af BI-løsningerne været på årsregnskab- og kassebon-niveauer, hvor it-afdelingen eller marketing med en masse opsamlede data kan give virksomhedens ledelse en nogenlunde letforståelig indsigt i, hvordan forretningen kører lige nu og her.

Men med stærkt øget computerkraft og især indsamling af data som aldrig før peger flere BI-folk på, at BI som selvstændig it-disciplin bevæger sig kraftigt mod big data-teknologien og mod en høj grad af forudsigelighed.

“Det, der virkelig kommer til at skille fårene fra bukkene, er advanced analytics, hvor vi finder uforudsigelige mønstre i ustrukturerede datasæt,” forklarer Michael Borges fra Deloitte, hvor han sidder, efter at revisionshuset i foråret købte BI-konsulenthuset Platon.

De store datasæt
Han peger på, at traditionel BI er på retræte, mens kunderne i stigende grad efterspørger big data analytics (eller bare ‘big data’) og predictive modelling. 

Michael Borges forklarer, at big data-begrebet er en paraplybetegnelse for en række avancerede analysemuligheder til at finde mønstre i store datamængder, mens predictive modelling er eksempler i form af visualisering og simulering.   

Et selskab som vindemøllefabrikanten Vestas bruger i høj grad begge disse BI-værktøjer.

Det sker eksempelvis, når selskabet skal vælge placeringen af en vindmøllepark baseret på 15 års detaljerede vejrudsigter fra hele verden – for det er både ‘big’ og en tilstræbt ‘forudsigelighed’ omkring, hvordan vinden blæser i de næste mange år.

“Lidt poppet forklaret kan man ved hjælp af indlæsningen af mange, mange datakilder som weblogs, kundespørgeskemaer, sociale medier og det konkrete salg af et produkt finde svar på spørgsmål, som man ikke engang har stillet endnu,” lyder det fra Michael Borges.

Han tolker, at den store BI-konsolidering for omkring syv års tid siden har betydet flere ting for BI-markedet:

Dels er BI-værktøjerne blevet en stadig mere integreret del af de traditionelle software-suiter, dels har konsolideringen paradoksalt nok åbnet for, at nye spillere som Tableau, Qlik og så sandelig også danske Targit kan komme ind med deres grafiske og brugervenlige løsninger.

“Traditionelt har de store spilleres løsninger ikke været særligt brugervenlige, men de nye aktører har brugt de store virksomheders integrationstid meget fornuftigt. De store skulle jo integrere frem for at innovere, og det har altså kostet både gode folk og en masse nye konkurrenter,” vurderer Michael Borges.

Bevæger sig mod big data
En anden af de nyere spillere på BI-markedet er dansk-nordiske Itera, som er årets specialprisvinder af Computerworlds Top 100-konkurrence inden for netop business intelligence.

Selskabet er tilbage ved årtusindskiftet skabt som en sammensmeltning af mange mindre it-nicheselskaber, der i dag opererer under det fælles Itera-flag i Norge, Danmark, Sverige, Ukraine og Slovakiet.

“Vi har redefineret os selv som et kommunikations- og teknologiselskab, der går efter større selskaber, da vi har kræfterne til at skalere kraftigt op på mandskabssiden,” forklarer Iteras direktør for salg og udvikling, Henrik Sølver.

Mere konkret oplyser Henrik Sølver, at med en større udviklingsafdeling i Østeuropa er Itera nu rustet til at gå fra it-projekter med omkring 200 mandetimer og til større sager med op til 10.000 mandetimer eller mere.

Og selv om BI-opgaver kan være svært at skille fra resten af udviklingsprocessen, vurderer salgsdirektøren, at op mod halvdelen af tiden hos Itera i Danmark bliver brugt på BI-relaterede opgaver for virksomheder i blandt andet detailhandlen og i den finansielle sektor.

“Med partnere som IBM og Microsoft kan vi nu begynde at kigge på big data analytics med ustrukturerede data, og det bliver stort,” vurderer Henrik Sølver.

Glem salget i varmen
Han nikker samtidig genkendende til flere af de trends, som Michael Borges også oplyser om.

“Nu snakker kunderne en del om audience analytics – altså, hvem læser om (og diskuterer) en virksomhed på Facebook og den slags steder,” fortæller Henrik Sølver.

Også evnen til at forudsige salg på historiske data er noget, som Iteras kunder benytter i stor stil – blandt andre en af de største detailkæder i Norden.

Her har man eksempelvis kunnet registrere et lavere salg af udvalgte varer, når det bliver varmt. Den viden er baseret på kassebonner, vejrudsigter og butikkernes fysiske placeringer. 

At salget går ned skyldes simpelthen det faktum, at detailkædens butikker oftest ligger i byområder, mens danskerne søger ud mod skov og strand, når det bliver mere end 22 grader.

“Så kan man jo sammensætte sine salgskampagner på baggrund af ustrukturerede datasæt, som vi begynder at se mønstre i, hvis vi ved, hvad vi kigger efter,” lyder fra Iteras salgs- og udviklingsdirektør.

Derudover fortæller Henrik Sølver, at Itera også har fået big data-as-a-service på hylderne – altså BI-produkter i skyen.

“Data koster ikke længere det helt store at opbevare, og derfor giver det rigtig god mening, hvis man ikke hele tiden skal have udarbejdet analyser,” forklarer Henrik Sølver om cloud-løsningen, der kører på IBM-servere.

Han tilføjer, at generelt er ‘as-a-service-løsninger’ med til at nedbryde dyre indgangsbarrierer i form af tid, penge og teknologividen til blandt andet at prøve BI og dataanalyse i skyen.

Microsoft: Cloud vil ændre den måde alle arbejder på – også i Microsoft

BI som du aldrig har prøvet det før: Her er de nye løsninger

Jeg er forvirret:

Tilbage i 2003 skrev Nicholas Carr den berømte artikel “it doesn’t matter”, hvor han argumenterede for, at it ville holde op med at være noget selvstændigt epokegørende og konkurrenceforbedrende, og at it ville blive lige så interessant som jernbaner og kloakering som grundlag for vækst og beskæftigelse. Sådan groft sagt.

Samtidig hører jeg cheffolket mere og mere sige, at deres biks’ strategi tager udgangspunkt i, hvad man kan med it. At it’s muligheder er grundlaget for strategien.

Som én, der lever af at levere it-løsninger, er jeg instinktivt mere til det sidste end det første udsagn.

Ja, OK: Egentlig kan de fleste af os også godt lide at skabe (IT-)problemer, fordi det kræver flere løsninger og får os til at føle os lidt James Bond-agtige, når vi skal redde verden … men det er en anden sag.

Følg pengene
Så lad os prøve at bruge den kendte metode fra Nixon/Watergate-skandalens hovedkilde (hans kodenavn var Deep Throat, men det var FBI’s næstkommanderende, W. Mark Felt): Follow The Money (FTM)… Hvordan ser det ud, sådan rent pekuniært, med branchen?

- Branchen tiltrækker tilsyneladende ikke mere de grådigeste og vildeste investeringsfolk. De investerer nu i 3D-printede droner, der kan levere GM-modificeret DNA til drift af elbiler og den slags ting. Nu med solceller.

- IT-stoffet i medierne skrumper og er ikke mere hverken trykt eller wow-fantastisk. Mit elskede Computerworld og opkomlingen Version 2 er vel ene på skansen, og kun Computerworld udkommer også på tryk. Dog er IT interessant, når en “skandale” (ligesom en “skandale” i sygehusvæsenet og landbruget) kan give en hurtig forsidehistorie i de rigtige aviser.

- Trine Bramsen har nogle veninder, der er parat til at date IT-folk, men KUN, hvis de skifter sokkefarve.

- Det er den nederste nederen at være IT-ordfører for et parti, hvilket giver sig udslag i guldkorn a la dette, fremsagt i 2007 af skoleinspektør Ravn, Socialdemokratiet, ved hans udnævnelse til IT-ordfører: “”… jeg kommer som sådan uden en specifik viden eller tilgang til det, men det er ikke noget problem,” siger han. Troels Ravn har blandt andet snuset noget til informationssøgning på nettet, men han regner da også med at skulle bruge noget tid på at lære området at kende.” Det er nu også fint nok at have prøvet at google noget på nettet, synes jeg.

- Den tidligere direktør for ITB udtalte ved sin tiltræden, at han ikke havde beskæftiget sig med branchen før, men at han ville kæmpe for, at den tog ved lære af landbruget, der har været enestående gode til at komme på finansloven (læs: nasse). Han kom fra en stilling som generalsekretær i Det ikke så Konservative Folkeparti … Han nåede ikke at virkeliggøre sin drøm om braklægningsstøtte til tomme kontorer før han måtte videre, men hvilken episk vision at møde op med!

Baseret på denne evidens må vi konstatere, at det ser sort ud for vores branche. Ingen penge, ingen sexappeal, ingen politisk opmærksomhed.

Big Data er tilsyneladende løsningen på ALT
På den anden side er der sket noget mærkeligt: Bedst som vi troede, at alt nu var whitepapers og best practices fra nogle få, store, meget kedelige IT-leverandører, kommer noget ubestemmeligt kaldet Big Data farende og tiltrækker fantasilioner af dollars i investeringer, får lønninger til at stige vildt for dem, der kan kalde sig Data Scientists og får selv DR til at vise fjollede indslag om emnet.

Så Big Data ser ud til at være løsningen på ALT, og dermed betyder vores branche noget igen, og borddamen gider måske igen snakke med os.

- De vildeste investeringer går til for eksempel en ACID-database, der kan køre på Hadoop,

- Computerworld laver garanteret snart en Big Data-sektion, eller et helt nyt blad ser dagens lys, måske?

- Trine Bramsens veninder tænder for vildt på ordet BIG og glemmer alt om de data, deres mor formanede dem om at tjekke (inklusive hvide sokker), og

- ITB og DI nedsætter garanteret BD-kommis­sioner, der nedkommer med betænkninger, der konkluderer, at disses forfattere får større betydning i fremtiden?

Så mangler vi bare, at vore kære partier på Borgen udnævner hver deres Big Data-ordfører.

Glæd jer til julefrokosterne
Kammerater! Hvis vi kan holde den kørende lidt endnu, indtil Internet of Things tager rigtigt fat i almuen og får hype-cyclen til at vride sig i fryd, så går vi gyldne tider i møde. Især fordi alle kan påstå, at de har noget med Big Data at gøre.

Det bliver et godt efterår for it-folket, specielt til julefrokosterne. Nyd det!

PS: Nogle taler allerede om BDMS i modsætning til RDBMS – pas MEGET på med at forveksle det med BDSM. Især, hvis man som ordfører laver en Google-søgning på nettet.

Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Fair & Square.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Den danske virksomhed Signaturgruppen vil være med i kampen om den digitale signatur, der skal afløse NemID og som går i udbud i 2017, skriver Børsen.

Signaturgruppen blev stiftet i 2006 af fire tidligere TDC-folk og samarbejder i dag med 71 kommuner om løsninger til NemID.

Selskabet mener imidlertid, at den digitale signatur kan gøres smartere – ikke mindst når det gælder løsninger større virksomheder, kommuner, regioner og lignende store organisationer.

Her mener selskabet, at der er brug for større rettighedsstyring – eksempelvis når en medarbejder skal tjekke moms, hvilket i dag ifølge Børsen er en rettighed, der skal styres via andre systemer.

“Vi vil gerne automatisere det over en årrække, så der kan komme en rettighedsstyring integreret til medarbejdersignaturen, og virksomhederne kan styre de her rettigheder bedre selv,” siger direktør Morten Storm Petersen til Børsen.

Samtidig mener Signaturgruppen, at en del af markedet godt kan bære sig selv uden en offentlig aftale, således at det kan blive muligt at arbejde med en fleksibel infrastruktur med flere leverandører, fortæller Morten Storm Petersen til avisen.

Der er fortsat lang tid til udbuddet, og Signaturgruppen vil derfor endnu ikke afvise muligheden for, at selskabet eksempelvis vil indgå i et konsortium med den nuværende eneleverandør, Nets DanID, når udbuddet nærmer sig.

Digitaliseringsstyrelsen venter at være klar med de konkrete kravspecifikationer til den kommende udbudsrunde i begyndelsen af 2015.

Læs også:

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Styresystemernes tid er ved at være omme

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

[b]Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Microsoft tror stadig på Windows 8 (og hvad skulle selskabet også ellers), men det er stadig et åbent spørgsmål, om Windows 8 nogensinde kan blive til det, som Microsoft håber på.

Hvis vi tager et kig på udviklingen i markedsandele for Windows 8 siden lanceringen for 22 måneder siden, kan vi dog se, at der er positive tegn for Microsoft, efter at Windows 8′s markedsandel er faldet hen over sommeren.

Det ændrede sig i august, da markedsandelen igen er begyndt at stige for første gang siden maj.

Tankevækkende er det dog, at udviklingen for Windows 8 fortsat humper efter udviklingen for det udskældte Windows Vista, der blev lanceret for seks år siden, på samme tidspunkt efter lanceringen.

Som man kan se på nedenstående illustration, der baserer sig på nye målinger fra analysehuset Net Applications, hænger Windows 8 – inklusive Windows 8.1 – fortsat efter Windows Vista.

Efter to måneders tilbagegang er Windows 8′s markedsandel (rød) igen begyndt at stige. Men penetrationen halter stadig efter Vista (grøn), hvis man ser på samme tidspunkt i forhold til lanceringen. (Tal fra Net Applications)

Ifølge august-målingen fra Net Applications har Windows 8 (inklusive Windows 8.1) en global markedsandel på 13,4 procent af alle verdens desktop- og notebook-computer.

Til sammenligning havde Vista opnået en markedsandel på 14,3 procent 22 måneder efter lanceringen.

Ser vi på andelen af samtlige Windows-baserede computere i verden, kører der lige nu Windows 8 på 14,6 procent.

Windows 7 er fortsat det mest udbredte Microsoft-styresystem med en andel på 51,2 procent, mens det pensionerede Windows XP fortsat kører på 23,9 procent af alle verdens pc’er.

Mange it-chefer har i årevis været skeptiske over for Windows 8 og den markante opdatering med Windows 8.1 – ikke mindst på grund af kakkel-opbygningen af skrivebordet.

Det har angiveligt fået en del til i stedet at investere i Windows 7 fremfor Windows 8, der i kraft af ikke mindst sit anderledes design er en større mundfuld for mange at sluge.

Du kan læse om nogle af overvejelser i danske Saxo Bank, hvor CIO Mikael Munck netop har fortalt Computerworld om sine Windows-planer: Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1

Microsoft er allerede langt i udviklingen af afløseren til Windows 8, som har arbejdstitlen Threshold.

Første beta-version er på trapperne. Det kan du læse mere om her: Microsoft-ekspert: Du kan få første kig på Windows 9 til september.

Threshold ventes lanceret til foråret, og det ventes, at Microsoft her vil dreje designet mere tilbage mod det traditionelle desktop-skrivebords-design, når det gælder pc-udgaverne.

Microsoft er samtidig i fuld gang med at indarbejde et helt nyt fokus væk fra selskabets traditionelle omdrejningspunkt, Windows.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Læs også:

Microsofts innovative ideer: Her er Windows’ fremtid

Styresystemernes tid er ved at være omme

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

[b]Saxo Bank udskød migrering fra Windows 7 til 8 – men nu står den på Windows 8.1[/b]

Den danske it-gigant KMD har ikke just været heldig med sit svenske it-eventyr på det seneste.

For nylig måtte KMD droppe at eksportere sine leverancer af økonomistyringssystemer til offentlige myndigheder i Sverige, og nu står KMD til et skattesmæk på godt en million kroner.

Det skriver Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden, som beretter, at beløbet på 1.042.444 danske kroner er både skat og skattebøder for sidste skatteår.

Årsagen til ekstraskatten til KMD er, at selskabet i Sverige har undladt at oplyse om grundlaget for den særlige lønsumsafgift på pensionsydelser for sine ansatte i selvangivelsen.

Nedadgående svensk pil
Ud over de uheldige svenske sammenfald i de seneste uger har KMD det overordnet svært i Sverige.

Sidste år kunne selskabets svenske afdeling mønstre en omsætning på 36 millioner kroner og en indtjening på 2,67 millioner kroner.

Af det seneste regnskab fremgår det, at omsætningen er røget ned til 24,5 millioner kroner, mens bundlinjen nu lyder på et minus på knap 13 millioner kroner.

Samtidig har KMD for nylig måttet vinke farvel til 35 ansatte i Sverige, efter at selskabet gik ind i vort broderland i 2010.

KMD’s danske hovedkontor har tidligere oplyst til Computerworld, at selskabet er klar til at blive på svensk grund og drive forretning med fokus på outsourcing af it-drift og salg og vedligeholdelse af software.

Læs også:
Nye fyringer: KMD brænder fingrene på svensk satsning

Så meget er antallet af KMD-ansatte faldet på fem år