Monthly Archives: September 2014

I takt med, at lysdioder (LED) vinder indpas som den foretrukne lyskilde i billygter, stiger også interessen for forskning i at få dioderne til at kommunikere indbyrdes som en slags ‘lysets wi-fi’. LED-pærernes lys kan nemlig moduleres, så det kan bruges til datatransmission.

Den amerikanske chipgigant Intel er blandt de virksomheder, der forsker i teknologien, som kaldes VLC, Visuel Light Communication. At synligt lys fra dioder kan moduleres, så lysdioderne kan bruges til datakommunikation, er ikke nogen helt ny teknologi, men ingeniører fra Intel mener altså nu at have fundet den helt rette anvendelsesmulighed.

Udfordringen er at skabe bil til bil-lyssignaler, der ikke kan opfanges af det blotte øje, skriver IEEE Spectrum.

Ideen er, at bilernes LED-lygter skal udsende signaler i form af korte lysglimt, som kan afkodes af et kamera i andre biler. På den måde kan bilerne for eksempel udveksle informationer om hastighed og kursændringer, så det bliver lettere at undgå sammenstød. Samtidig åbner det op for muligheden for samarbejde bilerne imellem og kan måske bidrage til udviklingen af fremtidens selvkørende biler.

Selv simpelt kamera kan opfange signaler

Mens mennesker ikke kan opfange de hurtige modulationer i lys, skal der ikke mere end et almindeligt kamera, for eksempel i form af et bakkamera, til at fange lyssignalerne. Det gør teknologien billig, siger Intel, da den ikke kræver installation af en masse ny hardware, for disse kameraer findes i forvejen i mange biler. Samtidig kræver det kun få komponenter at gøre lysdioderne i stand til at overføre data.

På Taiwan International University er computerforsker Hsin-Mu Tsai i gang med at udvikle en VLC-prototype, som kan bruges på landets mange knallerter og motorcykler. Ifølge ham er lyssignaler at foretrække frem for eksempelvis radiofrekvenser, som ofte forstyrrer hinanden, hvis der er mange signaler på et sted. Lyssignalet derimod bliver kun opfanget af de nærmeste biler, og et kamera er i stand til at modtage flere signaler på én gang og skelne mellem dem.

Dog er der også oplagte udfordringer for VLC-teknologien i biler, når det kommer til forstyrrelser af signalet. »Tænk bare på sollys,« som Hsin-Mu Tsai siger til IEEE Spectrum. Forskerne har dog allerede udviklet teknologien, så signaler kan opfanges på afstande af op til 30 meter – selv i dagslys.

Intel samarbejder for øjeblikket med IEEE om at udfærdige en række standarder for VLC-teknologien.

Lige godt en milliard kroner er straffen for, at en håndfuld chipproducenter har talt sammen og sørget for at malke kunder, der skulle bruge chips til smart cards, mest muligt.

EU har onsdag endelig afsluttet sagen, som efterhånden har mere end ti år på bagen. Ifølge en pressemeddelelse fandt samarbejdet sted fra september 2003 til september 2005.

Først i 2008 begyndte Europa-Kommisionen at efterforske sagen, da en af deltagerne i kartellet henvendte sig. Det drejer sig om et daværende joint venture mellem Mitsubishi og Hitachi, Renesas, som derfor også helt slipper for at betale sin del af bøden, der ellers lød på 380 millioner kroner.

Også Samsung får rabat på 30 procent og kan derfor nøjes med at betale 260 millioner kroner, fordi koreanerne valgte at samarbejde med EU’s konkurrence-politi.

I det hele taget ville EU helst have afsluttet sagen med et forlig, fremgår det af pressemeddelelsen. Men enhver tanke om det blev sløjfet i 2012 på grund af ’den tydelige mangel på fremskridt’ i forhandlingerne med chipproducenterne, som pressemeddelelsen formulerer det.

Der er heller ikke meget samarbejde at spore i Infineons meddelelse om bøden. Den tyske producent skal af med hele 617 millioner kroner. Bødens størrelse afgøres af selskabernes markedsandele, da kartellet eksisterede.

‘Da anklagerne blev rejst, gennemførte Infineon en grundig undersøgelse og konkluderede, at ingen medarbejder havde handlet upassende med konkurrencefølsom information om smart card-chips,’ lyder det selvsikkert.

Infineon erklærer sig derfor overrasket over, at EU i det hele taget genoptog sagen sidste år, som meddelelsen formulerer det. Den tyske chipproducent er klar til at tage sagen til EU-domstolen.

Også hollandske Philips deltog i kartellet og har fået en bøde på 150 millioner kroner uden en øre i rabat.

De mikrochips, som fik priserne presset i vejret, benyttes blandt andet i SIM-kort, betalingskort, adgangskort, pas og tv-kort.

»Smart card-chips bliver brugt af næsten alle. Det er afgørende, at de selskaber, som producerer dem, fokuserer på, hvordan de kan gøre det bedre end deres konkurrenter gennem innovation og ved at levere de bedste produkter til attraktive priser. Hvis virksomhederne i stedet vælger at samordne deres priser på bekostning af kunder og konkurrenter, må de forvente sanktioner,« siger den spanske EU-kommissær for konkurrence, Joaquín Almunia.

Mens Danmarks egne raketbyggere oplever tilbageskridt i udviklingen af en stabil raketmotor, har Nasa taget helt nye metoder i brug.

Weekendens test af en ny, 3D-printet brændstofindsprøjtning var i stand til at levere næsten 89 kN under den fem sekunder lange test.

Selve brændstofindsprøjtningen består af 40 individuelle dyser, som blev sat sammen af to stykker, fremstillet ved hjælp af 3D-printing. Tidligere skulle det opbygges af 163 specialfremstillede enkeltkomponenter.

To forskellige brændstofindsprøjtninger blev testet. Den ene var fremstillet af Solid Concepts fra Valencia i Californien, den anden af Directed Manufacturing fra Austin, Texas.

»Begge komponenter fungerede exceptionelt godt under testen,« sagde Chris Singer, der er chefingeniør på Nasas Marshall Space Flight Center i Huntsville i Austin, Texas.

På grund af 3D-printernes evne til at frembringe avancerede geometrier var det muligt at danne et flow i brændstofindsprøjtningen, hvor ilt og brint blandes før forbrændingen med et tryk på godt 6 kN og en temperatur på 3.316 grader celsius.

Nasa har som mål at reducere kompleksiteten i fremstillingen af raketmotorer, og her er 3D-print en nøgleteknologi.

Konstruktionen af Rumcenter Øst i Rusland er bagud, og det huer ikke præsident Putin. Han vil have byggeriet tilbage på sporet, om så antallet af arbejdere skal fordobles fra de nuværende 6.000 til 12.000-15.000.

På en pressekonference ved byggepladsen fortalte Putin, at der er afsat 50 milliarder rubler, svarende til 7,6 milliarder kroner, til færdiggørelsen af rumcenteret.

Siden byggeriet for alvor startede i 2011, er der brugt godt 15 milliarder kroner på projektet, som ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass i øjeblikket er et sted mellem 30 og 55 dage bagud i forhold til tidsplanen.

Rumcenter Øst – eller Kosmodrom Vostotjnyj, som det hedder på russisk – bygges i det sydøstlige Rusland på omtrent samme breddegrad som London. Det skal stå klar til de første opsendelser af mellemklasse-raketter sidst i 2015.

Fra 2018 skal rumcenteret bruges, når der skal sendes astronauter i kredsløb om Jorden, for eksempel til Den Internationale Rumstation (ISS).

Rusland har også et rumcenter i Plesetsk nord for Moskva, men herfra kan der kun opsendes små og mellemstore rumraketter. Når russerne skal have satellitter ud i geostationær bane om Jorden, eller besætningen på ISS skal udskiftes, sker opsendelserne fra rumcenteret Bajkonur, der ligger i Kasakhstan. Frem til 2050 lejer Rusland området af Kasakhstan for 650 millioner kroner om året.

På længere sigt skal Rumcenter Øst udbygges, så også de allerstørste rumraketter kan opsendes herfra. Russerne har nemlig planer om at udforske Månen, Mars og andre himmellegemer, og så skal der en ny generation af kraftige raketter til.

Dem er russerne også i fuld gang med at udvikle. Den første raket i Angara-familien blev sendt op 9. juli.

Med de nye Angara-raketter og Rumcenter Øst er Rusland i fuld gang med at gøre sig uafhængig af andre nationer på rumfartsområdet. Raketterne benytter kun russisk teknologi, så der ikke længere er brug for ukrainske raketmotorer, og med Rumcenter Øst kan Bajkonur efterhånden afvikles.

CSC vil kræve en erstatning i millionklassen fra de to tiltalte i retssagen om hacking mod selskabets it-infrastruktur og Rigspolitiets it-systemer. Det oplyser CSC til Ritzau ifølge DR.

»Vi fremsætter et erstatningskrav på cirka fem millioner kroner,« siger advokat Hans Jakob Folker fra Kromann og Reumert til Ritzau.

Erstatningen skal dække over de omkostninger, CSC har haft i forbindelse med skaderne ved hackerangrebene mod systemerne.

To personer er tiltalt i retssagen, som begyndte tirsdag, hvor anklageren har krævet fængsel i fire år, hvis de to findes skyldige i ulovlig indtrængen i CSC’s systemer.

Det meste af andendagen i den store hackersag er gået med at diskutere, hvem der kalder sig hvilke aliasser hvornår.

Den svenske mistænkte, Gottfrid Svartholm Warg, der er verdenskendt som medstifter af fildelingstjenesten The Pirate Bay, forsøges kædet sammen med en række forskellige navne i chat-samtaler, som politiet finder mere eller mindre relevante i forhold til efterforskningen.

Vicestatsadvokat Anders Riisager brugte mere end en time på at slå fast, om Warg eksempelvis bruger aliasser tit. Og hvorfor kalder han sig ikke bare Gottfrid Svartholm Warg?

»Hvorfor kalder man sig ikke bare sit rigtige navn?«, spurgte Anders Riisager.

»Den historiske grund er, at der er færre tegn i et alias,« lød svaret fra Warg.

Anklageren holdt dog fast og ville vide, om internet-kaldenavne ikke snarere er for folk, der har urent mel i posen, og som derfor gerne vil skjule sig.

Det gav den mistænkte svensker dog ikke meget for.

»Et kaldenavn kan være præcis lige så identificerbart som et rigtigt navn. Hvis du slår ordet Anakata op, så finder du eksempelvis et link til min Wikipedia-profil,« sagde Warg.

Gennemgang af chatsamtaler og diskussion af internet-retorik fyldte i det hele taget det meste af dagens retsmøde. Det diskuteredes blandt andet, hvor sandsynligt det er, at alle medlemmer af internetgrupperingen The Lattice Team alle sammen kalder sig TLT.

Og anklagemyndigheden kæmpede med at få etableret Warg som manden bag navnene TLT og My Evil Twin. Ifølge Warg er de flere, der bruger TLT, mens han blankt afviste sidstnævnte.

Anders Riisager gennemgik også en chatsamtale, hvor Warg under netop aliasset TLT vedkender sig at være den eneste ondsindede hacker i Cambodia.

Warg kaldte det en joke, men anklageren delte ikke humoren.

»Jeg har meget svært ved at se det sjove i det,« sagde han.

»Det, at du ikke personligt finder det morsomt, gør det ikke til en forbrydelse,« svarede Warg, hvilket udløste latter hos en del personer på tilhørerpladserne.

Allerede på retssagens anden dag er tidsplanen skredet. Det betyder, at den danske mistænkte JT ikke nåede at blive afhørt i dag. Det sker sandsynligvis først fredag, hvor også den amerikanske it-sikkerhedsekspert Jacob Applebaum skal vidne.

Danske JT har hidtil afvist at udtale sig i sagen, men ifølge hans forsvarer vil han gerne afgive forklaring nu.

Version2 følger sagen.

Man får, hvad man betaler for med en Intel Atom-processor, 1 gigabyte RAM og 16 gigabyte lagerplads, men prisen er til gengæld uhørt lav for en tablet med en fuld udgave af Windows 8.1, nemlig 120 dollars.

Toshiba er den første af de store pc-producenter til at sende en billig tablet på markedet, dog foreløbig kun i USA, som udnytter Microsofts nye Windows med Bing-mulighed for at slippe for licensen mod at gøre Bing til standardsøgemaskinen. Det skriver The Verge.

Den mulighed gælder dog kun for enheder med skærmstørrelser under ni tommer, og Toshiba Encore Mini har da også kun en skærm på 7 tommer og en beskeden opløsning på 1.024 gange 600.

Der er tale om en tablet, som især skal konkurrere direkte med Android-tablets på hardware i samme prisklasse. Den primære udfordring bliver, hvorvidt brugeroplevelsen med Windows 8.1 på små skærme og begrænset processorkraft kan konkurrere med Android-oplevelsen.

Det er dog den almindelige Windows 8.1, som følger med, og ikke Windows 8.1 RT, så det vil være muligt at afvikle almindelige Windows-applikationer på enheden.

En iPhone-bruger, der gerne vil være anonym, kan identificeres af hackere gennem et sikkerhedshul i flere af de kendte besked-apps til iOS. Det gælder blandt andet Facebook Messenger, Gmail og Google+, men der kan sagtens være tale om flere. Det skriver Andrei Neculaesei, der er udvikler for den danske startup Airtame og er den, der har opdaget hullet.

Sikkerhedshullet består i den måde, som Apple’s mobilstyresystem håndterer links til at foretage opkald på telefonen. Normalt hvis man klikker på et link til at ringe et telefonnummer op i Safari-browseren, vil der komme en popup besked frem, der spørger, om man vil ringe det pågældende nummer op.

Som Apple også selv beskriver i sin dokumentation til mobiludviklere, så gælder dette dog ikke, hvis man klikker på linket i en apps’ egen browser. I denne situation vil telefonen foretage opkaldet uden videre og dermed åbne op for en hel række af muligheder for misbrug.

Andrei Neculaesei optog en gif af sikkerhedshullet i Facebook Messenger (klik for at se animationen):

Ondsindede kan således forholdsvis let programmere en hjemmeside, der får intetanende iPhone-brugere til at falde i sikkerhedsfælden. Ringer man op eksempelvis op til et telefonnummer med ekstra høje afgifter, vil man måske ikke kunne nå at forhindre opkaldet. Og da det også er muligt at lave links til videoopkald med Facetime, vil det være muligt for hackeren at få sit offer til at ringe op, hvorefter han kan nå at tage et screenshot af vedkommende og muligvis lokalisere ham.

Problemet er så udbredt, fordi de fleste apps bruger deres egen browser til at håndtere links. Det gælder blandt andet Facebook Messenger, Gmail og Google+ ifølge Andrei Neculaesei. Han skriver også, at fejlen ligger hos app-udviklerne, da de ikke har programmeret deres apps til at vise en popup-advarsel ved opkald.

Mens vi venter på, at programmering bliver en fast del af undervisningen i folkeskolen fra næste år, så er englænderne allerede nu godt på vej til at uddanne en ny generation af it-kyndige unge.

Fra denne måned træder en ny reform af det engelske skolepensum i kraft, og så har BBC netop lanceret nyt digitalt undervisningsmateriale, som skolerne kan tage i brug, når de fra denne måned skal undervise eleverne i at lære at forstå algoritmer og løse problemer med computerkode.

I Danmark er programmering i skolen endnu på forsøgsstadiet og overladt til græsrods-initiativer som Coding Pirates, som Version2 tidligere har skrevet om.

Starter programmering som fem-årige

Eleverne er fem år, når de starter i skolen i England, og med det nye pensum, vil de allerede i denne alder skulle lære at forstå logikken bag computerprogrammer, så de kan forudsige deres opførsel, samt lære selv at kode simple programmer ifølge BBC.

Andre dele af det tidlige pensum indebærer at forklare, hvordan internettet virker, programmere animationer og debugge programmer.

Senere på året vil BBC lancere en række tv-shows, der skal formidle teknologiområdet til de yngste. De vil blandt andet handle om apps, gadgets, programmering, 3d printere og førerløse biler.

BBC arbejder på at få it-virksomheder som Microsoft, Google og Samsung med som partnere på projektet.

Apples iCloud er havnet i centrum for sagen om offentliggørelsen af en række berømtheders private fotos, som i løbet af weekenden blev spredt via blandt andet grupper på 4chan og Reddit. Apple har afvist, at der er skulle være tale om et sikkerhedsproblem hos selskabet, men alligevel peger flere sikkerhedseksperter på uhensigtsmæssigheder i Apples opsætning.

Sikkerhedsekspert og iOS-hacker Jonathan Zdiarski opsummerer i et blogindlæg, hvordan hackingen af berømthedernes iCloud-kontoer kan være foregået, hvis teorien om et nu lukket sikkerhedsproblem hos Apple holder stik.

Apple-brugere kan tage backup af indholdet på deres telefoner til iCloud. Ifølge Apple har iCloud ikke været hacket, men der kan have været tale om, at brugernavne og adgangskoder har været kompromitteret.

Nogenlunde samtidig med offentliggørelsen af de private fotos dukkede et script op, døbt iBrute, som kunne omgå de begrænsninger, der skulle forhindre mange hurtigt efter hinanden gentagne forsøg på at gætte en iCloud-adgangskode.

Sikkerhedsekspert Nik Cubrilovic vurderer imidlertid i et blogindlæg, at der ikke er noget i den forudgående debat på diverse diskussionsgrupper, der tyder på, at iBrute har været benyttet til hackingen.

I stedet ser det ud til, at billederne stammer fra grupper af personer, som målrettet forsøger at tiltvinge sig adgang til andres data hos ikke bare Apples iOS, men også Android og Windows Phone. Den typiske fremgangsmåde er målrettet phishing, som skal forsøge at få offeret til at installere et spionprogram.

En anden fremgangsmåde er at udnytte offentligt tilgængelige oplysninger fra eksempelvis Facebook til at få de pågældende cloud-tjenester til at udlevere login-oplysningerne.

Apples opsætning gør det ifølge Nik Cubrilovic muligt at få verificeret en e-mailadresse og derefter afprøve svarene på sikkerhedsspørgsmål. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis de enkelte trin var samlet ét sted, så eventuelle hackere ikke kunne afprøve ét element af gangen.

Apple giver mulighed for at bruge to-faktor-autentificering, men ifølge Jonathan Zdiarski gælder det ikke for adgangen til backups i iCloud.

Der har sandsynligvis været tale om iCloud-brugere med forholdsvis svage adgangskoder eller svar på sikkerhedsspørgsmål. Derfor kritiserer Nic Cubrilovic også Apples password-politik for ikke at kræve tilstrækkeligt stærke kodeord.

Det er på ingen måde kun berømtheder, der er i skudzonen for de grupper, som står bag denne type hacking. Rådet til brugere af alle typer cloud-backup er derfor, at de bør vælge stærke kodeord og sørge for, at svarene på sikkerhedsspørgsmål er en lang, tilfældig tekststreng.

Desuden bør man benytte en særskilt e-mailadresse med to-faktor-autentificering til nulstilling af adgangskoder for disse tjenester.