Monthly Archives: September 2014

IFA: Under pomp og pragt og stilfulde, grænsende til groteske reklamer med unge mænd på motorcykler og slanke kvinder der afholder præsentationer, præsenterede Mitch Yang, Asus design center vice præsident, Asus’ bud på et smartwatch.

Asus’ smartwatch hedder WI500Q og bliver markedsført under deres “Zen”-brand, som er Asus livsstilslinje med fokus på lækre detaljer og stil.

Og det er nok i designet af detaljerne uden om uret, at Asus har gjort det bedst. Remmen er i beige italiensk læder og spændet i rustfrit stål. Læder og metal. En gennemprøvet klassiker på urfronten.

Selve kassen er ligeledes i rustfrit stål og praler med at være “water resistant”, hvilket betyder, at det holder til en tur i regnen, men lad være med at hoppe i pølen med det.

Asus nye smartwatch er klassisk i materialerne, men der formår ikke at hæve sit design over den sædvanlige firkantede kasse, som ikke er særligt inspirerende.

Smarturet skuffer på skærm-delen

Mens Asus er sluppet godt, om end noget konservativt, fra det overordnede design af uret, står det straks mere kedeligt til med display og smartness.

Skærmen er AMOLED på 1,63 tommer og en opløsning på 320 gange 320 pixels. Ikke særligt imponerende, men det er selvfølgelig heller ikke meningen, at du skal se action film på dit ur.

Skærmen er ikke noget særligt, men det er desværre heller ikke den, men de tykke kanter, som tiltrækker sig opmærksomheden.

Den skuffende del ved skærmen er, at den ikke udgør en særligt stor del af den samlede frontflade. 

Funktioner på uret

Som med næsten alle wearable gadget lægger WI500Q også op til en grad af selvovervågning og selv-diagnosticering. Alene uret har 9 axis sensorer, og sammen med en konstant bluetooth forbindelse til smartphonen, så bliver det til rigtig mange muligheder, for at trække data om dig selv.

Uret understøttes af Android Wear og er kompatibelt med Android-telefoner, der kører Android 4.3 eller nyere. På den front er der altså ikke noget nyt: Der er google navigation integreret, notifikationer om beskeder og mulighed for at afvise opkald.

Uret havde også nogle sjove funktioner.

Hvis du bevæger dig for langt fra din smartphone, spørger uret, om det er fordi, du har glemt din telefon, og med to tap på uret vil din mobil give lyd fra sig under sofahynderne, eller hvor du nu har glemt den. På den anden side må man håbe, at det er en funktion, der kan slås fra, ellers kan det godt blive træls, hver gang man lægger telefonen i køkkenet og går ind i stuen.

At du kan modtage navigation på dit smartwatch bør ikke være en vigtig del af din salgstale – det er ikke nyt og spændende, men nok nærmere forventet.

Den anden funktion er helt tydeligt en idé, fostret ud af selfie-tiden. Uret kan nemlig bruges som fjernudløser til din telefons kamera. En funktion, som faktisk er super smart og selvom det virker lavpraktisk, så kunne jeg nemt forestille mig, at uret gav mening her.

Ville jeg købe uret?

Det korte af det lange er, at uret, om end stilfuldt, ikke bidrager med noget særligt, andet end en ganske overkommelig pris og en fjernudløser til din Android telefon.

Hvis du bare vil have et pænt ur, er markedet allerede enormt og har været det i mere end 100 år. Hvis du vil have et smartwatch, som giver mening for dig, som du ikke kan leve uden og som du ser frem til at bruge, så vil jeg nok vente.

Hvis du bare gerne vil have et smartwatch, så er det her, helt subjektivt, ganske pænt, og med en startpris på kun 199 euro, så bliver det svært at finde noget helt nyt, som kan matche den pris.

Et nyt møde med chefen og de andre teamledere nærmer sig.

Sveden glider ned af din pande, imens du tager din computer og kabler med ind til mødelokalet. De venter allerede på dig. Undskyldende vader du ind med dit udstyr, som du ihærdigt forsøger at sætte op. VGA-kablet i computeren og op til … pis.

Fjernsynet har kun HDMI-udgang. Hurtigt finde det andet stik og så videre. Chefen kigger på sit ur. Ikke gå i panik, ikke gå i panik. Hvad er det nu lige, kommandoen er for at dele skærmbilledet?

Rigtig, rigtig mange, som har skullet fremvise noget på et tidspunkt, har oplevet frustrationerne ved at slås med kabler og skærme, som måske/måske ikke virker med det samme.

Hvor ville det være dejligt, hvis det bare var et enkelt klik med en enkel software installeret på din computer.

Airtame-donglen. Foto: Airtame

En beta-model
Hos Airtame i Indre København findes den løsning næsten allerede. Før interviewet med Airtames CEO, Jonas Gyalokay, sætter han sin Macbook Air på bordet, højreklikker oppe i hjørnet og straks deles Macbook Air’ens skærmbillede på fjensynet oppe på væggen. En enkelt firkant nede i hjørnet dirrer lidt i negative farver.

“Ja det er jo stadig en beta-model, men vi nærmer os det endelige resultat,” forsikrer Jonas Gyalokay, mens han genstarter skærmsynkroniseringen. Den negative firkant forsvinder.

Løsningen på kabelrodet vil danske Airtame løse med deres HDMI-dongle, som trådløst sender skærmbilledet imellem din computer, tablet eller telefon. Lidt på samme måde som Googles Chromecast løser problemet – bare uden Chromecasts irriterende restriktioner.

“Det hele startede for to et halvt år siden med, at Attila Sukosd, nu vores CTO, gerne ville bruge sin stationære computer inde i soveværelset, så han kunne ligge derinde og spille spil via noget trådløs forbindelse,” forklarer Jonas Gyalokay, der er CEO og medstifter.

Det resulterede i et hobbyprojekt for Attila Sukosd i form af den software, som senere viste sig at være en sand guldgrube for den lille danske virksomhed i hjertet af København. Sukosd var stadig i færd med at studere og arbejdede sammen med Jonas Gyalokay i en it-konsulentvirksomhed med speciale i Open Source og Open Data.

“Det var en meget individuel arbejdsplads, og vi manglede et projekt, som vi kunne samle os om, så vi kiggede os ihærdigt rundt efter et projekt, som vi sammen kunne arbejde på, hvor Atila så endte med at vise mig sin tidligere idé, og det var jo genialt,” siger Jonas Gyalokay.

Jonas Gyalokay. Foto: Morten Sahl Madsen

Et hav af muligheder
Lynhurtigt så Jonas, Attila og det langsomt voksende team, at der var store muligheder i en dongle af den slags. For to et halvt år siden var der ikke rigtig nogen på markedet for streaming fra computer til skærm på den måde, som vi nu kender både Chromecast og Apple-TV gøre det.

“Vores tanker var i starten meget consumer-orienteret og meget ud fra Attila’s oprindelige idé: At kunne sidde i vores stue med en controller og spille computerspil, imens den stationære står og klarer opgaven inde i kontoret,” siger Jonas Gyalokay.

Donglen, som sammen med den tilhørende software er det egentlige produkt fra Airtame. Det er den, som binder fjernsynet og dine andre systemer sammen. 

Attila havde udarbejdet en tidlig prototype på en Raspberry Pi, en lille microcomputer, som hovedsageligt bruges af kodere, udviklere og entusiaster til at udvikle prototyper, netop fordi den er så lille og medgørlig.

En Raspberry Pi er selvfølgelig en klods, som kan alt muligt, og da Airtame havde fået udpenslet, hvad den rent faktisk krævede af funktioner, Wi-Fi, micro-usb, lagerplads og så videre, skulle der udbygges en regulær prototype.

Crowfunding?
Derefter begyndte Airtame at kigge på finansieringsmuligheder. Det er ikke lige let at komme ud på et gigantisk marked af denne type – også selv om man måske er en af de første med den smarte idé.

For det nyopstartede firma var der dog kun én reel mulighed, som gik i godt spænd med Attila Sukosd og Jonas Gyalokay’s tid i Open Source-konsulenthuset. Nemlig crowdfunding.

“Vores produkt passer rigtig godt til netop crowdfunding, og vi har alle sammen tidligere støttet en masse produkter på Kickstarter eller Indiegogo. Samtidig var det en rig mulighed til at få en masse feedback fra “backere” sammen med en masse god markedsføring,” siger Jonas Gyalokay.

I slutningen af november startede de dengang fem unge mænd med en crowdfunding-kampagne på Indiegogo – en af de største internationale crowdfundingsites i verden. Her lavede de en “fixed” kampagne, hvor målet var 160.000 dollar eller cirka 900.000 kroner i første omgang.

Blev der doneret flere penge fra interesserede, ville det stadig blive givet til det danske firma, mod at de så tilføjede deres Dongle ekstra features.

Lige før kampagnestarten på Indiegogo skete der så noget uventet. Mastodonten Google kom med deres Chromecast, som tilbyder nogle af de samme muligheder, som Airtames løsning skulle give.

Chromecasten er lidt mere begrænset i evner, men Googles færdige, butiksklare produkt var pludselig meget foran Airtame, som stadig kun stod med prototyper og flotte tegninger.

“Vi kunne pludselig se, at vi skulle have meget fart på og være meget skarpe, så vi ikke endte med at lyde, som om vi kopierede Google. Vi havde været i gang med ideen i halvandet år, og det skulle virkelig vises,” siger Jonas Gyalokay.

Derfor fokuserede Airtame også på mange af de ting, som Chromecasten – og for den sags skyld Apple-TV – ikke kunne: Deling af skærm til flere enheder, sende mellem computer til computer og meget mere. Altså mere end bare video-deling.

“Vi ville ikke bare være en “Netflix-pind”, som kunne få Netflix eller andre streamingtjenester fra tabletten og over på fjernsynet. Det kan Airtame også, men det skulle være meget mere end det, hvilket også var vores fokus i kampagnen. Vi er et trådløst HDMI-kabel, som ligesom kablet er content-uafhængigt på den måde, at der ikke censureres over, hvad der kan sendes eller ikke kan sendes.”

Foto: Morten Sahl Madsen

Forkert fokus
Kampagnen startede i november og fik hurtigt en masse opmærksomhed i techmedier og på Indiegogo selv, hvor de blev fremhævet på sitet som en god kampagne.

Hurtigt fandt Airtame dog ud af, at forbrugermarkedet måske slet ikke var det rigtige sted at sigte, hvis de skulle ende med den store succes.

“Vi kommer egentlig med noget, som kan meget mere end bare at vise video, og via henvendelser under kampagnen kan vi mærke, at vi helt havde overset et meget stort marked indenfor erhvervslivet.”

Ved skiftet i kurs undgår Airtame også at konkurrere direkte med giganterne som Roku, Chromecast og Apple-TV, selv om Airtame stadig har mange af de samme features.

“De nuværende consumer-orienterede enheder Apple TV er alle sammen rigtig fede produkter. Det vi opdagede var bare, at vi skulle over i erhvervsmarkedet, hvis vi ville fange markedsandele. Specielt da firmaer som Nike, Nasa og Toyota tog kontakt til os, begyndte vi at forstå potentialet i forretningsmålgruppen.”

I stedet begynder det danske firma at fokusere på mulighederne for hurtig skærmdeling til for eksempel mødelokaler eller skærmdeling over længere afstande, og al promovering begynder også at handle om netop dette.

Det var blandt andet de store mængder feetback, som Airtame fik under deres crowdfunding, der fik dem til at skifte forretningsplan. Store firmaer havde taget i kontakt med den og bestilte store portioner af den kommende dongle, og kommentarfeltet, som ivrigt diskuterede mulighederne for Airtame, var ofte fokuserede på det kabelrod, som donglen kunne løse.

Prisen og titlen fra CES 2014, “Best of CES” af mediet Engadget. Udnævnelsen var uden tvivl med til at sætte et gevaldigt spark i indsamlingen af de 1,3 millioner dollars. Foto: Morten Sahl Madsen

Holdet da de modtog “Best of CES 2014″ prisen. Foto: Airtame.

Fra en million til 7 millioner
Crowdfundingen på Indiegogo går støt og roligt i den rigtige retning, og hurtigt begynder der at være en stor interesse for produktet – væsentligt større, end Airtame havde forestillet sig.

“Vi synes jo selvfølgelig selv, at det var et helt genialt produkt, som vi var i gang med – det skal man gøre, hvis man skal have succes – men at der ville være så stor interesse, havde vi slet ikke kunne drømme om,” forklarer Jonas Gyalokay imens han drejer en kopi af Airtame-donglen rundt i hånden.

Til en af verdens største tech-messer, CES i Las Vegas, blev Airtame inviteret med af Indiegogo til crowdfundingsitets stand for at vise sitets bedste nye kampagner.

Her møder Airtame igen en utrolig interesse fra presse, udviklere, producenter og ikke mindst et medie, som uddeler en præmie til Airtame. En præmie som uden tvivl har været med til at sikre det utroligt høje beløb, som Airtame endte med.

“Vi vandt Engadgets “Best of CES 2014″-pris, hvilket nok var noget af det vildeste, der kunne ske for os, og det skabte en utrolig hype omkring os efterfølgende. Det gav et gigantisk skub til vores kampagne, som vi slet ikke kunne have klaret uden,” siger Jonas Gyalokay.

Efter blot 12 dage ud af de 60 dages kampagne ramte Airtame de 160.000 dollar, som var målet. Og sammen med en succesfuld kampagne fra Airtame, som har været så gennemført, at den næsten kan bruges som en study hos CBS, ramte Airtame svimlende 1,26 millioner dollar (7,1 millioner danske kroner).

“Det var helt fantastisk at ramme så højt et niveau. Vi havde slet ikke set det komme. De to sidste uger af kampagnen, hvor CES lå, indsamlede vi 800.000 dollar. Normalt kommer der rigtig mange penge ind i den sidste periode, men så højt et beløb var uhørt,” siger Jonas Gyalokay.

De mange ekstra penge blev til en helt ny version af den lille dongle. Egentlig havde Airtame allerede fundet en eksisterende hardwareplatform, som ikke skulle ændres særlig meget, men på grund af den store pengesum kunne de nu gå direkte til et helt egenproduceret produkt.

Normal kutyme ved crowdfundingkampagner er at lave forskellige “stretchgoals” – ekstra features eller ydelser, som opnås, hvis kampagnen samler nok ekstra penge ind. Airtame tilbød ud over et anderledes produkt en udvidet processor, bedre Wi-Fi og USB-support, så du kan koble din trådløse mus og tastatur op og lignende tilføjelser, som alt i alt har gjort produktet bedre.

Det sidste “stretchgoal” var udvidelsen til mobilenhederne, hvilket betød, at Airtame nu kommer til at understøtte samtlige platforme på markedet. Lige fra Mac-computere til Windows Phones.

Airtame er blevet designet, udarbejdet og til dels produceret i det lille kontor i indre København. Foto Morten Sahl Madsen.

Forsinkelse og det endelige produkt
Efter at Indiegogo-kampagnen sluttede den 20. januar 2014, og champagneflaskerne var tømt, begyndte det store arbejde.

Fordelen ved crowdfunding-kampagnen var, at Airtame allerede havde en stor base af følgere, som fra start har været med til at udvikle produktet. Skal farven være rød eller blå? Hvad siger i til denne standard? Har I brug for denne funktion og så videre. Det betød, at Airtame kunne lave et produkt, som størstedelen af de folk, som har støttet det, også har haft muligheder for at være en del af.

Airtame endte med at blive at blive et blandingsprodukt mellem konsumer og business: Der findes nu allerede produkter både i business-segmentet og konsumer-segmentet for trådløs streaming af indhold, men consumer-enhederne er ofte begrænsede til video som Chromecast og business-enhederne er dyre og til tider meget vanskelige at bruge.

Airtame forsøger at ramme midten mellem begge og være et produkt til relativt billig penge, som kan det hele.

“Ofte har det været som at gå et skidt tilbage i tiden, når man kommer på arbejde med gamle computere og kluntet software i forhold til det, som man nu har hjemme i husene. BYOD-bevægelsen er jo et tegn på, at det ændrer sig, og derfor kommer vi også med et produkt, som kan være begge dele,” siger Jonas Gyalokay.

I kampagnen havde Airtame lovet dongles til de mange backere i maj måned, men på grund af den massive interesse måtte de rykke det hele cirka fem måneder.

“Vi vurderede tidsplanen på et meget svagt grundlag, og det var på et grundlag der hed, at vi skulle for 160.000 dollar producere 1.800 enheder – men vi endte jo med 1,3 millioner dollar og 15.000 enheder, og det tager ganske enkelt bare længere tid,” forklarer Jonas Gyalokay.

Det er ikke uset i crowdfunding-universet, men de mange støtter til Airtame var overraskende positive – selvom at der blev rykket med lanceringen. Der er stor forskel på en onlinebutik og crowdfunding. Hvor man i en butik køber et reelt produkt, donerer man penge til et givent projekt i crowdfunding som man så måske/måske ikke får et produkt ud af i den anden ende.

Oftest – heldigvis – kommer der et eller andet produkt. Også selvom at kampagneejerne juridisk set ikke er bundet til at skulle betale noget som helst tilbage – eller overhovedet give et produkt.

Men via en god og transparent kommunikation endte det med at få overbevist langt de fleste støtter til at kunne vente til oktober i stedet for maj, før at de får deres Airtame. 

“Det hele handler om stærk kommunikation – det gør det jo alle steder – Det er bedre at skrive, at der er 10 minutter til det forsinkede tog, end ikke at skrive noget – eller at skrive noget forkert og så mislede kunderne. Sådan skal en virksomhed drives i det 21-århundrede,” siger Jonas Gyalokay, som CEO har taget orlov fra sit studie på CBS – en lignende situation for mange af de andre stiftere i Airtame.

Nu er Airtame på vej med de første beta-modeller til en lille gruppe folk i starten af september, og i oktober kommer Airtame så til de støtter, som donerede penge under Indiegogo-kampagnen. For alle andre åbner det egentlige salg først til januar 2015 via Airtames egen hjemmeside.

Nu har du læst historien om Airtame-folkene, som fik succes. Her er en historie, hvor det gik helt, helt galt med crowdfunding: Du har kun ti sekunder: Sådan bliver du en kæmpe fiasko på Kickstarter

Læs også:

Sådan skaffer du penge med crowdfunding: Fem gode råd fra dansk startup-succes

Ikke alle dropper Chromebooks. Acer lancerede i juni 2014 deres Chromebook på det danske marked. Læs testen her.

Det er en historie, som er slut, inden den rigtigt kom i gang:

Den sydkoreanske it- og telegigant Samsung trækker stikket til sit Chromebook-salg i blandt andet Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Det betyder, at Samsungs Chromebook i løbet af efteråret er en saga blot i de danske elektronikbutikker.

“Salgsstoppet er gældende i Danmark og i den nordiske region og afspejler ikke forholdene på andre markeder,” lyder budskabet fra Samsungs nordiske hovedsæde i Stockholm som repons på, at Computerworld har hørt rygter om, at Samsung helt vil trække sig fra bærbar-salget i Norden – inklusive de mere populære Windows-baserede bærbare.

Herhjemme har blandt andre Ballerup og Albertslund kommuner meldt ud, at de vil købe henholdsvis 500 og 3.000 af Samsungs Chromebooks til deres skoleelever, mens salget i Sverige angiveligt har rundet 40.000 Chromebook-enheder.

Til sammenligning er det danske pc-marked på 1,2 millioner solgte maskiner om året. 

“I løbet af efteråret vil alle ordrer blive håndteret for at imødekomme samarbejdspartnere og kunders behov,” forklarer Samsungs kommunikationsafdeling om salgsstoppet i Danmark.

Ifølge Computerworlds oplysninger vil forhandlere og kunder fortsat kunne bestille Chromebooks frem til udgangen af september.

Samsungs danske direktør Claus Holm bekræfter over for Computerworlds udsendte medarbejder på IFA-messen i Berlin, at Chromebook-salget stopper i Norden, fordi selskabet ønsker at satse på tablet-salg.

Gartner: 14 millioner Chromebooks lige om lidt
Forklaringen på laptop-opbremsningen i Norden er, at selskabet “konstant tilpasser sig efterspørgslen”.

Med andre ord: Samsung sælger ikke nok bærbare computere i de nordiske lande, og derfor dropper det sydkoreanske selskab salgsanstrengelserne med Chromebooks heroppe.

Analyseselskabet Gartner vurderer ellers, at alene Chromebook-salget på verdensplan vil runde 14,2 millioner maskiner i 2017. I dag sidder Samsung på 65 procent af det marked.

Over for Computerworld ønsker Samsung i Norden ikke at kommentere på, om laptop-retræten i Norden skyldes en mere fokuseret satsning på det amerikanske marked.

Selskabet vil heller ikke kommentere på de nordiske salgstal, men blandt andet IDCs seneste opgørelser viser at top 3 på pc-markedet i andet kvartal 2014 var Lenovo, HP og Acer. Samsung ligger med andre ord et stykke fra toppen på et hardwaremarked, hvor indtjeningen er under pres.

Ulmende opgør med Google
Det sydkoreanske selskab afviser samtidig, at Chromebook-stoppet i Danmark og i resten af Norden har noget at gøre med, at Samsung er på vej mod et større opgør med Google, der står bag Chromebook-operativsystemet.

Samtidig med Chromebook-salgsstoppet på vores breddegrader har Samsung i stigende grad valgt at satse på sit eget mobile operativsystem, Tizen, mens selskabet også for nylig har droppet Google Maps til fordel for Nokias korttjenester i sine smartphones.

“Vi har et produktivt og succesfuldt samarbejde med Google, som ikke vil blive påvirket af denne udvikling,” lyder det fra Samsungs nordiske hovedkontor.

I foråret 2014 stoppede Sony med sine Vaio-maskiner. Det kan du læse om her: Sony sælger pc-forretningen – vil ikke være med længere

Samsung, Philips og Infineon må til lommerne og hoste op med en milliard kroner i bøde til EU for ulovlig kartel-dannelse på smartcard-markedet.

Bøden er blevet udstedt til de tre selskaber af EU-kommissionen.

De tre selskaber skal betale for i årevis at have afstemt deres priser efter hinanden, så de derved har undgået priskrig og dermed følgende prispres på smartcard-markedet.

Også smartcard-producenten Renesas – dengang ejet af Hitachi og Mitsubishi – har været en del af kartellet, men Renesas slipper for bøde, fordi selskabet har løftet sløret for aftale-komplekset for EU, der indtil Renesas meldte sig, ikke havde nogen anelse om, at der var aftalte priser på det europæiske smartcard-marked.

Kartellet var aktivt fra september 2003 til september 2005, da EU gik ind i sagen.

Smartcards er de chip-kort, der blandt andet anvendes som SIM-kort i smartphones, som kontokort, kreditkort, identitets-kort, tv-kort og meget andet.

EU’s konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, siger, at det er ‘afgørende, at virksomhederne fokuserer deres indsats på at udkonkurrere rivalerne via innovation og ved at levere de bedste produkter.”

De pågældende selskaber har udvekslet oplysninger om priser, kontrakt-forhandlinger, produktions-kapacitet og meget andet.

Energiselskabet Sinus Energi har fået en bøde på 70.000 kroner, fordi selskabet i forbindelse med regelændringer på energiområdet har begået ulovligt telefonsalg.

Mere konkret har Sinus Eneregi uanmodet ringet til eksisterende kunder for at oplyse dem om regelændringerne, mens kunderne samtidig lige fik et godt tilbud med om en produktpakke, som du kan læse mere om her.

Sinus Energi er en del af Scanenergi-koncernen i Vest- og Midtjylland.

Direktør i Scanenergi, Jeanette Hartz, hvordan har du det med at betale 70.000 kroner for syv ulovlige opkald til eksisterende kunder?

“Vi har været igennem en meget langstrakt sag, der daterer sig helt tilbage til begyndelsen af sidste år, hvor vi desværre begik administrative fejl. Endelig kan vi nu få en afslutning på sagen.”

Kender I ikke til lovgivningen, siden I ringer til kunderne med et godt tilbud, der ender med at koste jer 70.000 kroner?

“Jo, selvfølgelig gør vi det, men vi har begået en administrativ fejl. Det beklager vi naturligvis.”

Det store regnearks-rod
Hvilken administrativ fejl begik I?

“Fejlen opstod i forbindelse med nye markedskrav på energiområdet, hvor vi ikke havde vores it-systemer helt på plads. Så vi havde alle vores 140.000 kunder i et stort regneark, hvor der var angivet, hvad vi måtte og lovmæssigt skulle kontakte dem om.”

“Vi kom desværre til at trække nogle forkerte lister fra regnearkene, og derfor blev nogle kunder kontaktet, selv om vi ikke havde deres tilladelse til det. Nu er vores it-systemer på plads, og kunderne ligger i databaser, hvor vi bedre kan sortere i de kunder, som ikke ønsker at blive kontaktet.”

Sagen har kostet 10.000 kroner per opkald – synes du, det er rimeligt?

“Jeg synes, det er helt rimeligt. Hvis vi skal håndhæve loven og undgå kontakt til kunder, der ikke vil kontaktes, må det bare være sådan. Vi beklager for fejlen og accepterer bøden, og vi håber, at alle andre i branchen også accepterer lovgivningen på området.”

Hvad har Sinus Energi lært af denne sag?

“Vi har lært, at når man har midlertidige problemer omkring it, skal der være kontroller i alle de processer, hvor data bliver trukket og brugt,” siger Jeanette Hartz.

Læs også:

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Mere magt: Dansk myndighed får lov til at skrue bissen på i it-sager