Monthly Archives: September 2014

Lad os tage de dårlige nyheder først: Iltsvindet i Østersøen er nu vokset til at dække et område svarende til halvanden gange Danmarks landareal, flere steder er udledningen af næringsstoffer steget de seneste år, iltniveauet har aldrig været lavere, og enhver udsigt til bedring overskygges hurtigt af en frygt for temperaturstigninger.

Alligevel er havbiologer rundt om Østersøen glade. Hvorfor?

Jo, med et nyt analyseværktøj har forskerne gennemgået miljødata for de åbne dele af Østersøen samt Kattegat helt tilbage til 1901, og for enden af den voksende kurve af næringssalte, alger og bekymringer er der faktisk udsigt til, at udviklingen – trods den elendige sigtbarhed – vender.

»Vi er slet, slet ikke i mål endnu, og vi bør ikke sætte os ned og nyde sejren, for det bliver ikke nemt herfra. Men vi kan glæde os over, at det er lykkedes os over en bred kam at sænke udledningerne, og nu begynder vi at se resultaterne,« siger forskningschef hos miljøforskningsinstituttet Niva Danmark, Jesper H. Andersen.

Han står bag analysen, der bliver offentliggjort på et møde hos Dansk Selskab for Marinbiologi i aften.

Et særligt lyspunkt er, at algeopblomstringerne i de åbne danske farvande er mindsket de seneste år, især i Kattegat, som er det farvand, hvor miljøtilstanden er forbedret klart mest de seneste år.

Det hænger især sammen med, at både danskerne og svenskerne har skruet ned for kvælstofudledningerne.

»Tiden er nok ikke inde til at uddele medaljer, men skulle man alligevel gøre det, så skal danske landmænd have en chokoladeguldmedalje, fordi de som de eneste i landene omkring Østersøen og Nordsøen har skåret udledningen ned med 50 procent,« siger Jesper H. Andersen.

Men han skynder sig at tilføje:

»Medaljen giver bare en dårlig smag i munden, når man kigger på de danske fjorde, hvor iltsvind stadig er meget udbredt. Her falder skylden nemlig tilbage på landbruget.«

I år blev Limfjorden f.eks ramt af det værste iltsvind i 15 år, der slog bunddyr, inklusive muslinger, ihjel.

Ifølge Jesper H. Andersen er det nu afgørende, at Østersølandene holder hinanden op på de miljømål, som der blev aftalt på ministermødet i Helcom sidste år.

»Hvis miljøtilstanden i Østersøen skal forbedres, så er det i høj grad andre lande end Danmark, der skal nedbringe udledningerne, mens vi selv har ansvaret for vores egne fjorde og lukkede kystvande,« siger han.

Ikke bedre, bare ikke værre

Kigger vi nærmere på miljøtilstanden i de enkelte farvande, så er det de danske farvande, der viser den mest tydelige fremgang, mens der er tale om tilbagegang eller stilstand i udbredelsen af iltsvind i Arkonabassinet, Bornholmerbassinet, Den Botniske bugt, Det Botniske Hav og Den Finske Bugt.

En anden af rapportens forfattere, professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet, er også glad for de små positive tegn i analysen. Eller som han siger:

»Iltsituationen i Østersøen er egentlig ikke blevet bedre. Den er bare ikke blevet værre. Men vi formoder det begynder at ske nu.«

Som at vende en supertanker

At vende udviklingen er dog ligesom at vende en supertanker, konstaterer Jacob Carstensen. Østersøens vand bliver nemlig først skiftet ud i løbet af 30 år, da det er et ret lukket farvand, og havbunden har ophobet store mængder næringsstoffer, der langsomt bliver frigivet over ‘væsentligt flere år end 30’.

Netop det problem blev dokumenteret af forskere ved Syddansk Universitet for nylig. De mener, at udledningerne i f.eks. Odense Fjord skal begrænses yderligere, fordi indholdet af organisk stof på havbunden stadig er højt og løbende lækker til vandet.

»Det er fortidens synder, vi stadig ser bidrage til iltsvindene, og de skal med i regnskabet, når vi vælger at skrue ned for udledningerne,« siger han.

Klimaændringer lurer

Og så er der den store joker: Temperaturstigningerne.

De seneste år har forskerne målt stigende temperaturer ved havbunden, og den trend ventes at fortsætte med tre til fire graders stigning de næste 100 år. Højere havtemperaturer vil øge omsætningen på bunden, og det koster ilt. En tommelfingeregel siger, at én grads stigning giver 10 procent højere omsætningshastighed.

Et andet problem er, at opløseligheden af ilt i vandet falder med overfladevandets temperatur. Sagt på en anden måde: Mindre ilt bliver transporteret ned til bunden, hvis temperaturen stiger.

»Jo højere temperaturer, jo mere skal vi skrue ned for udledningerne af næringsstoffer for at undgå iltsvind. Men det er en politisk beslutning,« siger Jacob Carstensen.

Et hold på 12 nyuddannede kandidater og bachelorer inden for it er netop begyndt på et nyt forløb hos it-firmaet BEC, som skal gøre dem klar til at arbejde med Cobol og mainframes. Det kan lyde gammeldags, men det er nødvendigt, for ifølge BEC vil mainframen spille en central rolle mange år ud i fremtiden.

»Vi kører nogle meget centrale systemer for bankerne. Mainframen giver os sikker og stabil drift, men nogle af vores udviklere er ved at være oppe i årene, så vi vil udvise rettidig omhu og få nogle unge og friske ind,« forklarer direktør med ansvar for drift og arkitektur, Kristian Hjort-Madsen, til Version2.

Mainframen blev introduceret i 1960′erne og blev i 1970′erne og 1980′erne den dominerende platform til afvikling af de store virksomheders applikationer, og hos mange banker kører de samme applikationer, hvor skelettet blev kodet i Cobol i 1970′erne, stadig på de nyeste mainframes. I slutningen af 1990′erne og i begyndelsen af det 21. århundrede fik mainframen konkurrence fra billige klynger af servere baseret på Linux, Windows og x86-processorer, men især i finansverdenen er der ikke udsigt til, at mainframen forsvinder lige foreløbig. Ifølge BEC kører 92 af verdens 100 største banker i dag mainframe og 80 procent af erhvervslivets data globalt ligger på også på mainframes.

»Det er vigtigt, at det bare virker, når vi er i finansverden, og at vi kan designe applikationer til at skalere og være robuste fra starten, og der er mainframen en fantastisk platform,« siger Kristian Hjort-Madsen.

I dag er mainframen sjældent førstevalg, når man skal opbygge en it-infrastruktur, men for BEC kan det ikke betale sig at gå væk fra mainframen.

»Mainframen er stadig helt central i bunden af vores systemportefølje. For 10 år siden, før jeg selv havde stiftet bekendtskab med mainframen, ville jeg også have været meget skeptisk og tænkt på et migreringsprojekt, men når vi kigger nærmere på det, så er det svært at lave en business case, hvor det kan betale sig at flytte. Det gælder ikke kun økonomisk, men også i relation til de teknologiske og forretningsmæssige gevinster,« siger Kristian Hjort-Madsen.

BEC’s uddannelsesforløb er ikke kun rettet mod at lave rene mainframe-specialister. De får undervisning i Cobol og mainframen og får praktisk erfaring gennem sidemandsoplæring, men de skal også arbejde med nye teknologier.

»De sidder i teams, hvor de arbejder på tværs og skal arbejde sammen med dem, der sidder med andre teknologier, så de skal ikke bare på skolebænken eller vedligeholde et stystem, men for eksempel være med til nyudvikling af mobilbank,« forklarer Kristian Hjort-Madsen.

Ifølge BEC har det ikke været svært at tiltrække nyuddannede til mainframe-forløbet, men uddannelsen er blevet etableret på grund af et behov, som Kristian Hjort gerne så, at uddannelsesstederne hjalp med at opfylde.

»Vi gør det her, fordi universiteterne har forpasset muligheden. Der er for lidt fokus på udvikling af stabile systemer og i stedet meget om nye teknologier. Men uddannelse i stabile teknologier, der kan håndtere enorme mængder data er der altså fortsat et behov for, så det er vigtigt for universiteterne at have fokus på det,« siger Kristian Hjort-Madsen.

BEC deltager sammen med en række af de øvrige danske it-firmaer, som arbejder med mainframes, i et panel, der skal se på, hvordan branchen kan arbejde med uddannelse og rekruttering for at sikre kvalificerede medarbejdere inden for mainframe-området.

BEC og andre skal dog ikke regne med at se mainframen som en del af pensum inden for en overskuelig fremtid.

»Mainframes bliver næppe nogensinde igen en del af det obligatoriske pensum, men der er intet til hindring for, at man læser det frivilligt,« siger studieleder Kasper Østerbye fra ITU til Version2.

Han henviser til, at de studerende på gruppebasis har mulighed for at fordybe sig i valgfrie emner, hvor Cobol og mainframes kunne være en mulighed. Han mener dog ikke, at det er universitetets rolle at uddanne ud fra branchens efterspørgsel.

»På universitetet skal vi ikke uddanne i bestemte færdigheder, men i videnskab med tilknytning til forskning, og der har mainframen det svært, for der er ikke så mange, der har mainframe og Cobol på forskningsagendaen,« siger Kasper Østerbye.

Han påpeger, at arbejdsgiverne altid må forvente at påtage sig et vist ansvar for videreuddannelse af nyansatte.

I de første afsløringer fra Snowden kom det frem at alle de store “cloud” firmaer var “trojaned” af NSA.

I et stort interview med The Guardian for nylig nævner Edward Snowden at adgang til nøgenbilleder var en slags “personalegode” i NSA.

Nogle uger senere dukker en masse kendis-nøgenbilleder op på nettet, tilsyneladende systematisk indsamlet fra en “cloud” service.

Vi lader billedet stå et øjeblik…

phk

Politiet har fundet store mængder af beviser på computere tilhørende begge tiltalte i CSC-sagen. Det forklarede anklager Maria Cingaria i Retten på Frederiksberg, da sagen kom i gang efter flere timers forsinkelse. Det meste er fundet på computere tilhørende Gottfrid Svartholm Warg.

I en krypteret container på wargs computer er der blandt andet fundet udtræk fra Schengen-systemet vedrørende igangværende efterforskninger, ligesom der også er fundet data fra kriminalregistret, personnumre på danske statsborgere og brugernavne og passwords til hele CSCs brugerdatabase.

»Jeg siger ikke, at Warg er gerningsmanden, men de lå i hvert fald på hans computer,« lød det fra anklager Maria Cingari, der i dag skulle introducere de tekniske aspekter af sagen til nævningene, og tilføjede, at der på den ikke-krypterede del af computeren er fundet filer, der viser, at de stjålne filer i containeren også er blevet tilgået aktivt efter, at de er blevet downloadet.

På Wargs computer er også fundet emulator-programmet Hercules, der gør det muligt at køre software designet til mainframe-systemer fra IBM at køre på andre slags systemer – eksempelvis en bærbar computer.

Anklagemyndigheden finder det interessant, fordi CSC netop bruger styresystemet z/OS fra IBM til deres mainframe. I den krypterede container har politiet også fundet chatsamtaler mellem aliasserne ’My Evil Twin’ og Advanced Persistent Terrorist Threat, som anklagemyndigheden mener dækker over de to mistænkte.

Førstnævnte menes at være Warg og sidstnævnte danske JT.

I chat-samtalerne diskuteres blandt andet Hercules-emulatoren og mainframe-styresystemet z/OS, ligesom dansk/svensk politis it-setup også vendes – sjovt nok på baggrund af en artikel fra Version2.

»Warg instruerer her JT i at bruge Hercules-emulatoren,« lød det fra Maria Cingari.

På JTs computer, der blev konfiskeret, da han blev anholdt sidste sommer, har politiet også fundet styresystemet z/Os, der som nævnt bruges i CSC’s mainframe.

Ved samme lejlighed blev der ifølge anklagemyndigheden fundet en hul skakbrik, der indeholdt et mikro SD-kort.

Det dog ikke været muligt at få synderligt meget ud af JT’s computer, da store dele af den er krypteret.

»Politiet har indtil videre ikke haft held til at få adgang til JTs computer, og JT har på intet tidspunkt ønsket at oplyse det korrekte kodeord,« sagde Maria Cingari.

På grund af forsinkelser nåede forsvaret ikke at komme til orde i eftermiddag, og ingen af de tiltalte har endnu afgivet forklaring i retten.

Begge nægter sig skyldige, og Wargs forsvar har tidligere hævdet, at hans computer er blevet fjernstyret. Et forsvar der tidligere har fået ham frikendt i en lignende svensk sag.

Sagen i Danmark starter igen i morgen 9.30, hvor Version2 vil være til stede.

*Fakta
** Gottfrid Svartholm Warg og JT er mistænkt for at have stolet data fra en lang række offentlige registre.
* Det drejer sig om blandt andet kriminalregistret, kørekortregistret, cpr-registret og schengen-registret.
* De mange data skal blandt andet være downloadet til servere i Iran, Tyskland og Cambodia.
*

To søer i den japanske by Kato bliver fundament for verdens største flydende solcelleanlæg bygget af japanske Kyocera.

I april 2015 skal anlægget stå klar efter et halvt års arbejde, skriver Japan Today.

Til den tid vil anlægget bestå af 11.256 solpaneler, der samlet vil levere en effekt på 2,9 MW.

Anlægget fordeles på to søer og skal flyde på et system kaldet Hydrelio, der er baseret på kraftigt polyethylen, der er modstandsdygtig over for UV-stråling.

Bag byggeriet står det franske firma Ciel & Terre, der har bygget flere flydende solparker i Frankrig, og nogle har fungeret i op til tre år. Ideen med flydende solparker er især, at man kan udnytte eller ubrugelige områder som drikkevandsdamme, eller industrisøer.

Ifølge Ciel & Terre vil afkølingen af panelerne også øge effektiviteten.

Statsejede Energinet.dk, der har ansvaret for den overordnede forsyningssikkerhed på el og gasområdet, nedlægger sin udviklingsafdeling – herunder afdelingen for Forskning og Miljø – og flytter afdelingens omkring 90 personer ud til andre afdelinger og sektioner.

Ifølge adm. direktør i Energinet.dk Peder Ø. Andreasen er der ikke tale om at nedprioritere forskning og udvikling, men om at man gerne vil integrere F&U på en bedre måde i de fire nye faglige enheder. Efter omstruktureringen, som har effekt fra 1. september, hedder de fire afdelinger: Systemudvikling og Elmarked, Anlæg El og Gas, Eldrift samt Gasmarked og -drift.

»For eksempel lægger vi den forskning, der drejer sig om netudvikling og netoptimering over i vores anlægs- og byggeforretning, mens hovedparten af forsknings- og udviklingsdelen kommer til at ligge i vores markedsafdeling i en særlig enhed,« siger Peder Ø. Andreasen.

Er der så noget, I ikke mere skal arbejde med som følge af omstruktureringen?

»Nej, det er der ikke. Omstruktureringen er slet ikke udtryk for, at vi er utilfredse med det arbejde, der er blevet udført i Udviklingsafdelingen. Vi har både været tilfredse med resultaterne og den dagsorden, man har sat. Vi tror bare på, at vi kan effektivisere og gøre det endnu bedre med en ny organisering,« siger han.

Hvad med administrationen af de to forskningsprogrammer Forsk-El og Forsk-VE – hvad sker der med dem?

»De flytter med over i en ny afdeling, men fortsætter ellers på helt samme vis,« siger han.

En kendt skikkelse og frontfigur i energiforskningsverdenen, afdelingsleder Kim Behnke, har dog ifølge Energinet.dk valgt at forlade selskabet efter godt ni år i virksomheden.

»Kim Behnke har selv sagt op. Han ville ellers være blevet flyttet med over som afdelingsleder«, siger Peder Ø. Andreasen.

Udvikling byttes ud med HR

Direktør i den gamle Udviklingsafdelingen, Dorthe Vinther flyttes over som HR-direktør efter den hidtidige HR-direktør, Steen Dalsgaard Sørensen, 67 år, som går på pension.

Energinet.dk ejer, driver og bygger de danske el- og gastransmissionsnet, som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande.

Ud over forsyningssikkerheden på el og gas nu og i fremtiden skal Energinet.dk også klare at skabe rammerne for velfungerende markeder for el og gas, så både forbrugere og producenter af energi sikres fair priser.

Energinet.dk står for udbetaling af støtte til miljøvenlig elproduktion via PSO-tariffen og finansieres primært via tariffer på vores allesammens el- og gasregning.

I 2013 omsatte selskabet for 9,7 mia. kroner og beskæftigede 680 personer.

Et af Forsvarets helt store it-systemer skal nu udskiftes. Det drejer sig om koncernens fælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, KESDH, som omkring 10.000 medarbejdere underlagt Forsvarsministeriet bruger til den daglige drift i forbindelse med alt fra rekruttering, udsendelse af soldater og klagesager.

Udbuddet har en værdi af mellem 300-400 mio. kr. ekskl. moms.

Det er kun lidt over fem år siden, at Forsvaret fik implementeret dets nuværende ESDH-system fra ScanJour i starten af 2009. Systemet kostede samlet omkring 200 mio. kr., men blev hurtigt forældet, da det eksempelvis ikke understøttede Microsoft Office 2010.

Som Version2 tidligere har beskrevet var Forsvaret allerede i 2012 ude og varsle, at en opgradering af systemet var på vej. Dengang forventede man, at opgraderingen ville koste et tocifret millionbeløb, men siden da er der altså kommet et ekstra ciffer på udbudsprisen.

»Vi står nu med et forretningskritisk system, som ikke har den optimale brugervenlighed. Vi arbejder hen imod et udbud, som gør, at vi både får skiftet programmet og den underliggende hardware ud,« sagde Per Jan Larsen, chef i Forsvarskommandoens Informatikafdeling, til Version2 tilbage i 2012.

Opgradering af samme system

Systemet, der skal opgraderes, er baseret på en skræddersyet udgave af Captia fra ScanJour. Det har hidtil været CSC, der har været ansvarlig for implementeringen og driften af systemet.

I hovedtræk består opgraderingen i at opdatere systemet til den nyeste version, overføre Forsvarets skræddersyede tilpasninger til det nye system, samt ‘opbygge en ny og tilsvarende infrastruktur’.

Vinderen af udbuddet vil også skulle stå for den fremtidige drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet.

Deadline for udbuddet er den 30. september 2014, og både danske og andre europæiske virksomheder kan byde ind på opgaven.

Diskussionen om lavfrekvent støj har gennem årene været temmelig ophedet, særligt blandt naboer til store vindmøller.

På den ene side har stået Miljøstyrelsen og deres konsulenter og på den anden side har stået forskere fra Aalborg Universitet med akustikprofessor Henrik Møller i spidsen.

Diskussionen har blandt andet gået på graden af huses lydisolering og på, hvordan man beregner, hvor meget støj en borger bliver udsat for fra for eksempel en vindmølle, kontra hvor meget støj man aktuelt kan måle ude hos borgeren.

Nu har Henrik Møller i samarbejde med lektor Søren Krarup Olesen og en række andre forskere, udviklet et apparat, som borgerne kan tage med hjem og optage den lavfrekvente støj.

Selve apparatet består af en boks, som indeholder en Raspberry Pi-computer. Til den kan der tilsluttes en mikrofon, og ved at trykke på start optages en to-minutters sekvens som så gemmes på computeren.

Med en række lysdioder vises, hvor meget udslag støjen giver via mikrofonen. Optagelsen kan derefter sendes via nettet til Aalborg Universitet.

»Vi har forsøgt at gøre apparatet så simpelt så muligt, så alle forhåbentlig er i stand til at betjene det,« siger Søren Krarup Olesen.

På universitetet kan forskerne analysere filen og blandt andet fastslå peak-værdier, frekvensindholdet og det samlede lydtryk. Dette er vigtige informationer, når det samlede lydbillede fra for eksempel en vindmølle skal kortlægges.

Men der vil også være tilfælde, hvor borgerne ikke ved, hvorfra den lavfrekvente støj stammer.

»Så kan vi måske gætte på en kilde ud fra lydbilledet. For eksempel, hvis det er et køleskab, som står og tænder og slukker, eller en skraldebil, som kører i tomgang,« siger Søren Krarup Olesen.

Da nogen mennesker lider af såkaldt “lavfrekvent tinitus” altså, hvor de opfatter en lyd som ikke der, vil det naturligvis også være muligt at se, om der overhovedet er en støjkilde:

»Men nogle personer er altså bare mere følsomme over for lavfrekvent støj. De kan høre lyde, som vi andre ikke opfatter. Det kan vi få kortlagt med apparatet her,« siger Søren Krarup Olesen.

Foreløbig er apparatet fremstillet i et enkelt eksemplar. Det kan interesserede borgere nu låne ved at henvende sig til instituttet.

»Hackerangrebet på CSCs mainframe i Valby er et potentielt angreb på alle danskere«. Det siger anklager Anders Riisager i sin indledning i Retten på Frederiksberg. Alle danske cpr-numre er nemlig blevet stjålet, ligesom døren til danskernes straffeattester har stået pivåben.

»Samtlige cpr numre er blevet stjålet, og dermed er samtlige danskere berørt. Hvor de cpr-numre er nu, det er der ingen, der ved,« siger Anders Riisager.

Ifølge anklagemundigheden er der tilsyneladende ikke ændret noget i de mange registre, som CSC administrerer, men anklager Anders Riisager understreger i retten, at man som dansk borger ikke længere kan føle sig sikker på eksempelvis sin straffeattest.

»Der er ikke noget, der tyder på, at der er ændret noget i registrene. Man man kan ikke udelukke det.. Man kan ikke udelukke, at der er ændret i min straffeattest, så der eksempelvis står, at jeg blev idømt fængselsstraf for to år siden,« siger Anders Riisager.

Svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT er anklaget for at have stået bag hackerangrebet mod CSC, og for at have kopieret oplysninger fra offentlige myndigheder som rigspolitiet til blandt andet Iran og Tyskland.

Begge nægter sig skyldige.

Som følge af sagen overvejer Rigspolitiet nu at indlede en CSC for ikke at have styr på it-sikkerheden. Den amerikansk-ejede virksomhed driver mere end 100 registre på vegne af det offentlige Danmark.

Retssagen startede i morges men har over flere omgange været afbrudt på grund af uenigheder mellem anklagemyndighed og de to tiltaltes forsvarere. Forsvaret fandt en række slides fra anklagerne subjektive, mens anklagemyndigheden mente, at de var nødvendige for at forstå sagens teknisk tunge bevismateriale. Senere forklarer anklager Anders Riisager dog, at den teknisk svære hackersag ikke kræver it-kundskaber at tage stilling til.

»Man behøver heller ikke at være terrorist for at vurdere en terrorsag,« lød det fra vicestatsanklageren.

Version2 følger retssagen i løbet af dagen