Monthly Archives: September 2014

Familiebilleder, et toiletsæde, afrevne stykker af tapet, møbler og et væld af murbrokker har samlet sig i en kæmpe bunke i boligkvarteret Rosny-sous-Bois lidt nordvest for Paris.

Ruinhoben opstod søndag klokken syv om morgenen, da en eksplosion fik halvdelen af en fireetagers bygning til at kollapse, og nu kæmper redningsfolk med at trække overlevende og døde ud af ruinerne, skriver nyhedsbureauet Associated Press.

Indtil videre er mindst seks mennesker omkommet, og 11 personer såret, fire af dem alvorligt.

Men redningsfolkene håber på, at der stadig findes lommer af luft og held, så enkelte overlevende stadig findes inde i mørket, som da redningsfolkene trak et barn ud, der var beskyttet af en madras og en bjælke over hovedet, skriver The Guardian.

Alt peger på gas

Eksplosion var så voldsom, at indbyggere op til 100 meter væk beskriver, hvordan alt rystede, og de løb ud på gaden. Alt peger på, at det var en gaseksplosion, og en brandmand på stedet, Gabriel Plus, fortæller til The Guardian, at folk havde arbejdet med netop gas og elektricitet i området kort før eksplosionen.

Men gasselskabet GRDF oplyser, at ‘ingen lækager har tidligere været rapporteret i området’.

Politiet peger også på, at en gaslækage var skyld i eksplosionen og er nu i gang med en undersøgelse af årsagerne.

Bygningen var opført i 1970 og var vedligeholdt efter alle foreskrifter og i ‘perfekt stand’, oplyser bygningens vicevært, Phillipe Galli til The Guardian.

DSBs administrerende direktør, Jesper Lok, har opsagt sin stilling og skifter til en international virksomhed. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Dermed skal statsbanernes bestyrelse nu i gang med at finde en afløser til Lok, der har været direktør siden 2012.

»I DSB’s nyligt udgivne halvårsrapport konkluderede vi, at DSB er så godt som i mål med ‘Et Sundt DSB’. Dermed er vi klar til at tage hul på den næste strækning af DSB’s strategiske rejse. Vores administrerende direktør har i den forbindelse valgt at søge nye udfordringer, og bestyrelsen vil i løbet af de kommende måneder finde Jespers afløser,« udtaler bestyrelsesformand Peter Schütze.

Jesper Lok fratræder dog ikke sin stilling med det samme, men bliver i jobbet, indtil en afløser er fundet. Dog fratræder han senest 31. August 2015.

Jesper Loks afgang kommer, kort tid inden DSBs nye kontrakt skal på plads, og allerede inden forhandlingerne er startet, er der uenighed om både timemodellen og de standardtog, som politikerne har efterlyst for at undgå en ny IC4-skandale.

Knap hver anden norske chef forventer, at medarbejderne tager telefonen eller svarer på mail efter normal arbejdstid. Det fremgår af Nitos Arbeidsgiverundersøgelse, skriver tu.no.

Undersøgelsen viser dog samtidig, at forventningen også går den anden vej. Således har 94 procent af arbejdsgiverne oplevet at få en opringning fra en af deres medarbejdere uden for almindelig arbejdstid.

Klar til nye udfordringer? Se mulighederne på Jobfinder.

Formanden for Nito (Norges ingeniør- og teknologiorganisasjon), Trond Markussen, peger på, at medarbejderne vænner chefen til, at han får et svar, og dermed ender de i, hvad han kalder en ’honningfælde’, fordi det, de gjorde frivilligt, pludselig er noget, chefen forventer af dem:

»Det kan virke meget negativt og stressende at have sådan en forventning hængende over sig,« siger Trond Markussen til tu.no.

Han betoner vigtigheden af en større bevidsthed om, hvad arbejdslivet betyder for vores liv og helbred:

»Vi er den første generation, som på grund af ny teknologi har kunnet arbejde 24/7 uden at sidde ved skrivebordet, og ingen ved derfor helt, hvad det gør ved vores helbred. Vi ønsker, at både arbejdsgivere og arbejdstagere er sig bevidst, hvordan man arbejder, og hvad man forventer af hinanden,« siger han til tu.no.

Medarbejdere og ledere skal blive bedre til at tale sammen og afklare forventninger for at undgå, at medarbejderen får dårlig samvittighed, og at chefen undgår at blive skuffet, mener han:

»Medarbejderen kan føle sig presset til at svare, selv om situationen slet ikke er til det, f.eks. hvis man svarer på mails på telefonen, mens man står og ser fodbold med børnene,« siger Trond Markussen.

Herhjemme viste en undersøgelse sidste år, at danske ingeniører også har svært ved at holde balancen mellem fritid og arbejdstid. Når det gælder det samlede arbejdsmiljø, klarer de sig godt i forhold til andre arbejdsgrupper. Samlet set blev det til en tredje plads ud af 54.

Men når ingeniørerne ikke fik en første- eller en andenplads, skyldes det netop problemerne med at balancere arbejdsliv og familieliv. På det parameter blev det kun til en 36. plads ud af 54.

Når Ringkøbing-Skjern på baggrund af egne måleresultater konkluderer, at mobildækningen i kommunen er mangelfuld, så er der ikke data til at bakke udsagnet entydigt op.

Forleden kunne flere medier fortælle, at mobildækningen Ringkøbing-Skjern er mangelfuld baseret på målinger foretaget af kommunen selv. Men målemetoden har en væsentlig fejlkilde, som gør det vanskeligt at sige, hvor dækningen er god og dårlig.

Sådan lyder kritikken fra lederen af antenneforskningsgruppen på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet professor Gert Frølund Pedersen.

For at registrere den reelle mobildækning i Ringkøbing-Skjern, har kommunen i en periode på to måneder kørt rundt i en bil og indsamlet dækningsdata. Der er dog et væsentligt problem i den sammenhæng, påpeger Gert Frølund Pedersen. Der er ikke taget højde for det signal-tab, der sker i måleudstyret, og det kan være betydeligt.

Selve målingen er foregået ved at placere tre antenner på taget af en bil, hvorfra der går kabler ind i bilen til tre ens telefoner, der er koblet til tre forskellige operatører. Men der kan være et væsentligt tab i kabler og i koblingen af kablerne til telefonerne, som kan være afgørende for, om der bliver målt et godt eller et dårligt mobilsignal, påpeger Gert Frølund Pedersen.

»De nævner ikke noget om, hvor meget tab, der er i antennekobleren, i kabler og så videre. Det vil sige, at deres (Ringkøbing-Skjern, red.) absolutte niveau, kan være pænt langt fra det niveau, der er i virkeligheden. Og så skal de lade være med at sige noget absolut, men det er det eneste, de gør,« siger han.

De absolutte værdier, kommunen har indsamlet og offentliggjort om signalstyrken er målt i dBm. Et signal på -100 dBm er således svagere end et signal på -90dBm. Ringkøbing-Skjern takserer -99 dBm – -85 dBm som værende et nogenlunde signal, mens -109 dBm – -100 dBm bliver betragtet som et dårligt signal.

Men ifølge Gert Frølund Pedersen aner kommunen ikke, om signalet reelt er på eksempelvis -102 dBm eller -90 dBm, da der ikke er taget højde for tabet i måleudstyret.

Det eneste kommunens dækning siger noget reelt om er forholdet mellem operatørernes signalstyrke. Altså om TDC har en bedre dækning end 3 i et givent område eller omvendt. Men altså ikke om hverken TDC eller 3 har en god dækning i området.

Sådan kunne målemetoden have været god nok

I sig selv ville udstyret, den app og den metode, som kommunen har anvendt, godt kunne bruges til at måle den absolutte signaldækning i Ringkøbing-Skjern. Kommunen skulle blot have taget højde for det tab, der sker i udstyret, påpeger Gert Frølund Pedersen.

Det kunne være gjort ved at sende en given signalstyrke til antenne på taget af bilen og registrere, hvor meget app’en på mobilen viser. Og så kan forskellen modregnes i det endelige datasæt.

»Så hvis vi giver den -30 dBm, så skal de se, om den måler -40 dBm eller -50 dBm eller om den står på -32 dBm,« siger Gert Frølund Pedersen.

Projektleder i Ringkøbing-Skjern Jesper Lemming er lydhør overfor kritikken, men han mener godt, at måleresultaterne kan bruges til at give et praj om den reelle dækning. Han henviser til, at resultaterne afspejle de dårlige dækningsoplevelser, virksomheder og borgere i kommunen har.

Og i den forbindelse giver operatørernes egne dækningskort ikke ret fyldestgørende billede af den faktiske dækning, mener Jesper Lemming.

»Vi vil meget gerne en akademisk diskussion, hvis det fører frem til, at vi får en reel måling af dækningen i vores område. Vi er i den situation, hvor vi reelt ikke aner, hvordan den reelle dækning er i vores område, for der er ingen, der endnu har opgjort den på en måde, der afspejler virkeligheden. Det har vi gjort et forsøg på, og det er endt ud i et meget brugbart resultat,« siger han.

Desuden hæfter Jesper Lemming sig ved, at Gert Frølund Pedersen medgiver, at kommunens målemetode giver et billede af, hvor godt operatørerne dækker i forhold til hinanden.

»Vi har givet vores borgere et redskab, hvor de kan sammenligne selskabernes dækning i de forskellige områder. Og det håber jeg, vil fungere som incitament over for selskaberne til at dække bedre i de områder, hvor de dækker relativt dårligt,« siger han.

Kommunal opfordring

Ringkøbing-Skjern Kommune planlægger vil i øvrigt gentage målingen næste år. Og i den forbindelse vil signaltab i måleudstyret være en del af ligningen.

»Den tager vi til efterretning. Og når vi gør det til næste år, så er det jo et af de steder, vi skal have et fokus,« siger Jesper Lemming.

Derudover påpeger han, hvis nogen, kan lave en bedre undersøgelse for kommunen, så skal de være velkomne.

»Vi samarbejder meget gerne. Og så lover vi at bruge dataene fremadrettet i vores dialog med teleselskaberne,« siger Jesper Lemming.

Faktisk så han helst, at kortlægningen af den faktiske teledækning lå et helt andet sted end hos Ringkøbing-Skjern Kommune:

»Vi er kommet så tæt på, som vi føler, vi kan komme på dette område. Vi så selvfølgelig hellere, at det var regeringen, der i samarbejde med Aalborg Universitet lavede sådan en undersøgelse. Så dermed en klar opfordring fra vores side.«

»Det voldsomme regnvejr natten til søndag har sat Østerport station og tunnelen ved Svanemøllen i det centrale Købehavn under vand,« skrev BaneDanmark blandt andet i en af en række opdateringer søndag formiddag.

Banedanmark havde derfor hele søndagen travlt med først at pumpe vandet væk og siden teste signaler og elektronik efterfølgende er blevet testet.

Arbejdet gav resultat, og mandag morgen var kun en S-togslinje meldt ude af drift.

Banedanmark har i sit beredskab adgang til særlige kraftige pumper. Hver af de tre pumper kan fjerne mellem 800 og 1000 m3 vand i timen, og de pumper har været på hårdt arbejde for at tørlægge stationerne. Derfor lykkedes det altså at få Østerport og Svanemøllen stationer op at køre igen blot et døgn efter oversvømmelserne.

Svanemøllen bliver også brugt til værksted, hvor tog bliver efterset og lignende, og her melder DSB om, at der måske kan blive kortere tog mandag morgen, da oversvømmelserne har ‘besværliggjort’ arbejdet med at efterse togene.

Selv metronettet var en stor del af søndagen delvist ude af drift, da Sundby Station stod mere eller mindre under vand.

Har du billeder af oversvømmelserne i København, så modtager redaktionen dem med kyshånd på adressen redaktion@ing.dk. Vi vil også meget gerne have læsernes tip til vores dækning af skybruddet.

Vandmasserne fra skybruddet, som ramte Københavnsområdet natten til søndag, er stadig ikke helt væk. Det betyder blandt andet, at morgentrafikken mandag bliver ramt. På Helsingørmotorvejen/Lyngbyvej ved Ryparken Station var der mandag morgen stadig en oprydning i gang, skriver blandt andet Berlingske.

Det er ikke kun selve vandmasserne, der skaber problemer. Også de genstande, som vandet har båret med sig, skal fjernes, inden der kan åbnes for biler på Lyngbyvej igen. Det er blandt andet grene, kviste og materialer fra vejarbejder, som har samlet sig sammen med vandmasserne.

Lyngbyvej, som er et af de steder, som er ramt, har tidligere været udsat for oversvømmelser, både i 2010 og i 2011. Og her har der tidligere været forslag fremme om at gøre det til et vanddepot, når uvejret rammer.

For når de massive vandmasser kommer, så skal vandet have et sted at løbe hen, og det søger naturligt nok, til de lavest liggende områder.

Per Jacobsen, daværende forsyningsdirektør for vand og kloak i Københavns Energi, forklarede i 2011, at Lyngbyvejen måske er det bedste sted at placere regnvandet, når København rammes af skybrud:

»For det er et naturligt hul i terrænet, og vi ved, at vandet søger hen mod de lavtliggende områder. Så hvis vi ikke kan finde en anden billig løsning, er det bedste måske at affinde sig med, at hullet ved Lyngbyvejen bliver fyldt med vand og så langsomt tømme det derfra, og så undgå, at vi skader for meget og sikre, at trafikken ikke kører igennem,« siger Per Jacobsen.

Ved 8-tiden meldte Vejdirektoratet, at Lyngbyvej og dermed adgangen til Helsingørmotorvejen fra Københavns centrum ventes at åbne mandag eftermiddag mellem kl. 15 og 16.

Har du billeder af oversvømmelserne i København, så modtager redaktionen dem med kyshånd på adressen redaktion@ing.dk. Vi vil også meget gerne have læsernes tip til vores dækning af skybruddet.