Monthly Archives: October 2014

I marts 2011 kaldte Dong Energy sin Pyroneer-teknologi for ‘den mest lovende af vores tre nye teknologier’. Nu, tre et halvt år senere, lukker energiselskabet sit Pyroneer-demonstrationsanlægget i Asnæs ned og gemmer teknologien til bedre tider.

Ifølge underdirektør Henrik Maimann fra Dong Energy New Bio Solutions er det ikke teknologien, den er gal med, men efterspørgslen.

»Det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Men det har hele tiden været vores strategi, at vi ville finde en global partner at samarbejde med om et fuldskala-anlæg og den videre udbredelse af teknologien. Det har ikke været muligt,« siger han.

Ifølge Henrik Maimann har Dong forhandlet med en håndfuld interesserede selskaber i løbet af de seneste to et halvt år. Han vurderer, at det er glippet at få en aftalel i stand, fordi markedet for konvertering af kraftværker fra kul til biomasse slet ikke har løftet sig som forventer.

»Biomassekonvertering står højt på agendaen i Danmark og i England, men ikke i ret mange andre lande i verden,« siger han.

Nu trækker Dong en streg i sandet og sætter forgasningsaktiviteterne i bero.

»Vi kan ikke forsvare at lade projektet træde vande uden et videre perspektiv – hverken over for de ansatte eller for virksomheden,« siger han.

60 MW fuldskalaværk var planen

Dong skulle i et partnerskab med en anden virksomhed bygge et forgasninganlæg på 60 MW i forbindelse med Asnæsværket, men det bliver nu ikke til noget:

»Vi vil ikke bygge et fuldskalaanlæg for egen regning. Det kan vi ikke se noget perspektiv i, når vi ikke skal bygge flere og ikke har nogen partner,« siger Henrik Maimann.

I alt har demonstrationsanlægget på 6 MW kostet 150 mio. kroner, hvoraf de 35 mio. kommer fra Energinet.dks forskningspulje.

Henrik Maimann forsikrer dog, at man ikke har opgivet teknologien for evigt, men at man nu pakker anlægget ned, så det kan bruges igen, og at man stadig ejer patenterne til teknologien.

Fidusen ved Pyroneer-forgasningsteknologien er, at den kan omdanne vanskelige og derfor billige brændsler til en tjæreholdig gas, som via en brænder fyres ind i Asnæsværkets kedel, hvilket er sket siden 2012. I testperioden har anlægget kørt perioder på halm og perioder på frøskaller og rester fra planteolieproduktion i Århus.

Dermed er anlægget først og fremmest en ‘grøn’ tilsætning til et i forvejen kulfyret kraftværk, hvilket får både Dong Energy og deres forhandlingspartnere til kalde markedet for teknologien for et nichemarked:

»Et stort forgasnings-kraftværk kun på biomasse på for eksempel 500 MW skal bruge så store mængder halm eller anden billig biomasse, at den vil støvsuge et meget stort område omkring værket. Vi tror mere på mindre værker – en størrelse på 60 til 150 MW – som vi kalder et nichemarked, men som til gengæld er en god business-case,« forklarer Henrik Maimann.

Men I har vel vidst hele tiden, at teknologien ikke egner sig til stor-skala anlæg på 100 procent biomasse, og at der dermed er tale om et nichemarked for teknologien?

»Nej, for fire-fem år så vi anderledes på det og troede både på et stort markedspotentiale for biomassekonverteringer i Europa og på, at markedet ville efterspørge delvise konverteringer, hvor Pyroneer-teknologien kunne komme til sin ret i stor skala«, siger Henrik Maimann.

Men hvis der er så god en business-case i et 60 MW-anlæg, hvorfor bygger I det så ikke selv det forgasningsanlæg ved Asnæsværket?

»Business-casen er god, men på Asnæsværket er der andre og endnu mere fordelagtige løsninger, når vi taler leverance af grøn fjernvarme til byen og fuld konvertering af værket til biomasse. Al ny teknologi indbærer en risiko, og den er vi ikke klar til at tage, hvis vi kun skal bygge ét værk,« siger Henrik Maimann.

Han tilføjer dog, at hvis der opstår en lignende situation på én af selskabets andre kraftværksblokke, og markedet ser mere lyst ud for delvise konverteringer, så vil teknologien sagtens kunne komme i spil igen.

De fem medarbejdere på forgasningsprojektet i Kalundborg skal enten ansættes andetsteds i organisationen eller afskediges.

En tiendedel af verdens befolkning bliver ramt af mavesygdomme som mavesår eller kræft i mavesækken. Der er hårdt brug for medicin til at behandle sygdommene, det er vanskeligt at udvikle.

Det er nemlig ikke optimalt at bruge forsøgsdyr til at teste mavemedicin, idet der er for stor forskel på menneskers og dyrs maver.

Nu kommer amerikanske forskere med et bud på en løsning. De har dyrket en menneskemave i miniature ud fra stamceller, og den kan fungere som forsøgsobjekt for medicinen. Den fire millimeter store mave, som er en måneds tid om at vokse frem, er beskrevet i en artikel i tidsskriftet Nature.

Minimaven, som forskerne kalder en gastrisk organoide, har en kompleks 3D-struktur og rummer forskellige celletyper, som man kender det fra en rigtig menneskemave.

Derfor kan den også inficeres med bakterien Heliobacter pylori, som man regner med er årsagen til mavesår, og som spiller en rolle i udviklingen af kræft i mavesækken.

Forskerne har vist, hvordan tidlige stadier af disse sygdomme kan genskabes i den gastrisk organoide, når den bliver udsat for Heliobacter pylori, så de har store forhåbninger til, at de små modelmaver kan bruges til at studere sygdommene og udvikle nye lægemidler mod dem.

Artiklen opdateres løbende – tryk f5 for at opdatere siden

09:38:Dommer Kari Sørensen er gået i gang med at læse begrundelsen for dommen op. Den er 12 sider lang.

09:36: Dommer til JT: Du er fundet skyldig i medvirken til forsøg på hacking.

09:35:Dommer Kari Sørensen til Warg: Du er fundet skyldig i hacking af CSC i hele gerningsperioden og skyldig i grov hærværk. Det mener fire nævninge og tre dommere.

09:34: Tiltalte kendes skyldige.

09:31: Retten rejser sig for nævninge og dommere. Den ene anklager, Anders Riisager, er forhindret i at være tilstede.

09:28: Retten danske tiltalte JT er nu også på plads i salen. Han læser i en af de utallige sagmapper med referater fra de 13 retsdage fra dette efterår. Svenske Gottfrid Svartholm Warg læser i en avis.

09:26: Der er en trykket stemning blandt tilhørende. JT’s familie og venner er mødt talstærkt op og venter nu i stilhed på, at de tre dommere kommer ind.

09:22: De tilhørende lukkes ind i retssal 1 i Retten på Frederiksberg. Pladserne bugner med presse samt familie og venner til de to tiltalte, og mange må tage til takke med ståpladser langs retssalens væg.

I dag på hackersagens dag 14 fælles der dom over svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der sammen står tiltalt for at have hacket CSC’s mainframe.

De risikerer op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Sagens seks nævninge og tre dommere har voteret siden d. 10 oktober, hvor både forsvar og anklager gav de sidste ord i den historiske sag.

Version2 er tilstede i Retten på Frederiksberg og giver løbende opdateringerne fra hackersagens sidste og afgørende dag, som begynder kl. 09:30.

Denne artikel opdateres løbende

Internet.org har lavet en samlet pakkeløsning på en række netsteder, som de nu tilbyder i en samlet app, uden omkostningerne for dataoverførsel.

Det skriver Techcrunch.

App’en indeholder en lang række – velmenende, vil nogen sige – funkitoner, som BBC på engelsk og Swahili, Facebook, Wikipedia og Unicefs sundhedsinfo, som man frit kan slå op i, uden at betale for trafikken mellem internettet og ens telefon, hvis man har tegnet abonnement gennem udbyderen Tigo.

Netop udgifterne til data bliver anset som en af de helt store forhindringer for at tredjeverdenslande kan høste fordelene ved opkoblingen på internettet.

Det er velgørenhedsorganisation Internet.org der står bag pakkeløsningen, og organisationen har som erklæret mål at bringe internettet til de dele af verden, der endnu ikke har ordentlig adgang til de digitale motorveje. Det vil give dem mulighed for demokratisk deltagelse, at kontakte sundhedspersonale og at holde kontakt med familie langt borte, skriver organisationen på deres hjemmeside.

Foreløbig findes pakkeløsningen kun som en Android-app, der er gratis at hente ned på telefonen.

Se de integrerede funktioner her

IBM offentliggjorde onsdag et nyt partnerskab med det sociale medie Twitter, som på sigt skal gøre IBM i stand til at sælge konsulentydelser inden for dataanalyse. Det skriver Reuters.

IBM vil indsamle de informationer, der ligger i de mange millioner tvittwerbrugeres tweets og ud fra dem lave analyse som de kan sælge til firmaer, der bruger data til at sælge deres produkter. Ifølge Reuters har IBM i sinde at optræne 10.000 konsulenter, der skal bruge IBM’s udstyr til at lave markedsanalyser, blandt andet baseret på analyser af følelsesmæssige markører i tweets.

Ifølge Reuters er det en del af topchef Ginni Romettys plan om at udvide forretningsmodellen væk fra ren hardware til også at kunne tilbyde cloud- og dataanalyse til firmaer.

I april købte Twitter Gnip, der sælger sociale data, for at få adgang til 500 millioners tweets, der daglig bliver sendt på dets netværk. Kunder får nu mulighed for at filtrere data baseret på geografi, offentlig tilgængelig information om vedkommende og deres følelser, udtrykt i tweetet.

IBM planlægger at tilbyde Twitter-data som en del af dets analyseservice leveret gennem cloud-computing, inklusiv kognitiv computing. Softwareudviklere vil også have mulighed for at bruge Twitterdata i applikationer, som de bygger ved hjælp af IBM’s Bluemix og Watson Developer Cloud tilbud.

»Data er fænomenet for vores tid,« siger IBM’s Rometty.

Når du bevæger dig ind på en hjemmeside fra en mobiltelefon, kan det være, du efterlader langt mere end din ip-adresse.

Internetaktivist og datalog Christian Panton fundet frem til, at danske teleoperatører sender mobilens telefonnummer til visse samarbejdspartnere via HTTP-headers. Header-feltet med mobilnummeret bliver automatisk sendt fra telefonen, når brugeren tilgår specifikke url’er, og hvis teleoperatøren understøtter det.

»Det største problem er, at brugeren ikke ved, hvilke hjemmesider er på deres liste over samarbejdspartnere, og at der ikke er en mulighed for at frabede sig den praksis. Jeg har gennemlæst diverse mobiloperatørers vilkår, og de har aldrig gjort opmærksom på, at de videregiver, hvad jeg anser som personlige informationer,« skriver Christian Panton i en mail til Version2.

Han peger i den forbindelse på, at Version2 tidligere har berørt emnet. Det var i en historie fra 2012. Dengang fortalte TDC, at teleselskabet sender kunders mobilnumre til visse hjemmesider uden det dog kom frem, hvordan numrene bliver sendt.

Inspireret af en aktuel sag fra USA, hvor det er kommet frem, at internetudbyderen Verizon identificerer brugere ved at indsætte et unikt identifikationsnummer i HTTP-headeren, satte Christian Panton sat sig for at se, om det var en lignende måde, mobilnumre bliver sendt af nogle danske teleoperatører til udvalgte hjemmesider. Og det er det.

Panton har lavet en test, som andre i skrivende stund også kan prøve, der viser, hvordan et mobilnummer bliver sendt med et header-felt. Demonstrationen har rejst nogen debat på blandt andet Twitter. Emil Stahl, som har tippet Version2 om den aktuelle debat, gennemgår flere detaljer i sagen her.

TDC sammenlignede i Version2′s historie fra 2012 funktionen med at sende et telefonnummer til en hjemmeside med, at ip-adressen jo også bliver sendt til en hjemmeside. Den sammenligning giver Christian Panton ikke meget for:

»Det er et brud på den sociale kontrakt, vi normalt har, når vi bruger internettet. Vi forventer ikke at blive identificeret med navn og telefonnummer, derimod har vi en forventning om at dette er oplysninger, vi selv deler ud, hvis nødvendigt,« skriver han fortsætter:

»I dag kan man ikke bare sådan lige få oplyst, hvem som benytter sig af en IP-adresse. Men det er forholdsvist nemt at søge på et telefonnummer på nummeroplysningen eller via Facebook.«

Version2 har taget Pantons header-test med et abonnement hos Telenors datterselskab Bibob. Her bliver telefonnummeret også sendt via HTTP-headeren. Version2 har kontaktet både TDC og Telenor omkring praksissen med at sende kunders telefonnumre til visse tjenester.

Teleindustrien: Nødvendigt at bruge telefonnummer

TDC er ikke vendt tilbage, og Telenor henviser til Jakob Willer, direktør i teleselskabernes branchesamarbejde, Teleindustrien, for en fælles udtalelse på vegne af branchen.

Jakob Willer har svaret i en mail, blandt andet på spørgsmålet om, hvorfor nogle teleselskaber sender mobilnumre over HTTP til visse hjemmesider:

»Teleselskaberne videregiver ikke numre. Det er dog nødvendigt at bruge telefonnummer som identifikation i forbindelse med styring af visse personificerede mobiltjenester, som en partner udfører under krav om fortrolighed. Mobilnumrene bruges på få betroede partneres hjemmesider som identifikation i forbindelse med fx betaling, hvor det er nødvendigt. Det kan fx være mobilspil, som skal betales via mobilregningen, hvor det gør teleselskaberne i stand til at sikre, at det er den rigtige regning, købene faktureres på.«

Hvilke selskaber sender mobilnumre med HTTP-headeren?

»Jeg har kendskab til, at flere selskaber bruger denne løsning. De bruger mobilnummeret som identifikationsmiddel på et fåtal af betroede samarbejdspartneres hjemmesider.«

Hvilke partnere modtager mobilnumre med HTTP-headeren?

»Så vidt jeg er orienteret, er der tale om et fåtal af betroede samarbejdspartnere, hvor mobilnumre bruges som identifikation. Det er fx, når en vare skal betales via mobilregningen, at det er nødvendigt,« skriver Jakob Willer.

Her bliver det brugt

Unwire, der blandt andet laver mobile betalingstjenester, er et af de selskaber, der har en aftale med teleoperatørerne, som betyder, at Unwire i visse tilfælde gør brug af telefonnumre, sendt via HTTP-headeren. Jens Johan Schwarzer, vice president for strategi i Unwire, fortæller, at virksomheden kalder funktionaliteten a-nummer forwarding.

»Vi bruger a-nummer forwarding i nogle af vores tjenester som en ekstra sikkerhed i forbindelse med login. Vi bruger det primært, så vi kan sende en en engangskode ud til brugerens telefon via sms uden først at skulle bede brugeren om at indtaste et telefonnummer,« siger han.

Derudover anvender Unwire tjenesten på enkelte sites til at anmode brugeren om at godkende køb ved at sende en SMS, fortæller Jens Johan Schwarzer.

»Teleselskabet kigger på det domæne, der bliver tilgået. Og hvis det er på deres whiteliste, så tilføjer de selv headeren med telefonnummeret, inden forespørgslen rammer domænet,« siger Jens Johan Schwarzer.

Han fortæller, at Unwire gemmer kundens telefonnummer de steder, hvor tjenesten bliver brugt til sende SMS’er til slutbrugeren. Det er ifølge Jens Johan Schwarzer nødvendigt, for at Unwire kan afregne med virksomhedens kunder og teleselskaberne.

I kølvandet på Christian Pantons header-test, der er har rejst nogen debat på blandt andet Twitter, fortæller Jakob Willer, at han i branchen ‘vil tage initiativ til hurtig at få en drøftelse af dette set-up.’

Med henvisning til Rolf Petersen, Sigurd Mikkelsen, Øyvind Omland og David Shersons kronik i Ingeniøren d. 24. oktober 2014 skal IDA Proces gøre opmærksom på, at hensigten med arrangementet var at få demonstreret nogle undersøgelsesmetoder og -processer, som anvendes inden for forskning af ‘asbests spredning i miljøet’, fordi de kunne være interessante i anden sammenhæng. Det kunne være interessant, fordi der netop i dag foregår en del forskning inden for ’asbest’ med henblik på at udnytte de gode egenskaber og undgå de helbredsskadende egenskaber.

Hensigten var ikke, som de fire kronikører skriver, at så tvivl om crysotils (hvid asbest) helbredsskadende virkninger og konsekvenserne ved tidligere tiders brug af asbest til f.eks. byggematerialer. For at undgå misforståelser aflyste IDA Proces arrangementet med mag.scient. Erling Fundal.

Vi må medgive, at overskriften og annonceteksten var upræcis og kunne misforstås som en anbefaling af crysotil (hvid asbest). Den var imidlertid ikke dækkende for arrangementets indhold og hensigt. Vi aflyste arrangementet i respekt for de mennesker, der har fået diagnosticeret helbredsskader som følge af anvendelsen af crysotil (hvid asbest).

Med venlig hilsen
IDA Proces

Hver tredje jobannonce på Mediehuset Ingeniørens jobportal, Jobfinder.dk, er skrevet på engelsk. Det viser en opgørelse fra sidste uge.

De engelsksprogede annoncer skyldes ikke, at udenlandske virksomheder går på strandhugst efter danske ingeniører, cand.scient.’er eller maskinmestre på en dansk jobportal. Annoncerne stammer såmænd fra små og store virksomheder med danske eller udenlandske ejere, som alle har adresse her i landet.

Følg med i jobudbuddet på Jobfinder.

Mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger.
Christina Just, direktør, Capax Recruitment.

Ifølge Christina Just, direktør i Capax Recruitment, som er et datterselskab i Mediehuset Ingeniøren, er det en tydelig tendens, at virksomhederne i stigende grad vælger at indrykke jobannoncer på engelsk, fordi de ikke føler, at de får nok kandidater fra Danmark; samtidig signalerer de, at arbejdssproget er engelsk.

Men det er ikke altid gennemtænkt, når virksomhederne vælger dansk fra, mener hun:

»Det kan virke halvhjertet at indrykke en engelsksproget jobannonce på en dansk jobportal, hvis man f.eks. er på udkig efter tyske ingeniører, for det er ikke sikkert, at man rammer de dygtige tyske ingeniører, man vil have fat i,« siger Christina Just og fortsætter:

»Vi oplever, at mange virksomheder bliver skuffede over de ansøgere, de får, men når man ikke kommunikerer direkte til dem, er det måske kun de mest desperate, der søger,« siger hun.

En bevidst beslutning

For it-virksomheden Fiberblaze er det en bevidst beslutning, at samtlige jobannoncer er skrevet på engelsk, fordi de er nødt til at rekruttere specialister udefra, forklarer udviklingschef Carsten Brønd:

»De folk, vi skal bruge, hænger ikke på træerne, og derfor er det helt i orden, hvis deres primære sprog ikke er dansk. Min oplevelse er også, at det er helt naturligt for ingeniører inden for teknik og elektronik, at tingene foregår på engelsk, for det er de vant til fra uddannelsesstederne,« siger han og nævner en række årsager til, at den cirka 30 mand store virksomhed annoncerer efter nye medarbejdere på engelsk:

For det første kommer 95 procent af kunderne fra udlandet, og dem skal medarbejdere kunne kommunikere med. For det andet taler flere af de udenlandske medarbejdere ikke dansk, og for det tredje foregår al e-mailkorrespondance og dokumentation på engelsk.

Hertil kommer, at de engelsksprogede jobannoncer automatisk sorterer ansøgere fra, der ikke behersker sproget, påpeger Carsten Brønd.

Faglighed vinder over sproget

Christina Just advarer da også om, at engelsksprogede stillingsopslag kan skræmme danske ansøgere væk:

»Jeg forholder mig meget kritisk til, om det er den rigtige måde at kommunikere til danske ingeniører på, fordi en annonce på ens eget sprog taler langt mere direkte til én. Derfor lykkes det bedst, hvis man både har en engelsk og en dansk jobannonce, så man fanger begge målgrupper,« siger Christina Just.

Selv om Fiberblazes annoncer efter nye folk er på engelsk, er det ikke et krav, at ansøgningen er skrevet på engelsk, understreger Carsten Brønd:

»Vores medarbejdere behøver ikke at være verdensmestre i skriftlig engelsk. Vi kan sagtens have folk, der primært begår sig godt på mundtligt engelsk,« understreger han.

Det vil altid være det it-faglige, der vinder over sprogkundskaber. Med andre ord bliver det kandidaten med de bedste faglige kvalifikationer, der får jobbet, selv om han har reflekteret på den engelsksprogede annonce med en ansøgning på dansk, pointerer udviklingschefen:

»Jeg tjekker måske lige hans engelskkundskaber, men jobsamtalen foregår på dansk, hvis det er en dansker. Folk skal bare kunne engelsk på et almindeligt hverdagsniveau. Har vi brug for nogle, der skal være virkelig gode til engelsk, fordi de f.eks. skal læse korrektur, sætter vi et professionelt bureau på,« understreger han.