Monthly Archives: November 2013

Kinesiske legender fortæller om en hvid kanin, der står på Månen og brygger en eliksir, der gør mennesket udødelig. Nu udfordrer kineserne legenden ved at sende ‘Yutu’, kaldet måne-kaninen, til landing på Månens overflade.

Der er dog ikke tale om et lille hvid-pelset dyr, men derimod en sekshjulet robot udstyret med kameraer og fjernstyrede arme til at grave genstande op fra Månens overflade.

Yutu bliver sendt op i begyndelsen af december om bord på en Long March 3B-raket, der skal lette fra Sichuan-provinsen i det sydvestlige Kina, skriver China Daily.

Ifølge kinesiske myndigheder skal Yutu udforske og indsamle månesten, og flere internationale eksperter gætter på, at landingsstedet bliver krateret Sinus Iridum i Regnbuebugten, som Kina tidligere har interesseret sig for ved en overflyvning i 2010.

Sirium Iridum er et krater med en diameter på 235 kilometer, som har været fyldt med lava og har fået vendt rundt på sit materiale, så det er oplagt at finde mange forskellige måneprøver, skriver Space.com.

Præcis hvilke instrumenter der er om bord på Yutu, holder kineserne for sig selv, men billeder tyder på, at Yutu har radar til at analysere ned i måneoverfladen.

Yutu skal køre rundt på Månen i tre måneder og kan tilbagelægge 10 kilometer. Hvis landingen forløber efter planen, vil det være første gang i 37 år, at en robot er landet sikkert på Månen.

Landingen falder sammen med, at USA gennemfører støvmålinger på Månens overflade med satellitten Lunar Atmosphere and Dust Environment Explorer (LADEE), og forskerne er bekymrede for, om Yutu kommer til at skabe forstyrrelser i målingerne, når den hvirvler støv op under sin landing, skriver CNN.

Kina bliver den kun tredje nation efter USA og det Sovjetunionen, som gennemfører en landing på Månen.

Skru låget af, læg det i vand, vent fem minutter, skru låget på igen og tør det omhyggeligt. Dit batteri er nu aktiveret og kan anvendes i fjernbetjeningen eller andre hverdagsapparater, der normalt bruger alkaline-batterier.

I modsætning til almindelige batterier producerer Aquacell-batteriet først strøm, fra det øjeblik det lægges i vand. Vandet indgår i en kemisk reaktion med zink i batteriet, og på den måde oplades det. Dette giver teoretisk batteriet en ubegrænset holdbarhed, hvis det opbevares korrekt.

Batteriets kappe består af genbrugt plastic frem for stål, hvilket gør det markant lettere. Samtidig er det muligt at genanvende materialerne. Ifølge producenten kan 85 procent af batteriet genanvendes.

Desuden har producenten fjernet de fleste tungmetaller og andre skadelige stoffer. Blandt andet kaliumhydroxid, som anses for at være sundhedsskadeligt.

Indtil videre bliver Aquacell produceret som AA- og AAA-batterier. De er møntet på apparater med lavt energiforbrug såsom lommelygter, legetøj, ure og andre småting i hjemmet.

Aquacell er netop kommet på markedet i Schweiz som første sted i verden, og fire AA-batterier koster knap 42 danske kroner. Næste år forsøger producenten sig i en række andre europæiske lande.

Alkaline-batterier er i dag de mest almindelige og tegner sig for ca. halvdelen af alle solgte batterier i EU. Ligesom alle andre batterier, bortset fra brunstensbatterier, indeholder alkaline-batterierne stoffer, der er farlige for miljøet. Der bruges omkring 77 millioner batterier om året i Danmark.

Den digitale valuta bitcoin har tiltrukket sig en betragtelig mængde opmærksomhed i forbindelse med lukningen (og genåbningen) af den anonyme sortbørs Silk Road. Bitcoin udbredes med stor hast som accepteret betalingsform, og nu kan den også bruges til at købe rumrejser. Det skriver The Guardian.

Det er Richard Bransons bureau for rumturisme, Virgin Galactic, der nu modtager Bitcoin som betaling, og ifølge Branson er den første Bitcoin-finansierede rumbillet allerede solgt.

»Alle vores Astronauter er pionerer. Og dette er endnu en måde at tænke fremad på,« skriver Branson i et indlæg på Virgin Galactics blog, hvori han også udtrykker sin fascination af Bitcoin.

»Jeg har selv investeret i Bitcoins, og det er fascinerende, at en helt ny valuta er blevet skabt,« skriver Branson.

Rumrejser med Virgin Galactic koster 357 bitcoins eller 1,4 millioner kroner

Først opfandt han en udviklerkonference, mens han arbejdede for Microsoft. Så blev han fyret. Og nu kører han den videre ganske alene. Sådan lyder den korte version af historien bag Warm Crocodile-konferencen, som finder sted for anden gang til januar i København.

Daniel Frost, som først opbyggede endags-konferencen Community Day hos Microsoft, tænkte større og brugte sommerferien 2012 på at planlægge Warm Crocodile-konferencen, der varer to fulde dage.

»Jeg syntes, der manglede en udviklerkonference i København. Der er GOTO i Aarhus og Øredev i Malmø, så jeg tænkte, det var en god idé og gik bare i gang med at bygge det op. Da det hele var klar, gik jeg til min chef hos Microsoft og fik lov at gøre det i Microsoft-regi,« fortæller han til Version2.

Første udgave af konferencen blev holdt i januar 2013, men nogle måneder senere skulle der skæres ned, og Daniel Frost blev fyret fra Microsoft. Til gengæld fik han lov at tage sit hjertebarn, Warm Crocodile, med sig. Og derfor kører han nu projektet alene, ved siden af de konsulenttimer, han fletter ind for at få smør på brødet.

»Jeg sundede mig lige lidt, og så gik jeg i gang igen. Denne gang uden en stor muskel og marketingsafdeling i ryggen. Hvor langt tør man gå? Hvornår skal man trække stikket, hvis det ikke går? Jeg lå om aftenen og tænkte ’gad vide, om det holder’,« fortæller han.

‘Konferencer er rip-off’

Nu er alle billetterne stort set solgt, flybilletter til talerne er købt, og alt kører sådan set på skinner. Men de mange tråde, der skal holdes styr på, giver stadig en lille smule uro i kroppen.

»Der er mange ting, der skal klappe. Jeg er ikke stresset over det, men drikker lige to glas rødvin om aftenen for at slappe af,« siger Daniel Frost.
Konceptet for krokodillekonferencen er – udover selvfølgeligt noget indhold, folk gider høre på – at den ikke må vokse sig for stor, og at prisen skal være rimelig.

»En konference som GOTO i Aarhus er jo rent rip-off. Jeg synes, det er lidt noget svineri, når de tager 14.000 kroner for noget, som burde koste 7.000 eller 8.000 kroner. Det er ikke billigt at lave en konference, men det er ikke så dyrt. Så der er nogen bagved, som gerne vil tjene mange penge på det,« siger Daniel Frost, der selv har valgt en pris på 5.500 kroner for to dages konference.

På samme måde må antallet af deltagere på Warm Crocodile heller ikke vokse for meget, for det bliver for voldsomt, mener han.

»Jeg har aldrig syntes om konferencer med tusind deltagere. Det bliver for meget. Så Warm Crocodile skal højst have 300 deltagere. Så bliver det mere personligt,« siger han og nævner Umbracos Codegarden som eksempel.

»Det er en af de fedeste konferencer, jeg har været til. De gør så meget for, at man hygger sig og har det godt. Jeg synes, at det ligeså meget er det sociale aspekt i en konference, der er vigtig. Det er tit det, du husker bedst, når du har været på konference,« siger Daniel Frost.

Næste mål: Billigere it-kurser

Det fysiske møde og sociale samvær præger også andre af de projekter, Daniel Frost arbejder med. Han er stor fan af Geekbeer, som han også er med til at arrangere. Her mødes man og hører et oplæg – og drikker nogle øl sammen.

»Det er som en netværksgruppe, men uden en agenda. En brugergruppe, hvor man drikker et par kopper kaffe og så går hjem, er jo fin nok, men man skal også huske det sociale,« siger Daniel Frost – som også drømmer om en dag at åbne sin egen bar.

På konferenceområdet mangler der heller ikke drømme og fremtidsplaner, med et langsigtet mål om at kunne leve af kun at arrangere den slags.

»Jeg overvejer at udvide med en konference i Berlin også, når nu jeg alligevel skal finde talere til én konference. Og så overvejer jeg at lave en konference kun om front-end til sommer. Javascript er noget, vi skal tage dybt seriøst, og der er masser af gode Javascript-konferencer i udlandet – men ikke i Danmark,« siger Daniel Frost.

Han ser også muligheder for at ruske op i markedet for kurser, som efter hans vurdering også er alt for dyre i Danmark.

»Hvis du tænker det lidt anderledes, kan du lave mange ting til en helt anden pris. Jeg mener, at kurser er prissat alt for højt, og det kan jeg gøre noget ved. De mange mellemled skal væk, og den, som faktisk laver arbejdet, skal have det meste af indtægten. I stedet for at tage 6.000 kroner for én dags kursus, kan du komme langt, hvis du har bare 10 deltagere, som hver betaler 1.500 kroner,« siger Daniel Frost.

Warm Crocodile Developer Conference finder sted den 15.-16. januar 2014 i Empire Bio, København N. Version2 er mediepartner på konferencen.

Efter Rumænien er blevet fuldgyldigt medlem af EU, er der udsigt til en voldsom vækst i landets vandmarked. Det har nu fået Rambøll, der i forvejen arbejder i landet, til at købe en rumænske vandrådgivervirksomhed med 70 ansatte af den norske rådgivningskoncern Blom ASA. Købsprisen er 15,7 mio. kr. Det fortæller international vanddirektør i Rambøll, Søren Hvilshøj få timer efter underskriften på kontrakten.

»Det rumænske vandmarked vil vokse med 20 procent om året i de kommende år, fordi man skal leve op til stadigt flere af EU’s krav til vandkvalitet,« siger han.

Tidligere kom pengene til mange store vandprojekter direkte fra EU, og der var krav om at de bydende rådgivere skulle have mindst 20 års international erfaring. Det betød, at det stort set kun var store udenlandske rådgivere, der kunne byde på opgaverne. Men i dag bliver støtten kanaliseret via de lokale forsyningsselskaber, og de stiller ikke de samme krav. Det betyder, at internationale rådgivere nu kæmper mod lokale rådgivere, der har et noget lavere omkostningsniveau. Den udvikling har også spillet ind i Rambølls beslutning.

»Det er blevet stadigt vigtigere at være lokalt til stede, for forsyningsselskaberne vil også foretrække et rumænsk selskab i mange tilfælde,« sigger Søren Hvilshøj.

Regner med fortsat vækst

Blom Romania – der i 2010-2012 havde et samlet underskud på knap 50 mio. kr – vil blive lagt sammen med Ramboll Romania under ledelse af den nuværende direktør for Ramboll Romania, Daniela Cancescu. Det nye selskab får et samlet medarbejderantal på 90 medarbejdere, og Søren Hvilshøj forventer, at der snart skal ansættes flere:

»Begge selskaber er hidtil vokset med ca. 15 procent om året, og vi regner ikke med, at væksten bliver lavere. Vi håber også, at vi kan bruge setuppet her i landet til at vinde opgaver i de omkringliggende lande, hvor der er lignende problemer. Men Rumænien er hovedopgaven, for landet er så stort, folkerigt og nedslidt, at den største vækst vil være her.«

Vandrådgiverne skal imidlertid også aflaste moderselskabet i Danmark.

»Faktisk er der rigtig mange dygtige vandrådgivere hernede, så vi kan lave shoring af hydrologiske afløbsmodeller og lignende opgaver,« siger han.

På trods af væksten i østeuropæiske vandmarked har Rambøll ikke umiddelbart planer om andre opkøb inden for vandsektoren i regionen.