Monthly Archives: November 2013

Hvad skal en datamatiker-praktikant lære i sit praktikforløb? Det spørgsmål stillede vi os selv, da vi for nogle måneder siden accepterede en ind i vores lille firma.

Vores mål:

• at lade ham starte et projekt fra bunden, såvel som at integrere til eksisterende kodebase.

• at lade ham lege med nye og spændende teknologier i det omfang det giver mening.

• at få ham til at reflektere over proces og lade ham opleve udvalgte proces-aktiviteter på egen krop.

• at lade ham snuse til en anelse forretning.

• at give ham en fornemmelse af hvad den virkelige verden byder på, ikke bare i vores virksomhed, men generelt i branchen.

Den praktiske tilgang blev at lave en backlog til et website, der på en simpel måde holder styr på dine kontakter i sociale medier (du har måske hørt om social CRM før). Systemet er en log over dine interaktioner såvel som en vurdering af hvem der er potentiel “brand advocate”. Systemet kan også bruges til at finde nye interessante kontakter ud fra den profil du og dine nuværende kontakter har.

Prioriteret backlog, scrumboard, planning poker og retrospectives blev de ting vi i processen besluttede os for at fokusere på. Teknologimæssigt blev det C#, TypeScript og Elasticsearch, der kom til at dominere.

For at præsentere vores praktikant for den virkelige verden, tog vi ham med til GOTO-konferencen i Aarhus. Vi skulle alligevel afsted og han kunne som studerende melde sig frivilligt, arbejde en dag og få to dages konference gratis. En perfekt løsning for os.

Hvad er så konklusionen?
Det er hårdt at have en praktikant, men vi er stolte af alt det der er opnået i forløbet. En praktikant er ikke gratis arbejdskraft (det vidste vi nu godt på forhånd – sådan bliver de bare solgt fra undervisningsstedets side), men et stort ansvar man tager på sine skuldre. Det er ikke ok at praktikanten hænger fast i længere tid uden at kunne få hjælp og det kræver en Plan B for hvad der kan laves, hvis man kører fast og alt hjælp er travlt optaget. Vi tog undervisningsvideoer i brug og introduktionen til HTML5 og Elasticsearch kom ind den vej (Yay for online kurser og Youtube), men den slags skal også findes og kvalitetstjekkes. Kort sagt, det kræver meget tid og planlægning og i en to-mandsvirksomhed fylder det meget.

Når det så er sagt, så er det at tage praktikanter ind en del af det ansvar man har som virksomhed. Ikke i så små virksomheder som vores (dette tilfælde havde særlige omstændigheder), men manglen på passende praktikpladser og projektmuligheder burde vi alle bekymre os om, og hvis man har en større it-afdeling bør det være en selvfølge at praktikanter tages ind med jævne mellemrum. Praktisk erfaring giver ekstra sikkerhed på at den luftige teori også kan bruges i virkeligheden (noget af den i hvert fald) og det er en test for om kvaliteten af uddannelsen er god nok. Ja, man kan dukke nakken og lade de andre tage ansvaret, men så skal man heller ikke brokke sig, næste gang man ikke kan besætte en stilling med en kvalificeret kandidat.

Hvilke overvejelser gør du dig om at tage en praktikant?

Stemmekommandoer er ét af de varme emner, som de store it-firmaer forsøger sig med. Apple har lanceret Siri, Microsofts nye Xbox One tænder på lyden fra reklamer, og Googles Glass-brille skal man også tale til.

Nu bliver det også muligt at tale til Googles søgemaskine på google.com. I hvert fald hvis man benytter Googles egen Chrome-browser. Det annoncerede Google tirsdag.

Google har frigivet en udvidelse til Chrome, som kan benytte pc’ens mikrofon til stemmekommandoer. Ligesom med Google Glass skal hver kommando indledes med ‘Ok Google’.

Udvidelsen er foreløbig kun tilgængelig på engelsk, og virker kun med selve google.com, ikke de lokale udgaver af søgemaskinen. Google lover også, at udvidelsen kun lytter med, når man har google.com åben i browseren, ligesom man kan indstille den til at stoppe med at lytte efter fem minutter.

I 2013 har vi fået mere og mere vished for det, få blot havde solid mistanke om i 1996, nemlig at de store efterretningstjenester systematisk overvågede al elektronisk kommunikation. I 1996 blev den tidligere offentligt ejede virksomhed Datacentralen, solgt til amerikanske CSC. Men allerede dengang lød der advarsler mod salget. Det skriver BT.

To højtstående officerer i Forsvarets Efterretningstjeneste advarede officielt mod salget, fordi det ville overlade informationer om blandt andet det danske forsvar til en virksomhed, der havde et amerikansk moderselskab, og dermed kunne man risikere, at amerikanske efterretningstjenester kunne få adgang til data.

»Vi vurderede potentielle sikkerhedsmæssige risici efter et salg. Konklusionen var, at hvis vi ikke kunne være sikre på, at fortrolige oplysninger ikke blev kendt af en anden nation, ville et salg være en rigtig dårlig idé,« siger pensioneret oberst John E. Andersen, som stod bag advarslen i 1996, til BT.

CSC står i dag stadig for en meget stor del af driften og vedligeholdelsen af mange statslige it-systemer i Danmark og flere andre lande.

Den virtuelle valuta Bitcoin er steget kraftigt i værdi i takt med større opmærksomhed og flere, der anerkender det kryptografiske betalingsmiddel. Men det har også skabt problemer, for de børser, som er med til at gøre handlen med Bitcoins mulig.

Senest er danske BIPS blevet ramt af først et DDoS-angreb, og siden er det lykkedes hackere at stjæle 1.295 Bitcoins til en samlet værdi på mere end fem millioner kroner.

Metoden, som ramte BIPS i Danmark er ikke enestående. BTC-China blev i september forsøgt afpresset med trusler om et DDoS-angreb, hvor ét af angrebene nåede op på 100 gigabit/s, skriver Wired.

»DDoS-angriberne rammer flere og flere af os (Bitcoin-børser, red.), og det er på vej til at blive et udbredt problem,« siger direktør Bobby Lee fra BTC-China til Wired.

Flere sikkerhedsfirmaer, som hjælper med at beskytte mod DDoS-angreb, oplyser også, at de ser flere angreb mod de Bitcoin-firmaer, de har som kunder.

Det er langtfra første gang, at nye internetbaserede brancher bliver udset som mål for afpresning med trusler om DDoS-angreb. Da internetkasinoerne begyndte at blive populære i årene efter årtusindskiftet, var afpresning mod dem én af de første måder, kriminelle begyndte at tjene penge på internettet.

Også en australsk Bitcoin-tjeneste, Inputs.io, er blevet ramt inden for den seneste måned. Inputs.io er en virtuel pung til blandt andet Bitcoins, og her lykkedes det at stjæle mere end 7,7 millioner kroner.

Microsoft har haft ubudne gæster fra efterretningstjenesten NSA på besøg. Sådan ser det i hvert fald ud, baseret på dokumenter fra den tidligere konsulent for NSA, Edward Snowden. Det får nu konsekvenser hos Microsoft, skriver Washington Post.

Microsoft er ikke alene. Også konkurrenterne Google og Yahoo har været mål for NSA, som angiveligt med held har forsøgt at infiltrere internetfirmaernes netværk for at få adgang til tjenester som Hotmail og Messenger hos Microsoft.

Virksomhederne er pålagt under amerikansk lovgivning at udlevere data om brugerne til efterretningstjenesterne mod en dommerkendelse fra en særlig domstol. Men flere virksomheder, heriblandt Facebook, Google og Microsoft, har protesteret over omfanget og ønsker at offentliggøre tallene.

Ifølge Washington Post vil Microsofts topledelse nu diskutere, hvilke typer kryptering der skal anvendes for at sikre tjenesterne mod angreb fra NSA og andre efterretningstjenester, som formodes at have adgang til at omgå eller bryde visse krypteringsformer.

NSA afviser ifølge avisen, at efterretningstjenesten har nogen interesse i at opsamle generelle kommunikationsdata, som ikke vedrører konkrete udenlandske mål.

I dag onsdag er dagen, hvor Gottfrid Svartholm Warg skal udleveres til Danmark. Han er mistænkt for i foråret at have hacket CSC´s mainframe og dermed skaffet sig adgang til blandt andet politiets kørekortregister.

Det har på intet tidspunkt været muligt at få dansk politi til at oplyse, hvornår Gottfrid Svartholm Warg skulle udleveres, men Kristina Svartholm, der er mistænktes mor, oplyste for to uger siden via Twitter, at datoen var sat til 27. november 2013.

Gottfrid Svartholm Warg blev arresteret i Cambodia i august 2012, og siden har han været igennem den helt store tur med både det svenske og danske retsvæsen. Efter sin anholdelse sad han varetægtsfængslet i næsten et år i Sverige, inden han fik sin dom i juni 2013.

Anklagen lød på, at han havde skaffet sig uretmæssig adgang til både Nordea og og it-leverandøren Logica´s systemer og begået bedrageri i millionklassen.

Han fik et års fængsel for at hacke Logica, men han blev frikendt for hacking af Nordea, da landsretten i Sverige ikke mente, at der var beviser for denne del af anklagerne.

Det skyldtes, at man kom frem til, at hans computer var en såkaldt ”lab” computer, der kunne bruges af mange forskellige personer ved fjernstyring.

I et brev til de danske myndigheder har Gottfrid Svartholm Warg tidligere påpeget, at han finder det urimeligt, at han skal udleveres til Danmark, da det samme bør gøre sig gældende på begge sider af sundet. Dorit Borgaard, der er chefanklager ved Københavns Politi, afviste dog, at den svenske kendelse har betydning i Danmark.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Københavns Politi eller Gottfrid Svartholm Wargs forsvar.

Version2 følger sagen.

Alt tyder på, at salget af smartphones vil runde én milliard enheder på verdensplan i 2013. Det vurderer analysefirmaet IDC.

Det svarer til en vækst på mere end 39 procent i forhold til salget i 2012. Det får IDC til at vurdere, at salget af smartphones vil ligge på 1,7 milliarder telefoner i 2017.

Gennemsnitsprisen vil dog falde på alle andre markeder end det nordamerikanske. Allerede i 2013 er gennemsnitsprisen faldet med 12,8 procent ifølge IDC.

»For bare nogle få år siden talte mobilproducenterne om at give den næste milliard mennesker adgang til internettet, og man antog, at de fleste ville få det via feature-telefoner. Tendensen for gennemsnitsprisen gør nu smartphones til en meget realistisk mulighed for at forbinde den milliard brugere,« udtaler analysechef Ryan Reith fra IDC ifølge en pressemeddelelse.

En feature-telefon er en mere begrænset type mobiltelefon med internetadgang, som typisk ikke tilbyder samme muligheder for at installere apps. Skillelinjen mellem de to typer er blevet mindre skarp i takt med, at feature-telefonerne har fået flere af de muligheder, som de første smartphones tilbød.

Billigere telefoner med hovedsageligt Android har overtaget en stor del af det globale smartphone-marked især i Asien. Tendensen mod billigere smartphones ses også i, at den suverænt bedst sælgende telefon blandt Microsofts Windows Phone-platform har været Nokias Lumia 520, som i Danmark bliver solgt for under 900 kroner.

IDC vurderer at tendensen til, at billigere smartphones vil udgøre en stadig større andel af markedet, vil få gennemsnitsprisen på solgte smartphones i Europa til at falde med ni procent om året de næste fire år.

Samme tendens gør sig gældende i resten af verden, undtagen i Nordamerika, hvor IDC forudser, at gennemsnitsprisen vil stige. I USA har Apples iPhone, som stadig er markedets dyreste, været bedre til at fastholde en høj markedsandel, mens Android har taget over i det meste af resten af verden.

I kølvandet på den opmærksomhed, som NSA’s og andre landes efterretningstjenesters systematiske overvågning af internettet har fået, lægger EU-Kommissionen nu op til at stramme op på den aftale, som i dag giver mulighed for at lagre fortrolige data om EU-borgere uden for EU’s grænser. Det skriver Reuters.

EU-Kommissionen vil onsdag frigive en rapport om overvågningen af EU-borgernes personlige data. Den vil blandt andet lægge op til, at den såkaldte safe harbor-aftale, som store it-firmaer som Google, Facebook, Microsoft og mange andre benytter sig af, får indbygget mulighed for at slå ned på misbrug.

Frygten er, at når eksempelvis Google under safe harbor-aftalen har mulighed for at lægge en dansk Gmail-brugers private e-mails på i et datacenter i USA, så kan NSA med amerikansk lov i hånden få adgang til indholdet.

Lige nu har EU-borgerne ingen muligheder for at protestere eller få erstatning for misbrug.

Safe harbor-aftalen bliver også brugt af de fleste store cloud-udbydere som Microsoft, Amazon og andre, som forbeholder sig muligheden for at benytte et datacenter uden for EU som failover eller backup. På den måde kan fortrolige persondata, som en virksomhed eller myndighed har lagt hos en cloud-udbyder, havne i datacentre uden for EU.