Monthly Archives: November 2013

Fra næste år skal Outlook være fælles standard for e-mail, kalender og lokalebooking på Universitetet i Oslo. 75.000 ansatte og tilknyttede skal rykkes over, og det drejer sig om mere end 191 millioner e-mails.

Men beslutningen møder protester. Det skriver idg.no

Ifølge Øyvin Wormnæs, der er projektleder i universitetets center for informationsteknologi, skal det gøre hverdagen lettere for universitetets ansatte.

Men flere ansatte er stærkt utilfredse med valget af Microsoft-platformen. En af dem er Maja Van Der Velden. Hun er forsker ved institut for informatik, og hun er en af de 285, der indtil videre har sat deres navne på en underskriftindsamling mod projektet.

»For mig handler det ikke om Microsoft, men om universitetets rolle og funktion i samfundet. Vi kan ikke som et universitet, der producerer kundskab, lade en stor kommerciel markedsaktør tage kontrol over teknologien,« siger Maja Van Der Velden.

Projektleder Wormnæs mener dog, at det handler om brugervenlighed, og han ser ikke noget problem i at basere universitetets it-infrastruktur på Microsoft.

»Det vigtigste for os er, at brugeroplevelen bliver bedst mulig for flest mulige brugere. Det er ikke primært et valg mellem åben og lukket teknologi men et valg af tjenester, der kan tilbyde den funktionalitet som de ansatte efterspørger. Vi ønsker at tilbyde det produkt, der kan give universitetet den bedste tjeneste,« siger Øyvin Wormnæs.

Teleselskabet Verizon har valgt at begynde næsten helt forfra på selskabets cloud-tilbud for at koncentrere sig mere om generel ydelse frem for blot ren oppetid. Det har ført til en ny infrastruktur i Verizons sky, som nu er på vej ud i datacentrene.

Blandt andet har Verizon valgte at droppe ellers dominerende VMwares hypervisor, men ikke til fordel for nummer to, Microsofts Hyper-V, og heller ikke Openstacks KVM.

»Vores eksisterende sky var baseret på VMwares hypervisor, men nu er vi skiftet til version af Xen-hypervisoren, som vi har tilpasset. Vi havde brug for noget andet, så vi investerede i at modificere Xen til vores cloud,« fortæller europæisk chef for Verizons cloud-forretning, Gavin Egan, til Version2.

Skiftet til Xen burde dog ikke få stor påvirkning af kunderne ifølge Verizon.

»Vi er fuldt ud kompatible med VMware, og vi vil også være kompatible med Hyper-V, Amazons API og OpenStack. Vi vurderer, at skyen i fremtiden vil være åben,« siger Gavan Egan.

Den nye cloud-infrastruktur indebærer en mere softwarebaseret tilgang til cloud-løsningerne i den forstand, at netværk og storage på hardware- og softwaresiden i datacenteret bliver defineret ud fra software.

Det kan ifølge Verizon give mulighed for at tilbyde bedre ydelse på eksempelvis netværkssiden end en traditionelt virtuel konfiguration.

For Verizon indebærer det også ændringer på hardwaresiden, hvor servere, netværk og storage er specialtilpasset til Verizons sky.

»Vi tror, det vil give os en prismæssig fordel. Når du køber en standardserver, så kommer den med en masse, du ikke har brug for til cloud computing. Vi kan også sænke driftsomkostningerne, fordi vi kan pille alt ud, der ikke er nødvendigt,« siger Gavan Egan.

Verizon satser på rent prismæssigt at ligge på niveau med de mest aggressive cloud-udbydere på markedet, men vil bruge den nye infrastruktur til at skille sig ud ved at tilbyde funktioner, som det ikke er alle udbydere, der tilbyder i dag, som eksempelvis opsætning af egne subnets på skyen.

»I kontrakterne med de andre udbydere kan du få en garanti på oppetid. Vi vil gerne kunne give en garanti på, at du har en vis reserveret ydelse tilgængelig,« siger Gavan Egan.

Den nye skyinfrastruktur er kommet på plads, efter Verizon har købt cloud-udbyderen Terremark og softwarefirmaet Cloudswitch, og platformen er lige nu i betatest.

Har du haft dine bitcoins stående hos danske BIPS, kan de være stjålet nu.

Tjenesten, der tilbyder at opbevare bitcoins i ’digitale punge’, er nemlig blevet bestjålet af it-kriminelle, som er sluppet af sted med over 5,5 millioner kroner. Det skriver Coindesk.com.

Angrebet begyndte den 15. november som et voldsomt denial-of-service-angreb. To dage senere kom endnu et DDoS-angreb og denne gang betød angrebet, at forbindelsen til SAN’et blev lukket ned på grund af overbelastede switche.

I kølvandet på DDoS-angrebet opstod sårbarheder, som hackerne kunne udnytte til at få adgang til flere af kundernes digitale pengeskabe. Langt de fleste af de stjålne bitcoins var dog fra BIPS’ egen beholdning, lyder meldingen fra det danske firma.

Undervejs lukkede BIPS for adgangen til alle konti hos BIPS for at stoppe angrebet, som kom fra ’Rusland og omkringliggende lande’. Nu følger et stykke detektivarbejde, som ikke bliver nemmere af, at BIPS af princip ikke har oplysninger liggende om brugerne af den gratis tjeneste. Alle, der er berørt, kan derfor henvende sig og frivilligt afgive flere oplysninger, der kan bruges i en politianmeldelse.

Digital Post er inden for et år obligatorisk i kommunikationen mellem borgeren og det offentlige – ligesom det allerede er tilfældet for virksomheder. Men en kontroversiel funktion får nu flere eksperter til at stille spørgsmål ved systemets troværdighed.

Det offentlige kan nemlig ændre borgerens beskedhistorik med tilbagevirkende kraft. Det sker, hvis en myndighed skifter navn. Så ændres teksten i borgerens modtager/afsenderfelt automatisk via CVR-nummeret, så det fremstår, som om alle tidligere beskeder er sendt til og modtaget fra den nye myndighed og ikke den oprindelige myndighed.

Professor i datalogi Peter Axel Nielsen fra Aalborg Universitet ser store problemer i den funktionalitet.

»Det er en stor fejl. Man skal jo selvfølgelig kunne gå tilbage og se, hvem der er afsender og modtager på en besked. Dette her strider mod alle principper i, hvordan man gemmer historiske data og information,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.

Ifølge professoren er det et fundamentalt problem, at der kan redigeres i modtager/afsenderfeltet på en besked efter afsendelse, da det underminerer en af hovedpointerne ved digital kommunikation.

»Det betyder jo, at den information, man kan gå tilbage og slå op, ikke længere er troværdig og repræsentativ for, hvad der rent faktisk har fundet sted. Hele ideen ved digital post er jo, at man ikke skal printe ud for at dokumentere,« siger Peter Axel Nielsen, og understreger, at tillid er et vigtigt element i digital post.

»Vi skal som borgere have tillid til sådan et system, hvis det skal fungere ordentligt. Men dette her reducerer da helt klart min tillid til systemet,« siger Peter Axel Nielsen til Verison2.

Bekymringen over, at en offentlig myndighed kan ændre i en borgers beskedhistorik på Digital Post blev oprindelig rejst i rapporten ‘Digital kommunikation med den offentlige sektor’, der er skrevet af professor Kim Normann Andersen fra AAU og ph.d.- studerende Jesper Berger fra RUC. I rapporten kritiserer de to forskere på linje med Peter Axel Nielsen Digital Post for at være ubrugelig som dokumentation og krænke borgerens retssikkerhed.

For borgerens skyld

Professor Peter Axel Nielsen mener ikke, at der er tale om en tilsigtet funktion, men snarere en fejl, der bør rettes så hurtigt som muligt.

»Omkostningen er mindre, hvis man gør det, mens man laver systemet. Men alle systemer udvikler sig. Så det handler om at erkende, at dette her er en fejl, og så udvikle det videre,« siger Peter Axel Nielsen til Version2.

Hos Digitaliseringsstyrelsen forsikrer kontorchef Lone Berglykke dog, at der ikke er tale om en fejl, men om en funktion, der skal hjælpe borgeren til at navigere rundt i de mange myndigheder, der ofte skifter navn og sammenlægges. Og hun ser ingen problemer i at dokumentere, at man har skrevet til og modtaget post fra den oprindelige myndighed efter et navneskift, da medarbejderen ofte vil skrive i beskeden, hvor den kommer fra.

»Man kan se det i selve mail-teksten. De offentlige myndigheder sender meget sjældent noget ud, der ikke er behæftet med styrelsesnavn og logo,« sige Lone Berglykke til Version2.

Hun medgiver dog, at det er en manuel proces, der er op til den enkelte medarbejder, men understreger, at man altid vil kunne spore en meddelelse tilbage til den oprindelige myndigheds CVR-nummer.

»Du vil altid kunne dokumentere, at du har skrevet til den oprindelige myndighed via CVR-nummeret. Der vil stå, hvad myndigheden hedder nu, og så kan man gå ind og hente det og se, hvad myndigheden hed tidligere,« siger Lone Berglykke.

Kim Normann Andersen og Jesper Berger er dog uenige. I konklusion på deres rapport formulerer de det således:

»At borgeren ikke kan dokumentere sine meddelelser til underliggende institutioner og ikke kan være
sikker på, at oplysningerne om afsender og modtager af borgerens personlige historiske meddelelser
er statiske og forbliver uændrede, krænker borgerens retssikkerhed.«

Du kan læse hele rapporten her