Daily Archives: March 12, 2014

Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed, Rambøll, er i tæt samtale med flere mellemstore amerikanske rådgivningsvirksomheder om et opkøb. Det fortæller koncernchef Jens-Peter Saul til Børsen i forbindelse med dagens offentliggørelse af nøgletallene for sidste regnskabsår.

»Vi har netop nu samtaler med en mindre kreds af interessante rådgivervirksomheder i USA. Vi er langt videre end de indledende sonderinger. Nordamerika skal være hjørnestenen i vores satsning på de internationale markeder, fordi efterspørgslen på rådgivning inden for miljø, energi og infrastruktur vil komme til at stige stejlt i de kommende år,« fortæller Jens-Peter Saul til avisen.

Sidste år fortalte koncernøkonomidirektør Michael Rosenvold, at Rambøll havde især mellemstore rådgivningsvirksomheder i kikkerten.

»Vi vil ikke gå ind med 30 mand som rygrad i vores satsning på Nordamerika. Vi kigger på en pæn størrelse virksomhed. Det kunne godt være en med 1.000 mand,« sagde Michael Rosenvold.

Begge medlemmer af direktionen understreger dog, at opkøb skal være lønsomme, og at det er vigtigt at finde en virksomhed, der matcher Rambølls arbejdskultur.

Det har tilsyneladende vist sig svært at kombinere de to ting. For Rambøll lancerede allerede i 2008 et mål om at fordoble antal ansatte og omsætning frem mod 2013. Det erklærede den daværende topchef, Flemming Bligaard, i Børsen dengang.

Var det mål blevet opfyldt, skulle Rambøll have haft 15.000 ansatte i dag og en omsætning på 10 mia. kr.

Men Rambøll har netop rundet 10.000 ansatte, og omsætningen endte på 7,8 mia. kr. i 2013 – 200 mio. kr. mere end i 2012. Til gengæld er resultatet faldet fra 406 mio. kr. til 390 mio. kr. Ifølge en pressemeddelelse fra Rambøll skyldes det faldende resultat dog, at der var færre arbejdsdage i 2013 end 2012, og at en gammel voldgiftssag kostede Rambøll omkring 15 mio. kr. Desuden investerede virksomheden i forskellige produktivitetsforbedrende tiltag.

»Hovedparten af vores forretning er meget sund og har forbedret sin performance i 2013 på trods af svære markedsvilkår. Det er også tilfældet i vanskelige markeder som for eksempel Finland, hvor vores forretningsenhed har forbedret sit resultat på trods af de nuværende negative effekter af finanskrisen i landet,« siger Jens-Peter Saul i pressemeddelelsen.

Efter at Jens-Peter Saul overtog rorpinden fra Flemming Bligaard, har han lanceret sine egne vækstmål – nemlig at koncernens omsætning skal fordobles mellem 2012 og 2016. Det vil kræve flere opkøb – ikke bare i USA.

»Vi vil fortsætte vores søgning efter nye større opkøb, særligt inden for miljø, energi og naturressourcer med særligt fokus på Nordamerika for at sikre en bedre balance i vores ydelsesportefølje og for yderligere at øge vores fodaftryk i vores højprioritetsmarkeder.«

De gode regnskabstal fra både Rambøll og Cowi, er bevis på, at rådgiverne – også de mindre – har fået styr på forretningen efter nogle hårde år, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

»Når de to toneangivende virksomheder i branchen leverer regnskaber af den karakter er det godt nyt for hele branchen. Samtidig viser FRI’s egne målinger, og den dialog jeg har med branchens øvrige virksomheder, at det ikke blot er de største virksomheder. der har haft et godt 2013. Det kendetegner store dele af branchen, at man i 2013 er begyndt at høste gevinsterne af det skærpede drifts- og markedsfokus, som virksomhederne blev tvunget til at have, da krisen ramte i 2008,« siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver i en pressemeddelelse.

Europaparlamentet har vedtaget en opdatering af EU’s regler om beskyttelse af persondata, og en væsentlig ændring i forhold til tidligere er en kraftig skærpelse af straffene. Det skriver GigaOm.

De nye regler vil betyde, at et firma frem over kan idømmes en bødestraf på op til 750 millioner kroner eller for store selskaber op til fem procent omsætningen. Dermed kommer strafferammen op i samme størrelsesorden, som EU tidligere har uddelt bøder for monopolmisbrug til eksempelvis Microsoft og Intel.

De nye regler vil også indebære større muligheder for EU-borgere for at få adgang til deres data i et brugbart format, ligesom databehandlerne skal opfylde visse krav til åbenhed om, hvordan data bliver behandlet.

Det bliver også et krav, at ingen domstol uden for EU har myndighed til at forlange oplysninger udleveret om en EU-borger. Det kan dog give en konflikt for databehandlerne, som både skal leve op til lovkrav i for eksempel USA og EU på samme tid.

Borgerne skal også kunne bede om at få deres personlige data slettet hos en databehandler.

Reglerne vil ikke kun gælde behandling af data inden for EU’s grænser, men vil gælde databehandling af EU-borgeres data over hele verden.

Forslaget er vedtaget af Europaparlamentet, men skal efterfølgende også vedtages af EU-Kommissionen og Ministerrådet. Derefter vil medlemslandene skulle efterleve de nye regler. Den proces må ikke tage for lang tid, lyder det fra parlamentet.

»Enhver yderligere udsættelse vil være uansvarlig. Europas Borgere forventer, at vi går videre med vedtagelsen af en stærk databeskyttelsesforordning for hele EU. Hvis der er nogle medlemslande, der ikke vil levere efter to års forhandlinger, bør flertallet fortsætte uden dem,« udtaler det tyske parlamentsmedlem Jan Philipp Albrecht fra De Grønne ifølge EU-parlamentets pressetjeneste.

Den 8. april er det sidste gang, Microsoft udsender sikkerhedsopdateringer til den nu 13 år gamle styresystem Windows XP. Derefter vil Windows XP-brugere enten skulle købe sig til ekstraordinær support eller være potentielle ofre for kriminelle, der udnytter de resterende sikkerhedshuller.

Imidlertid er der ingen, der ved, hvor mange brugere der risikerer at få problemer efter den 8. april. Det skriver InfoWorld.

Det er formentligt Microsoft, som kommer tættest på, hvis selskabet er i stand til at se, hvor mange Windows XP-pc’er, der downloader den sidste runde af sikkerhedsopdateringer. Men selskabet vil ikke oplyse antallet af hverken Windows-enheder eller andre af selskabets softwareinstallationer.

Ud fra webstatistikker og samlede anslåede tal for pc-markedet vurderes antallet af Windows XP-pc’er til at være et sted mellem 300 millioner og en halv milliard pc’er. En ukendt andel af disse enheder er dog piratkopierede versioner, som Microsoft må formodes ikke at kunne overtale brugeren til at betale for en opgradering til Windows 7 eller nyere.

I Danmark er andelen af piratkopierede udgaver af Windows XP væsentligt lavere end i flere asiatiske lande, men blandt andet de danske regioner har været nødt til at købe sig til forlænget support, fordi de ikke har nået at udskifte Windows XP på sygehusene.

De globale statistikker for udbredelsen af Windows XP angiver, at styresystemet kan have en markedsandel på op mod 30 procent. Der er dog store forskelle fra land til land.

Den animerede GIF var forsvundet i næsten ti år efter 1990′ernes klassikere ‘Dancing Baby’ og ‘Under Construction’, men kom senere tilbage i form af små, stumme repeterende filmklip, der i første omgang fangede essensen af en morsom hjemmevideo og senere har udviklet sig til, at man kan se artikelkommentarer, der udelukkende består af en dialog med GIF’er.

Det har fået to studerende ved MIT til at søsætte et projekt, hvor de vil forsøge at afkode budskaberne i GIF’er, der gør det muligt at kommunikere via det særprægede visuelle medie. Det skriver Fast Company Design.

»En GIF siger måske ikke noget med ord, men alligevel ved du omgående, hvad betydningen er. Det er et utroligt vidtfavnende medie, som kan udtrykke alt fra kærestesorg til ‘det her er den bedste burrito, jeg har smagt i mit liv!’« siger ph.d.-studerende Travis Rich fra MIT til Fast Company Design.

Projektet er blevet til en webapplikation kaldet GifGif, hvor man bliver præsenteret for to animerede GIF’er og skal tage stilling til, hvilken af de to der bedst udtrykker en given følelse. For at få brugerne til at blive ved med at bidrage kan man optjene forskellige udmærkelser for sin indsats, sådan som det kendes fra spilplatforme som Xbox Live eller Steam.

For forskerne er det især interessant at se på, om der er visse følelser, der er sværere at identificere i et stumt filmklip, eller om der er kulturelle forskelle på, om man kan afkode en bestemt følelse fra en GIF.

Den 24. august 2001 fløj direktørerne fra verdens seks største pc-producenter i to helikoptere fra Microsofts hovedkvarter i Redmond i delstaten Washington med hver deres cd-rom i tasken. På cd-rommen lå den færdige udgave af Windows XP.

Den 8. april 2014 udløber supporten officielt for Windows XP, når Microsoft frigiver den sidste runde sikkerhedsopdateringer til det næsten 13 år gamle styresystem.

Hvis det ikke føles som lang tid siden, Windows XP blev frigivet, så har Version2 her samlet en stribe fakta, som kan sætte de 13 år i perspektiv.

Da Windows XP blev lanceret, vidste vi stadig ikke, om Ross og Rachel ville finde sammen i Friends. Det fik vi først svar på samme år, som Service Pack 2 til Windows XP blev frigivet.

Sad du hele natten og spillede EverQuest, som var det største MMORPG i 2001, så ville du ikke kunne holde dig vågen med cola fra en 2-liters flaske, medmindre du havde købt den i en kiosk, der parallelimporterede de store flasker. Coca-Cola i Danmark solgte 1,5 liter som den største flaske.

Din nye pc med Windows XP kunne være fra Compaq. Og det var mest sandsynligt, at den var en desktop-model. Selvom det næsten er 10 år siden, salget af bærbare pc’er overhalede salget af desktop-modeller, så var desktoppen stadig dominerende i Windows XP’s første leveår.

Britney Spears var popprinsessen, som endnu ikke havde kysset med Madonna eller haft sit sammenbrud, da Windows XP kom på gaden. Til den danske lanceringsfest havde Microsoft hyret pigebandet EyeQ fra TV 2′s Popstars.

Hvis du så video på internettet på din Windows XP-maskine, så havde du sikkert installeret RealPlayer. YouTube kom først til, da Microsoft var godt og grundigt forsinket med Windows Vista. Blu-ray var i øvrigt stadig kun en prototype.

Købte du din nye Windows XP i butikkerne i Tyskland, Frankrig eller Italien, så kunne du stadig betale i d-mark, franc og lire. Men den første film i Ringenes Herre-trilogien havde endnu ikke fået premiere, så du ville ikke have hvisket ‘my preeeecious’, da du fik fingre i æsken.

Antallet af danske Oscar-vindere er blevet mere end fordoblet i Windows XP’s levetid. Sidste gang, Danmark var vært for det internationale melodi grandprix, var i øvrigt samme år, som Windows XP så dagens lys.

Povl Nyrup var statsminister, da Windows XP udkom, og du så ham tabe til Anders Fogh Rasmussen på dit billedrørs-tv, hvis du da ikke havde investeret i plasma.

I 2001 var den gennemsnitlige koncentration af CO2 i atmosfæren 371 parts-per-million. I 2013 var den steget til 395 parts-per-million. Til sammenligning er antallet af Star Wars-film i perioden vokset fra fire til seks.

2001 var også året, hvor den første iPod kom på markedet. Men du kunne ikke købe et musiknummer fra iTunes Store, som endnu ikke eksisterede. Napster var netop blevet lukket ned, da Windows XP kom på gaden, men i stedet kunne musikpirater dele løs via Kazaa, som blev skabt af blandt andre danske Janus Friis, som senere var med til at udvikle Skype, der nu ejes af Microsoft.

Microsoft ejer nu også Nokia, som i 2001 solgte cirka 140 millioner mobiltelefoner på verdensplan, og rigtig mange af de Nokia-mobiler, danskerne købte, var Nokia 3310. I 2001 kunne man også købe mobiltelefoner fra Ericsson og Siemens på det danske marked.

I Danmark har vi ikke blot fået tre udgaver af Forbrydelsen i Windows XP’s levetid. Vi har også set Digital Signatur dukke op og blive afløst af NemID, og vi får hvert år Skats servere til at blive overbelastede, når vi skal se vores årsopgørelse på nettet. Det kunne du ikke, da Windows XP udkom.

Friendster og Myspace opstod, toppede og sygnede hen efter Windows XP’s lancering. Mark Zuckerberg gik stadig i gymnasiet, og McDonald’s havde ingen salater på menukortet. Der var heller ingen, der vidste, hvem Paris Hilton var.

Der gik næsten fem år fra lanceringen af Windows XP, til du første gang kunne læse en artikel på Version2.dk.

I dag kan du oplade en Nokia, Samsung, LG, Huawei, ZTE eller en næsten vilkårlig anden smartphone med den samme oplader uden at spekulere over, om stikket passer i telefonen. Bortset fra Apples iPhone. Men det skal være slut nu ifølge EU, skriver DR.

EU indgik i 2009 en aftale med ni mobilproducenter, heriblandt Apple, om, at branchen skulle finde en fælles standard for mobilopladerstik. Tanken var, at mængden af elektronikskrot kunne reduceres, hvis forbrugerne ikke var tvunget til at købe en ny oplader, hver gang de købte en ny telefon.

I praksis leveres alle smartphones dog fortsat med deres egen oplader, men for de fleste producenter kan opladeren til én model også bruges til konkurrentens.

De fleste producenter har valgt MicroUSB, bortset fra Apple, som benytter sit eget Lightning-stik. Det betyder, at man skal benytte en adapter, hvis man vil bruge en Samsung-oplader til en iPhone eller omvendt.

Det skyldes et smuthul i EU-aftalen, og det vil EU-politikerne nu lukke.

»Først prøvede vi frivillighedens vej, og det gik ikke, og så måtte vi bruge lovgivning,« siger EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne til DR.

Beslutningen om, at hvert enkelt amt i tidernes morgen skulle have sin egen elektroniske patientjournal – som ikke kommunikerede med andre amters systemer – har fået mange tæv igennem årene.

Konsekvensen har i årtier været, at en læge ikke kunne se, hvad hospitaler i andre dele af landet havde noteret i deres patientjournaler, hvilket kunne være kritisk, hvis en borger blev akut syg uden for sin hjemstavn.

Men nu er der håb: Fire ud af landets fem regioner har nu koblet deres egne patientjournaler til den fælles, nationale Sundhedsjournal, som hver nat bliver opdateret med data fra hele landet. Det fortalte organisationen Regionernes Sundheds-it, RSI, på et pressemøde på Hvidovre Hospital tirsdag.

»Den gamle diskussion om EPJ må være død nu. Nu har vi et nationalt EPJ gennem Sundhedsjournalen,« sagde Jens Andersen, direktør for RSI.

Dog mangler Region Midtjylland stadig at blive helt klar – det sker ’i løbet af foråret’, mens Region Hovedstaden nu som den næstsidste region officielt lancerer Sundhedsjournal på alle regionens hospitaler.

Læger er smugstartet

Faktisk har der i hovedstaden været adgang til den nationale journal i et par måneder allerede, hvis man ønskede det, og det havde afdelingslæge Karsten Kindberg allerede udnyttet. Hans afdeling, Intensiv Terapi, tager imod de patienter, som skal have akut hjælp, for eksempel efter en trafikulykke.

»Før kunne jeg ikke se noget på patienten uden for regionsgrænsen. Nu kan jeg se hvad alle andre læger har skrevet om patienten, og jeg kan se blodprøver og laboratoriesvar. Hvis jeg for eksempel kan se, at patienten også for to år siden havde dårlig nyrefunktion, så er det nok ikke grunden til, at patienten er bevidstløs nu,« forklarede han.

Et opslag i en bevidstløs patients journal kan også for eksempel vise, at lungefunktionen generelt er svag, så lægerne kan tage højde for det i behandlingen. I nogle tilfælde kan sådanne oplysninger være forskellen på liv og død.

Sundhedsjournalen, som borgerne også selv har adgang til på Sundhed.dk, er i version 1.0, mens næste version forventes klar i løbet af 2016. Her er planen også at have billedmateriale indbygget, typisk røntgenbilleder. Får man en nem måde at tilknytte billeder til en patients journal, er der også mange andre muligheder, lød det fra afdelingslægen.

»Jeg kører også som akutlæge, og det kan også være en fordel at kunne sende billeder af det trafikuheld, en patient har været udsat for, til hospitalet. Det er en hjælp, når man skal vide, hvor alvorligt de er kommet til skade,« sagde Karsten Kindberg.

Mangler kommunerne

EPJ-systemet, han slog op i, får ikke automatisk lagt alle oplysninger fra andre regioner ind, men kræver et opslag i den nationale Sundhedsjournal. Omvendt bliver alle data, som bliver tastet ind på Hvidovre Hospital, i løbet af natten flettet ind i den nationale journal.

Gennem det Fælles Medicinkort, som alle regioner nu bruger, er der også medicinoplysninger på alle patienter, og udover hospitaler kommer de praktiserende læger også med på Sundhedsjournalen. De bruger dog flere forskellige it-systemer, så det er lige nu kun en del af dem, der er koblet på, mens resten er på vej. Den sidste del af sundhedssektoren, kommunernes pleje, er ikke integreret med Sundhedsjournalen, men det er en del af planen for næste version.

Udover at alle borgere kan tjekke deres egne oplysninger på Sundhed.dk, kan de også altid se, hvem der ellers har haft adgang til oplysningerne, som en forsikring mod misbrug.

162.000 forskellige websites, der bruger det populære cms-system WordPress, har været brugt til at oversvømme et enkelt website med trafik i et såkaldt Distributed Denial of Service (DDoS)-angreb. Det skriver Ars Technica.

Teknikken er set brugt flere gange, hvoraf en enkelt er blevet dokumenteret af sikkerhedsvirksomheden Sucuri. Virksomheden beskriver i et blogindlæg, hvordan en angriber ved hjælp af denne teknik kan forblive skjult for ofret ved at sende anmodninger til tusindvis af WordPress-sites med ofrets ip-adresse som afsender.

Anmodningerne bliver sendt til WordPress-systemets XML-RPC-protokol, der blandt andet bruges til pingbacks og trackbacks imellem WordPress-sider. Dermed vil offer-sitet modtage tusindvis af svar fra WordPress-siderne.

Netop XML-RPC-protokollen rammer offer-sitet særligt hårdt, da trafikken er målrettet sitets såkaldte application layer (lag 7), som oftest har en lavere tærskel for hvor meget trafik, der kan være nok til at lægge en side ned. Derfor kan de hundredevis af anmodninger pr. sekund, som blev sendt i dette tilfælde være ganske meget selvom andre DDoS-angreb har nået næsten 400 gigabit pr. sekund.

Er du administrator af en WordPress-side, har Sucuri lavet dette værktøj til at se om dit site var en del af det omtalte angreb.

En faglig konflikt i finanssektoren kan resultere i, at det fra 1. april ikke er muligt at gennemføre elektroniske betalinger gennem de kanaler, der håndteres af Nets og de danske banker. Alle betalingskort vil blive sat ud af spillet, betalingsservice lukker ned, og det vil være umuligt for danske og udenlandske selskaber at få betaling fra danske konti.

Husleje, telefonregning, iTunes-konto og Netflix-abonnement bliver altså ikke betalt.

Når det beskrevne scenarie snart kan blive til virkelighed, skyldes det, at Finansforbundet, der er fagforening for de ansatte i finanssektoren, har givet 2. konfliktvarsel grundet stagnerede lønforhandlinger med modparten hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Parterne kan ikke blive enige om, hvor meget de bank- og finansansatte skal stige i løn, og fejlslagne forhandlinger kan resultere i en strejke. I fredags kunne man læse i en pressemeddelelse, at en strejke blandt medlemmerne vil betyde, at hele det finansielle Danmark i praksis lukker ned.

Anette Falberg er administrerende direktør i FDIH, der er interesseorganisation for den danske e-handel. Og hun er stærkt bekymret ved udsigten til en konflikt.

»Det er noget, der kommer til at gå meget hårdt ud over nethandelen, for der er jo ikke nogen alternativer til elektronisk betalingsformidling. Så det er et hårdt slag for os, hvis det kommer til konflikt«, siger Anette Falberg til Version2, og tilføjer at man som organisation står magtesløs tilbage, hvis det kommer til en strejkesituation.

»Der er ikke så meget, vi kan gøre. Medmindre man kan få indført gammeldags fakturabetaling meget hurtigt, så er der jo ikke noget alternativ.«

Nets skal slukke for det hele

Nets driver en række af de vigtigste kernefunktioner for de danske banker, og her bekræfter pressechef Søren Winge, at alle elektroniske aspekter af danskernes daglige økonomi vil stoppe, hvis Finansforbundets medlemmer strejker.

»Alle danskudstedte betalingskort vil holde op med at virke under en konflikt. Det vil sige, at hverken dankort eller danskudstedte internationale kort som Mastercard vil kunne bruges. Det samme vil gøre sig gældende for danskudstedte kort i udlandet. Alt, der er udstedt af en dansk bank, vil være berørt,« siger Søren Winge til Version2, der tilføjer, at Nets i tilfælde af en strejke hos Finansforbundets medlemmer er overenskomstmæssigt forpligtet til at lukke alle de tjenester ned, som virksomheden leverer til de danske banker.

Også selvom det ikke er alle de ansatte hos Nets, der er organiseret hos Finansforbundet.

Og det er ikke bare betalingskort, der vil holde op med at fungere. Også bankfilialerne vil lukke ned, og hæveautomaterne vil blive sat ud af drift. Og det vil være praktisk umuligt for folk at betale deres regninger, da Betalingsservice, der også er drevet af Nets, vil stoppe, så snart en strejke bryder ud.

»Vores payment-produkter, det vil sige Betalingsservice og Overførselsservice, vil heller ikke blive afviklet under en konflikt. Det vil sige, at hvis du har betalinger meldt til din Betalingsservice, så vil de ikke blive eksekveret, ligesom man selvfølgelig heller ikke vil kunne melde nye betalinger til,« lyder det fra Søren Winge.

Man skal dog ikke være nervøs for NemID. Nets oplyser, at den del af signaturløsningen, der er baseret på OCES-standarden, stadigvæk vil fungere – man vil altså stadigvæk kunne logge på hos det offentlige. Men den del, der bruges til Netbank, vil det ikke være muligt at tilgå.

Internethandlene: Politikerne skal handle hurtigt

Hos FDIH håber Anette Falberg, at politikerne vil gribe ind meget hurtigt, da branchen ikke vil kunne klare en langvarig konflikt.

»Det kan vi holde til i meget kort tid, skal vi ikke bare sige det sådan? Der skal komme et meget hurtigt lovindgreb fra politikerne, hvis det kommer til en konflikt«, siger Anette Falberg til Version2.

Alle større danske banker har nægtet at udtale sig af hensyn til forhandlingerne – det samme gør sig gældende for Finansrådet.

En strejke vil tidligst kunne træde i kraft fra 1. april.