Daily Archives: March 12, 2014

Anmeldelse: Yale Doorman og Verisure SmartLock er et bud på fremtidens låsesystem til hoveddøren, hvor mobilen bruges til at låse og åbne.

De seneste 14 dage har makkerparret været flyttet ind på hjemmeadressen og er hurtigt blevet en del af min og familiens hverdag.

Yale Doorman er en elektronisk lås, der indeholder låsekasse, håndtag, vrider og et fysisk display med tal.

Verisure SmartLock består til gengæld af to dele: En boks ved navn VBox Mini, der kobles til husets router via kabel, og et lille modul som indsættes i Yale Doorman.

Når modulet er sat ind i låsen, fanger den trådløst signalet fra boksen, og det er derfor muligt at kontrollere låsen via en Verisure-app på mobilen.

Verisure SmartLock går i øvrigt også under navnet Yale Doorman Lock module + VBox.

Låsesmed eller gør-det-selv?
Det er muligt at købe både Yale Doorman (skal være version 2) og Verisure SmartLock i løssalg og selv sætte det op. Det kræver dog, at du har tommelfingrene rigtigt skruet på.

Jo ældre en lås, som du skal skifte til en digital version, desto større risiko er der for, at du skal bruge kræfter på at få løsningen korrekt monteret.

“Overordnet set er jeg positivt overrasket over, hvor brugervenligt låsen fungerer”

I instruktionsvideoen til Yale Doorman ser man blandt andet en kvinde bevæbnet med en hammer og et mejsel i fuld gang med at hakke et større hul i døren til låsekassen.

Jeg fik en låsesmed til at sætte det op, da jeg netop har en ældre dør og lås, som skulle en tur på operationsbordet.

Det tog cirka en time med montering og efterfølgende test. Hvis jeg selv skulle have sat det op, ville det nok have været et dagsprojekt, og det ville måske ikke have endt med at se helt autoriseret ud.

I øjeblikket koster Yale Doorman cirka 2.200 kroner online og Verisure SmartLock omkring 1.000 kroner. Dertil skal lægges en eventuel udgift til en låsesmed, som kan løbe op i et par tusinde kroner.  

Der er ingen abonnementsforpligtelse hos Verisure, og derfor er det en engangsbetaling.

Det er dog muligt at koble låsen til et regulært alarmsystem i hjemmet og betale løbende for professionel overvågning og eventuel udrykning med en vagt.

Grønt lys fra forsikringsselskabet
Inden den digitale lås blev sat op, kontaktede jeg mit forsikringsselskab for at finde ud af, om det kunne få nogen betydning for min nuværende indboforsikring.

Men svaret var, at det ikke var noget problem.

Faktisk så forsikringsselskabet positivt på den digitale lås. Det skyldes, at den skaber en log over, hvem der har åbnet døren, og derfor kan man se, hvem der har været inde og hvornår. Hvis der er tegn på regulært indbrud, dækker forsikringen som normalt.

Tidligere har Computerworld.dk også forhørt sig hos TopDanmark om problemstillingen, og forsikringsselskabet mener også, at man trygt kan installere en digital lås.

Man skal dog være opmærksom på, at det stadig er ens ansvar, at døren er forsvarligt lukket.

Så hvis man glemmer at låse, eller der er fejl i systemet, og tyveknægte kommer forbi med en stor, sort sæk, vil forsikringen ikke betegne det som indbrud, men som ‘simpelt tyveri’.

Det betyder, at man ikke kan forvente at få dækket alle stjålne genstande. Det er ikke anderledes, end hvis man i dag har glemt at låse med en fysisk nøgle.

Fortsættes …

Ovenstående skærmdump er et eksempel på, hvordan borgerne ser deres Sundhedsjournal på Sundhed.dk med NemID (klik for større billede).

Nedenstående er et eksempel på, hvordan lægen ser Sundhedsjournalen.

Bemærk venligst, at CPR-numre og andre personhenførbare oplysninger er fjernet på skærmbillederne.

Historien om elektroniske patientjournaler (EPJ) på danske hospitaler er historien om de mange journal-systemer, der ikke har kunnet kommunikere og udveksle data med hinanden i flere år.

Men det gør regionerne, der er ansvarlig for hospitalsdriften i Danmark, nu op med, når it-programmet Sundhedsjournalen officielt åbner onsdag, så læger og sygeplejersker kan hente patientdata fra samtlige regioner.

“Sundhedsjournalen er svaret på det fælles EPJ,” forklarer formanden for Regionernes Sundheds-IT (RSI), Jens Andersen, til Computerworld.

Tidligere har den manglende mulighed for dataudveksling skabt groteske situationer, hvor patienters journaler er blevet kørt rundt i taxa fra det ene sted til det andet.

20 års kamp er slut
Med indførelsen af Sundhedsjournalen vil det så sige, at 20 års kamp for at kunne udveksle sundhedsdata på tværs af amter og regioner er slut nu?

“Ja, det mener jeg, for læger og sygeplejersker får adgang til alle patienters data fra hele landet,” svarer Jens Andersen.

Udrulningen af Sundhedsjournalen betyder med andre ord, at når en patient fra eksempelvis Nordjylland bliver indlagt på et københavnsk hospital, kan de københavnske læger blandt andet hente medicinhistorik, tidligere laboratoriesvar og anden vigtig information, som patienten muligvis ikke selv kan oplyse om.

Det medfører, at lægerne på et hospital hurtigere kan danne sig et overblik over en patients sygdomsforløb og dermed hurtigere kan stille den rigtige diagnose.

Undervejs på den rejse har det været nødvendigt at droppe flere lokale EPJ-systemer, som du kan læse mere om her. 

Midtjyderne må vente
Jens Andersen fortæller, at selv om 12. marts altså er sat som den officielle åbningsdato for Sundhedsjournalen, har den allerede har været i praktisk brug i flere regioner i nogle måneder.

Han forklarer også, at Region Midtjylland som den sidste region først kommer på i løbet af foråret, og at de praktiserende læger kommer på ‘i løbet af 2014′, men at borgere via NemID-login på Sundhed.dk også kan få adgang til uddrag af sundhedsjournalerne.

Fortsættes …

Når ålen skal formere sig, svømmer den mange tusinde kilometer for at lægge sine æg i Sargassohavet ud for den amerikanske østkyst, der har en nærmest magisk tiltrækningskraft på dyret.

På samme måde drages startup-virksomheder i dag mod Silicon Valley i Californien på den amerikanske vestkyst.

Små virksomheder med store vækstambitioner fra hele verden flokkes til den sagnomspundne dal, hvor nogle af verdens mest legendariske it-virksomheder er blevet født.

Men det er langt fra sikkert, at det er i Silicon Valley, at din virksomhed har de bedste vækstbetingelser. Det har Mette Lykke, der er medstifter af den danske løbe-app Endomondo, erfaret.

For lidt mere end to år siden slog Endomondo dørene op til sit nye kontor i San Francisco. Men i november 2013 fraflyttede Endomondo lokalerne og samlede i stedet alle virksomhedens 26 medarbejdere i ét kontor på Holmen i København.

Begrundelsen var, at et kontor i San Francisco var for dyrt i forhold til den værdi, som Endomondo fik ud af det. 

“USA er jo typisk det land, hvor man gerne vil have succes, når man er i vores branche. Men du er også oppe mod alle de største virksomheder i verden, og her er det bare svært at skille sig ud fra mængden. Specielt hvis du ikke er lønførende,” siger Mette Lykke.

Flyttede tæt på samarbejdspartnere 
Mette Lykke fortæller, at hun havde en forventning om, at et kontor i San Francisco vil give virksomheden lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft, kapital og ikke mindst potentielle strategiske partnere.

“Vi tror på, at partnerskaber med andre tech-virksomheder er en vigtig kilde til vækst, og dem vill vi gerne tættere på. Vi forestiller os eksempelvis, at det ville være en fordel, hvis vi havde udviklere til at sidde så tæt på vores partnere, at de hurtigt kunne hoppe ind i en bil og mødes til en workshop,” siger Mette Lykke.

Hun nævner Google og ikke mindst Facebook som eksempler på virksomheder, som Endomondo har væsentlige partnerskaber med.

Uvist udbytte
I dag har Endomondo fortsat værdifulde partnerskaber med virksomhederne, men hun er dog alligevel i tvivl om, hvor meget afkast de to år i San Francisco har givet.

“Det er altid svært at måle den slags, fordi vi ikke, hvad der var sket, hvis vi ikke var taget derover. Men jeg vil sige, at vi i dag føler, at vi sagtens kan drive relationerne videre fra København og så nøjes med at rejse derover, når det er nødvendigt,” siger Mette Lykke.

Fortsættes …

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har diskret lukket ned for udbuddet af en ny forpligtende rammeaftale for indkøb af servere til kommuner og regioner.

Men juristerne og konsulenterne i SKI har alligevel fundet en vej til at få en ny rammeaftale op at stå. Aftalen er nemlig vigtig for SKI, da hele 68 kommuner allerede har forpligtet sig til at købe servere på aftalen de næste tre år.

De kommuner sidder altså lige nu og venter på den nye aftale, som skal træde i kraft i slutningen af maj i år.

Ifølge udbudsmaterialet ventes aftalen at generere et salg på 82 millioner kroner. Og den leverandør, der vinder udbuddet, får samtidig eneret på at levere via rammeaftalen.

Historien starter tilbage i november i fjor, da en stribe it-forhandlere som eksempelvis Atea, Comm2ig, Dustin og Datacon afleverer deres tilbud på den nye serveraftale, som i SKI-jargonen går under navnet 50.45.

“Som følge heraf er SKI nødsaget til at aflyse det igangværende udbud.”

Men da SKI i januar gennemgik de indkomne tilbud, viste det sig, at ingen af tilbuddene var konditionsmæssige – dvs. at de ikke levede op til kravene i udbudsmaterialet.

En væsentlig grund til, at it-forhandlernes tilbud ikke lever op til udbudskravene, er ifølge flere kilder i branchen, at det meget komplekse udbudsmateriale stiller krav om hele syv forskellige konfigurationer af servere fra fire forskellige producenter – altså i alt 28 varianter.

Aflysning
SKI valgte derfor at aflyse udbuddet. Det fremgår af en meddelelse fra SKI, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

“Resultat af gennemgangen viser, at ingen af de indkomne tilbud overholder kravene i udbudsmaterialet på alle punkter. SKI har derfor ikke mulighed for at antage nogen af de indkomne tilbud. Som følge heraf er SKI nødsaget til at aflyse det igangværende udbud og overgår til udbud med forhandling,” hedder det i meddelelsen fra SKI, som er dateret 31. januar i år.

SKI lagde desuden en tilsvarende meddelelse ud på EU’s udbudsportal TED i begyndelsen af februar.

Fortsættes …