Daily Archives: April 4, 2014

Jo jo da, FiFo virker stadig ikke, og kunderne er stadig meget kede af, at det ikke fungerer. I mit sidste blogindlæg havde jeg remset alle alternativer til FiFo op, så nu er spørgsmålet – hvilket af disse alternativer vil kunne opfylde vores behov?

Ingen…. så min løsning er: lav et nyt GUI selv, jeg mener, hvor svært kan det være? Mit argument er, at siden vi kun har brug for basis funktionalitet, så er det eneste vi skal lave, en slags webificeret wrapper til imgadm og vmadm, og det ser jo pærenemt ud!

Lige så snart som jeg havde færdiggjort min tanke, så begyndte den unge vellugtende og fremadstormende konsulent med rundsave på albuerne at argumentere for, at det var da komplet spild af tid. Det var da meget bedre at bidrage til det eksisterende projekt FiFo sammen med alle de andre bidragsydere og høste alle medfølgende fordele ved et rigtigt open source projekt. Men jeg var ikke helt overbevist; jeg syntes, at FiFo projektet allerede var blevet for stort, og alt for mange ting var blevet efterladt i ustabil stand, mens man stormede frem for at tilføre ny funktionalitet. Og så var jeg sikker på, at ingen andre ville kunne tilslutte sig min minimalistiske tilgang til tingene.

På billedet ovenfor kan man se, hvordan den residerende bølle-konsulent er i gang med at overbevise mig (det er mig, der ligger forsvarsløs på gulvet) om alle de lykkelige fordele og glæder, der er ved Open Source, ligesom han fremfører, at sharing is caring. Efter at være overvældet af slående og kærlige argumenter, så indvilligede jeg i at udgive kildekoden på Github, hvis det nogensinde lykkedes at lave den fordømte tingest.

I et forsøg på at holde tingene simple og ikke falde i de samme faldgruber som FiFo, så er det nødvendigt at holde ambitionerne til et absolut minimum, eller endnu bedre, slet ikke have nogen ambitioner overhovedet. I hvert fald, så kan ambitionerne, eller mangel på samme opsummeres til:

Generel funtionalitet

Et simpelt grafisk bruger-interface skrevet i node.js, der kører i en enkelt SmartOS Zone. Administration foregår via SSH ind i Global Zone. Alt virtuel maskine og brugerinformation lagres i JSON filer. User session tracking klares med en enkelt cookie.

User Access Control

• Logon

• Logoff

Virtual Machine administration

• List

• Create

• Delete

• Start/Stop/Reboot

• Update

• Snapshot create delete rollback

• Get VNC info

• Automatic IP delegation

Som det nok kan ses af ovenstående, så er det meget letvægts, og det skal bruges i skyen; derfor blev projektet LightlyCloudy…. Der er kun en ekstern afhængighed, og det er SSH2, som bliver brugt til at SSH’e ind i Global Zone for at eksekvere imgadm og vmadm commandoerne. Man vil sikkert lægge mærke til det komplette fravær af en backend database, der er simpelthen ikke nogen grund til at bruge en database og tilføre unødig kompleksitet med det lille antal brugere, vi har tænkt os at understøtte på nuværende tidspunkt.

Siden vi ikke har nogle umiddelbare planer om at frelse verden indenfor de næste par uger, så er der funktionalitet, som bliver nødt til at vente til en version 2.0 af LightlyCloudy. Den udvidede funktionalitet er, bare for at nævene et par eksempler, understøttelse af flere hypervisors, virtual network administration, prerequisite checks for ressourcer og performance.

Med en klar plan i hovedet, er jeg startet på at kode det hele selv, jeg leder stadig efter frivillige kode bidragsydere, men har ikke fundet nogen endnu; jeg overvejer kraftigt at bruge nogle af de effektive overtalelsemetoder, jeg har lært tidligere.

Anyway, stay tuned for næste episode, hvor jeg vil dele ud af koden og de opnåede erfaringer.

Hvis en mobiltelefon med en såkaldt NFC-chip kunne fungere som rejsekort, ville det være muligt at checke ind og ud med telefonen og se sin rejsekortsaldo og -status direkte på telefonen. Det ville Rejsekort A/S gerne kunne tilbyde, og for et år siden fremgik det af et notat fra virksomheden, at det var teknisk muligt.

I dag viser det sig imidlertid at være vanskeligere, end Rejsekort A/S troede, at få rejsekortet til at spille sammen med alle NFC-telefoner. Derfor er kortet rykket ‘længere væk’ fra at blive integreret på mobiltelefoner i fremtiden, erkender chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen i dag.

Oven i købet har han svært ved at se alternativer til den specifikke variant af NFC-teknologien, som fungerer med det nuværende rejsekort-system, kaldet MiFare.

Han peger på, at mulige løsninger uden om det MiFare-baserede system dels er tidskrævende, dels kan være usikre.

‘Tidskrævende’ vil her sige, at transaktionstiden overstiger de 300 millisekunder, som Rejsekort A/S har sat som acceptable.

I Tyskland anvendes en såkaldt Touch & Travel-løsning visse steder, hvor en passiv, ikke-MiFare-baseret NFC-chip eller en stregkode (QR-kode) scannes med en mobiltelefon på en togstation, hvorefter rejsen kan begynde.

Altså lidt som rejsekort-systemet herhjemme, dog hvor backend-kommunikationen foregår via mobiltelefonen og en særlig app.

Men Gregers Mogensen fortæller, at kommunikationen via mobiltelefonens app er for langsom til danske forhold, hvor mange mennesker – eksempelvis på Københavns Hovedbanegård – skal forholdsvis hurtigt ind og ud af et S-tog:

»Deutsche Bahn kører langdistancetog, og der gør 100 millisekunder fra eller til ikke den store forskel.«

Et sikkerhedsspørgsmål

Derudover er der sikkerhedsspørgsmålet. For i princippet kunne en stregkode eller lignende kopieres og scannes på et vilkårligt tidspunkt under en rejse. For at komme det problem til livs følger Deutsche Bahn ifølge Gregers Mogensen passagerernes mobiltelefon via blandt andet triangulering fra mobilmaster under rejsen.

»Dels er det ikke teknisk muligt at købe en trianguleringstjeneste i Danmark, og dels gætter jeg på, vi ville få blandt andre Forbrugerrådet på nakken, hvis vi begyndte at spore vores kunders mobiltelefoner på den måde,« siger han.

En anden løsning kunne være at sætte et trådløst signal op på en togstation med eksempelvis Bluetooth eller wifi, som kunne udsende et unikt nummer, så mobiltelefonen kunne registrere, hvor den – og dermed passageren – befinder sig inden rejsens begyndelse.

Men heller ikke sådan en løsning, giver Gregers Mogensen meget for. Han fortæller, at Rejsekort A/S er blevet kontaktet af en virksomhed med et lignende produkt, men igen gik der for lang tid med at registrere check-in. Og igen var der spørgsmålet om sikkerhed, hvor det unikke nummer, som det trådløse signal udsender, i princippet kunne kopieres og misbruges på samme måde som stregkoden ved Deut­sche Bahn.

Hvad med GPS?

GPS kunne være en tredje mulighed, der ville udnytte en teknologi, der allerede befinder sig i mange mobiltelefoner. Så kunne brugerne trykke på check-in i en app på telefonen, når de var ved stationen, i stedet for at gå hen til en stander og gøre det.

Men heller ikke den løsning mener Gregers Mogensen ville være et realistisk alternativ til det nuværende standerbaserede system med et fysisk kort.

»Jeg føler mig ikke overbevist om, at der ikke kan snydes med GPS-signalet, så det ser ud, som om man er et andet sted, end man er,« siger han.

Én rejse-app bruger dog allerede GPS-signalet, nemlig Mobilbilletter Hovedstaden, som de to store rejsekort-aktionærer Movia og DSB står bag. Men Gregers Mogensen peger på, at GPS-signalet her bruges til at købe den rigtige billet i forhold til den zone, kunden befinder sig.

»Når man stiger på, kan kontrolløren jo se på telefonens skærm, om det er den rigtige zone, der står i displayet,« siger han og tilføjer, at hvis kunden har købt en 2-zoners billet med et bevidst forkert startpunkt, så kan der højst snydes for 2 zoner, da man skal være inden for billettens gyldighedsområde, når man bliver kontrolleret.

Organisationen Greenpeace har netop offentliggjort en rapport, hvor de forsøger at give indblik i, hvor stort et hensyn verdens store techvirksomheder tager til miljøet og naturen. Det skriver BBC.

I en netop offentliggjort rapport får både Apple, Facebook og Google ros for at have forbedret gennemsigtigheden i, hvorfra de får deres energi, og deres stræben efter at køre deres skyer på 100 procent vedvarende energi.

Amazon derimod, får dog ingen ros med på vejen.

Ifølge Greenpeace-rapporten kommer kun 15 procent af energien til Amazons sky, Amazon Web Services (AWS), der driver flere forskellige internetfirmaer, fra vedvarende energikilder.

»Ved at fortsætte med at købe beskidt energi, kan Amazon Web Services ikke bare følge med Apple, men er samtidig med til at trække store dele af internettet med sig ned,« siger Gary Cook, Greenpeaces senior IT-analytiker til BBC.

Amazon har skudt tilbage på Greenpeace og kaldt rapporten for upræcis.

Analytikeren er til gengæld rosende over for de tre andre store virksomheder.

»Apple, Facebook og Google forsyner vores online liv med ren energi og er med til at bygge en grønnere offline verden for alle, der er med i den proces,« siger Gary Cook.

Aktivistgruppens fokus på techvirksomheder tager til, eftersom internettet stadig er i stor vækst, og efterspørgslen på cloudtjenester vokser. Særligt i et land som Kina vokser nettet betydeligt, og rundt omkring i verden bliver afhængigheden af nettet stadig større. I 2020 forventes det, at internettet er vokset med 60 procent.

Væksten kræver mere energi og strøm, og derfor har de store IT- og techvirksomheder et ansvar for at bidrage til at gøre nettet mere bæredygtigt, lyder argumentet.

En virksomhed som Apple har været lydhøre over for den holdning, og fra også at blive kritiseret af Greenpeace førhen har Apple arbejdet målrettet med at gøre deres sky mere grøn.

I 2010 kom kun 35 procent af energien fra vedvarende energikilder, mens den sats blev forøget væsentligt årene frem. Ved udgangen af 2012 var det tal steget til 75 procent, mens Apples cloud i dag drives fuldstændig på vedvarende energikilder. Primært fra solenergi.

På sortlisten forbliver Amazon dog.

Ifølge Greenpeaces opgørelse kommer 28 procent af energien fra kul, 27 procent fra atomkraft og 25 procent fra gas.

Alle de lækkede dokumenter, som har givet indblik i National Security Agency’s (NSA) sofistikerede overvågningsprogrammer, er nu blevet gjort tilgængelige i en database, som er blevet lanceret af organisationen American Civil Liberties Union (ACLA).

»Faktum er, at de fleste af disse dokumenter i denne database aldrig skulle have været hemmeligholdte i første omgang,« lyder det i en udtalelse fra ACLA ifølge sitet theverge.com.

»Med nyfunden adgang til disse filer, kan vi nu uddanne os selv i den sande natur og spændvidde for regeringens mange former for overvågning. Denne database vil fungere som et afgørende værktøj, med hvilket vi vil holde vores regering ansvarlig,« lyder det endvidere.

Ifølge theverge.com omfatter databasen lige nu mere end 200 dokumenter, nogle af dem dateret tilbage til 1986, og omfatter alt fra de berømte power point slides, der redegjorde for det kontroversielle PRISM-overvågningprogram til memoer fra den tidligere justitsminister John Ashcroft.

Ifølge ACLU vil de fortsætte med at opdatere databasen.

Mens betalingskort generelt bevæger sig i retning af at kunne ligge digitalt på en mobiltelefon, så kommer du fremover fortsat til at gå rundt med dit fysiske rejsekort i lommen – med den konsekvens, at du eksempelvis ikke kan tjekke saldoen på telefondisplayet.

»Udsigten til, at rejsekortet, om jeg så må sige, bliver lagt ind i mobiltelefonen, er svindende. Det ser dårligere ud nu, end det gjorde for et år eller to siden,« siger chefkonsulent i Rejsekort A/S Gregers Mogensen.

Årsagen er, at den trådløse NFC-­teknologi (Near Field Communication), som Rejsekort A/S tidligere har lagt op til kunne anvendes til at checke ind og ud med en mobiltelefon ved rejsekort-standeren, alligevel ikke uden videre fungerer med rejsekort-systemet.

Ekspert inden for kort-teknologier Henning N. Jensen, seniorpartner i PlusCon, kalder det et betydeligt strategisk distributionsproblem, at rejsekortet og mobiltelefonen har bevæget sig længere fra hinanden.

»Det vil befolkningen ikke kunne forstå. Det giver ikke logisk mening, sådan som teknologierne udvikler sig. Andre kort er jo netop på vej til mobile NFC-løsninger i henhold til de standarder, der har eksisteret i flere år,« siger han.

I april 2013 skrev Gregers Mogensen i et notat, at rejsekortet var teknisk klar til NFC-mobiltelefoner.

Men det holder i udgangspunktet kun, hvis NFC-chippen i telefonen kommer fra en bestemt producent, nemlig NXP, og Gregers Mogensen vurderer selv, at kun omkring 25 procent af telefonerne på markedet opfylder det krav.

En anden chipproducent, Broad­com, der nu leverer NFC-chips til flere af Googles populære Nexus-enheder, fungerer altså ikke med rejsekortsystemet. Den første Nexus 7-tablet (2012) havde således en chip fra NXP, mens den seneste fra 2013 har en chip fra Broadcom.

Desuden fremgik det af notatet, at NFC-teknologi mangler i de populære iPhones, som har en stor markedsandel i Danmark. Uanset hvad Apple gør, ændrer det dog ikke på, at der kommer stadig flere NFC-telefoner fra andre producenter.

»Notatet er skrevet i forventning om, at vi ikke ville få et problem i forhold til Broadcom-chips. Det er skrevet, før det problem dukkede op. Vi troede, det var nemmere, da jeg skrev det, end det viste sig at være. Ikke kun på grund af iPhone, men nu også på grund af Broadcom,« siger Gregers Mogensen.

Henning N. Jensen hæfter sig ved, at den tekniske udvikling er løbet fra rejsekortet.

»Systemet er forældet, og det her er endnu et eksempel på, at det ikke er tidssvarende. I realiteten bør systemet skrottes, men det sker næppe. Der er investeret for meget i det,« siger han.

Ifølge Gregers Mogensen er der også generelle problemer med kvaliteten af NFC-antenner i mobiltelefoner til brug for et rejsekort-­system, ligesom det tager for lang tid at checke ind og checke ud for en telefon ved en rejsekortstander sammenlignet med et fysisk kort:

»Hvis du kigger rundt omkring til andre rejsekort-selskaber i verden, så er der faldende interesse for rejsekort og NFC, fordi komplika­tionerne er begyndt at tårne sig op i den virkelige verden.«

I sidste ende bliver det mobiltelefoner, og ikke rejsekort-standerne, der kommer til at skulle ændre sig, fortæller Gregers Mogensen:

»Det mener vi ikke er vores opgave. Vi sætter os ned og venter, men det gør vi ikke alene. Vi holder tæt kontakt med en række af de øvrige rejsekort-selskaber rundt om i Europa og følger med i, hvad der sker. Der er ikke nogen, der er klar.«

Gregers Mogensen kan ikke umiddelbart få øje på alternative måder at flytte rejsekortet over på mobiltelefonen på – altså uden om NFC.

Hver gang det ser ud til at gå godt, laver de ansvarlige for rejsekortet et nyt problem. Der var klager over at det var svært at se forskel på standerne til at checke ind og checke ud, så de blev forsynet med skilte, hvor der enten står Check Ind eller Check ud.

Der var bare ikke nogen som havde helt styr på hvad den enkelte stander egentlig skulle gøre. Her er en stander jeg så på stationen. Ved siden af den, står en anden stander med et tydeligt Check ind på et grønt skilt, hvor du rent faktisk kan checke ind.

Standeren på billedet er en fælde. Den står hvor passagerer forventer, at der står en stander til at checke ud, og der står Check ud på den. Dem der kører kortet forbi det blå øje, og tror de har checket ud når de hører bippet, bliver snydt og skal betale en bøde.

For at gøre det endnu sværere, var standeren tidligere programmeret, så den checkede ud, men det blev ændret til at den checkede ind, nogenlunde samtidig med at den fik et skilt hvor der tydeligt stod Check ud.

Så kan det ikke gøres meget mere forvirrende.