Der bliver skabt enorme datamængder i datacentre, på internettet og fra computerstyrede systemer. Faktisk blev der i 2013 genereret cirka 4,4 zettabyte. Hvis man er lidt udfordret på SI-enheder, så svarer det til 4,4 milliarder terabyte. Det fremgår af en undersøgelse som analysefirmaet IDC har foretaget på vegne af storageleverandøren EMC.
IDC vurderer, at datamængden fordobles cirka hvert andet år, og det vil betyde, at datamængden i 2020 vil være cirka 10 gange større end i 2013.
I 2013 udgjorde data fra automatiske systemer koblet på internettet, også kaldet Internet of Things, cirka to procent, og den andel vil vokse, så de i 2020 vil udgøre 10 procent af datamængden.
Pressemeddelelsen fra EMC forsøger at sætte den enorme datamængde i perspektiv ved at anskueliggøre den med et par dagligdags eksempler.
»Mængden af information ville fylde en stabel af 128 gigabyte iPad Air, som ville strække sig to tredjedele af vejen til Månen (253.704 kilometer). I år 2020 vil der være 6,6 stabler.«
Den slags udregninger kan vi ikke stå for på Version2, så vi har regnet lidt videre.
Hvis vi nu var effektive og ikke bange for at stable små ting rigtig højt, så kunne vi i stedet benytte os af MicroSD-hukommelseskort, som har en kapacitet på op til 128 gigabyte. Et MicroSD-kort er 1 millimeter tykt, så vores stabel ville blive 34.375 kilometer høj. Den vil altså nå ud til de geostationære satellitters baner.
Vi kan gøre det lidt bedre, hvis vi i stedet kaster os over SSD-drev, som med en tykkelse på ned til blot 5 millimeter og en kapacitet på op til én terabyte vil blive til en stabel på 22.000 kilometer. Det er lidt mindre end to gange Jordens diameter. Men ikke meget mere end en gennemsnitlig dansk personbil får lov at køre om året.
Det er selvfølgelig vanskeligt at stable noget så højt. Uden at tænke over behovet for stiger eller udfordringen ved potentielt verdens sværeste spil Klodsmajor, så ville stablen af iPads begynde at kollapse under sin egen vægt. Trykket fra de mange iPads ville først mase de nederste flade, og vi ville sandsynligvis nå et tryk, hvor de ville begynde at smelte og data ville gå tabt.
En iPad Air er desuden ikke helt flad, og det ville være en udfordring at stable dem. Så selvom Microsofts Surface 2 er tykkere, så gør den flade form det nok til et mere gangbart projekt, hvis man vil stable tablets meget højere end mandshøjde.
Derfor giver det mere mening at se på, hvordan vi effektivt vil kunne opbevare vores data. Hvis vi lægger dataene på MicroSD-kort og fylder dem i 20 fods shippingcontainere, så vil de faktisk blot fylde cirka 142 containere.
Emma Maersk kan til sammenligning sejle med 11.000 TEU (20 fods containere) og altså have plads til cirka 77 gange den samlede datamængde i 2013.
Hvis vi nu i stedet vælger at lægge vores data på magnetbånd som StorageTek T10000 T2, så skal vi bruge cirka 594 millioner kilometer eller nok til at nå fra Jordens bane til Jupiters. Eller knapt 15.000 gange rundt om Jorden ved ækvator. Skærer vi båndet op vil det dække et areal på godt 7.400 kvadratkilometer eller lidt mere end Sjællands, Møns og Langelands areal lagt sammen.
Pressemeddelelsen fra EMC og IDC forsøger også at anskueliggøre datamængden ud fra, hvor meget vi hver især producerer, og hvad der vil ske, hvis vi lader datamængden oversvømme et parcelhus.
»En gennemsnitlig husholdning producerer i dag data nok til at fylde 65 32 gigabyte iPhones om året. I 2020 vil dette tal vokse til 318 iPhones. Hvis en byte af data svarer til cirka fire liter vand, ville der i løbet af 10 sekunder være nok data til at fylde et gennemsnitligt hus. I 2020 ville det kun tage 2 sekunder.«
Vi overlader det som en øvelse for læserne at regne videre på de eksempler, og gerne omregne til fodboldbaner og olympiske svømmestadions.
Leave a Reply