Balladen med forsyningssikkerhedsafgiften ser nu ud til at få en ende – det var afgiften, der gik op i røg. I stedet står den omdiskuterede afgift til at blive erstattet af øget personbeskatning, hvis det lykkes regeringen at komme igennem med det endnu ikke offentliggjorte forslag.
Afskaffes forsyningssikkerhedsafgiften, forsvinder nemlig et afgiftsgrundlag på 6,1 milliarder kroner. Et provenutab, der ifølge regeringen vil kunne erstattes gennem en øget bundskat på 0,4 procentpoint, svarende til 5,1 milliarder kroner.
Forsyningssikkerhedsafgiften er også her i Ingeniørens spalter blevet diskuteret. Nogle af kritikpunkterne er gået igen i regeringens overvejelser om at afskaffe afgiften. Forsyningssikkerhedsafgiften ville nemlig ‘medføre store administrative omkostninger for både borgere og virksomheder’, som det fremgår af et dokument fra Skatteministeriet med den noget politisk ladede overskrift: ‘Regeringen afblæser udskældt afgift’.
Samtidig ville afgiften have en række andre uhensigtsmæssige konsekvenser. Ministeriet anslår, at afgiften ville resultere i øget grænsehandel for 200 millioner kroner i 2020. Og så ville det være svært at finde en løsning, der ikke var i konflikt med EU-retten.
Det kommer det til at koste for dig
Ifølge Skatteministeriet ville forsyningssikkerhedsafgiften i gennemsnit koste hver dansker 1.490 kroner om året i 2020. Men afgiften ville netop ikke blive jævnt fordelt, for med forsyningssikkerhedsafgiften skulle de, der brugte brændsel, betale for forbruget. Brugte du meget varme, var regningen derfor højere hos dig end hos dem, der sparede på varmeforbruget. Med ændringen vil danskerne skulle dække provenutabet solidarisk.
Selskaber som HMN Naturgas har tidligere kritiseret planen om at finansiere provenutabet gennem beskatning:
»Det er helt urimeligt at flytte forsyningssikkerhedsafgiften over på personskatten. En typisk familie, der opvarmer deres hus med naturgas, betaler 6.000 kroner om året – alene i energiafgifter. De, der bruger biomasse, betaler ingenting. Ved at hente provenutabet hjem over personskatten kommer vores kunder til at betale dobbelt,« siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas.
Omlægningen vil ifølge ministeriet betyde en besparelse for gennemsnitsdanskeren, der vil se sit rådighedsbeløb stige med 220 kroner årligt i 2020. Regningen på de 1.490 kroner falder nemlig til 1.270 kroner om året i 2020.
Ud fra netop beregningerne om gennemsnitsomkostningerne for en borger vurderer Skatteministeriet, at de fleste familietyper vil opnå en fremgang i rådighedsbeløbet. Eksempelvis vil en helt almindelig LO-familie få ca. 390 kroner mere om året. Én familietype står dog til at tabe på ændringen og den øgede beskatning; direktørfamilien vil få reduceret rådighedsbeløbet med ca. 630 kroner.
Dårligt nyt for miljøet
Formålet med forsyningssikkerhedsafgiften var primært at kompensere for et afgiftsgrundlag, der forventedes at skrumpe i takt med, at stadig flere danskere vil få opvarmet deres huse med biomasse – der uden forsyningssikkerhedsafgiften var afgiftsfri. Derudover skulle en mindre del af indtægterne bruges til at finansiere enkelte grønne tiltag – bl.a. husstandsvindmøller og solceller.
Men regeringens nye forslag er langt mindre klimavenligt end forsyningssikkerhedsafgiften. Regeringen skriver i oplægget, at CO2-udledningen bliver større ved at bruge personskat end med forsyningssikkerhedsafgiften. De økonomiske modeller kigger bl.a. på adfærdsændringer i forbindelse med de to forskellige løsninger. Det forventes, at flere vil beholde de fossile brændsler i stedet for at skifte til biomasse. Derfor foreslår regeringen en række tiltag, der skal kompensere for den øgede CO2-udledning sammenlignet med forsyningssikkerhedsafgiften.
Alligevel forventes det altså, at der fortsat udledes mere CO2 end forventet. Derfor foreslår regeringen, at der i 2019 afsættes 100 millioner kroner på finanslovsforslaget. Både regning og CO2-problem skubbes altså yderligere fem år.
Skatteministeriet vurderer, at jo lavere afgiften på eksempelvis biomasse er i forhold til fossile brændsler, desto mere vil energiforsyningen omstille til at bruge biomasse frem for vindkraft og andre vedvarende energikilder.
Prisforskellen mindskes
Torsdag mødte den varslede afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften advarsler. Blandt andet advarede Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, om at danskerne hurtigt kunne komme til at bruge mere biomasse end hvis afgiften eksisterede, hvis ikke der var incitamenter, der sikrede en effektiv udnyttelse af biomasse.
Men med afskaffelsen af afgiften og indførslen af ekstraskatten vurderer ministeriet, at prisforskellen mellem de to typer brændsel bliver mindre, og som følge heraf vil det individuelle brug af eksempelvis brænde falde. Ministeriet vil nemlig genoprette prisforskellen mellem de to typer brændsel til Forårspakke 2.0-niveauet. Det ændrer dog ikke ved, at biomasse altså fortsat vil være fritaget for afgifter, mens fossile brændsler vil have en afgift. Ministeriet præciserer dog ikke effekten på brug af biomasse i den kollektive varmeforsyning.
Besparelser for erhvervslivet
Erhvervslivet ville med forsyningssikkerhedsafgiften blandt andet få en ekstraregning på grund af afgifterne på brændsler anvendt til rumvarme. Ifølge beregningerne vil tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften betyde, at virksomhederne vil opnå en samlet skattelempelse på 740 millioner kroner i 2020. Herudover vil regeringen lempe i forhold til Forårspakke 2.0 og Vækstplan DK der henholdsvis vil give en skattelempelse på 180 og 560 millioner kroner.
Og de penge vil borgerne nyde godt af, lyder vurderingen fra Skatteminsteriet, der bl.a. baserer beregningerne for borgernes rådigshedsbeløb på, at de lempede skatter for erhvervslivet vil resultere i enten lavere priser eller øgede lønninger.
Leave a Reply