Daily Archives: July 24, 2014

Putin underskriver ny lov, der kan blokere for sociale medier i Rusland

July 24, 2014 by admin · Leave a comment

Mens verden holder øje med Rusland og den russiske præsident Putin i forbindelse med Ukraine-krisen og flynedskydninger, har præsidenten nu underskrevet en ny lov, der potentielt kan stramme grebet om sociale medier som Facebook og Twitter, skriver Mashable.

Med den nye lov, bliver internetdata om russiske brugere systematisk lagret på datacentre rundt omkring i Rusland, og internetoperatører vil fra 2016 blive påkrævet at gemme brugerdata fra de russiske borgere.

Kritikere frygter, at loven kan ende med at isolere russere på internettet, mens flere udenlandske hjemmesider, heriblandt sociale medier, kan ende med at blive helt censurerede.

Hjemmesider vil blive påkrævet at lagre brugernes data i Rusland, tilgængelig for russiske myndigheder. Internetvirksomheder der ikke kan acceptere den nye lov, vil blive blokeret fra nettet, skriver Mashable endvidere.

Selve loven er blevet til at forbedre evnen til at behandle personlig data fra civile russere, som det lyder fra officielt hold, og er blot endnu en lov i længere række, der sætter spørgsmålstegn ved russernes frihed på nettet.

Mashable skriver, at en nylig gennemført lov påkræver, at bloggere med over 3.000 daglige besøg skal registrere sig som medie for at få lov til at fortsætte. Et træk lavet for lettere at kunne monitorere indholdet.

»Det ultimative mål er at lukke munde, gennemtvinge censur i landet og forme en situation, hvor internetforretning ikke er i stand til at fungere og eksistere ordentligt,« siger den russiske internetekspert og blogger Anton Nossik ifølge Mashable til the Moscow Times om den lov om datalagring.

Posted in computer.

Yosemite bliver første åbne beta med OS X i 14 år

July 24, 2014 by admin · Leave a comment

Den nyeste version af styresystemet OS X til Mac, Yosemite, bliver gjort tilgængelig i en åben beta, annoncerede Apple tirsdag, skriver Gigaom.

Det er første gang siden år 2000, at en offentlig tilgængelig betaversion af OS X bliver gjort tilgængelig. Den gang kostede det 30 dollar at blive testpilot – denne gang kan interesserede brugere skrive sig op helt gratis.

Betaversionen har været tilgængelig for udviklere siden juni, da Apple håber at kunne udgive den åbne beta med så få bugs og fejl som muligt, skriver Gigaom.

Interesserede brugere kan skrive sig op her.

Posted in computer.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til.«

July 24, 2014 by admin · Leave a comment

Jura, udvikling, marketing, salg, HR. Så godt som alle funktioner og medarbejdere befinder sig hos Falcon Social på Købmagergade i København, som Version2 har været omkring på sommertouren.

De 1.100 kvadratmeter store kontorlokaler er fordelt på tre etager og huser mere end 35 nationaliteter fordelt på over 140 ansatte. Server-kapacitet og en del af it-driften ligger i skyen hos Google og Amazon, men det hele bliver administreret fra Falcon Social i Danmark. Og så er der et enkelt salgskontor i USA med ca. 10 ansatte.

Virksomhedens produkt er en platform, der samler administration og overvågning af et hav af sociale medier og andre kommunikationskanaler på nettet. Produktet gør blandt andet Carlsberg, Coca-Cola, Pandora og Jaguar brug af.

Hvis eksempelvis Carlsberg vil vide, hvordan det går med Somersby på det britiske marked, så kan virksomheden kort fortalt bruge Falcon Socials produkt til at analysere hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge cider-drikken bliver omtalt.

Når udvikling ikke ligger i Bombay og jura ikke hos et eksternt advokatfirma, men i lokalerne på Købmagergade, så betyder det, at alle har en grundlæggende forståelse af, hvad virksomhedens målsætninger er. Og samtidigt betyder den korte vej mellem salg, jura, udvikling og marketing, at Falcon Social kan agere hurtigt inden for et marked, der konstant skifter karakter.


Ronja Gustavsson er marketingschef og en del af ledelsesgruppen hos Falcon Social

»Når noget er outsourcet, så kan det tage lang tid at nå til en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og så alligevel kan det ende med, at resultatet ikke er det, man havde håbet på. Vi har fx behov for lynhurtigt at kunne sætte ny softwarefunktionalitet i produktion, teste det, og så komme videre,« fortæller marketingchef og medlem af ledelsesgruppen hos Falcon Social, Ronja Gustavsson.

Nogenlunde samme princip gør sig gældende for de øvrige funktioner i virksomheden. Den juridiske afdeling har behov for at kunne spille bold med salg og omvendt, når en ny kundeaftale skal indgås og så fremdeles.

Og her bliver det hurtigt for kompliceret og langsommeligt at maile frem og tilbage med et eksternt advokatfirma.

Selvom det umiddelbart ville være billigere at outsource visse funktioner, eller måske bare dele af dem, rent lønmæssigt, så vurderer Ronja Gustavsson, at det for en virksomhed som Falcon Social i længden kan vise sig blive dyrere end selv at beholde funktionerne in-house. Blandt andet fordi arbejdsgangene bliver mere møjsommelige og dermed gør virksomheden mindre manøvredygtig.

Rykkede hurtigt da Google lukkede virksomhed

Som eksempel på, hvordan in-house-funktionerne gør den danske virksomhed i stand til at rykke hurtigt på markedsændringer, fortæller Ronja Gustavsson, hvordan Falcon Social inden for en time efter, Google valgte at lukke den sociale medie-marketingsvirksomhed Wildfire, havde en hjemmeside sat op til at fange nye kunder. Og det var muligt, fordi der ikke er langt mellem marketing, salg og udvikling, mener Ronja Gustavsson.

»Og derudover virker det som om, man ikke rigtigt står bag sit brand, når man outsourcer det,« siger hun.

Netop det med at stå bag brandet og i det hele taget føle ejerskab produktet og til sit arbejde, er en virksomhedskultur, som Falcon Social forsøger at opdyrke og fastholde.

Det sker blandt andet ved at fokusere på relationerne mellem afdelingerne i virksomheden, og ved at være transparente i forhold til Falcon Socials målsætninger, fortæller Ronja Gustavsson.

Et vigtigt værktøj i den sammenhæng er en flad organisationsstruktur, hvorunder medarbejderne arbejder selvstændigt i teams.

»Vi mener, vi får mere alsidighed i idéer og arbejdsgange, hvis medarbejderne føler sig som en del af et team i stedet for at blive styret oppefra,« siger Ronja Gustavsson, i øvrigt på engelsk, da hun ikke selv er fra Danmark.

Mange nationaliteter

Netop de forholdsvist mange nationaliteter, virksomheden huser, er et vigtigt bidrag, når der skal findes på nye idéer og arbejdsgange. Folk med forskellig baggrund har nemlig forskellige måder at gøre tingene på, og ikke mindst forskellige input til, hvordan de kan løses.

»Det handler ikke bare om nationalitet, men folks baggrund generelt. Hvilket køn, de har, hvilken uddannelse de har, hvilket land, de er fra og så videre,« siger Ronja Gustavsson

Det officielle sprog i virksomheden er engelsk, og når alle taler samme sprog på tværs af nationalitet, er det i sig selv med til at skabe en følelse af sammenhold, mener Ronja Gustavsson.

Det er dog bestemt ikke forbudt, at tale sit modersmål, fortæller teknisk produktansvarlig Lazslo Fogas.


Lazslo Fogas er fra Ungarn og arbejder i Falcon Social som teknisk produktansvarlig.

»Selvfølgeligt må man det. Man kan høre alle mulige sprog i mindre samtaler. Nogen gange bliver der talt ungarsk eller spansk ude i køkkenet,« siger han og tilføjer:

»Men når det kommer til forretning, så er det altid engelsk. Eller hvis der kommer nogen til en samtale, så skifter folk straks til engelsk.«

Lazslo Fogas er selv fra Ungarn, hvor han er uddannet datalog fra det tekniske universitet i Budapest. Og han er faktisk en medvirkende årsag til, at der i dag bliver talt engelsk i Falcon Social.

Læs også: Agil udvikling: Vi følger ikke Scrum til punkt og prikke

For tre år siden flyttede han som nyuddannet med sin kæreste til København, fordi han havde set et jobopslag på LinkedIn fra den danske virksomhed Mingler. Her blev Lazslo Fogas som den eneste ikke-dansktalende en ud af i alt seks ansatte.

Det nuværende Falcon Social udviklede sig senere, startende med tre ansatte som en spin-off virksomhed fra Mingler, og Lazslo Fogas fulgte med over i Falcon Social, hvor det blev naturligt at tale engelsk.

Og det er den pionerånd og følelse af sammenhold, som prægede den dengang lille opstartsvirksomhed, som Falcon Social siden da har forsøgt at fastholde, fortæller Ronja Gustavsson.

»Jeg tror ikke, sammenhold og følelsen af ejerskab er noget, vi har skabt. Det er noget, der har været der fra starten af. Virksomheden er vokset så hurtigt, at den kultur ikke er nået at forsvinde. Og nu forsøger vi at passe på den og pleje den, så den ikke forsvinder,« siger hun.

Virksomhedens vokseværk fra tre ansatte til mere end 140 ansatte på få år lader til at fortsætte. Ifølge Ronja Gustavsson bliver der for tiden gennemsnitligt ansat 10 nye medarbejdere om måneden, og Falcon Social er i den forbindelse på udkig efter nye lokaler. Dog stadig i København.

»København har et fantastisk brand ude i verden. Det er et sted, folk faktisk har lyst til at flytte til. Og så har Danmark generelt ry som et rart land at bo i,« siger Ronja Gustavsson.

Posted in computer.

Hvor mange fejl er for mange på dit DSL-internet?

July 24, 2014 by admin · Leave a comment

Klummen er den første i en serie af klummer som Steen Garbers Enevoldsen skriver for Computerworld om teorierne og praktikken bag din internetforbindelse. 

Du kan læse mere om Steens job og hvad der venter din ADSL og VSDL-forbindelse senere i 2014 i artiklen Dine kobberkabler lever endnu: Sådan får du bedre internet.


De foregående artikler handler om det miljø, som DSL skal fungere i, og nu vil jeg i sommervarmen slappe af med en artikel om, hvilke krav vi så stiller til et DSL-system.

Der er to primære ting, som vi kan stille krav om: Hastighed og stabilitet.

Læs også de forgående artikler i serien: 

Når vi snakker hastighed, så er der et loft – altså den højest mulige hastighed, som er defineret dels af den teoretiske grænse, som gode gamle Claude Shannon har beskrevet, og dels en praktisk/implementeringsmæssig grænse.

Dette kommer jeg mere ind på i næste artikel, som handler om modulationsteori.

Vi skal selvfølgelig også sikre os, at producenterne af routere og chipsets bliver presset til at gøre sig umage, så der også er defineret en nedre grænse. Men som I kunne læse i artiklerne om kabler og støj, så er hastigheden særdeles afhængig af de faktuelle forhold på linjen.

Dette har man imødegået ved at definere en række standardscenarier for støj og kabeltyper, og man stiller så krav til en minimums-performance under disse forhold. Alt dette foregår i Broadband Forum (BBF), hvor operatører og leverandører fra hele verden deltager.



Erfaringen viser, at de fleste foretrækker stabilitet over hastighed.


For VDSL kan kravene f.eks. findes i TR-114 (annex B er den, der gælder for Europa). Jeg kan anbefale, at interesserede snuser rundt inde på http://www.broadband-forum.org/, der er mange spændende ting, man kan læse om.

Hastighed er én ting, men det er min erfaring, at stabilitet er langt mere væsentlig. Der er ikke noget mere irriterende end en internetforbindelse, som er ustabil. Dette er ikke mindst blevet vigtigt, efter at man introducerede fjernsyn over internettet, også kendt som IPTV.

TIP: Hvis du sidder og føler dig lidt ensom i supporten for en internetudbyder og trænger til at snakke med nogen, så flip et par linjer for IPTV-kunder … så skal telefonen nok ringe.

Hvad er så kravet for DSL? 
Hvis vi starter i det teoretiske hjørne, så benyttes termen BER (Bit Error Rate) for transmissionssystemer. 

BER er forholdet mellem korrekte bits og fejlbehæftede bits og angives som en negativ potens af 10. Således betyder det, hvis et link har en BER på 10^(-7), at når der sendes 10.000.000 bits må højst én bit være fejlbehæftet. 

Tallet er ikke tilfældigt valgt – det er det grundlæggende designkriterium for et DSL system, at BER skal højest være 10^(-7) ved 0 dB margin. Dette tal er ikke specielt imponerende, når man tænker over det. Ved en hastighed på 10 Mbit/s betyder det jo en fejl i sekundet, og hvem kan leve med det?

Det er heldigvis ikke så slemt, for du skal lægge mærke til, at den angivelse er ved 0 dB margin, hvor linjer aldrig kører. I praksis vælger de fleste operatører at køre DSL ved en margin på 6 dB (med andre ord kan støjen øges med 6 dB, uden at linket falder) som er et passende kompromis mellem performancetab og forbedret stabilitet.

Hvis vi antager, at støjen er konstant og fuldstændig hvid, betyder 6 dB margin, at BER falder til omkring 10^(-24), hvilket vil sige en fejl ca. hver 1,5 billioner år. Desværre opfører verden sig sjældent så eksemplarisk, og et mere realistisk bud (baseret på empiriske data) lyder derfor på, at BER

Dette kan omsættes til, at der under normal operation går mindst 1 time og 40 minutter mellem bitfejl og typisk noget længere (før du går i panik, så husk, at langt de fleste bitfejl rettes af fejlkorrektionsalgoritmerne – mere om dette i en kommende artikel).

Bitfejl, som BER angiver, er ikke en særlig praktisk målemetode, da det per definition forudsætter en seriel strøm af data. DSL implementerer ikke som standard et serielt interface, så det er svært at lave en direkte måling af BER på et DSL system. 

Metoden, der benyttes, er i stedet, at estimere BER ud fra antallet af CRC-fejl på linjen (Cyclic Redundancy Check, en meget udbredt algoritme til at detektere fejl i data – For de nysgerrige: http://en.wikipedia.org/wiki/Cyclic_redundancy_check).

Det er vedtaget på baggrund af en analyse og et væld af praktiske målinger, at en CRC fejl svarer til 20 eller 50 bitfejl afhængig af, om DSL systemet benytter FAST eller INTERLEAVED datapath (mere om datapath i en kommende artikel om fejlkorrektion).

Stabilitet, kogt ned til de to primære parametre
Et DSL-system rapporterer en lang række performance- og fejlvariable, og tricket er at nedkoge den store mængde information til kun det relevante. 

Når vi snakker stabilitet, er der, set fra brugerens synsvinkel, to primære fænomener, der giver anledning til oplevet ustabilitet:

CRC fejl - mindre fejl på linjen f.eks. forårsaget af støj eller clipping (overstyring af linedriver) resulterer i, at modtagne datapakker er fejlbehæftede (hvilket detekteres vha. CRC algoritmen). Kundens oplevelse er, at datapakken skal retransmitteres eller er tabt. Ved surf giver det sig udslag i øget latenstid, og ved IPTV giver det potentielt et glitch på TV billedet.

Et glitch defineres som en fejl af kort varighed. Se f.eks. forklaring her. Faktisk vil 10 på hinanden SES betyde, at linket reinitialiserer, men det er ikke relevant for forklaringen.

Reinitialiseringer - større fejl (eller gentagne fejl) på linjen resulterer i, at DSL-linket brydes og derefter genforhandles. Kundens oplevelse er et totalt udfald af datastrømmen af typisk 30-60 sekunders varighed. Denne type fejl kan virkelig lave sure kunder, så her bør man som ISP gøre sig ekstra umage!


Tiden har betydning
Forestil dig følgende to tænkte scenarier: Du har 20 Mbps downstream (interleaved), og vi måler på din linje i et døgn:

1) Din linje oplever en DS-CRC fejl præcist en gang i minuttet.

2) Din linje kører fuldstændig perfekt i 23 timer og 59 minutter. I de sidste 60 sekunder kommer der 24 DS-CRC fejl i sekundet.

I begge tilfælde er antallet af CRC fejl 1440, og dermed – hvis vi udelukkende betragter antallet af CRC fejl – er de to linjer præcist lige ustabile. Men er din oplevelse som kunde den samme? 

I det første tilfælde er du garanteret, at blive generet af fejlene. I det andet tilfælde er der en ikke ubetydelig sandsynlighed for, at du enten sover eller laver noget andet lige i de kritiske 60 sekunder.

Det sidste scenarie er i øvrigt det mest realistiske – CRC-fejl kommer som regel i bursts.

Derfor er det interessant at kigge på spredningen i tid for CRC-fejlene. Til det benytter vi to tidsbaserede parametre:

- Errored Seconds (ES) - Antallet af 1-sekunders intervaller hvor mellem 1-17 CRC-fejl er detekteret.

- Severely Errored Seconds (SES) - Antallet af 1-sekunders intervaller hvor 18 eller flere CRC-fejl er detekteret.

Genbesøger vi eksemplet ovenfor og introducerer ES i ligningen, kan vi se, at det nu er muligt at skelne de to scenarier.

CRC er stadig 1440, men i det ene tilfælde er ES=1440/SES=0, og i det andet er ES=0/SES=60 [2]. Denne information kan hjælpe med at klassificere fejltype og kilde.

Quality of Experience
CRC, ES, SES, NSA, BER … fancy forkortelser kan jeg hælde ud af ærmet, men problemet med alle disse parametre er, at det er objektive tal, og vi mangler koblingen over til kundernes subjektive oplevelse.

Hermed vil jeg introducere en ny fancy forkortelse, QoE (Quality of Experience).

Hvor QoS (Quality of Service) er en objektiv parameter, der kan kvantificeres direkte (f.eks. CRC-fejl eller latency), er QoE en subjektiv parameter og dermed et udtryk for, hvordan kvaliteten opfattes af slutbrugeren.

Måleenheden for QoE er typisk MOS (Mean Opinion Score), som fremkommer ved at udsætte en forsøgsgruppe for fejl i tv-oplevelsen og sammenfatte middelværdien af deres resulterende subjektive oplevelse af kvaliteten. Nedenstående graf viser den ikke lineære sammenhæng mellem det objektive og det subjektive.



Sammenhængen mellem QoS og QoE er ikke lineær


Det subjektive QoE kriterium kan mappes over i nogle målbare QoS parametre, som vi dermed kan opstille nogle specifikke og målbare krav for.

Broadband Forum TR-126 (Tabel 12&14) specificerer følgende QoE kriterier for IPTV:

  • For SD (Standard Definition) TV, maksimum én artefakt per time
  • For HD (High Definition) TV, maksimum én artefakt per 4 timer

En artefakt er en fejl på linjen, som giver et synligt resultat på tv’et (sort skærm, glitch, udfald af lyd, etc.).

Hvis vi mapper QoE direkte til QoS vil det sige, at en linje er perfekt til SD IPTV, hvis der mindst går en time mellem hver CRC-fejl og tilsvarende for HD IPTV mindst fire timer mellem hver CRC-fejl.

Dette er dog en absolut worst case-betragtning, idet enkeltstående CRC-fejl overhovedet ikke påvirker tv-oplevelse, da IPTV platformen (i hvert fald den, Fullrate benytter) foretager fejlkorrektion på applikationslaget.

Min erfaring siger, at IPTV er ganske immunt for såvel enkelte som bursts af CRC-fejl, men at REIN (Repetitive Electrical Impulse Noise), som jeg beskrev i artiklen om støj, er den type fejl, som giver størst problemer.

Nok om kvalitet for denne gang. Klummen holder lidt ferie og vender stærkt tilbage med den første artikel om, hvordan vi så implementerer DSL.

God sommerferie til jer alle!

Læs også første artikel i serien: Dine internetkabler er en Ferrari på en grusvej

Posted in computer.

Danmark har flere trådløse bredbåndsforbindelser end indbyggere

July 24, 2014 by admin · Leave a comment



OECD-landene. Ofte bruges OECD’s undersøgelser og rapporter til at beskrive den “udviklede” del af verden.


Trådløse bredbåndsforbindelser bliver stadig mere udbredte i landene, der indgår i OECD-samarbejdet. Syv lande har endda overgået en 100 procent udbredelse.

Det viser en ny rapport fra OECD.

Finland, Australien, Japan, Danmark, Sverige, Sydkorea og USA har alle over 100 procent udbredelse. Det vil sige, at der er mere end én trådløs forbindelse per indbygger, hvilket giver god mening, når man tænker over, hvor mange forbindelser en gennemsnitlig forbruger har i sit hjem. Ofte har man både en forbindelse i hjemmet, en datapakke til sin smartphone og en på arbejdspladsen.

Finland har den gule førertrøje på med en udbredelse på hele 123 procent.

Flere og flere forbindelser – også kablede
Fordelt over OECD’s 37 samarbejdslande har trådløst bredbånd fået en udbredelse på godt og vel 72 procent med en stigning på 14,6 procent (tallene er fra december, 2013). OECD’s rapporter bliver ofte set som et udtryk for, hvor langt den udviklede verden i forhold til hinanden.

Samtidig med, at udbredelsen af de trådløse forbindelser er vokset, er der også kommet flere kablede forbindelser, så der nu er 27 procent udbredelse. Det vil sige, at der er en kablet forbindelse for hver fjerde person.

Forklaringen på det noget lavere tal end trådløst bredbånd er, at kablede forbindelser såsom DSL ofte bliver delt i husstande eller på arbejdspladser.

Schweitz fører denne kategori med en udbredelse på 44 procent, hvor Holland og Danmark stærkt følger efter. Til sammenligning har USA kun 30 kablede forbindelser per hundrede indbygger og Tyrkiet kun 11.

DSL er stadig den foretrukne kablede forbindelse med en udbredelse på 51 procent. Fiberforbindelser er nede på 16,7 procent, men er stærkt på vej til at overtage DSL-forbindelsen. I Storbritannien blev mængden af fiberkabler fordoblet sidste år, og en lignende udvikling ses også i Spanien, Frankrig og Tyrkiet.

Ovenstående lande har dog stadig en relativ lav fiberdækning. Omvendt er det i lande som Korea og Japan, hvor 70 procent af alle kablede forbindelser er fiber.

Læs også: TDC: Sådan kan vi få bredbånd til Danmarks yderområder

Læs også: Langtsomt internet? Der er nok (også) støj din linje

Posted in computer.
← previous12