Det er en udbredt antagelse, at det er et tungt bureaukratisk bøvl at søge om offentlige midler til samarbejder med universiteterne – det er imidlertid min erfaring, at virkeligheden forholder sig helt omvendt. Jeg vil faktisk våge den påstand, at det ofte er mere smidigt at søge om en offentlig bevilling, end at håndtere banker og VC’er.
Mulighederne for at søge penge til samarbejde med en vidensinstitution er mangfoldige:
- For ca. 14.500 kr. månedligt kan I ansætte en erhvervs-ph.d. – resten af lønnen og driftsudgifterne betales bl.a. af InnovationsFonden.
- I kan ansætte en erhvervspostdoc. Det koster jer ca. 21.000 kr. pr. måned – resten af lønnen og driftsudgifterne betales af InnovationsFonden og universitetet.
- Hos InnovationsFondens InnoBooster-program kan I søge om op til 250.000 kr. til at opkøbe viden fra et universitet.
- Til højteknologiske udviklingsprojekter kan I ansøge InnovationsFonden om bevillinger på op til 15 mio. kr.
- I kan søge Eurostars-programmet om op til 300.000 EUR til at udvikle et nyt produkt, en ny proces eller en ny service.
- I et europæisk erhvervsph.d.-netværk kan I søge om at få dækket alle løn- og driftsudgifter til en ph.d.-studerende.
InnovationsFonden vil i 2014 uddele i alt 1,6 mia. kr. til strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation, og EU vil i perioden 2014-2020 udbetale ca. 8 mia. EUR i støtte til virksomheder fra deres nye forsknings- og innovationsprogram. For virksomheden er der meget lidt besvær forbundet med disse ansøgninger: De nævnte danske fundingmuligheder kræver som udgangspunkt ansøgninger, der blot er et par sider sider lange, og hertil kommer, at universiteterne ofte er mere end villige til at bidrage med deres ekspertise med fondsansøgninger. Hvis I overvejer at søge penge til udvikling, skal I i hvert fald ikke holde jer tilbage, fordi I frygter besværlige og uoverskuelige ansøgningsprocedurer.
Virksomheden MaCom er begejstrede for deres samarbejde med universiteterne. Gennem en årrække har MaCom draget nytte af universiteternes ekspertise til at søsætte projekter, som har været med til at forbedre funktionaliteten i Lectio. For MaCom beløber den offentlige støtte modtaget gennem årene til lige under 4 mio. kr. – penge som er gået til 4 erhvervs-ph.d.er og indkøb af viden for 1 mio.
MaCom har også indgået i mindre samarbejder omkring studenterprojekter og specialer, som ikke har kostet andet end arbejdstimer, og derfor ikke behøver involvere bevillinger. Sådanne projekter har banet vejen for mange nye innovative produkter til Lectio.
Et andet nyligt eksempel på en stor bevilling fra InnovationsFonden, er et storstilet samarbejdsprojekt mellem rigshospitalet, private virksomheder og universiteter om at udvikle intelligente pacemakere, som har modtaget 15 mio. kr.
Leave a Reply