Dansk major om nedskydning af passagerfly: De har vidst, hvad de lavede

Det var uden tvivl jord-til-luft-missiler, der skød Malaysia Airlines Flight 17 ned. Og dem, der har gjort det, har sandsynligvis vidst, hvad de har lavet. Det vurderer Lars Cramer-Larsen, der er major og militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer ved Forsvaret.

Han vurderer, at det er meget usandsynligt, at der kan være tale om en fejl.

»Enhver operatør, der kender sin luftkontrol, kender de internationale flyruter, og vil ikke vurdere passagerflyet som en trussel med dén højde og hastighed, også kaldet high and slow,« fortæller Lars Cramer-Larsen og fortsætter:

»Alle civile fly i hele verden sender hele tiden en kode ud via radiosignal – en såkaldt IFF-transponder – der identificerer over for jordmål, at der er tale om et civilt fly.«

Man kan ikke tage fejl af flyene

For nyligt blev et militært transportfly skudt ned i området. Mens man med radarsystemet nemt kan afgøre, at der ikke er tale om et kampfly, men et passagerfly, kan det være sværere at skelne mellem et passagerfly og et militært transportfly, fortæller Lars Cramer-Larsen. Det er dog stadig meget usandsynligt, at personen, der har affyret missilet, har taget fejl.

»Militære fly sender for det første ikke et IFF-signal, og så flyver det aldrig i samme flyrute som civile fly,« fortæller Lars Cramer-Larsen og understreger, at han ikke har hørt om, at militære fly skulle have brugt den civile flyrute og samtidig sendt IFF-signaler for at narre fjenden.

»Missilsystemet SA-11 er en lidt ældre enhed, men den er avanceret nok til, at man ikke tager fejl af flyene. Og så skal der være en lås på målet, før den overhovedet kan affyre missilet,« understreger Lars Cramer-Larsen.

Alt tyder på, at det pro-russiske separatister har flere SA-11-enheder, også kendt som BUK-luftværnsmissiler.

»Normalt opererer SA-11 i et integreret luftforsvarssystem i bataljonsstørrelse. Her er der en kommandostation, der styrer indsatsen og bestemmer, hvad der skal skydes på, og hvad der ikke skal skydes på. Herudover er der et radarsystem, der står for at finde målet, og så er der et datasystem, der vurderer trusselsniveauet og kan afgøre, om der er tale om en ven eller fjende,« fortæller Lars Cramer-Larsen.

Kræver træning at bruge

Og sådan en SA-11, som separatisterne angiveligt har fået fingrene i, er altså ikke bare lige at sætte sig ind i, dreje nøglen og affyre et missil.

Lars Cramer-Larsen er blandt andet uddannet raketofficer – en uddannelse, der tager to år, og årligt kræver opfølgninger, ligesom med pilotuddannelser.

»Du kan ikke bare sætte dig ind i vognen og operere den. Men nedskydningen af et civilt fly tyder på, at det har været en uerfaren – ja undskyld – klovn, der har gjort det,« siger Lars Cramer-Larsen og påpeger, at dem, der har affyret missilet altså har vidst, hvad de lavede.

»Du kan ikke sidde med en håndbog og starte på side 1, og så bruge enheden. Den er selvkørende og kan gøre meget selv, men der er mange ting, der skal virke, før du kan bruge den. Du skal også have en taktisk indsigt i at evaluere et radarbillede. De har som minimum modtaget en eller anden form for træning.«

»Men det hænger sammen i en større sammenhæng. Når der skal skydes, er der nogen, der skal tage en beslutning om at gøre det på et højere plan,« understreger Lars Cramer-Larsen og fortsætter:

»En SA-11 har dog også muligheden for at angribe et mål selv. Det kræver, at alt forsvinder – eksempelvis forbindelser – og at enheden er en del af et større missilforsvar. Jeg tvivler meget på, at det kan være det, der er foregået. For havde det været et større netværk af systemer, havde det sendt så meget stråling ud, at man havde vidst det.«

Enheden kan dog angribe forholdsvist hurtigt.

»Hvis enheden er positioneret, så den har fri radardækning, kan den inden for fem minutter være i brug. Når den har opdaget et mål, kan operatøren skyde det ned med det samme, og flyet vil være skudt ned inden for 30 sekunder,« siger Lars Cramer-Larsen.

Den fri radardækning kommer af, at en radar ikke kan se gennem huse, og derfor har brug for frit udsyn.

Udelukker andre angrebsformer

Jord-til-luft-missiler kan række længere end de skulderbårne missiler af typen MANPADS (Man-portable air-defense systems). Hvor rækkeviden ved skulderbårne missiler er op til 15.000 fod svarende til 4,6 kilometer, er rækkevidden for SA-11 luftværnsmissiler mellem 11 og 22 kilometers højde i en 32 kilometers rækkevidde, afhængig af typen.

Lars Cramer-Larsen afviser også komplet, at der kan være tale om en såkaldt MANPADS.

»Der er ingen tvivl om at der ikke er tale om et skulderbårent missilsystem. De helt hypermoderne, vestlige systemer kan gå op til 15.000 fod, mens de ældre, russiske systemer går til 12-13.000 fod.«

Ud over jord-til-luft-missiler, som SA-11 altså er, er der kun én anden mulighed for at engagere et mål i den højde, fortæller han. Den anden mulighed er et kampfly, men det vurderer Lars Cramer-Larsen til at være meget usandsynligt, da den i så fald ville kunne ses på en radar – blandt andet af de flyveledere, der holdt øje med MH17.

Piloter har ikke set missil komme

Hvis der er tale om et missil fra en SA-11 har piloterne om bord på passagerflyet ikke set missilet komme. Missilerne har en såkaldt proximity fuse og er designet til enten at detonere i nærheden af målet eller ved at ramme målet fysisk.

Sprænghovedet indeholder fragmenter, der gennemtrænger alt i nærheden, og missilet vil ikke have nogle problemer med at skyde et passagerfly ned.

Det amerikanske forsvarsministerium skulle efter sigende have rettet satellitter mod Ukraine på grund af den i forvejen anspændte situation. Derfor vil de nu kigge efter glimtet fra affyringen samt radarsignaturen fra SA-11′eren, der er højst usædvanlig for regionen, skriver Sky News.

Sorte bokse er fundet

Vraggdelene fra MH17 styrtede ned omkring 40 kilometer fra den russisk-ukrainske grænse.

Ifølge Malaysian Airlines var ruten anset som sikker af de to flymyndigheder ICAO og IATA, og den blev også brugt af andre kommercielle fly. Ifølge flere medier skulle flyet have fløjet i en højde på 33.000 fod, altså 10 km. Flyveruten var lukket af de ukrainske myndigheder fra jorden til 32.000 fod, men var ifølge flere oplysninger åben i den højde, flyet befandt sig i.

Flyets ene sorte boks er angiveligt blevet fundet af pro-russiske separatister, der vil sikre, at den kommer til Rusland. Den russiske udenrigsminister afviser dog ifølge BBC, at Rusland vil tage imod den sorte boks. Redningsarbejdere skulle efterfølgende have fundet flyets anden sorte boks.

Alle ombord på flyet blev dræbt. I alt var der 298 mennesker ombord på flyet, hvoraf 15 var besætningsmedlemmer. Ifølge Huffington Post gør dét det til den flyulykke med flest dødsfald siden 11. september 2011.

Lars Cramer-Larsen er i øjeblikket i New York. Han fortæller, at amerikanerne er stensikre på, at der om få uge vil være meget mere viden om, hvad der egentlig skete, da passagerflyet blev skudt ned.