Danskere er verdens bedste til agil projektledelse

Agil projektledelse er de seneste år blevet synonym med effektiv projektledelse. Danske projektledere har været lynhurtige til at tage it-verdenens agile metoder i brug og er i dag fuldt fortrolige med begreber som ’Scrum Boards’ og ’Sprints’.

Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, der i samarbejde med konsulentvirksomheden Mannaz har undersøgt danske projektlederes arbejdsmetoder. Undersøgelsen viser, at mere end 40 procent bruger eller har brugt agile metoder

»Det er et overraskende stort tal, taget i betragtning, at agile metoder ikke indgår størstedelen af almindelige projektledelsesbøger. I dag bruges der agile metoder i mange andre brancher end blot it,« fortæller professoren bag undersøgelsen Jan Pries-Heje fra Information og Datalogi på Roskilde Universitet.

Nysgerrig på de nyeste job inden for projektledelse? Se her

Agile metoder – og primært metoden, der går under betegnelsen ‘Scrum’, vandt i slutningen af 1990’erne fodfæste inden for it-verdenen. Fremgangsmåden tager udgangspunkt i, at projekter er konstant foranderlige, og metoderne er specialdesignet til at lede projekter under forandring.

Danmark er blandt verdens bedste i agil projektledelse. Det er fantastisk, og styrker helt sikker vores konkurrenceevne
Jan Pries-Heje, professor i Information og Datalogi fra Roskilde Universitet.

I andre lande har man imidlertid ikke været nær så begejstret for de agile metoder, som danske projektledere:

»Danmark er blandt verdens bedste i agil projektledelse. Det er fantastisk, og styrker helt sikker vores konkurrenceevne. Selv om metoderne er udbredte i blandt andet USA, er vi det eneste land, jeg har set tal på, der når op på 40 procent,« siger Jan Pries-Heje og peger på, at asiatiske lande som for eksempel Kina gør meget lidt brug af agile metoder.

Når Danmark er så langt fremme, skyldes det, ifølge professoren, den danske virksomhedskultur, der er kendetegnet ved fladt hierarki og selvorganiserende teams. Det spiller godt sammen med den agile tilgang, hvor projektet opfattes som bestående af ligeværdige projektmedarbejdere, der fungerer i selvstyrende grupper.

De mest anvendte Scrum-teknikker blandt danske projektledere er ifølge undersøgelsen daglige stå op-møder, planlægningsmøder i starten af hver iteration (såkaldte sprints) samt brugen af Scrum Boards (ofte et whiteboard med post-it notes, der beskriver arbejdsopgaver og status).

De agile metoder har imidlertid også deres begrænsninger.. Projekter, der skal skaleres op – for eksempel pga et stigende antal interessenter – har ofte behov for mere end blot agile metoder.

»Der arbejdes meget med at kunne skalere de agile metoder op, men cirka halvdelen af de projekter, der forsøger, knækker halsen undervejs og må supplere eller vende tilbage til plan-drevne metoder,« fortæller Jan Pries-Heje.

Selv om agile metoder har gået deres sejrsgang fra it-verdenen til embedded software-projekter i produktionsvirksomheder og over til arkitektur og design, er der én branche, de aldrig har vundet indpas i. Bygge- og anlægsbranchen gør sjældent brug af Scrum:

»Anlægger du 1.000 kvadratmeter betongulv eller bygger 70 typehuse, udsættes du sjældent for de hurtige forandringer, som kendes fra for eksempel arbejdet med forbrugerelektronik. Agile metoder er egnet til mange projekter, men der altså også undtagelser,« forklarer Jan Pries-Heje.

Roskilde Universitet og Mannaz Projektlederundersøgelse er foretaget blandt 513 projektledere inden for blandt andet bygge- anlægsbranchen, energi og vandforsyning, it og medico.