Daily Archives: September 5, 2014

Offshore vindkraftbranchen er under kraftigt pres for at reducere sine omkostninger og dermed prisen på vindkraft til havs.

Det kræver mere innovative løsninger hele vejen i forsyningskæden, men branchen risikerer at mislykkes med projektet, fordi markedet samtidig ikke efterspørger nye løsninger. I stedet lyder kravet på velkendte og afprøvede koncepter for at minimere risikoen.

Det er det såkaldte innovations- og udviklingsparadoks, som offshore vindbranchen står i for tiden, og som en ny rapport om branchen sætter fokus på.

Poul Houmann Andersen og Ina Drejer fra Aalborg Universitet står bag rapporten, som bygger på interviews med en lang række brancheaktører og er udarbejdet i samarbejde med Vindmølleindustrien og Offshoreenergy.dk i Esbjerg:

»Flere underleverandører siger i undersøgelsen, at de godt kunne udvikle nye produkter og løsninger, men at de ikke tør, og at deres kunder ikke giver dem noget incitament til at gøre det,« siger seniorforsker Ina Drejer fra Department of Business & Management på Aalborg Universitet.

Tilfældige og gamle standarder

Hun peger endvidere på, at brug af tilfældige og gamle standarder – måske oven i købet fra andre brancher – gør det svært at høste fordel af for eksempel nye svejsemetoder eller nye måder at teste svejsningerne på.

Eller som forfatterne skriver i rapporten:

‘Dokumenterede og fungerende tekniske designs, som accepteres og anvendes af de toneangivende aktører, kan føre til udviklingen af de facto-standarder, som andre aktører tilpasser deres videre innovationsaktiviteter i forhold til.’

»Løsningen er efter min opfattelse, at de ledende spillere i branchen sætter sig i spidsen og udvikler nye standarder på offshore vindkraftens præmisser og ikke blot henter teknologiløsninger fra andre brancher,« siger hun og tilføjer, at det jo også er store spillere som for eksempel Dong Energy og Siemens Wind Power, der har mest at tabe, hvis offshore vind udkonkurreres af andre energiformer.

Sikkerheden må først

Hun erkender dog, at vindkraftbranchen er en meget omkostningstung og samtidig ung branche, som både arbejder med udvikling af vindkraft offshore og onshore:

»Jeg mener selvfølgelig ikke, at innovationen skal ske på bekostning af sikkerheden, men at branchen må finde nogle områder, hvor de kan innovere uden at give køb på sikkerheden. Man kunne for eksempel forestille sig, at alle vindmøllefabrikater kørte med samme generator og samme transformere, og at man på den måde sikrede sig en god pris og læring på tværs af projekterne,« siger hun.

Hun tilføjer, at det er hendes indtryk, at flere og flere aktører – herunder nogle af de store – er klar over, at opgaven skal løses, men at opgaven er meget stor.

Brancherapporten er en opfølger på en tilsvarende analyse fra 2012.

Hvis noget går i stykker på den internationale rumstation, og der ikke lige findes en reservedel ombord, så er der ikke andet at gøre end at vente, til der kommer nye forsyninger.

Men muligheden for at fremstille produkter og reservedele i rummet har længe været en drøm for Nasa. Det er, ifølge Nasa, blandt andet en af forudsætningerne for længere bemandede missioner, for eksempel til Mars eller en asteroide.

Så ombord på den næste forsyningsshuttle (Space X-4) op til den internationale rumstatin ISS, vil der derfor være en 3D-printer fremstillet af den amerikanske virksomhed ‘Made In Space, Inc.’

Forskerne håber, at astronauterne med printeren vil kunne fremstille nye komponenter lige så gode som dem, man fremstiller nede ved Jordens overflade.

Samtidig betyder det, at et element kan designes på Jorden, data sendes op til rumstationen, hvor printeren så kan printe dem ud:

»Den mulighed for ‘on-demand’-fremstilling kan revolutionere den traditionelle forsyningskæde, som vi er begrænset af i dag,« siger Niki Werkheiser, der er Nasa’s projektchef inden for 3D-print.

Nasa forventer, at brugen af 3D-print både vil reducere omkostningerne og risikoen ved fremtidige rum-missioner. For eksempel vil man kunne printe komponenter, som man ikke kunne forudsige, at der ville blive brug for.

Foreløbig er der tale om en printer, som kun kan printe i plast.

Der er ofte meget fokus på produktion af europæiske produkter i Kina, og der er en stor strøm af produkter, der produceres og forhandles af kinesiske firmaer. Man kan tit blive lidt forskrækket over deres evne til at kopiere og masseproducere. Ofte er produkterne tilsyneladende magen til tilsvarende vestligt producerede produkter, men de sælges til væsentligt lavere priser.

Som forbruger ses det først og fremmest som en mulighed for at erhverve produkter til en attraktiv pris, og så glemmer vi hurtigt både kvalitet, og om produkterne egentligt er lovlige. Kvaliteten er ofte kun lige akkurat lig med det, vi betaler, men tag ikke fejl: Der er kinesiske firmaer, der absolut kan producere højkvalitetsprodukter og stadig være billige.

Når det kommer til lovlighed, er det straks meget sværere som forbruger at vurdere. Vi bliver nødt til at stole på det CE-mærke, der normalt sidder på produkterne eller deres emballage. Men hvem kontrollerer det, og hvor sikre kan vi være på at de produkter, vi køber i butikkerne, eller der sælges professionelt firma til firma?

I Danmark er det sikkerhedsstyrelsen, der jævnligt kontrollerer produkter, dels ved stikprøvekontrol og dels ved anmeldelser fra forbrugere og konkurrenter. I de andre EU-lande er der tilsvarende myndigheder. Det varierer meget fra land til land, hvor mange produkter der årligt kontrolleres, men alle lande indrapporterer til en fælles database. Så bliver et produkt fundet ulovligt i et EU‐land, kan det let opdages i de andre lande.

Ud over at sikkerhedsstyrelsen kontrollerer produkter, har en del importører deres egen kontrol, enten ved hjælp af egen intern viden eller ved at sende produkter til eksterne eksperter. Bolls er bl.a. en af disse eksterne eksperter, der kan kontrollere de fleste elektriske produkter for overensstemmelse med EU-kravene.

Men er det nu også så galt fat med de kinesiske produkter, at det kan svare sig at betvivle CE-mærket på dem, kunne man spørge. Og til det må vi desværre – baseret på flere års kontrol – svare, at det er absolut meget galt fat. Vi har igennem de seneste år undersøgt over 40 forskellige Kina‐produkter, og kun ca. 10 pct. af dem var 100 pct. i orden.

De typiske alvorlige fejl, som vi finder på elektriske produkter er:

• Manglende jordforbindelse

• Manglende sikringer

• Alt for små krybe‐ og luftafstande

• Produktet fejler ved isolationstest

• Anvendelse af elektriske komponenter, som helt mangler godkendelse

• Plastmaterialer, der smelter eller deformerer under drift

• Plastmaterialer, der er brandbare, hvor brandhæmmet plast skal anvendes.

• 230Vac ledninger der ikke er sikret mekanisk

• Manglende isolation til berørlige dele

• 230V stikprop, der godt nok er mærket med D, S, BS etc., men aldrig har været godkendt

Andre typer fejl er f.eks.:

• Forkert eller manglende mærkning

• Mangelfuld eller helt manglende manual

• Overholder ikke RoHS krav til f.eks. blyfri lodning

• Cykellygter der ikke lever op til kravene

• USB-kabler med så tynde inderledere, at spændingsfaldet bliver for stort.

Hvad betyder dette så for en importør eller forhandler i EU? Kan han/hun ikke være ligeglad og sende ansvaret videre til den kinesiske fabrikant?

Nej, for EU‐lovgivningen lægger ansvaret på den, der først bringer produktet på markedet i EU. Det vil sige, at hvis man importerer produkter fra Kina, står man med det direkte ansvar over for forbrugere og myndigheder. Ikke alene har man ansvar for, at produktet er lovligt, men man skal kunne skaffe overensstemmelseserklæring samt rapporter og anden teknisk dokumentation som bevis for overholdelse.

Er tingene ikke i orden, kan man risikere at skulle tilbagekalde samtlige solgte produkter og evt. betale en bøde samt omkostninger for sikkerhedsstyrelsens udgifter til produktafprøvning/test. Vi har set mindre industrimaskiner, der ikke var CE‐mærkede og ikke opfyldte maskindirektivet. Kommer arbejdstilsynet forbi, bliver produktionen stoppet, og maskinen skal evt. ombygges, hvilket kan have store omkostninger for en produktionsvirksomhed.

Men hvad kan man da gøre for at sikre sig mod alle disse fejl? Kinesere er meget dygtige og kreative handelsfolk, og det vi har oplevet mange gange er, at når man fortæller, at et produkt ikke lever op til CE‐mærkningskravene, kommer de straks med en lidt dyrere model, som er i orden eller næsten i orden.

Løsningen er derfor i mange tilfælde ganske enkel. Før man importerer produkter, kræver man som minimum følgende dokumentation:

• CE overensstemmelseserklæring (dette er et lovkrav)

• Evt. certifikater på gennemførte test efter relevante standarder

• Rapporter på gennemførte test

Når dokumenterne er modtaget, skal man kontrollere, at alle relevante CE‐mærkningsstandarder og ‐direktiver er dækket. Men kontrollér også, at rapporter og certifikater dækker det aktuelle produkt og er opdaterede efter seneste udgave af standarderne. Vi ser en del rapporter, som ikke dækker det aktuelle produkt, men en tidligere version, og det er sjældent godt nok.

Efter at produkterne er modtaget, bør man lave stikprøvekontrol for at sikre, at der ikke snydes med at levere de lidt billigere versioner, der ikke er lovlige.

Desværre er det nemlig ikke altid nok at modtage rapporterne. Vi har flere gange oplevet, at der leveres flotte rapporter, og alt se ganske fint ud, indtil vi gennemgår f.eks. el‐sikkerheden og finder adskillige fejl og mangler, ganske enkelt fordi det kinesiske laboratorium, der har udført testene, ikke har lavet deres arbejde korrekt.

Vi har set en flot testrapport fra et akkrediteret testhus, udfærdiget af en kinesisk afdeling af testhuset – en afdeling som viste sig ikke at eksistere! Vi har set rapporter, som omhandler produkter, der er fremstillet af en helt anden producent, eller rapporter der slet ingen billeddokumentation indeholder, hvorfor det er umuligt at vide, hvilket produkt der er blevet testet. Det er altså ikke altid testlaboratorierne, der ikke har udført arbejdet korrekt, det kan også være producenterne, der er rigeligt kreative.

Konklusionen er, at man skal være ualmindelig grundig i udvælgelsen af produkter designet og produceret i Kina. Der er alt for mange producenter, som enten ikke forstår, hvad CE-mærket dækker, eller ikke ønsker at bruge tid og penge på at overholde kravene. Vi kan kun kraftigt anbefale at få lavet en uvildig vurdering i Europa af produkterne, inden man køber en hel container hjem.

Fra i dag danner ni kilometer vej og cykelsti i Albertslund ramme om Europas største test- og fremvisningscenter for intelligent gadebelysning.

Doll Living Lab åbner i aften, og 50 forskellige LED-amaturer på 280 nye lysmaster skal testes og vises frem til interesserede repræsentanter fra kommuner og regioner, der skal skifte gadebelysning.

»Rigtig mange kommuner står over for at skulle have ny gadebelysning, da man skal have udskiftet de gamle amaturer med kviksølv og lignende. Det er der simpelthen påbud om. Derfor har vi indsamlet erfaringer og behov fra en række kommuner, som vi så har formidlet videre til producenter,« siger Flemming Madsen, der er sekretariatschef i Doll.

Og i Albertslund kan de altså få vejledning i at vælge smart og miljørigtigt i samarbejde med de 18 producenter, der leverer gadelygterne.

• Udover Albertslund har fem danske kommuner bidraget med input til fremtidens gadebelysning.
• Projektet har fået 15 millioner kroner fra støtteordningen Green Labs under Energistyrelsen, ligesom Vækstforum Hovedstaden og Region Sjælland har støttet.

De mange nye belysnings-teknologier er placeret Hersted Industripark, og der er ikke kun tale om nye LED-lamper.

280 amaturer har en IP-adresse og kommunikerer direkte med et kontrolrum, hvor lampernes energiforbrug og CO2-udledning overvåges.

På strækningerne er der opsat sensorer, der kan registrere eksempelvis cyklister og fodgængere og regulere belysningen efter, om der rent faktisk er mennesker på vejen.

Tilbage i kontrolrummet kan det så registreres, hvordan den enkelte gadelampe reagerer på eksempelvis cyklister. Hvis det ikke er tilfredsstillende, kan køberen og producenten indgå i en dialog om at tilpasse produktet og teste det i Living Lab, inden kommunen investerer i det.

Der er også sat wifi i lysmasterne, så man eksperimentere med at bruge masterne til indsamling af forskellige informationer, som sendes tilbage til kontrolrummet.

Men hvorfor skal alt dette så ligge i lige Albertslund?

Ifølge Flemming Andersen er det blandt andet et spørgsmål om historie.

»Albertslund har en lang tradition med belysning, der stammer helt tilbage fra 1960’ erne. Vi er, så vidt jeg ved, den eneste kommune i Danmark, der har en lampe opkaldt efter os,« siger Flemming Madsen med reference til Jens Møller-Jensens velkendte design fra 1963 og tilføjer, at det også drejer sig om at tage initiativet på miljøområdet.

»Vi er den eneste kommune i Danmark, der er er EU-certificeret miljøvenlig. Og der er masser af CO2 at spare ved at vælge den rigtige belysning.«

Doll Living Lab åbner i aften, torsdag.

Det er ikke mere end tre år siden, at ordet phablet blev populært med lanceringen af Samsungs Galaxy Note. Men knap har tungen vænnet sig til at smage på ordet, før det ser ud til at blive det nye sort.

Salget af phablets er nemlig kraftigt stigende og vil allerede i år overgå salget af bærbare computere med 5 mio. leverede enheder. Det viser en ny prognose fra analysevirksomheden IDC, der også spår, at phabletten bliver den anden mest populære smart device efter smartphonen.

»Vi forventer endnu mere opmærksomhed på phablets i takt med, at smartphones med større skærme bliver normen, især når Apple hopper med på vognen i de kommende uger,« siger Melissa Chau, der er analysechef hos IDC.

Der vil anslået blive leveret 175 mio. phablets mod 170 mio. bærbare computere i 2014, og næste år er det tablettens tur til at blive overhalet.

Her anslår IDC, at leverancerne af phablets vil blive næsten fordoblet til 318 mio. enheder – langt over de forventede 233 mio. tablets.

Ser man længere ud i IDC’s prognose, vil phabletten allerede i 2018 sidde på knap 25 pct. af markedet for smartphones, bærbare computere, tablets og pc’er.

En af de mest markante resultater fra prognosen viser, at salget af phablets vil stige med gennemsnitligt 60 pct. om året over de næste fem år. Til sammenligning vil salget af smartphones her stige med knap 6 pct. årligt, tablets med 7 pct., mens salget af både pc’er og bærbare computere vil gå tilbage med et par pct.

En phablet bliver i prognosen defineret som en smartphone med en skærm på mellem 5,5” og 7”.

iCharts

En ældre tysk herre, der foretrækker at læse morgenavisen på papir frem for iPad.

Sådan beskrives EU’s kommende kommissær med ansvar for den digital dagsorden, Günther Oettinger, i tyske medier. Han står til at overtage posten efter den nuværende kommissær og næstformand Neelie Kroes i Europa-Kommissionen, når den nuværende kommissions mandatperiode udløber den 31. oktober i år. Det erfarer tyske Der Spiegel fra anonyme EU-kilder.

Valget af Günther Oettinger kommer som en overraskelse, fordi han ikke har nogen særlig erfaring eller forhold til det digitale område, som han givetvis kommer til at have ansvar for.

Oettinger sidder i øjeblikket på posten som EU’s energikommissær, og er førhen blevet kritiseret i tyske medier for at have omgået EU-love.

EU’s digitale dagsorden er et af kommissionsformand Jean-Claude Junckers prestigeprojekter, der har som mål at skabe en yderligere vækst på over 3.700 mia. kr. og flere hundrede tusinder arbejdspladser inden 2020.

Et af Junckers erklærede mål er at skabe et fælles europæisk marked for digitale ydelser uden handelsbarrierer. Andre mål er at udbygge det europæiske fibernetværk og afskaffe alle roaming-afgifter på tværs af EU-landene. Sidstnævnte blev vedtaget i EU-parlamentet i marts, men forslaget er siden blevet kritiseret af De Grønne for at indføre en form for netneutralitet.

Forsvarets står over for at skulle opgradere dets koncernfælles elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, KESDH, som Version2 skrev om tirsdag.

Prisen for opgraderingen har dog ikke noget at gøre med den efterfølgende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af systemet, sådan som det tidligere har fremstået, oplyser chefen for Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, Asger Søndergård Olesen.

»Vi har lavet et udbud, der er estimeret til ca. 3-400 mio. kr. Hovedparten af de penge går til driften over de næste syv år, og resten går til udvikling af optioner og den efterfølgende drift af dem,« siger han til Version2.

Det er Forsvarets nuværende leverandør CSC, der skal stå for selve opgraderingen, som vil koste omkring seks mio. kr. inkl. hardware, teknisk opgradering og konsulentbistand. Den større sum penge kommer først på højkant til den efterfølgende drift og udvikling, som Forsvaret har sat i udbud, og som leverandører – inklusive CSC – kan byde ind på indtil 30. september i år.

»Det er et stort system med mange servere og applikationskode, som skal vedligeholdes. Det skal leverandøren afsætte folk til over de næste syv år. Derudover kommer der en række optioner, der koster ekstra at købe og drive. Derfor løber det op i omkring 3-400 mio. kr.,« siger Asger Søndergård Olesen.

»Det er faktisk relativt billigt, hvis du ser det på den måde,« siger han.

Holder fast i samme system

Forsvarets nuværende KESDH-system er baseret på Captia fra Scanjour, der blev implementeret i 2009, men efterfølgende hurtigt blev forældet, da den gamle version eksempelvis ikke understøttede Microsoft Office 2010.

Det vil Forsvaret nu forsøge at rette op på med opgraderingen til den seneste version.

»Platformen er så gammel, at den skal opgraderes,« siger Asger Søndergård Olesen.

Hvorfor har I valgt den samme platform? I kommer igen til at binde jer til en ny version, og der vil jo også komme nye opdateringer til Office og andet software i fremtiden.

»Vi har koblet rigtig mange arbejdsprocesser op på det her system, så det at skifte til et nyt vil tage mange år. For det første skulle du ud og lave et udbud om en helt ny løsning, og lige nu har vi en platform, der er så gammel, at den skal opgraderes nu. Vi kan simpelthen ikke vente et par år, for der vil den nuværende løsning være for gammel,« siger Asger Søndergård Olesen.

Vil spare penge på mindre brugertilpasning

Forsvaret benytter opgraderingen til at skille sig af med flere omkostningstunge specialtilpasninger i KESDH-systemet.
I alt regner Forsvarets it-direktør med at fjerne 60 pct. af de nuværende 39 tilpasninger, som er blevet udviklet specifikt til Forsvaret.

»Vi har estimeret driftsomkostningerne i udbuddet til det samme, som det koster at drive systemet i dag, men vi håber på at kunne gøre det billigere,« siger Asger Søndergård Olesen.

Til gengæld vil han gøre det mulig at få indbygget en række ekstra funktioner i systemet, der kommer til at koste ekstra, men som er en del af de estimerede 3-400 mio. kr.

»Det kan blandt andet være en webgrænseflade, så der er nogle mere moderne løsninger til brugerne,« siger han.