Daily Archives: December 10, 2013

Forskere har fundet tegn på en forhistorisk ferskvandsflod på Mars, hvor betingelserne for, at der kunne eksistere liv i form af mikroorganismer formentlig var til stede. Den nu udtørrede flod ligger i Gale-krateret på Mars, hvor roveren Curiosity landede tilbage i august 2012. Den nyfundne flod vurderes til at være knap 50 kilometer lang og 4,8 kilometer bred.

Analyser af materialet under den udtørrede flod, som Nasa-roveren har indsamlet, viser, at floden har eksisteret i mindst titusinder år og måske endda længere tid. Det betyder, at ferskvand har strømmet igennem floden på et tidspunkt, hvor resten af Mars var særdeles uegnet til liv, og store dele var udtørret eller dækket med vand med højt syre- og saltindhold.

Ferskvandsfloden kunne derimod godt have skabt grobund for simple mikroorganismer, som også kan findes på Jorden.

Forskere rapporterer også om ler, som er yngre end forventet. Ler er tegn på vand, og opdagelsen udvider derfor det tidsrum, hvor Mars var velegnet til liv.

Lignende ‘livsbekræftende’ opdagelser er en tendens for udforskningen af Mars. Det vidner om, at klimaet på Mars har været vådere, varmere og generelt mere Jord-lignende i fortiden. Overfladen på den røde planet er fyldt med tegn på vand.

For tiden arbejder forskere på at finde eksempler på organiske materiale på Mars. Det findes der formentlig meget af, men forskernes store udfordring er at finde en måde, hvorpå de kan dokumentere tilstedeværelse af materialet.

Den europæiske fly- og forsvarsproducent EADS nedlægger 5.800 arbejdspladser de næste tre år. EADS er nok bedst kendt for at stå bag Airbus, men er også involveret i forsvars- og rumindustrien. Det er i de to sidstnævnte dele af virksomheden, afskedigelserne kommer til at foregå.

Ifølge kilder tæt på virksomheden rammer nedskæringerne hårdest i Tyskland, hvor 2.600 stillinger skal barberes væk. I Frankrig bliver 1.700 fyret, mens Storbritannien og Spanien mister henholdsvis 700 og 600 arbejdspladser.

Fyringerne kommer som et led i større omstruktureringer i virksomhedens forsvars- og rumdivisioner.

»Vi er nødt til at forbedre vores konkurrenceevne i forsvaret og i rummet, og det er nødvendigt, at vi gør det nu,« siger koncernchef Tom Enders i en erklæring.

Sidste år måtte Tom Enders opgive planer om at gå sammen med den britiske våbenproducent BAE og skabe en europæisk våbengigant. Efter flere måneder forhandlinger faldt den 260 milliarder kroner dyre aftale til jorden.

Skatteminister Holger K. Nielsen udskyder brændeafgiften, som skulle være indført efter 1. januar. Det sker efter massiv kritik af afgiften fra interesseorganisationer og en lang række historier i pressen om utilsigtede konsekvenser.

»Dette arbejde har givet anledning til nogle overvejelser om, hvordan vi konstruerer den her afgift på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor kommer lovforslaget ikke på denne side af nytår,« siger skatteminister Holger K. Nielsen til Jyllands-Posten og kalder afgiften ‘en teknisk kompliceret opgave’.

Oprindeligt var både de Konservative og Venstre med i aftalen om afgift på brænde, men i dag betegner begge partier sig som modstandere.

»Vi er gået med til en forsyningssikkerhedsafgift, men det er jo vanvid, at du ikke kan købe en pose flis til haven uden at betale en afgift. Det vil vi ikke være med til,« siger Venstre-ordfører Thomas Danielsen.

Mange frygter, at afgiften vil medføre tunge bureaukratiske opgaver, fordi det er borgernes ansvar selv at dokumentere, om deres indkøbte træ skal brændes eller bruges som flis til haven. Det har fået de konservative til at true med veto mod afgiften, og partiet tager derfor godt imod udsættelsen.

»Men det er bedre, hvis regeringen melder klart ud, at afgiften ikke bliver til noget. Lige nu lader regeringen danskerne vente med en trussel hængende over hovedet,« siger energiordfører Mike Legarth (K).

Forsyningssikkerhedsafgiften, som blandt andet skal lægges på brænde og anden biomasse, skal sikre milliarder til statskassen. Skatteministeren fastholder, at afgiften er en del af energiforliget, men modellen, der skal sikre milliarderne, kan ændre sig endnu.

Det danske forsvar i fuld gang med at forberede udsendelse af to særligt udrustede transportskibe, der skal sejle de kemiske våben væk fra syriske havne, hvis politikerne trykker på knappen.

Forsvaret råder over de to transportskibe Ark Futura og Britannia Seaways, der er fuldtidschartret i den dansk-tyske ARK-aftale. Begge skibe er såkaldte ro-ro-skibe, hvor materiel kan køres om bord og fra borde.

Hvordan den konkrete udskibning af de kemiske materialer skal foregå, er uklart. Rederiet DFDS, der ejer skibene, oplyser, at begge skibe er bygget til at håndtere farligt gods, og at besætningen har modtaget specialuddannelse i at håndtere farlige materialer, men henviser ellers til Forsvarskommandoen.

Herfra er beskeden, at man er ved at undersøge flere modeller på detailniveau som en del af udsendelsen. Derfor kan man endnu ikke oplyse om de konkrete planer for transporten, lyder det fra FKO.

Den internationale organisation, OPCW, der varetager kontrol med og destruktion af kemiske våben, har besluttet, at de kemiske stoffer, der ikke er påfyldt ammunition, skal destrueres uden for Syrien, og det er dem, der skal transporteres af danske skibe.

Højt trusselsniveau i udskibningshavne

Ifølge Jan Steen Jensen, der er specialkonsulent i Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen og følger sagen, vil de stoffer, der er opbevaret på tanke i Syrien, blive pakket i containere, før de lastes på skibene. Desuden kan der være materialer, der ikke er opbevaret, så de opfylder internationale regler for transport af farligt gods og derfor skal emballeres om.

»Derudover bliver der tale om en relativt almindelig transport af farligt kemiske gods. Alle kemiske våben bliver håndteret af FN i Syrien,« siger Jan Steen Jensen.

At det trods alt ikke er en hverdagstransport, fremgår af beslutningsgrundlaget fra Forsvarsministeriet om udsendelsen. Forsvaret har angivet trusselsniveauet i to syriske havne, Latakia og Tartus, som værende ‘højt’ og sender også specialsoldater, der kan udstationeres på transportskibene samt et fleksibelt støtteskib.

Selve de kemiske stoffer opdeles i to prioriteter. Første prioritet er de farligste stoffer, der skal være ude af Syrien senest 31. december. Amerikanske medier citerer forsvarskilder for, at det drejer sig om hundreder af ton, eller cirka ’150 skibscontainere’.

Ifølge Jan Steen Jensen er der dog tale om mindre mængder af de samlede syriske lagre.

»Det er især forskellige sennepsgasser samt kemikalier, der ikke helt er defineret som kampstoffer, men kan blive brugt som kemiske kampstoffer relativt let,« forklarer Jan Steen Jensen.

Hvis de danske skibe skal laste Prioritet 1-kemikalier om bord, bliver det formentlig for en kort stund, for planen er at omlaste til et amerikansk skib. Det lader til at blive ro-ro-skibet MV Cape Ray, der er chartret af det amerikanske forsvar og ifølge maritimetraffic.com lige nu befinder sig nær Cypern.

Cape Ray er blevet udstyret med to mobile destruktionsanlæg kaldet Field Deployable Hydrolysis System, FDHS, der anvender hydrolyse til at ødelægge kampstofferne, hvor stofferne bliver kogt i basisk væske. Det vil formelig ske i internationale farvand, da intet land har meldt sig til opgaven med at ødelægge stofferne.

Det er ikke afgjort, i hvilken havn omladningen fra de danske transportskibe til MV Cape Ray skal foregå, men de to danske skibe kommer ikke til at laste noget kemisk materiale i Syrien, før det spørgsmål er afklaret, hedder det i beslutningsgrundlaget.

Det haster mindre med prioritet 2-kemikalierne, der er en række mindre farlige stoffer, fortæller Jan Steen Jensen.

»Det er tale almindelige industrikemikalier, der er omfattet konventionerne, når man har dem i visse mængder, fordi de kan bruges til kampstoffer. Det er eksempelvis saltsyre og forskellige fosforforbindelser,« siger Jan Steen Jensen.

Planen at indskibe prioritet 2-stofferne i løbet af februar næste år. Det danske bidrag herunder de to transportskibe vil være til rådighed for den opgave, indtil alt er ude af Syrien, formentlig inden 1. marts.

Ifølge Forsvarskommandoen afventer hele transporten både en modtagerhavn, og at Folketinget godkender planen. Beslutningsgrundlaget er sat til anden- og sidstebehandling den 19. december.

I et forsøg på at forebygge oversvømmelser som weekendens 300-, 400- og 1000-års hændelser, der bl.a. satte kystnære bebyggelser i hovedstaden og Nordsjælland under vand, har Kystdirektoratet nu i samarbejde med Geodatastyrelsen, DTU Space og Aarhus Universitet taget det første skridt til en systematisk kortlægning af landsætninger eller sætningsrater her til lands.

Oversvømmelser ved stormfloder er ikke alene betinget af vandstanden i havene omkring de danske kyster. Konsekvenserne kan også være afhængige af, hvordan landet hæver og sænker sig i det pågældende område.

»I Thyborøn sætter landet sig 7-8 mm om året, og i Aarhus, hvor der er bygget masser af nyt i havneområdet, sætter landet sig 2-3 mm årligt. Det er vanvittige størrelser,« siger specialkonsulent i Geodatastyrelsen Karsten Vognsen.

Dobbelteffekt i Vadehavet

Der er to parametre relateret til ekstrem vandstand, forklarer han:

»Vandet stiger, og visse steder får man en dobbelteffekt, for det er desværre de lavtliggende områder, der sætter sig. Det gælder f.eks. hele Vadehavsområdet.«

Se screeningskortet her

Hidtil har et sådant screeningskort glimret ved sit fravær, selv om det er almindelig kendt, at der lokalt sker landsætninger af diger, opfyldsområder, moser og ved dræning, og selv om screeningskortet er et lige så vigtigt planværktøj som klimakort.

»Fra geologibøgerne kender man de skrå linjer ned igennem Danmark, hvor man har kunnet se, hvordan landet sætter sig fra Øresund i sydøst til Thyborøn i nordvest. Ligesom klimaændringer er det mærkbare sætninger, bare 20 år frem eller i år 2100,« forklarer Kystdirektoratets senior-kysttekniker Holger Toxvig.

Screeningskortet kan bruges til at vurdere, i hvilke dele af landet risikoen for landsætninger er steget, og om der ved udarbejdelse af lokalplaner, kloakarbejde, grundvandshåndtering eller klimatilpasning skal tages særlige hensyn til, at visse områder – f.eks. havnen i en fjordby som Vejle – er anlagt på opfyld og sætter sig.

»Når der har været en storm som i sidste uge, og kommunerne også er blevet ramt, skærper det kommunernes interesse. Det får dem til at forstå, at det er noget, de skal tage med i deres overvejelser og planlægning. Som med så meget andet, er det jo sådan, at hvis man ikke bliver mindet om det, kan man gå hen og glemme det,« siger Holger Toxvig.

‘Bodil’ giver byggebranchen milliardomsætning

Der er mange penge at spare ved at tænke ændringerne ind i sit plangrundlag. Byggebranchen har givet et forsigtigt skønt på, at ‘Bodil’ vil betyde en omsætning for branchen på 3,5 milliarder kroner.

Kortlægningen er sket på grundlag af udvalgte jordartskort og geologiske kort samt informationer om lavtliggende områder og opfyldsområder.

De geologiske kort omfatter registreringer af ferskvandsdannelser, landskabselementer og lavbundsarealer. Lavtliggende områder er identificeret ud fra Danmarks Højdemodel, og opfyldsområder i tilknytning til større havne og havnebyer er digitaliseret på baggrund af de nyeste tilgængelige luftfotos.

Du vågner og er dødtræt på trods af mange timers søvn. Det er fordi, du vågner på det forkerte tidspunkt. Du skal vågne lige efter din dybe REM-søvn. Ikke midt i den, siger eksperterne, og det kan en nyudviklet sovebrille hjælpe dig med.

NeuroOn, er en såkaldt polyfase sovebrille, der blev lanceret på crowdfunding-tjenesten Kickstarter i begyndelsen af december. Efter første dag havde sovebrillen allerede rejst de 100.000 dollar, der var målet, og en uge inde har det polske hold bag opfindelsen fået 269.000 dollar fra små 1.200 bidragydere i opstartskapital.

Firmaet bag brillen, hvis første kunde i øvrigt er den polske præsident, er det ligeledes polske firma Intelclinic. Firmaet hævder, at man ved at optimere sit søvnmønster perfekt kan frigive så meget tid, at det svarer til en ekstra dag per uge. Det drejer sig om at bevidstgøre sig om søvenens REM og nREM-faser (læs: få din telefon til at aflæse dine faser), og at gå fra monofase søvn, hvor vi sover en gang i døgnet til en polyfase søvn, hvor søvnrytmen brydes op i flere faser alt efter dit personlige behov. I et ekstremt tilfælde tager en person en lur på 30 minutter hver sjette time.

Brillen indeholder sensorer, der kan måle dine hjerneaktivitet, dine øjenbevægelser samt bevægelser i ansigtsmuskulatur. Med disse tre parametre opsamler en app til iPhone eller Android dit søvnmønster og kan hjælpe med at vække dig på de rigtige tidspunkter, hvilket typisk vil sige efter en RAM-fase. Vækningen foregår dels ved hjælp af indbygget LED-lys, der langsomt skues op for så det illuderer en solopgang. Hvis dette ikke er nok til at få dig ud af dynerne, kan masken vibrere for endelig at sætte lyd på, hvis heller ikke vibrationerne får dig igang.

Tilhængere af polyfase-søvn hævder, at det netop er det, der har gjort store historiske personligheder som Nicola Tesla, Napoleon, Winston Churchill, Leonardo da Vinci, Thomas Edison, Benjamin Franklin så effektivt arbejdsomme, som de var. Og for udviklerne bag masken handler det om at udnytte den viden i et moderne værktøj.

»Både REM-søvn og ikke REM-søvn er vigtigt,« udtaler Kamil Adamczyk, der er medicinstuderende og grundlægger af Intelclinic.

»Men en gennemsnitlig søvn indeholder kun omtrent 15 procent REM-søvn. Vi kunne udnytte sovetiden bedre, hvis vi øger andelen af REM-søvn, og det er, hvad polyfasesøvn handler om.«

En algoritme bliver brugt til at analysere dine sovemønstre og giver dig et billede af, hvornår på døgnet du får mest ud af din søvn. Endelig hævder firmaet, at brillen kan hjælpe dig med at styre dine drømme. Det handler om, at brillen kan registrere, når du begynder at drømme under din REM-søvn. Den vil da give dig en lille vibration som besked på, at nu går det løs, og at det er nu, du kan deltage i drømmen. I princippet i hvert fald.

Brillen er i en prototype-udgave nu.Og for en donation på 165 dollar eller mere kan du forudbestille en tidlig udgave af masken, der i så fald vil blive leveret til maj 2014 – tættere på tidspunktet for Jesus’ virkelige fødselsdag.

Hvis du har et tip til en spøjs julegave, som ikke står forrest i stormagasinernes vinduer så send os til tip her.

Se bag ved tidligere kalenderlåger:

#1: Rasberry Pi

#2: Mini papirscanneren Doxie

#3: PS4

#4: ‘Banantastaturet’ Makey Makey

#5: Lightpack

#6: Kom ind i cockpittet på din radiostyrede racerbil

Det statelige luksushotel D’Angleterre lagde balsale til, da kinesiske Huawei mandag aften skulle markere, hvordan teleproducenten nu for alvor rykker ind i Danmark. Omkring 150 kunder, branchefolk, honoratiores – og et par journalister – var inviteret til en fejring af, hvordan Huawei forventer at vokse i Danmark og skabe nye jobs.

I september vandt Huawei opgaven som leverandør af TDC’s 4G-netværk. En aftale til omkring fire milliarder kroner over seks år, og i den anledning opgraderer Huawei det danske kontor til et af firmaets Network Operation Centers.

Huawei har været i Danmark i fem år, og i løbet af de kommende år vil antallet af danske Huawei-ansatte stige fra 25 til 225, fortalte Victor Wang, direktør for Huawei i Europa, da champagne og snacks var sat til livs, og det var blevet tid til de officielle taler. I løbet af bare det næste halve år skal Huawei ansætte 100 personer.

Samtidig vil Huawei styrke båndene mellem Danmark og Kina ved hvert år at sende ti studerende på et 3-ugers ophold hos Huawei i Kina. Det program løber de næste seks år, forklarede Victor Wang.

Med tidligere DR-vært Paula Larrain som vært bød programmet også på videnskabsminister Morten Østergaard og den nyslåede kinesiske ambassadør i Danmark, Liu Biwei, som begge talte om vækst og stærkere samarbejde. En operasanger og en danser sørgede ind imellem for underholdningen.

Blandt gæsterne var mange kendte ansigter fra it- og telebranchen, blandt andet lederen af sikkerhedstjenesten DK-Cert, Shehzad Ahmad. Hans kontakt med Huawei har naturligvis handlet om sikkerhed, og netop sikkerhed og overvågning har været et af de helt store emner, når kinesiske Huawei har været diskuteret i vestlige lande.

I USA har der været en stærk skepsis overfor et stort kinesisk firma som leverandør af samfundets grundlæggende kommunikationsudstyr – en anklage om spionage som uden tvivl har fået masser af medvind, fordi den beskytter de amerikanske leverandører. Huawei er nu udelukket som leverandør af teleinfrastruktur i både USA og Australien.

Og selvom den store fejring på byens fineste adresse, med ministerglans og flotte ord om samarbejder, i den grad understregede, at Huawei nu er i Danmark og har fået grønt lys til at stå bag landets største telenet, var der et bittert drys i aftenens cocktail.

Da gæsterne og Huawei-ansatte selv havde forladt D’Angleterre i støvregnen, udkom Politiken.dk med endnu en spionagehistorie om den kinesiske telegigant, som ifølge dem selv leverer udstyr til 45 af verdens 50 største teleselskaber.

Forsvarets Efterretningstjeneste advarede for to år siden mod at lade Huawei være leverandør til kritisk dansk infrastruktur, rapporterede Politiken, ud fra anonyme kilder, der var med til diskussionen dengang.

I dag har Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste givet grønt lys til aftalen mellem TDC og Huawei, men hvad har ændret sig på de to et halvt år, spørger kilden, der selv nævner økonomiske hensyn.

Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsminister Nicolai Wammen ønsker ikke at kommentere den ændrede vurdering af Huawei.

Som en del af kontrakten mellem TDC og Huawei skal hardware og software til telenetværket først godkendes i Storbritannien, hvor Huawei i samarbejde med de britiske myndigheder har en selvstændig testafdeling, der går under navnet Cellen.

Her bliver de ansatte godkendt af de britiske myndigheder, men får stadig løn fra Huawei. Deres opgave er at spotte eventuelle sikkerhedsproblemer og melde dem til efterretningstjenesten.

Nykredit annoncerede mandag, at realkreditkoncernen står over for at skulle implementere en større spareplan, som skal skære en halv milliard kroner af koncernens omkostninger. Det oplyser Nykredit i en pressemeddelelse.

Det indebærer blandt andet nedlæggelsen af cirka 300 stillinger, ligesom it-området også kommer til at skulle holde for.

Berlingske skrev for nyligt, at Nykredit var på vippen til at skrotte et stort it-projekt, som angiveligt har kostet koncernen et trecifret millionbeløb. Nykredit har dog ikke ønsket at kommentere på den sag over for Version2.

Nykredit holder også kortene tæt til kroppen i forhold til, hvor de konkrete besparelser på it-området skal hentes i spareplanen.

»Vi har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det præcis er det ene eller det andet projekt, og hvad det konkret skal være. På digitaliseringsområdet vil vi fortsat have fokus, og vi vil sætte endnu mere fokus på de kundevendte processer,« siger koncerndirektør Per Ladegaard i et interview med Computerworld.

Per Ladegaard oplyser ligeledes til Computerworld, at der ikke er sat tal på, hvor de 300 stillinger skal nedlægges, så det endnu ikke ligger fast, hvor mange af de 300 fyringer der vil ramme it-området.

Tyskland kigger til Danmark i arbejdet med at opgradere digitaliseringen af sit sundhedsvæsen, der blandt andet består af mere end 2.000 sygehuse. Byggeriet af danske supersygehuse samt regeringens digitaliseringsstrategi har gjort indtryk på de tyske aktører.

»Tyskland har en udfordring med for mange sygehuse og tendensen er en fortsat reduktion af antallet hospitaler pga. lukning eller opkøb af private kæder. Derudover er det svært at implementere landsdækkende løsninger, fordi Tyskland er så stærkt føderalt med 16 delstater, der i høj grad hver især styrer hospitalssektoren. Tyskland ønsker et digitalt løft af sektoren, og her gør Danmark indtryk,« siger Judith Niehaus fra det danske konsulat i München til Version2.

En stor hurdle i det tyske sundhedssystem er grænsen mellem den ambulante og stationære sektor, dvs. mellem hospitalerne og lægerne udenfor hospitalssektoren. Disse strukturer skal åbnes inden sundheds-it kan vise en virkning. Eksempelvis er der i øjeblikket ingen finansiel basis for refundering af telemedicinske ydelser på landsdækkende niveau. Her er Tyskland i begyndelsesfasen, men der laves meget lobbyarbejde for at dette ændrer sig. Og her ser det danske konsulat en chance for danske løsninger eller for Danmark som testmarked for tyske løsninger.

Derfor planlægger konsulatet og Udenrigsministeriets eksportråd sammen med Berliner Wirtschaftsgespräche e.V. et arrangement med titlen: ”Succesfaktor sundheds-IT: Nye veje ind i digitaliseringen af det danske og tyske sundhedssystem”.

Her har danske virksomheder gode muligheder for at byde ind med it-løsninger, oplyser Udenrigsministeriets eksportråd.

»Det er særligt løsninger, som støtter effektivitet i samarbejde og i kommunikationen mellem de forskellige aktører i sundhedssystemet, der er behov for. Men også telemedicinske og mobile løsninger samt it-løsninger til lægeklinikker, hospitaler og administrationen står højt på agendaen,« skriver rådet i en meddelelse.

Men især også datasikkerheden er en stor udfordring i Tyskland, hvor manglende standarder og en vis tilbageholdenhed med hensyn til implementering af en landsdækkende it-struktur er en udfordring.

Arrangementet finder sted tirsdag den 18. februar 2014 på ambassaden i Berlin. Her vil den tyske regerings digitaliseringsstrategi blive fremlagt, og tyske og danske interessenter diskutere, hvilke politiske og strukturelle forudsætninger der kræves for at implementere en landsdækkende it-strategi, og hvorvidt den danske model kan stå som eksempel for andre markeder.

Danmark er derudover partnerland til den store sundheds-IT-messe conhIT i maj 2014 i Berlin.