Et tysk forskningsprojekt har konkluderet, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem international succes i softwareindustrien og adgangen til ekstern kapital.
Forskningsprojektet ”German Software Champions,” der er sponseret af det tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning), skulle forklare, hvorfor Tyskland har en lille og angiveligt faldende andel af det globale softwaremarked.
Læs min tidligere artikel for en introduktion til projektet.
Metoden, der blev anvendt i forskningsprojektet, var meget simpel (og måske ikke så videnskabelig elegant). Man stillede følgende spørgsmål til en række softwarevirksomheder:
“Er kapitalmangel en hindring for jeres vækst?” og fik disse svar:
De tyske forskere konkluderer, at når mindre end halvdelen af de adspurgte ikke angiver mangel på kapital som en hindring for vækst, så kan der ikke påstås at være en signifikant sammenhæng.
Da resultatet angiveligt overrasker de tyske forskerne, stiller de efterfølgende spørgsmålet: “Hvorfor er der ikke denne sammenhæng?”
Baseret på deres kvalitative interviews i og udenfor Tyskland træffer de følgende konklusioner:
Tyske software virksomheder vælger angiveligt at betjene markedsnicher, hvor netværkseffekterne er mindre, hvor “vinduerne” ikke lukker så hurtigt og hvor væksten således kan foregå organisk i et roligere tempo. Hermed undgår tyske software virksomheder bevidst den type forretning, der kræver massive investeringer (Facebook, Twitter, Tableau Software, etc.). Som konsekvens heraf skaber Tyskland ikke så mange store blockbusters indenfor softwareindustrien.
Problematikken set med lidt andre briller
Det er naturligvis trist for det tyske nationalego, at det ikke lykkes at skabe flere verdensbrands i lighed med SAP, Mercedes Benz, Audi, Siemens, Miele osv. Jeg er dog ikke så sikker på, at det er det store problem for virksomhederne i den tyske softwareindustri.
For det første er kapital nok det allermindste problem for de allerfleste softwarevirksomheder For det andet er langt de færreste softwarevirksomheder (og virksomheder i øvrigt) kvalificerede til fremmedkapital. For det tredje ønsker langt de færreste reelt fremmedkapital ind i deres projekter og virksomheder.
Start af softwarevirksomhed er i sin natur ikke kapitalintensivt. Der skal ikke etableres laboratorier, der kræves ikke kostbar produktion af nul-serier, der kræves sjældent særlige myndighedsgodkendelser og software slår sjældent – i sig selv – folk ihjel. Der kræves mindre kapital til etablering af en softwarevirksomhed end til at åbne en frisørsalon. Langt hovedparten af iværksættere kaster sig ikke ud i selvstændighed med håbet endsige ambitionen om at blive den næste Mark Zuckerberg. De ønsker at udnytte en ide eller forretningsmulighed som grundlag for en levevej som selvstændig. Hvis det en dag skulle kunne blive til noget stort, så tager de fleste (men langt fra alle) også det med.
Mine påstande:
* Langt de fleste software virksomheder kan startes uden ekstern finansiering.
* Langt de fleste software virksomheder startes uden ambitioner om at skabe et verdensbrand.
Drift af softwarevirksomhed er heller ikke i sig selv særligt kapitalintensivt. Der kræves ikke fabrikker, varelagre, lastbiler, servicebiler etc. Hvis man først har fået kørt toget igang og tjener gode penge er tilførsel af fremmedkapital et helt andet game.
Min påstand:
* Langt de fleste software virksomheder kan drives succesfuldt uden fremmedkapital.
Det er kun ekstremt skalerbare forretningsmodeller, der er attraktive for risikovillig fremmedkapital (seed-, angel- og venturekapital). Langt de fleste softwarevirksomheder har ikke produkt/markedspotentiale, der er egnet til fremmedfinanciering. Af de virksomheder, der har produkt/markedspotentialet, har kun de færreste ledelsespotentialet. Når investorer skal træffe valg om tidlige investeringer, ligger den største del af den endelige beslutning på kvaliteten af ledelsen.
Min påstand:
* Kun et ekstremt lille antal softwarevirksomheder kan overhovedet skaleres med tilførsel af fremmedkapital.
Hvis iværksætteri primært drives af ønsket om selvstændighed, ville det være barokt at skulle ønske sig eksterne investorer ind i sit køkken. Fremmedkapital kan være et sandt helvede. Spørg nogen af dem, der har prøvet det. Organisk vækst baseret på egen kapital giver maksimal indflydelse på egen forretning. Måske er det ikke så tosset en model. Det er ihvertfald den, de fleste frivilligt vælger.
Min påstand:
*Langt de færreste software virksomheder ønsker fremmedkapital.
Jeg påstår ikke at seed, angel, venture osv. -kapital ikke har deres berettigelse. Jeg synes blot emnet ofte får alt for megen opmærksomhed, og at der ofte tillægges sammenhængen mellem iværksætteri, vækst og kapital en deterministisk og mekanisk sammenhæng. I softwareindustrien tror jeg, det er svært at påvise en sådan sammenhæng.
En note til det videnskabelige
Når en respondent i den tyske undersøgelse svarer, at mangel på kapital er en hindring for vækst, betyder det jo ikke, at tilførsel af kapital så automatisk vil generere øget vækst. Det er jo en helt subjektiv vurdering, der kan være (og ofter er) uden hold i realiterne. Jeg støder i mit professionelle virke ofte på virksomheder, der ytrer ønske om (eller klager over ikke at kunne få) tilførsel af risikovillig kapital, hvor min vurdering er, at det aldrig vil komme til at ske. Forudsætningerne er simpelthen ikke til stede.
En mere korrekt videnskabelig tilgang vill have været en analyse af to grupper af softwarevirksomheder. Den ene baseret på organisk vækst og den anden baseret på tilførsel af fremmedkapital. Hvilken gruppe genererede mest vækst?
Leave a Reply