Droner indtager det danske beredskab i år

Ikke kun Københavns Brandvæsen forventer at begynde at anvende droner til at skabe video-overblik under indsatser i løbet af i år, som Ingeniøren for nylig kunne fortælle.

Foreningen af kommunale Beredskabschefer og Beredskabsstyrelsen kan også se fidusen i blandt andet det overblik over en situation, som de relativt prisbillige fartøjer kan give under en indsats.

Sekstionschef i Beredskabsstyrelsen Brian Wesselhoff forventer, at styrelsen vil begynde at tage UAS’er (Unmanned Aerial Systems) i brug under ‘skarpe’ indsatser i løbet af i år. Her er der umiddelbart tale om lidt dyrere og mere hårdføre systemer sammenlignet med dem, eksempelvis Københavns Brandvæsen tester.

UAS frem for droner

Brian Wesselhoff foretrækker betegnelsen UAS, da han mener, droner undertiden har en negativ klang, samt at der er tale om et egentligt system bestående af en kombination af selvflyvende fartøjer og teknologi på landjorden.

»Det handler ikke bare om at købe noget, for at have det. Det skal også kunne bruges til noget, således at der fastholdes informationer fra UAS-systemet enten i form af film, billeder eller mosaikker af billeder der kan sammensættes til elektroniske kort. Det er en teknologi, som vi bakker meget op om. Vi kan virkeligt se en fordel i de her systemer,« siger han.

Sektionschefen peger på, at teknologien er klar, produkterne er på markedet og de er nede i en pris, hvor alle kan være med.

»Det kan give et enormt udbytte. Også i forhold til eksempelvis at skulle have en helikopter på vingerne. UAS’erne har vi jo lige ved hånden, og de er langt billigere at sende op og have på standby,« siger han.

Beredskabsstyrelsen deler UAS’erne op i to typer, de fastvingede og de rotorbaserede. Sidstnævnte vil ofte være velegnede til samme type opgaver, eksempelvis eftersøgninger, hvor også en helikopter typisk vil være egnet. Og så er der de fastvingede, der typisk kan flyve under mere blæsende forhold, og som er velegnede til eksempelvis at affotografere og kortlægge et større område.

Et eksempel kunne være en fastvinget drone, der automatisk vil kunne overflyve eksempelvis et jordskælvsområde på 3 x 3km og affotografere det med højopløselige billeder. På den måde vil beredskabsfolkene på stedet kunne få et aktuelt og detaljeret overbliksbillede i den konkrete situation.

»Vores udstyr skal være en assistance til politiet, redningsberedskabet og til brug ved missioner i udlandet. Vi vil gerne have et system, der eksempelvis kan tåle stærkere vind end de helt små droner.«

Men for at de også skal kunne flyve på dansk jord over bebyggede områder, kræver det som udgangspunkt en dispensation fra Trafikstyrelsen.

»Vi er via UAS Danmark samarbejdsforum i løbende dialog med Trafikstyrelsen omkring dette område også,« siger Brian Wesselhoff.

Desuden vil der kunne dispenseres på stedet fra en egentlig tilladelse, hvis den tilstedeværende politimyndighed eller det tilstedeværende redningsberedskab vurderer, det er nødvendigt at sende en drone op, fortæller han.

Noget med musik i

Beredskabsstyrelsen vil bestræbe sig på at videregive erfaring med brug af droner til blandt andet de kommunale beredskaber.

Og også her er der stor bevågenhed på området, siger formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup:

»I forhold til en større og ekstraordinær hændelse, så tror jeg, det er noget, der er noget musik i i fremtiden,« som han siger.

Niels Mørup nævner som en mulighed, at de kommunale beredskaber indbyrdes kunne samarbejde om droner og uddannet mandskab til at betjene dem, så ikke alle kommunale beredskaber behøver investere i eget udstyr.

Derudover påpeger Niels Mørup, at droner af den type, som Københavns Brandvæsen anvender, har visse begrænsninger, blandt andet i forhold til flyvetid, samt hvilke vejrforhold, de kan klare.

Men overordnet opfordrer han til at få indsamlet og delt erfaringer i beredskaberne omkring droner.

»Det er helt klart noget, vi fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer støtter op om,« siger han.