Når kraftværkerne i disse år er i gang med en massiv import af træbaseret biomasse, så bør de undlade at lukke naturgasværkerne, som Dong Energy f.eks planlægger på Skærbækværket, der fremover skal køre på træflis.
Sådan lyder det fra flere forskere, der især peger på, at træpillefyrede værker ikke kan regulere op og ned for deres produktion med samme hastighed og samme brændselseffektivitet som naturgasværkerne – og det er der brug for i en fremtid med mere vindkraft.
»Det er en rigtig dårlig idé at udskifte naturgas med træpiller. Hvis vi satser på træpiller i alle centrale værker, risikerer vi at låse os fast i et unødigt stort biomasseforbrug,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Advarslen om at fastlåse energiforsyningen i import af træpiller er også fremherskende i en ny rapport, der udgør en central del af den bioenergianalyse som bliver offentlig om få dage og skal danne grundlag for politikernes beslutninger for biomasse i Danmark. Rapporten konkluderer, at vi bør satse stort på biogas i stedet for træpiller, og netop muligheden for at bruge biogas i fremtiden, fremhæver Brian Vad Mathiesen også.
»Vi har især brug for at sikre grundlaget for de decentrale naturgasværker til at skrue op for produktionen, når vindmøllerne ikke længere kører rundt. Ser vi ud i fremtiden, har vi brug for fleksibiliteten og muligheden for at fyre med biogas og gasificeret biomasse. I øjeblikket er fremtiden usikker for disse anlæg pga. de ændrede vilkår,« tilføjer han.
En næste usynlig gevinst
Den holdning deler de to medlemmer af Klimakommissionen Jørgen Henningsen og Jørgen E. Olesen. Ifølge Jørgen Henningsen er det i forvejen usikkert, hvor stor klimagevinst der er ved at udskifte kul med træpiller, hvis overhovedet nogen. Udskifter man naturgas med træpiller bliver klimagevinsten så usikker, at den ikke er til at få øje på, mener han.
Årsagen er, at CO2-udslippet ved afbrænding af naturgas er langt lavere end ved afbrænding af kul. Tallene kan variere alt efter udregningsmetode, men f.eks. viser Klima- og Energiministeriets egne tal, at CO2-udledningen ved brug af kul til produktion af 1 GJ energi er 95 kg CO2, mens den er 56,7 kg ved brug af naturgas og mellem 104 og 110 kg ved brug af træ og halm.
- Træ 106-110
- Halm 104-110
- Biogas 83,6
- Kul 95
- Naturgas 56,7
CO2-udledning i kilogram ved brug af forskellige kilder til produktion af 1 GJ energi. Baseret på tal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
»Vi fordobler altså næsten CO2-udledningen ved at fyre med træpiller i stedet for naturgas, og derfor tager det også meget længere tid, før CO2-gælden er betalt tilbage, hvis den overhovedet bliver det. For det har vi ingen garanti for i dag,« siger Jørgen Henningsen.
Imens politikerne venter på offentliggørelsen af den såkaldte bioenergianalyse, så har Enhedslisten kigget nærmere på forholdet mellem naturgas, kul og træpiller.
Deres beregninger – baseret på tal fra ministeriet – viser, at en erstatning af kul med træpiller klart vil være at foretrække frem for at erstatte naturgas, da man i bedste fald – med et kulstofkredsløb på 10 år – først vil se en formindsket CO2-udledning i 2023.
Derfor kritiserer Enhedslisten også omlægningen af Skærbækværket fra naturgas til træflis. I stedet ønsker de en større satsning på geotermisk varme og solvarme og vil kræve, at opgørelser over forskellige former for biomasse vil indgå i den danske opgørelse over CO2-udledning.
Frygt for færre naturgasværker i fremtiden
Flere forskere frygter også, at de nuværende meget høje naturgaspriser vil medvirke til at flere følger de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, der allerede har udskiftet naturgas med træpiller.
»Vi ser også en stigende elproduktion fra vind og de store værker, så hvis de små værker kun ender med at producere varme, så kan det bliver rigtigt dyrt for dem. Vi ser incitamenter til at flere naturgasværker stiller om,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet.
Ifølge koncerndirektør i Dong Energy, Thomas Dalsgaard, er det dog værd at bemærke, at de centrale kraftvarmeværker allerede i dag i høj grad sikrer fleksibiliteten og stabiliteten i elsystemet. I fremtiden vil den rolle kun vokse for de centrale kraftvarmeværker, når mere svingende strøm som vindenergi kommer ind i systemet.
»Vi har gennem flere år arbejdet systematisk med at øge fleksibiliteten på de centrale anlæg og er dermed i stand til at levere strøm meget fleksibelt, konkurrencedygtigt og i de mængder, der kræves i forhold til en stigende andel varierende vindproduktion«, siger Thomas Dalsgaard.
I dag arbejder Dong Energy på i første omgang at udskifte Skærbækværkets naturgas med træflis, og det vil fortrænge 100.000 til 150.000 m3 gas. Ifølge Thomas Dalsgaard fra Dong vil Skærbækværket dog stadig have mulighed at benytte naturgas, og »derved opnå en betydelig fleksibilitet i forhold til brændsler.«
Leave a Reply