EU-krav truer danske kraftværker

Nye EU-krav til medlemslandenes kraftværker kan blive en bombe under de danske kraftværkers fremtid og dermed også planerne om at omlægge driften fra kul til biomasse på en række værker.

»Hvis de skrappeste krav gennemføres, som de ser ud i forslaget, må vores medlemmer lukke værkerne,« fastslår chefkonsulent i brancheforeningen Dansk Energi, Kristine van het Erve Grunnet.

De nye krav er fremkommet i forbindelse med en revision af så­kaldte Bref-noter, der rummer EU’s miljø- og effektivitetskrav til kraftværker over 50 MW. Krav, der bliver bindende, og som vil omfatte mindst 29 værker i Danmark.

Ifølge Dansk Energi tager effektivitetskravene ikke højde for den danske model, hvor fjernvarme ikke er et biprodukt fra elproduktion – snarere omvendt:

»Effektivitetsmålene er designet til kraftværker, der kører maksimal elproduktion. Danske kraftværker kører undertiden primært for at producere fjernvarme, mens el er biprodukt. Derfor vil de få svært ved at opfylde de foreslåede effektivitetskrav – og problemet vil vokse med stigende mængder strøm fra sol og vind,« siger chefkonsulenten.

Strammere grænseværdier

Samtidig lægger udkastet op til at stramme grænseværdierne for udledning af bl.a. svovl, NOx og HCl (saltsyre) fra biomasseanlæg. Det vil ifølge Dansk Energi true økonomien i konverteringen fra kul til biomasse, fordi ombygningen vil kræve ekstra og dyr røggasrensning.

Sektionsleder i Energinet.dk Kim Behnke peger på, at kravene netop modarbejder den type kraftværker, som fremtidens fleksible energi­system efterspørger:

»Ifølge udkastet stiller man de samme miljøkrav til anlæg, der kører hele tiden, og dem, der kører under 500 timer om året som spidslast. Vi risikerer, at økonomien i sådanne anlæg ikke kan bære, hvis der er krav om dyre miljøanlæg.«

Det er Miljøstyrelsen, der koordinerer indsatsen med at påvirke Bref-processen til gavn for danske interesser, og der er foreløbig afgivet 375 tekniske svar til udkastet.

»Kraftværkernes indvendinger er reelle nok. For eksempel stilles de samme NOx-emissions-krav, uanset hvilket brændsel der bruges. Det vil i praksis betyde, at halmfyrede værker tvinges til at foretage dyre investeringer i røggasrensningsanlæg og drift af disse,« siger kemiinge­niør Marianne Ripka fra Miljøstyrelsen og tilføjer, at det dog ikke betyder, at miljøkravene slet ikke bliver strammet for de store kraftværker.

Arbejdsgrupper skal se på stridspunkter

Om kravene bliver ændret efter de danske ønsker, er på nuværende tidspunkt et meget åbent spørgsmål. I øjeblikket sidder Bref-sekretariatet og tygger på de tilsammen 8.500 indsigelser fra alle landene.

Marianne Ripka tror på, at kommissionen ­– som i sidste ende skal godkende noterne – ikke vil sidde de mange indsigelser fra Danmark og andre lande overhørig. I første omgang har sekretariatet dog afvist at udarbejde et nyt noteudkast. I stedet vil man måske nedsætte arbejdsgrupper omkring specifikke emner. Hvilke er ikke meldt ud.

Danmarks Naturfredningsforenings industrimiljøekspert, Jens Peter Mortensen, tror, at det bliver svært at få ændret i noterne:

»Det er en prestigesag for kommissionen at vise, at man kan få disse Bref-noter hurtigt igennem. Derfor tror jeg ikke, at man vil ændre på grænseværdierne, for så starter hele processen forfra,« siger han og tilføjer, at flertallet af lande ikke vil få problemer med effektivitetskravene, da de ikke har fjernvarme.

Bref-noterne forventes at være på plads i 2015 og skal indarbejdes i kraftværkernes miljøgodkendelser senest fire år efter.