I slutningen af november udstedte Sikkerhedsstyrelsen et salgsforbud mod en lang række af de invertere, der omformer solcellers jævnstrøm til vekselstrøm. En laboratorietest havde ifølge styrelsen vist, at inverterne kunne afgive en fejlstrøm på over 6 miliampere. Det er for stor til, at et almindeligt type A-relæ slår fra og udgjorde dermed en sikkerhedsrisiko, mente styrelsen.
Men som Ingeniøren skrev i sidste uge, havde Sikkerhedsstyrelsen misforstået laboratorierapporten, som var udarbejdet af sikkerhedskonsulentfirmaet UL International.
Salgsforbuddet ramte fem danske solcelleleverandører, der dengang blev nævnt i en pressemeddelelse udsendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det gav store problemer for virksomhederne, der måtte kæmpe med utrygge kunder, som var bange for, at deres installation potentielt var livsfarlig. Flere af virksomhedernes kunder krævede også at få opgraderet deres fejlstrømsanlæg fra et type A til de væsentligt dyrere type B-relæer.
I sidste uge annullerede Sikkerhedsstyrelsen alle fem forbud, men de berørte virksomheder vil nu kræve erstatning af den danske myndighed.
Spildte mandetimer og tabt omdømme
Virksomheden Grøn Sol var blandt de fem virksomheder, der blev nævnt i forbindelse med salgsforbuddet.
»Når man googler os på nettet nu, så dukker påkravet fra Sikkerhedsstyrelsen op blandt resultaterne, og da vi blandt andet deltager i offentlige licitationer, så er det et uhyre skadeligt omdømme, de har givet os. Det er den ene del af det,« siger partner og administrerende direktør i Grøn Sol Mads Halgaard.
Firmaet er i øjeblikket i dialog med sin advokat om udmåling af godtgørelsen, der vil blive et todelt krav til styrelsen.
»Det andet forhold er den enorme mængde af tid, vi har skullet bruge på henvendelser fra kunder, der mente, at de var i yderste livsfare, fordi de havde købt et anlæg af os. Og sådan en kundesamtale varer jo desværre ikke kun fem minutter,« siger han og fortsætter:
»Vi var nødt til at forklare kunderne, at Sikkerhedsstyrelsen havde misforstået hele den måde, testen er lavet på. Kunderne kunne naturligvis ikke forstå, at Sikkerhedsstyrelsens kunne tage fejl, og var meget i tvivl om, hvem de skulle stole på,« siger Mads Halgaard.
Materielle omkostninger
Direktør i Spar Solar, Peder Hjort, vil ikke rejse krav om erstatning for tab af omdømme, men har til gengæld skrevet til Sikkerhedsstyrelsen og bedt om godtgørelse for de ‘væsentligt dyrere’ type B-relæer, som hans virksomhed valgte at installere hos deres kunder.
Allerede i april blev han nemlig varskoet om, at testen af inverterne viste, at fejlstrømmen var for stor til et type A-relæ.
»Vi er selvfølgelig godt tilfredse med, at vi nu er kommet ud af det med æren i behold, men jeg synes kun det er fair, at vi får dækket den meromkostning, vi har haft, fordi vi troede på, at deres test var korrekt,« siger han.
Kenneth Daarbak, der er direktør i KM Solar, var ikke enig i Sikkerhedsstyrelsens afgørelse tilbage i november. Han valgte derfor at bruge sine kræfter på at berolige kunderne om, at det sidste ord ikke var sagt i sagen.
Da han ikke har haft materielle udgifter i forbindelse med salgsforbuddet, har han ikke tænkt sig at rejse erstatningskrav, men han skal stadig håndtere henvendelser fra kunder, der er bekymrede for, at deres relæ ikke slår fra i tilfælde af en fejlstrøm.
»Det er ikke alle, der har læst resultatet endnu. Jeg fik en henvendelse så sent som i weekenden fra en bekymret kunde, der havde læst, at type A-relæer skulle udskiftes med type B. Så der er stadig mange kunder, der er i vildrede og bange for, at de har købt katten i sækken,« siger Kenneth Daarbak.
Indehaver af det nu konkursramte Nordisk Solenergi, Leif Blichfeld-Grosen, har ikke mulighed for at føre en sag om erstatningskrav, da hans virksomhed er under afvikling. Han har aktivt arbejdet for, at Sikkerhedsstyrelsen skulle revurdere sin første afgørelse, og tippede også Ingeniøren om, at forbuddet var fejlagtigt.
»Det er lidt svært, for det firma, jeg repræsenterer, er ved at lukke. Pengekassen er tom, og der er gæld til Skat, så det er umuligt for os at køre en retssag,« siger Leif Blichfeld-Grosen.
Den femte virksomhed på listen, Blue Solar A/S, oplyser, at de ligeledes ønsker at rejse krav, hvilket vil ske gennem brancheorganisationen Solcelleforeningen. Foreningen oplyser, at den har tilbudt at facilitere et gruppesøgsmål for de berørte virksomheder.
Sikkerhedsstyrelsen er klar til at tage imod eventuelle erstatningskrav, hvis det kan dokumenteres, at virksomhederne har lidt et økonomisk tab som følge af det fejlagtige forbud.
»Såfremt man har lidt et økonomisk tab, som kan dokumenteres, må man gøre sit krav gældende over for os. Og så vil vi foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,« siger Dorthe G. Rasmussen, der er pressechef hos Sikkerhedsstyrelsen.
»Jeg synes, vi har gjort det, vi kan og skal ved at udsende en pressemeddelelse. Det svarer jo til det, vi gjorde sidste år, da vi gik ud med opfordringen om at tjekke op på typen af fejlstrømsafbryder,« siger hun.
Leave a Reply