James Webb-teleskopet havde nær fået sparekniven i 2011, men det blev reddet og er nu planlagt til opsendelse i oktober 2018.
Teleskopet er et samarbejde mellem Nasa, ESA og det canadiske rumagentur, der begyndte helt tilbage i 1993, da det kom på tale at finde en afløser til Hubble-teleskopet.
Oprindeligt var planen 2014, men projektet har været plaget af store forsinkelser på grund af mangel på penge, og det var netop det, de amerikanske politikere blev trætte af, da Nasa-budgetterne blev trængte for et par år tilbage.
I sin tid skulle det ’kun’ have kostet 20 mia. kroner, men prisen løb op, og nu ligger budgettet på knap 50 mia. kroner. Ikke desto mindre skulle det dyre teleskop nu være på skinner og i gang med at blive samlet hos Nasa, skriver SpaceDaily.
Teleskopet består blandt andet af 18 store spejlsegmenter og fire videnskabelige instrumenter, som alle er ankommet til Nasas Goddard Space Flight Center i staten Maryland, tæt på Washington D.C. Designet af teleskopet blev desuden endeligt godkendt for et par uger siden.
»At få alle instrumenterne færdige er en af de største milepæle for en stor videnskabelig mission. Det betyder, at teleskopet kører efter tidsplanen frem mod launch i 2018,« lyder det fra George Rieke, som er professor på University of Arizona.
Universitet har designet det nærinfrarøde kamera, NIRCam, som skal udgøre kernefunktionen i teleskopet, og det er sket i samarbejde med Lockheed Martin.
Kameraet indeholder et spejl, der er 6,5 meter i diameter og kan give forskerne et indblik i, hvordan de allerførste galakser blev til og se gennem skyer af gas og støv for at finde svar på, hvordan planetsystemer bliver formet og udvikler sig.
Forskerne har selv forklaret opgaven, som at teleskopet skal se 13,5 mia. år tilbage i tiden, fordi det formentlig vil få kig til processer, som vi selv var en del af for mange år tilbage.
Foruden det nærinfrarøde kamera bliver teleskopet udstyret med blandt andet et melleminfrarødt kamera (MIRI), som bidrager med mellem- og lavopløselig spektroskopi i området mellem 5 og 27 mikrometer.
De sidste to instrumenter er NIRSpec, som blev bygget på ESA’s faciliteter i Holland og ligesom NIRCam dækker bølgelængder mellem 0,6 og 5 mikrometer.
Endelig er der FGS (Fine Guidance Sensor), som sørger for at lede fartøjet med teleskopet på rette vej samt sørger for at observatoriet på Jorden kan se teleskopet.
Målet er, at teleskopet skal virke i fem, men gerne ti, år og det bliver opsendt med en Ariane 5-raket. Når teleskopet er kommet i kredsløb, vil det befinde sig 1,5 mio. km fra Jorden.
Leave a Reply