Monthly Archives: May 2014

Det kan gå galt, når resultatet af en folkeafstemning skal indrapporteres fra valgstederne til kommunens valgkontor, og det gjorde det netop på Taarbæk Skole, hvor der blev byttet om på resultatet.

Fejlen blev opdaget ved et tilfælde tirsdag, da en gruppe fra Open Knowledge Danmark afholdt en workshop, hvor de arbejdede med valgresultaterne. Et enkelt valgsted skilte sig nemlig ud blandt alle de andre.

»Det var egentligt ikke dét, vi kiggede efter. Vi ville se, om der var en sammenhæng mellem, hvor der var stemt nej og stemt på modstanderpartierne, for det ville være interessant, hvis de to ikke fulgtes,« fortæller Niels Erik Rasmussen fra Open Knowledge Denmark til Version2.

Resultaterne blev plottet ind på en graf for at se eventuelle valgsteder, som afveg fra de andre, og her skilte Taarbæk Skole sig kraftigt ud. Efter Niels Erik Rasmussen havde taget kontakt til den valgansvarlige i Lyngby-Taarbæk Kommune viste det sig, at der var sket en fejl i indrapporteringen.

Tallene for henholdsvis ja- og nej-stemmerne var byttet om, og det fik Taarbæk Skole til at skille sig ud fra resten af valgstederne i samme størrelse, hvor resultatet lå til et klart ja til patentdomstolen.

Fejlen er nu ifølge Niels Erik Rasmussen blevet rettet på baggrund af dataentusiasternes arbejde.

Selvom det er en del af statens it-ambitioner, at flere offentlige data skal gøres tilgængelige, så de kan bruges af både private, organisationer og virksomheder, så var det ikke de valgdata, gruppen i dette tilfælde arbejdede med.

»Danmarks Statistik har kun stillet data til rådighed ned til kredsniveau. Vi har scrape’t data fra KMD’s hjemmeside, så jeg vil sige, at det ikke er åbent nok. Vi er nødt til at sidde og lave noget kode og kan komme til at lave fejl, så vi vil gerne have valgdata ned til de laveste niveauer i et åbent, maskinlæsbart format,« siger Niels Erik Rasmussen.

Mere detaljerede valgdata bliver stillet til rådighed senere, men der kan gå et par måneder, før de ligger i XML eller lignende, og det er en barriere, hvis dataene skal have værdi, mener Niels Erik Rasmussen.

»Vi er meget interesserede i åbne data, og især at de bliver brugt til noget fornuftigt. Det er ikke nok, at data er åbne, det skal også omsættes til viden. Og valgdata er noget ret centralt,« siger Niels Erik Rasmussen.

Deltag i Version2s gratis formiddagsmøde tirsdag d. 3. juni om Insight Live-arrangement om Business Analytics/Big Data

De høje CO2-koncentrationer, der før kun var til stede i Arktis, har nu bredt sig til hele den nordlige halvkugle. Dermed har Verdens Meteorologske Organisation (WMO) for første gang målt månedlige gennemsnitskoncentrationer af CO2 på over 400 ppm på hele den nordlige halvkugle.

»Dette her bør være endnu et wake-up call om de konstant stigende mængder drivhusgasser, som driver klimaforandringerne. Hvis vi skal bevare vores planet til fremtidige generationer, har vi brug for omgående handling for at standse disse varmeopsamlende gasser. Tiden er ved at løbe ud,« siger generalsekretær for WMO, Michel Jarraud, i en pressemeddelelse.

Månedlige gennemsnitsværdier over 400 ppm har været målt på arktiske målestationer siden 2012, men med de nye målinger fra marts og april i år har denne tendens spredt sig til hele den nordlige halvkugle.

Niveauet af CO2 i atmosfæren topper hvert år på netop denne tid af året. Niveauet bliver lavest i løbet af sommeren, hvor særligt mange planter optager CO2.

I løbet af 2015 eller 2016 forventer WMO, at CO2-indhold over 400 ppm i gennemsnit ikke blot vil gælde enkelte måneder på den nordlige halvkugle, men det årlige gennemsnit på hele kloden.

På verdens ældste CO2-målestation, Mauna Loa på Hawaii, blev det månedlige gennemsnitsindhold af CO2 i atmosfæren målt til 401,3 PPM i april. Sidste år vakte det stor opsigt, da målestationen for første gang nogensinde kunne måle CO2-koncentrationer på over 400 ppm i et par dage.

Der indgår i alt 130 målestationer fordelt på 50 lande over hele verden i WMO’s CO2-målinger. Alle målestationerne er placeret i relativt uforurenede områder.

Biltrafikken er ansvarlig for en ottendedel af Europas samlede CO2-udledning. Derfor besluttede EU i 2008, at nye biler ikke må udlede mere end 130 g CO2/km i 2015 og 95 g CO2/km i 2021.

I 2013 var gennemsnittet nede på 127 g/km for nye biler – en reduktion på fire procent i forhold til 2012. Dermed er 2015-målet allerede nået to år før tid, til trods for at bilproducenterne, dengang målene blev vedtaget, påstod, at det ikke kunne lade sig gøre. Det skriver Transport & Environment i en pressemeddelelse.

Siden målene blev vedtaget i 2008, har den gennemsnitlige rate for fremskridt været 3,7 procent om året. Fra 2000 til 2008, hvor bilproducenterne havde sat frivillige mål for CO2-begrænsningerne, var det gennemsnitlige fremskridt kun på 1,4 procent om året.

I 2013 var Renault den største producent af energieffektive biler med minimal CO2-udledning og præsterede at reducere deres CO2-udledning med 7,8 procent på et år. Volvo stod dog for den største reduktion med 8 procent på et enkelt år.

Seks af de store producenter har endnu ikke nået 2015-målene: General Motors, Honda, Hyundai, Mazda og Suzuki. Hvis ikke producenterne når 2015-målene til tiden, kan de dog undgå sanktioner, hvis 75 procent af de solgte biler lever op til kravene.

Tre nicheproducenter, Ferrari, AvtoVAZ og Hyundai, nåede ikke deres 2013-mål. Disse selskaber kan få bøder på 95 euro pr. g CO2/km for hver solgt bil. Ferrari havde et mål på 303 g CO2/km, men nåede kun ‘ned’ på 323 g CO2/km. Derfor kan selskabet få tildelt en bøde på 3,5 mio. euro, svarende til 26 mio. kr.

2021-målene bliver sværere

Målene for 2021 bliver nok ikke lige så lette at nå for de fleste af producenterne. Det er klart, at de, der er langt fremme allerede, ikke har lige så langt til målet. Regner man med den gennemsnitlige udvikling, vil producenterne, der når 2021-målene før tid, være Volvo og Toyota i 2018 og Peugeot-Citroën, Renault, Ford og Daimler, som følger trop i 2020.

VW og Nissan vil nå det til tiden, i 2021, mens Fiat først vil nå det i 2022, Suzuki i 2023, BMW og General Motors i 2024, Hyundai og Mazda i 2025 og Honda i 2027.

Målene er beregnet efter selskabets markedsandele. Det skyldes, at de forskellige producenter har forskellige mål, for at målene skal være fair og ikke belaste en bestemt sektor eller et bestemt mærke.

Generelt klarer europæiske producenter sig bedre med hensyn til at nå målene end de amerikanske og japanske.

Det er altid en glæde at snakke med engagerede politikere. I formiddags var det netop min oplevelse da jeg sammen med Jeppe Morgenthaler var inviteret på Borgen for at snakke logningsbekendtgørelse og overvågning med Socialdemokraternes Mette Reissmann.

Til forskel fra mine forsøg på at trænge igennem til Trine Bramsen gav Mette Reissmann udtryk for at være meget lydhør over for vores holdninger. Mettes indgang til emnet er en dyb viden om Persondataloven og forbrugerbeskyttelse, dermed har Mette Reissmann allerede et godt kendskab til problemstillingeren fra borgeren/forbrugerens side.

Vi gik selvfølgelig ikke fra mødet med nogle løfter, i den henseende adskiller politikerne sig ikke fra udviklere. Men et spørgsmål vil jeg gerne bringe videre: Ud over Statens overvågning snakkede vi også om den overvågning som Nets og andre virksomheder kan foretage af os. I lyset af Nets-skandalen hvad ønsker vi os så af politikerne? Hvad bør man fra politisk hold gøre for at får ledelsen i virksomheder som Nets til at opføre sig mere ansvarligt i forhold til de informationer de opsamler om borgerne?

Status for logningsbekendtgørelsen ved vi mere om efter det åbne samråd om EU-dommen på mandag.

Når it-cheferne i den offentlige sektor fremover skal købe en portion tablets til folkeskolen eller en bærbar til kontorfolket, kan det ske gennem den nye SKI-aftale 02.02, der nu er faldet på plads.

Og i den anden ende af røret vil det være enten KMD, Dustin eller Comm2ig, som står for at levere materiellet, da de tre leverandører blev vinderne af den potentielt ganske store ordre.

Omkring 20.000 institutioner i den offentlige sektor er omfattet af aftalen, men den er frivillig, og derfor er det umuligt at sige, hvor meget der vil blive købt gennem rammeaftale 02.02, som i første omgang løber et år, men kan udvides til i alt tre år.

Som hovedleverandør vil KMD kunne sælge udstyr direkte til de offentlige kunder, mens de to andre leverandører kommer i spil, hvis en indkøber ønsker at skærpe konkurrencen lidt med et mini-udbud. Så snart indkøbet kommer over en vis størrelse, er det i øvrigt et krav med et mini-udbud.

KMD glæder sig i en pressemeddelelse over at være endt som hovedleverandør, også fordi det vil kunne supplere de projekter med softwareløsninger, som KMD i forvejen har hos offentlige kunder.

»Udover salg af hardware som en selvstændig forretning, så er det et rigtigt godt element at have med, når vi eksempelvis leverer projekter på områder som uddannelse og health care. Det giver mange gange rigtig god mening at tænke device-infrastruktur og software sammen, og vi ser aftalen som en styrkelse af vores muligheder for at kunne tilbyde kunderne en samlet palette,« udtaler områdedirektør Morten Grønnebæk i pressemeddelelsen.

Den tidligere rammeaftale på området, 02.04, var udformet anderledes med syv leverandører at vælge imellem, hvor KMD var en af dem.

Læs mere om aftalen hos indkøbssamarbejdet SKI.

Det bliver alligevel ikke muligt for borgere at afprøve den nye JavaScript-baserede NemID-løsning, der også skulle fungere til mobiltelefoner, i slutningen af maj, som Digitaliseringsstyrelsen ellers tidligere har bebudet.

Det fremgår af styrelsens hjemmeside, hvor kontorchef Cecile Christensen er citeret for følgende:

»Det er meget beklageligt med denne udmelding i sidste øjeblik. Der er lige inden lancering af pilotversionen fundet fejl, der kræver rettelser. Det betyder, at vi skal teste alle de systemer, som indgår i log-in processen igen. Borgernes brug af en offentlig selvbetjeningsløsning går typisk via borger.dk til NemLog-in, som er den sikkerhedssluse, hvor man skal bruge sit NemID. En rettelse ét sted i kæden kræver tests i alle led, så vi er sikre på, at alt virker, som det skal.«

Så sent som for en uge siden forlød det ellers fra Digitaliseringsstyrelsen, at NemID i JavaScript-udgaven ville kunne afprøves på enkelte offentlige hjemmesider fra 28. maj – altså i morgen, onsdag. Trods udskydelsen er det planen, at NemID JavaScript bliver taget i drift inden sommerferien i år, oplyser styrelsen.

»Vi arbejder benhårdt på en ny leveranceplan i fællesskab med alle leverandørerne. Og før den er der, og vi kan tage hinanden i ed på, at løsningerne vil fungere, melder vi ikke en ny dato ud for lancering af den nye udgave af NemID til mobile enheder. Mobil digital selvbetjening afhænger ikke af, om ét system er klar, men af, om alle led i kæden er på plads, og i den sammenhæng har vi fokus på NemID, NemLog-in og borger.dk. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og sikkerhed i løsningerne. Det er helt essentielt, at brugerne kan være trygge og tilfredse ved at logge på offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger,« er Cecile Christensen citeret for at sige.

Det er meningen, at NemID i JavaScript-udgaven modsat den nuværende Java-baserede også vil køre på mobiltelefoner. Ligesom det heller ikke vil være nødvendigt at installere Java på desktop-pc’ere for at kunne anvende den kommende NemID.

Java har flere gange været udskældt for i sig selv at udgøre en øget sikkerhedstrussel på klientmaskiner. Ligesom NemID-leverandøren Nets har haft problemer i forbindelse med lanceringen af en ny Java-version.

Version2 har forsøgt at få uddybende kommentarer fra Digitaliseringsstyrelsen, men indtil videre forgæves.

Resultatet af søndagens præsidentvalg i Ukraine er længe ventet godt nyt for danske Søren Thomsen, grundlægger og administrerende direktør i den ukrainske it-virksomhed Interlogic.

Udsigten til, at det bliver den 48-årige rigmand Petro Porosjenko, der sætter sig i præsidentstolen, giver håb om konstruktiv dialog mellem Ukraine og Rusland efter måneders konfrontation og væbnet konflikt, vurderer danskeren, der siden 2004 har drevet virksomhed fra det uroplagede land.

Lad Jobfinder finde det næste job til dig. Opret en jobagent

»Det er hårdt hele tiden at skulle forholde sig til truslen om en russisk invasion. Med Porosjenko ved roret er risikoen forhåbentlig formindsket, men uroen stopper først helt, når Putin vælger, at den skal stoppe,« skønner Søren Thomsen.

Da han for 10 år siden valgte at slå sig ned i Ukraine, havde han med egne ord ’aldrig troet, at en russisk invasion var noget, man behøvede frygte’. Men med Ruslands indmarch på Krimhalvøen i februar er sikkerhedspolitiske overvejelser blevet en del af hverdagen for den danske iværksætter.

»I de seneste mange måneder har jeg tjekket nyheder på mobilen konstant for at holde mig opdateret. Vi har levet i konstant frygt for, at uroen skulle brede sig fra øst til vest. Putin har vist sig uforudsigelig, og det giver en meget ubehagelig usikkerhed,« siger Søren Thomsen, hvis virksomhed er beliggende i byen Lviv i det vestlige Ukraine, hvor han også selv bor med sin ukrainske hustru og deres barn.

Ingen tiltro til russiske banker

Selvom Interlogic med sin beliggenhed i Vestukraine ikke har oplevet de voldelige optrin fra første parket, har Ruslands invasion af Krim og de efterfølgende sanktioner fra Vesten haft konsekvenser for virksomheden.

Risikoen for, at sanktionerne også ville ramme de russiske bankers mulighed for at overføre og udbetale likvider, fik for nylig Søren Thomsen til at skifte virksomhedens russiske bank ud med en provestlig.

»Indtil nu har det ikke været et problem at have en russisk bank, men nu tør vi ikke længere,« fortæller Søren Thomsen.

En russisk invasion ville ifølge danskeren betyde, at en stor del af de ukrainske medarbejdere ville forlade landet – og dermed virksomheden. Den usikre situation, der begyndte med efterårets massedemonstrationer mod tidligere præsident Viktor Janukovitj, har præget stemningen blandt medarbejderne. Flere medarbejdere deltog i protesterne med støtte fra deres danske chef.

»Mange tog af sted i weekenderne, men havde de brug for mandagen, bad jeg dem ordne det med kunderne. Selv vores receptionist tog til Kiev for at lave mad til demonstranterne,« fortæller Søren Thomsen, der desuden valgte at aflyse julefrokosten og i stedet sende pengene til demonstranterne.

Kunderne har ifølge den danske iværksætter været mærkbart nervøse over udviklingen i landet, og der har været langt færre kundebesøg i Lviv. Alligevel har opbakningen fra kundernes side været tydelig, fortæller Søren Thomsen. Flere af kunderne, der blandt andet tæller danske TDC og legetøjsgiganten TopToy, har haft tilbudt de ukrainske medarbejdere mulighed for ophold uden for landet i tilfælde af opblusning af konflikten.

Statsbankerot kommer i anden række

Sideløbende med uroen er risikoen for et ukrainsk statsbankerot vokset måned for måned over det seneste år. Landets valuta er faldet markant, og recessionen er blevet stadig dybere. Men et forestående økonomisk sammenbrud er ikke top of mind hos ukrainerne, fortæller Søren Thomsen, der heller ikke selv har skænket det mange tanker.

»Det er pudsigt, men ingen taler økonomi. Truslen om krig fylder alt. Alt andet må vi løse hen ad vejen,« siger Søren Thomsen, der trods truslen fra øst og kriseøkonomi tror på en fremtid for Interlogic i Ukraine:

»Så længe vi har strøm, internet og programmører, så er vi kørende.«

Dele af den danske softwareindustri foretrækker at være så usynlig som muligt. Her er produktet nemlig tophemmelige værktøjer til spionage-arbejde, og kunderne er blandt andet efterretningstjenester rundt omkring i verden.

Men nu kaster en ny bog lys over disse firmaer, som altså normalt gør hvad de kan for at undgå omtale. Det skriver Business.dk.

I bogen ‘Spionfabrikken – Danmarks hemmelige overvågningsindustri‘ ser tidligere Computerworld-journalist Kristian Hansen nærmere på danske firmaer, der producerer værktøjer til overvågning.

Og med tal fra Erhvervsstyrelsen viser bogen, hvordan eksport af teknologi til overvågning – som kræver tilladelse fra myndighederne – er steget voldsomt i årene fra 2005 til 2013, nemlig fra 4 millioner kroner til 92 millioner kroner sidste år.

Eksporten af dansk overvågnings-teknologi kan dog være langt højere end det, da nogle firmaer også har fået en generel eksporttilladelse og ikke skal søge om en særskilt tilladelse for hver ordre.

I december 2011 offentliggjorde Wikileaks en liste over firmaer, der producerer overvågningsværktøjer, og her var tre danske firmaer med: Spectronic Systems, Napatech og EFI Group, der siden er blevet opkøbt af amerikanske BAE Systems.

Her kom det blandt andet frem, at EFI Group/BAE Systems udviklede software, der kan genkende stemmer fra telefonovervågning, hvilket for eksempel gør det nemmere at finde frem til bestemte personer i høstakken af masseovervågning, uanset hvilket nummer de ringer fra. For nyligt blev det således afsløret, at NSA optager alle telefonsamtaler i fire lande i verden, herunder Kenya og Afghanistan.

BAE Systems har i Danmark nu omkring 220 ansatte, efter en fyringsrunde i 2013 skar arbejdsstyrken ned med 51 personer.