Monthly Archives: May 2014

Danmark er nu blandt de blot seks lande i EU, som i den kommende sommer bliver nødt til at importere strøm på ugebasis, fordi vi ikke selv har kraftværker til at klare sagerne, når vinden ikke blæser.

Det fremgår af den årlige rapport fra sammenslutningen af europæiske systemansvarlige selskaber, Entsoe. Den har kigget på el-forsyningssituationen i den forgangne vinter og i den kommende sommer.

Andre lande i samme båd som Danmark er Ungarn, Polen og Albanien, og tallene gælder under såkaldt normale forhold uden for eksempel en hedebølge eller lignende til at trække el-forbruget i vejret.

Når vi kommer til disse mere usædvanlige situationer, stiger antallet af lande, der er nødt til at importere el på ugebasis, til 14.

Ifølge rapporten udgør importbehovet i landene dog ikke generelt noget problem, idet der er produktionskapacitet til stede i det europæiske el-system og tilstrækkeligt med kabelforbindelser til at fordele strømmen til de lande, der har behov for den, herunder Danmark.

Når det gælder landendes evne til nedregulere el-forbruget, er Danmark ikke længere med på problemlisten. Det betyder, at vi har tilstrækkelig nedreguleringskapacitet i vores el-system, så vi f.eks. kan eksportere strøm, når vindmøller kører i blæsevejr.

Tirsdag præsenterede Googles ene grundlægger, Sergey Brin, på en konference i Californien, at en ægte Google-bil er på vej. Den bliver selvstyrende, selvkørende og i det hele taget så autonom, som det er muligt at gøre en bil. Den har hverken speeder- eller bremsepedal og heller ikke noget rat.

Den nyhed følger i strømmen på Googles indtog på hardware-markedet. Først var det telefonerne fra Motorola, som skulle have et Google-mærkat. I dag har Google sin egen linje af smartphones og tablet under Nexus-brandet. Og selv om Nexus-produkterne ikke er de mest indbringende i koncernen, så har de taget andele på et marked, hvor det er liv eller død, hvis man ikke har et produkt, som rammer de teknologi- og designforvænte kunder.

I januar lagde virksomheden 3,2 mia. dollars for termostatproducenten Nest Labs, og i sidste uge annoncerede Google en softwareplatform, der vil være i stand til at styre nærmest alt teknisk udstyr i dit hjem inklusive varme og lys.

Det stopper dog ikke med forbrugsprodukter. Google vil også ind i selve produktionen og har på kort tid indkøbt otte robotvirksomheder med Boston Dynamics, det er dem med pakæslet BigDog og de futuristiske humanoide gående Atlas-robotter, som det mest markante.

Derfor er tanken om en bil måske ikke så fjern. Google har i årevis eksperimenteret med førerløse biler. Det har dog altid været eksisterende biler – fortrinsvis Toyota Prius – som er blevet ombygget til at være selvkørende.

Skal de eksisterende producenter af biler så være bange? Det er meget muligt, at de ikke behøver at frygte noget lige nu. Google regner ikke med, at den førerløse bil kommer til salg før om en årrække.

Men de skal stramme sig an. For Googles tilgang til hardware er radikalt anderledes end de mere traditionelle virksomheders. Det kunne man allerede fornemme, da Danfoss blev konfronteret med Googles opkøb af Nest.

‘Vi mener, at vi har en gode kundeplatform, og ser ikke Google som en konkurrent foreløbig. Forøvrigt har vi selv et internetbaseret produkt,’ var den gennemgående kommentar.

Eksterne kommentatorer var dog noget mere usikre på Danfoss’ fremtid. De hæfter sig ved Googles ekstreme innovationsevne og udgangspunktet som et hightech-firma fra Silicon Valley. Bare ideen om ikke at have egne fabrikker, noget, Apple i årevis har praktiseret til perfektion, giver en helt anden manøvredygtighed end en virksomhed som Danfoss.

Det er derfor heller ikke særlig sandsynligt, at Google nogensinde selv kommer til at producere en bil. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at den fabrik, som til sin tid skal producere Google-bilen, overhovedet ligner en bilfabrik. Men det er temmelig sikkert, at virksomheder som Google vil blive ved med at udfordre den traditionelle måde at udvikle og fremstille hardware på.

Et nyt forsøg på at lede efter spor efter partikler af mørkt stof ved Cern har ikke bragt partiklerne frem i lyset.

Ikke-resultat har dog samtidig gjort det muligt at sætte nye grænser for egenskaber af eventuelle partikler af mørkt stof med lav masse, dvs. op til 10 gange tungere end en proton.

Higgsbosonen, der dannes i Large Hadron Collider ved Cern under sammenstød mellem energirige protoner, giver også partikelfysikere mulighed for at øge deres forståelse af partikler af mørkt stof. Astrofysikere mener, at mørkt stof udgør en langt større del af universets samlede masse end de velkendte partikler, der danner basis for galakser, stjerner og levende organismer.

En analyse af partikelsammenstødene ved LHC i 2011 og 2012 har dog foreløbig ikke indikeret, at partikler af mørkt stof er dannet ved henfald af Higgsbosonen, som det er beskrevet som en mulighed i visse teorier.

Det redegør de mange forskere, der er tilknyttet Atlas-detektoren ved LHC, for i en ny artikel i Physical Review Letters, som er omtalt af internettidsskriftet Physics.

Bevægelesmængde røber tilstedeværelsen af et usynligt henfald

Cern erklærede i 2012 Higgsbosonen for opdaget på baggrund af målinger, der viste, at Higgsbosonen kunne henfalde til to fotoner for gammastråling eller to Z-bosoner. De sidstnævnte er partikler med masse knyttet til den svage kernekraft på samme måde, som masseløse fotoner er knyttet til den elektromagnetiske kraft.

Fotonerne kan detekteres direkte i Atlas. Det samme kan henfaldet af Z-bosonen til elektroner og myoner.

Det er dog også muligt, at kollisionerne i LHC kan producere en Z-boson og en Higgsboson, og at den sidste henfalder på en måde, som detektorerne ikke kan opfange. Det kan være til neutrinoer eller partikler af mørkt stof. Det kaldes derfor for usynligt henfald.

En analyse af data viste, at henfaldet af Higgsbosonen i 75 procent af tilfældene var usynligt. Forskerne identificerede henfaldene ud fra målinger af de par af elektroner eller myoner, som skyldes henfaldet af Z-bosonen, og den manglende bevægelsesmængde, som derved måtte være tilgået Higgsbosonen.

Dette resultat var dog helt konsistent med den standardmodel for partikelfysikken, som ikke inkluderer tilstedeværelsen af partikler af mørkt stof. Det var altså lige efter bogen.

En lang række helt andre forsøg andre steder på at påvise eksistensen af mørkt stof har heller ikke haft succes.

Det er dog værd at notere sig det velkendte udtryk ‘Absence of evidence is not evidence of absence’, så eftersøgningen efter mørkt stof fortsætter.

Vejrudsigten lover tørvejr, let vind, og delvist overskyet. Altså næsten perfekt til raketopsendelser, og denne gang skal det lykkes, lyder det fra formanden for raketforeningen Danish Space Challenge (DSC), Jeppe Locht.

Fredag mellem 11 og 15 vil DSC sammen med den tyske forening Forschungsgemeinschaft Alternative Raumfahrt (FAR) gøre et tredje forsøg på at opsende to raketter fra Holmsland Klit ved Nymindegab i Ringkjøbing-Skjern og Varde Kommuner.

DSC vil opsende sin 16 centimeter tykke og 3,5 meter lange fastbrændstofraket, SSRV2.2A, der medbringer en nyttelast bygget af elever fra Aalborg Katedralskole sammen med Aalborg Universitet. Tyskerne medbringer deres lignende fastbrændstofraket, Arguna 4.

Tidligere forsøg på opsendelser blev forhindret af et utal af problemer med affyringsrampen, sand i kølesystemet på en af foreningens både og udfordringer med at transportere ting ud i det sandede klitområde.

»Vi har haft et hav af udfordringer og er jo altså kun en frivillig organisation. Men nu er vi klar med en masse udstyr,« siger Jeppe Locht.

I år medbringer foreningen en affyringsrampe bygget på baggrund af en personlift, en såkaldt Omme-lift, som håndværkere ofte står på og arbejder. Rampen er bygget med en såkaldt underslung-skinne, så raketten hænger i en glideskinne.

DSC medbringer også to større biler, hvoraf den ene er en ombygget brandbil, rum til kontrolcenter, en militær strømgenerator, to speedbåde på syv meter til at bjærge nedfaldne raketter samt tre ATV’er til at køre rundt i klitterne.

Nymindegab er et nyt område, som raketfolkene har fået adgang til, og det ændrer deres højdebegrænsning fra fem til ni kilometer. DSC forventer dog, at deres raket maksimalt når fire kilometer. Brændstoffet er nemlig ikke det mest effektive, men til gengæld er det billigt og trygt at arbejde med. Det består af smeltet sorbitol, som er en sukkeralkohol, iblandet støv af kaliumnitrat.

Rørformet grain af sorbitol

Under størkning bliver brændstoffet holdt sammenpresset af stålfjedre, der fjerner hulrum, som kan give en ujævn forbrænding. Brændstoffet bliver støbt omkring en rundstok af teflon, som sikrer en ensartet brændstofstruktur, når teflonstokken bliver fjernet. Efter støbning står DSC tilbage med en tyk rørformet brændstofblok, såkaldt grain.

Ved tænding af raketten vil brændstofblokken både brænde fra ydersiden og fra indersiden. Denne metode vil sikre en mere ensartet forbrænding gennem flyvningen i modsætning til f.eks. klassiske stjerneformede grains, der giver en højere acceleration i starten.

»Vi har ikke haft brug for høj acceleration, måske før nu, hvor vi har fået tilladelse til højere flyvninger. Sorbitol-brændstoffet er egentlig ikke særlig interessant for os, men er bare en god arbejdshest,« siger Jeppe Locht.

Flyver med knap 1000 km/t

Når SSRV2.2A forlader startrampen, vil luftrummet være spærret af militæret. Raketten vil accelerere til en hastighed på knap 1000 km/t og ved toppunktet, det såkaldte apogee, vil en pyroteknisk ladning skille raketten i to dele og trække en faldskærm ud. Raketten vil lande i vandet mellem en til to kilometer fra kysten, og to GPS-modtagere samt en sender om bord skal gøre det muligt at finde den igen.

Næsekeglen på 70 centimeter er også lukket hermetisk og flyder. En del af raketten indeholder flamingo. Derudover indeholder næsekeglen et DY-80 sensorboard med 10 DOF (3 akset accelerometer, gyroskop, magnetsensor plus tryk- og temperaturmåler), og en Openlog-datalogger. Data sendes til jorden ved hjælp af et APC-220-radiomodul med fejlkorrigerende koder.

Næste raket bliver med flydende brændstof

Til næste affyring satser DSC på at bygge en raket med flydende brændstof. Den vil blive markant større, da rørføringer, ventiler og tanke er nemmere at få plads til i større udgaver.

»Hvornår vi opsender en væskeraket, tør jeg ikke sige. Det er stort set umuligt at sætte mål i en frivillig organisation, og øger vi raketternes størrelse, skal vi også have ny rampe, køretøjer osv. Men vores ambition er helt klart en væskemotor,« siger Jeppe Locht.

De australske myndigheder kortlægger netop nu 60.000 km2 havbund i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines. Disse data bliver offentligt tilgængelige, og forskere opfordrer nu til, at der også indsamles dybdedata andre steder i verdenshavene, skriver BBC.

»De dybdemålingsdata, der indsamles i forbindelse med eftersøgningen af MH370, vil komme til at tilhøre den australske stat. Deres betydning gør, at de bliver offentligt tilgængelige via både australske og internationale databaser,« oplyser de australske myndigheders koordinerende enhed i eftersøgningen på MH370 til BBC.

De dårlige data om havbunden vest for Australien viste sig blandt andet ved, at en af eftersøgningens robot-ubåde uventet nåede sin dybdegrænse på 4.500 meter. Nogle steder viste havet i området sig at være over 7.800 meter dybt.

To forskere fra den amerikanske myndighed for hav- og atmosfæreforhold, Noaa, har i en artikel undersøgt de tilgængelige dybdedata fra området.

»Vidensniveauet om havbunden i MH370’s eftersøgningsområde er dårligt, men typisk for de fleste af Jordens have, særligt på den sydlige halvkugle,« skriver de ifølge BBC.

Kortlægningen af havbunden er ifølge forskerne så ringe, at kortlægningen af Mars er 250 gange bedre på den lodrette akse og 15 gange bedre på den vandrette akse.

»I mange fjerne havområder er hovedparten af de tilgængelige data stjernenavigerede, analoge målinger, fordi systematisk udforskning af havbunden lader til at være standset i starten af 1970’erne,« skriver de ifølge BBC i en artikel i American Geophysical Unions blad. Forskerne sammenligner de gamle målingers dækning af havbunden med, hvordan det amerikanske motorvejsnet dækker USA.

De nye data vil blandt andet kunne hjælpe forskere, der søger viden om fiskearters levesteder eller leder efter mineralressourcer på havbunden.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem, Proask, kommer aldrig til at virke efter hensigten. Derfor bliver hele projektet nu skrottet efter en samlet udgift på 283 millioner kroner. Det oplyser Arbejdsskadestyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

»Proask understøtter ikke Arbejdsskadestyrelsens behov og vil ikke komme til at gøre det. Det er meget beklageligt. Systemet er blevet analyseret grundigt af Deloitte, og styregruppen har haft mange tilbundsgående drøftelser om systemet. Beslutningen om at lukke helt ned for Proask hviler derfor på et entydigt og solidt grundlag,« udtaler direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne-Marie Rasmussen.

Meldingen om, at det ambitiøse sagsbehandlingssystem stod over for en lukning, kom allerede i januar, efter at styrelsen i mere end et år havde forsøgt at få det på papiret færdigudviklede system til at fungere.

Imidlertid har styrelsen måttet arbejde videre i et 23 år gammelt system, hvor mange af delene ikke længere supporteres eller opdateres af leverandørerne. Dette system vil nu skulle fortsætte med at understøtte sagsbehandlingen, indtil et nyt system er på plads.

Arbejdsskadestyrelsen skal nu i gang med at finde et helt nyt system. Ifølge tidligere konsulentrapporter er risikoen ved et nyt system angiveligt mindre, fordi markedet har ændret sig siden 2008, hvor Proask blev sendt i udbud med flere uprøvede teknologier.

Der skal mere konkurrence på det kabel-tv-netværk, som TDC gennem datterselskabet Yousee råder over.

Sådan lyder et nyt forslag fra Erhvervsstyrelsen, som mere præcist vil indføre, at konkurrenterne ikke bare kan få lov at sælge internet gennem coax-kablerne til kabel-tv, men også samtidigt må sælge adgang til tv-pakker, som er Yousees hovedforretning.

Det skriver Erhvervsstyrelsen, som nu har sendt forslaget til høring i branchen.

TDC er på grund af sin dominerende position på det danske telemarked underlagt særlige regler, som gør det muligt for andre selskaber at leje sig ind på TDC’s infrastruktur, efter regler som Erhvervsstyrelsen fastlægger.

Men reguleringen sker fra produkt til produkt og skal løbende forsøge at følge med den tekniske udvikling på området og styrkepositionerne mellem teleselskaberne.

Selvom konkurrenterne siden 2009 har haft adgang til at sælge internet via Yousees kabel-tv-netværk, er det ikke sket, og derfor vil styrelsen nu udvide reguleringen, så konkurrenterne ligesom Yousee kan få lov at tilbyde pakker med både tv-kanaler og internet.

»Erhvervsstyrelsens nye tiltag over for TDC skal ses i lyset af de konkurrencemæssige udfordringer, der er på bredbåndsmarkedet. Slutbrugerne efterspørger i stigende grad bredbånd kombineret med en tv-tjeneste. Derfor er det vigtigt, at TDC’s konkurrenter har samme muligheder på markedet som TDC. Denne konkurrencemæssige udfordring løser Erhvervsstyrelsen ved at give bedre muligheder for at matche de produkter, TDC i dag leverer på kabel-tv-nettet,« skriver styrelsen i en pressemelding.

Som forholdene er i dag, skal en kabel-tv-kunde af tekniske grunde have en tv-pakke for at kunne købe internet via de samme kabler. Men dermed skal man som kunde hos en konkurrent først købe en tv-pakke hos Yousee og derefter en internetforbindelse hos den konkurrerende leverandør – og det bøvl er en af hovedårsagerne til, at der ikke er kommet konkurrence på TDC’s kabel-tv-net, lyder Erhvervsstyrelsens vurdering.

Det er ifølge en ekstern undersøgelse ikke muligt at kræve, at man kan få internet via kabel-tv uden også at betale for en tv-pakke, så den bedste løsning her og nu er derfor at lade konkurrenterne levere færdigkøbte tv-pakker fra TDC/Yousee som en del af et kombineret produkt, skriver Erhvervsstyrelsen.

Kabel-tv er ved at blive Danmarks nye internet-motorvej, for coax-kablerne giver nu mulighed for høje internethastigheder på 100 megabit pr. sekund. Man kan også vælge en forbindelse med høj upload-hastighed, for eksempel 60 megabit upload og 60 megabit download pr. sekund.

Men hvor der i dag er masser af konkurrence på kobbernettet, hvor TDC har monopol på kablerne, har reglerne om at leje sig ind på kabel-tv-nettet altså ikke indtil videre indbudt konkurrenter til at forsøge sig, bortset fra ét firma, som kun har to aktive linjer og ikke en kommerciel forretning.

Der er sidste frist for kommentarer til forslaget den 24. juni.

Der er stor usikkerhed blandt virksomheder, der gerne vil i gang med databehandling i form af Business Intelligence, specifikt Business Analytics, bredt set som Big Data. Det viser en ny IBM-undersøgelse. Kun 10 procent af 750 virksomheder globalt set føler sig parate til at smelte platforme sammen med data og dermed udnytte de data til at styrke forretningen.

I Danmark står det dog ikke helt så slemt til, vurderer Steen Christoffersen, der er IBM’s landechef for Business Analytics og SPSS Nordic. Han har i en årrække fulgt virksomhedernes strategi i forhold til behandling af data:

»Inden for de seneste to til tre år er der sket en hel del i Danmark. Så min vurdering er, at de fleste danske virksomheder er godt med, når det handler om at have en it-infrastruktur, der kan være med til at gøre datamængder forståelige,« siger Steen Christoffersen til Version2.

IBM-undersøgelsen hedder ‘IT Infrastructure Matters’ og dækker over 750 virksomheder fra 18 forskellige lande og inden for 19 forskellige brancher. Her en enten virksomhedernes direktør eller it-chefer blevet spurgt om, hvor parate virksomheden føler sig, når det kommer til at integrere mobile devices med data fra sociale medier lig Facebook og Twitter. Og om hvor parat virksomheden er til at håndtere Big Data fra egne serverrum.

Silo-effekten

Big Data er i de senere år blevet to helt store buzzwords, når danske virksomheder skal udtænke forretningsmodeller og analysere, hvilke data inden for virksomhedens mure som på sigt kan bruges til at styrke forretningen. Men ofte kan danske som udenlandske virksomheder blive bremset af den såkaldte ‘silo-effekt’, hvor forskellige dele af virksomheden kører forskellige softwareløsninger, der har svært ved at integrere med hinanden.

Det mener Jens Nyholm, der er direktør i Iris Group og for nyligt udarbejdede rapporten ‘Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv – potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser’ for Erhvervsstyrelsen.

»Mange små og mellemstore virksomheder i Danmark er kommet i gang med at behandle data mere intelligent og hurtigt. Dog ser vi stadig en række eksempler på, at virksomhedens afdelinger kører enkeltstående systemer,« fortæller Jens Nyholm fra Iris Group.

Det bump på vejen er Steen Christoffersen fra IBM også løbet ind i:

»Nogle virksomheder oplever stadig den her siloeffekt, hvor der er svært at interagerer på tværs af organisationen,« siger han.

Voksende marked i Danmark

Selvom der globalt set stadig er usikkerhed blandt virksomhederne, når det handler om at kaste sig ud i den intelligente overvågning og brug af data, fortsætter markedet for eksempelvis Business Analytics-software med at stige kraftigt i Danmark.

I 2012 blev der solgt for i alt 1,7 milliarder kroner software, der omfatter Business Analytics til budgetoptimering. Sammenlignet med 2010 er det en stigning på knap 20 procent, viser det seneste tal fra analysevirksomheden IDC Nordic.

Ifølge Anders Elbak, der er senioranalytiker hos IDC Nordic, er danske virksomheder blevet mere modne, når det handler om at have den parathed, IBM-undersøgelsen omtaler.

»Markedet er inden for få år modnet herhjemme. Den store lyst til at investere i den her type software viser, at der ligger grundige beslutninger bag. Grundlæggende set har de fleste danske virksomheder også en nogenlunde solid digital infrastruktur til at gøre det,« forklarer Anders Elbak.

Tilbage hos Steen Christoffersen fra IBM Danmark ser landechefen også på markedet som en ændret tankegang:

»Den her transformation handler ikke kun om nye softwareløsninger. Det handler også om at ændre mindsettet for virksomhedens ansatte, når det kommer til at se data som et egentligt redskab, der kan styrke forretningen. Den proces tager i sagens natur tid, men er i gang,« slutter Steen Christoffersen.

Hvordan kan din virksomhed blive bedre til at overholde budgettet og overvåge forretningen takket være data? Få nogle af svarene, når Version2 holder konferencen Insight Live om Business Analytics. Du kan læse mere om arrangement og tilmelde dig på dette link:

http://ingmesser.dk/insight-live-bi

Tirsdag meldte Digitaliseringsstyrelsen ud, at det alligevel ikke bliver muligt for brugere at prøvekøre den nye NemID JavaScript, fordi de var fundet fejl, der skulle rettes. Og nu meddeler styrelsen, at der slet ikke bliver nogen ekstern test af den kommende NemID, før den bliver endeligt lanceret.

Kontorchef i styrelsen Cecile Christensen fortæller, at pilottesten bliver gennemført med interne brugere, men hun forventer stadig endelig lancering 1. juli, som er datoen for, hvornår NemID i JavaScript udgaven vil kunne implementeres bredt.

»Planen er, at det går i fuld produktion 1. juli. Vi havde planlagt nogle pilottest, hvor dem der går ind via nem-login (eksempelvis via Borger.dk, red.) vil bruge den nye NemID med JavaScript.«

Men det vil ikke rykke på lanceringen inden 1. juli?

»Det forventer vi ikke, men jeg kan jo ikke udstede nogen garantier i forhold til, om der kan opstå problemer. Men vores umiddelbare vurdering er, at det holder med 1. juli.«

Burde I ikke have kunnet opdage, at noget var galt før dagen inden, I har sagt, I vil gå i luften med en pilottest?

»Det mener jeg ikke, man kan sige. Når vi tester de her ting, så vil nogle af de mest kritiske test, som er altafgørende for lanceringen, ligge til sidst. Og det vil i alle tilfælde kunne betyde, at man kan blive forsinket. Tidsplanen afspejler også en meget stor efterspørgsel efter en mobil løsning, som gør, at vi gerne vil gå i luften med løsningerne, så snart de virker.«

Hvordan kan det være, det først går op for jer så sent, at pilottesten alligevel ikke kan lanceres til tiden?

»Problemet er, når vi laver de her sidste end-to-end-test, så vil der være nogle ting, det først er muligt at teste til sidst. Sådan vil det generelt være, når man udvikler disse systemer. Der opdager man nogle fejl et sted. Når man så retter dem, er det ikke nok. Det er en kompleks ting at rette i denne fødekæde, fordi det skal rettes og testes hele vejen rundt,« siger Cecile Christensen og fortsætter:

»Det er en kendt ting, at der kan være nogle ting, når man gennemfører de endelige test. Og vi vil ikke gå på kompromis med hverken kvalitet eller sikkerhed, hvilket vi risikerer, hvis ikke vi laver alle test.«

Microsoft har tidligere meldt ud, at det ikke længere skal koste noget at bruge Windows på en telefon eller tablet, så længe skærmstørrelsen ikke overstiger ni tommer.

Og nu er Microsoft klar med en variant af Windows 8.1, som hardwareproducenterne kan bruge gratis. Navnet er endt med at blive ‘Windows 8.1 med Bing’.

Tidligere har Microsoft også meldt om en gratis version af Windows Phone, som ville få navnet ‘Windows til Internet of Things’.

I et blogindlæg fortæller Brandon LeBlanc fra Microsoft om Windows-varianten, der som navnet antyder får Microsofts søgemaskine Bing som standard i Internet Explorer. Det er dog muligt at skifte til Google eller andre søgemaskiner.

Forbedringer af Windows 8.1 har også gjort, at kravene til hardware er faldet til én gigabyte RAM og 16 gigabyte lagerplads, og dermed er vejen åbnet for billigere enheder med en fuld version af Windows, lyder vurderingen.

Microsoft har kæmpet hårdt for at få gjort Windows Phone og Windows på tablets gjort mere udbredt, uden det store held. Da Microsoft valgte selv at gå hardware-vejen, med købet af Nokia og de selvudviklede Surface-tablets, gav det oven i købet en ulige konkurrence for andre hardwareproducenter, som ville bruge Windows, da de skulle betale licens for styresystemet. Det har Microsoft altså nu indset var en forhindring for udbredelsen og tager nu konsekvensen med gratis Windows til telefoner og tablets.