Monthly Archives: May 2014

Arbejdsskadestyrelsen skal have ny it-chef, der blandt andet vil få til opgave at løfte den ganske betydelige opgave, det vil blive at få udviklet og implementeret et velfungerende sagsbehandlingssystem i styrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen har nemlig netop besluttet at skrotte det hidtidige sagsbehandlingssystem, Proask, efter flere år med massive problemer og forsinkelser.

Proask ender med samlet at koste styrelsen mere end en kvart milliard skattekroner, som styrelsen nu kan vinke farvel til.

Det kan du læse mere om her: Stort offentligt it-projekt droppes – samlet tab: 283 millioner kroner.

Arbejdsskadesstyrelsen søger i et opslag ny it-chef, der får ansvaret for styrelsens samlede budget samt for at effektivisere forretnings- og arbejdsgange og udvikle styrelsens arbejdsskadesystem.

Det sker, efter at styrelsen i en periode har stået uden fast it-chef, hvilket dog ifølge styrelsen ikke har noget at gøre med Proask-systemet.

“Vi skal nu i gang med at finde et system, der kan afløse Proask, og det er klart, at en af de væsentligste opgaver for den person, der har det samlede it-ansvar, vil blive indkøb og implementering af et nyt sagsbehandlingssystem til Arbejdsskadestyrelsen,” siger vicedirektør Thomas Lund Kristensen.

Det skal han kunne
Ifølge ham skal den nye it-chef besidde en række forskellige kompetencer, der blandt andet skal tælle projektledelse, styring af teknisk udvikling, udbud, interne ressoucer, økonomistyring og en række andre ting.

“Det er jo et sammensurium af kompetencer,” siger Thomas Lund Kristensen.

Har tidligere it-chefer ikke haft disse kompetencer?

“Der har ikke været noget punkt i udviklingsfasen, hvor vi har haft grundlag for at konkludere, at Proask ikke har været et levedygtigt system, som ikke har været på vej i den rigtige retning,” siger Thomas Lund Kristensen.

Den erkendelse kom først for nylig, da konsulenthuset Deloitte afleverede en svidende rapport om systemet.

“Det har jo ikke været en sjov proces. Nu skal vi i samarbejde med departementet have opsamlet erfaringerne, og vi skal have undersøgt og kortlagt, hvad der er gået galt, så vi kan undgå at begå de samme fejl,” siger Thomas Lund Kristensen.

Han peger på, at Arbejdsskadestyrelsen til det kommende store it-projekt vil være underlagt det statslige it-projektsråds retningslinier, der blandt andet tvinger projekterne gennem fem obligatoriske faser.

Det vil ifølge styrelsen være med til at sikre, at der ikke kan opstå en ny it-skandale i kølvandet på Proask.

“Vi vil være underlagt disse retningslinier, hvilket ikke var tilfældet sidste gang, og den nye it-chef skal være en person, der kan operere inden for it-projektrådets retningslinier,” siger han.

Hvordan vil I sikre, at I kan undgå en ny Proask-skandale?

“Jamen ved at sikre, at vi får en it-chef, der kan operere inden for it-projektrådets retningslinier, og som er i besiddelse af de forskellige kompetencer,” siger Thomas Lund Kristensen.

Læs også:

Leder: Få så stoppet de offentlige it-skandaler – det kan ikke blive ved.

Dårligt offentligt it-system droppes – Samlet tab: 283 millioner kroner.

Står du med lysten til at springe ud af det proprietære skab og give den som Linux-mand/kvinde, står du også over for at skulle vælge den rigtige distribution til din pc og din tekniske kunnen.

Der findes et hav af dem, og det kan være svært at holde tungen lige i munden, hvilket nok holder mange fra at prøve Linux-livet på harddisken.

Linux-brugeren har traditionelt fået stemplet nørd og teknik-freak med i købet, men det er faktisk ikke berettiget, for flere distributioner er uhyre nemme at bruge og installere.

Vi har kigget en stribe af de mest populære udgaver efter i sømmene med en begynders briller på.

Her får du en lynguide over ti populære og gratis distributioner med en anbefaling til nybegynderen.

Læs også: Her har du otte solide Linux-styresystemer

Mint ligger som en klar nummer et på distrowatchs liste over de mest populære distributioner. Det er der naturligvis flere grunde til, blandt andet, at systemet er let at anvende, intuitivt og med standardindstillinger, der fungerer smertefrit for en Linux-nybegynder.

Til nybegynderen? Absolut.

Den sydafrikanske distribution hører til blandt de vigtigste. Ubuntu blev udviklet som en brugervenlig udgave, og det har hængt ved siden begyndelsen.

Ubuntu fungerer lige så problemfrit som de proprietære konkurrenter. Det er måske ikke alles farvorit, men det er et godt styresystem for dem, der vil tage springet ind i Linux-verdenen.

Til nybegynderen? Helt sikkert.

Debian er grundlaget for en hel stribe andre Linux-distributioner, herunder de to førstnævnte, Mint og Ubuntu.

Originaludgaven er lidt mere kompliceret, men til gengæld er distributionen enormt fleksibel. Der er dog tale om et styresystem, der fint kan benyttes direkte ud af boksen, uden at der skal pille-rode-og-rages.

Til nybegynderen? Måske ikke som første distribution, men hvis du får blod på tanden og en smule teknikviden med under vesten, så kan du bruge Debian uden problemer.

Fedora har samme udspring i åben kode-verdenen som Red Hat. Det er en distribution, der er meget fleksibel med mulighed for et hav af forskellige tilpasninger. Mange Linux-brugere, der gerne vil være med i frontlinjen, bruger Fedora.

Til nybegynderen? Ja, delvist. Det er relativt nemt at bruge, men der kan opstå frustrationer, hvis du er helt på bar bund, når det handler om teknik.

Et nyt skud på stammen. Operativsystemet Elementary blev lanceret i den første stabile udgave, med navnet Luna, i fjor.

Udgaven er blevet kendt for at være enkel og let at anvende. Denne Linux-distribution er som skabt til at få brugerne til at konvertere til åben kildekode.

Til nybegynderen? Ja. Selv om standard-browseren ikke understøtter Flash, hvilket kan være et problem for en del surferi. Man kan dog hente Chromium, som er en open source version af Chrome.

Artiklen fortsætter på næste side…

Computerworld mener: Arbejdsskadestyrelsens fejlslagne Proask-system, som nu skal skrottes, har kostet det offentliges pengekasse mere end kvart milliard kroner samt udløst massiv frustration blandt styrelsens medarbejdere, der ikke har været i stand til at passe deres arbejde ordentligt på grund af det fejlslagne it-projekt.

Proask er blot det seneste i en efterhånden meget lang række af fejlslagne offentlige it-projekter, der har udviklet sig til it-skandaler.

Listen er efterhånden så gammel, så lang og så dyr, at det er svært helt at forstå, at det kan blive ved.

Husker du arbejdsmarkedsstyrelsens eget Amanda-projekt, forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, Skat, e-Indkomst, folkeskolernes it-eksaminer, den digitale tinglysning, SINE, Polsag og de øvrige offentlige it-skandaler?

Det groteske er, at det – stadig – dybest set er de samme fejl, der sker.

Det er snart mere end 13 år siden, at Teknologirådet udsendte den såkaldte Bonnerup-rapport, der indeholdt en konkret guide til at undgå, at de store offentlige it-projekter kører af sporet.

Anbefalingerne var faktisk relativt enkle og fornuftige: Projekterne skal være forankrede hos topledelsen, og det er topledelsen, der skal sikre, at it-organisationen er moden, og at risiko-styringen er stram.

Rapporten stammer fra marts 2001.

Alligevel har en undersøgelse fra konsulenthuset Deloitte – der ligger til grund for Arbejdsskadestyrelsens beslutning om at lukke systemet – vist, at en af hovedårsagerne til problemerne med udviklingen af Proask har ligget i projektstyringen, hvor der løbende har været uklarheder om kravspecifikationer og løsninger herpå.

Allerede i en evalueringsrapport fra 2011 pegede Deloitte på baggrund af sine undersøgelser på, at blot én person fra Arbejdsskadestyrelsen og én person fra softwarefirmaet Steria, der stod bag systemet, fremadrettet sammen burde koordinere og træffe forretningsmæssige beslutninger, ligesom der burde være blot én person fra henholdvis styrelse og udviklerfirma til sammen at træffe tekniske og it-arkitektur-mæssige beslutninger.

Anbefaling: Aftaler skal dokumenteres
Deloitte anbefalede også, at alle aftalerne mellem kunde og leverandør skulle dokumenteres.

Med andre ord: Der skulle et dyrt konsulenthus til at anbefale, at it-projektet til et meget stort million-beløb skulle forankres højt oppe i organisationen med en stram risikostyring – selv om Bonnerup-rapporten anbefalede nøjagtigt det samme 10 år tidligere.

Der var det imidlertid angiveligt ved at være for sent, for alene behovet for konsulenthusets bistand understregede, at problemet lå dybt nede i en organisation, der måske slet ikke har været klar til at igangsætte et så stort it-projekt. Og slet ikke har haft overblikket over, hvad det egentligt krævede af forandringer i organsiationen.

Projektet har med andre ord fået lov til at sejle rundt med mange kokke om alle gryderne, der alle har rørt og rumsteret med hver deres store ske og fortolket og vurderet i mange forskellige baner.

Har ikke lært en pind
At det offentlige udmærket har kendt til problemets natur, understreges af, at en række ministerier i 2010 – efter endnu en bølge af it-skandaler – barslede med en række helt konkrete anbefalinger til at få projekterne til at køre.

Budskabet var det samme: Professionalisering, projektledelse, risikohåndtering og dialog med leverandørerne – altså nøjagtigt det samme, som vi tidligere har hørt.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Ligeledes har Statens IT-Projektråd barslet med en række basale retningslinier for de statslige it-projekter. Det er fortsat et åbent spørgsmål, om disse retningslinier er tilstrækkelige til at undgå flere offentlige skandaler.

Der er strømmet meget vand gennem floden, siden Bonnerup-rapporten blev udgivet, og it-projekterne og mulighederne i it-systemerne er blevet voldsomt mere avancerede.

Det samme burde være sket med vores viden om, hvordan vi håndterer de store projekter. For der er efterhånden mange at tage – og lære – af.

Hvorfor kan man ikke tage ved lære?
Alle danskere må med god ret kunne forvente, at de mange milliarder kroner, der efterhånden er blevet spildt på fejlslagne, offentlige it-projekter, trods alt har kastet øget indsigt og (dyrt indkøbt) lærdom af sig, så de samme fejl ikke begåes igen og igen.

Det er beskæmmende, at det ikke er tilfældet, og at listen over offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse.

Det koster millioner af skattekroner hver gang. Og det hæmmer selvsagt udnyttelsen af de enorme muligheder, der ligger i den digitalisering, som en større og større del af samfundets funktions-dygtighed bygger på.

Skrappere kontrol. Bedre styring. Bedre central forankring. Udnyttelsen af de projekt-kompetencer, som vi ved findes blandt de offentlige ledere.

Hvor svært kan det efterhånden være?

Hvordan får vi stoppet rækken af offentlige it-skandaler? Giv dit bud i debatten herunder.

Læs også:

Dårligt offentligt it-system droppes- samlet tab: 283 millioner kroner.

Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Statens it-projekter i vilde budget-overskridelser.

Alle statens it-projekter er dømt til fiasko

Sådan vil staten stoppe de offentlige it-skandaler.

I en opsigtsvækkende mail til en lang række af kommunernes it-chefer beskylder landets største hardware-forhandler, Atea, sine konkurrenter og udbudsgiveren SKI for at snyde på vægten i et netop afsluttet offentligt udbud af computere.

I begyndelsen af denne måned besluttede Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) at pege på Ateas konkurrent KMD som vinder af en ny pc-aftale, som forventes at indbringe KMD en omsætning på op mod 600 millioner kroner over de næste fire år. Den beslutning udløste en klage fra Atea til Klagenævnet for Udbud.

En uge efter at have sendt sin officielle klage afsted til nævnet valgte Atea meget utraditionelt at skrive en mail til et stort antal af de kommunale it-chefer.

I mailen, som Computerworld er i besiddelse af, kritiserer Atea skarpt SKI’s beslutning om at vælge KMD som leverandør på den nye aftale. Atea beskylder desuden de øvrige deltagere i udbuddet for ikke at leve op til kravene i udbudsmaterialet.

“6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis.”

Atea skriver direkte, at afgørelsen om at vælge KMD er sket på et “ikke-korrekt grundlag”. Desuden hævder Atea, at man i sit tilbud har givet “den suverænt laveste pris”.

Som eksempel hævder Atea, at den påståede prisforskel svarer til, at “6-7 kommuners indkøb af iPads til samtlige elever i de pågældende kommuner ville have været gratis”.

Mest opsigtsvækkende er det dog, at Atea indirekte beskylder både SKI og sine konkurrenter for for at have snydt på vægten i forhold til EU’s regler for udbud. Atea skriver nemlig i mailen, at firmaets eget tilbud er det “eneste”, der indeholder et “konditionalt sortiment” – dvs. lever op til kravene i udbudsmaterialet.

Ateas slutter i øvrigt sin mail med at minde de kommunale it-chefer om, at de har mulighed for at lave deres egne udbud, hvor de kommunale kunder ifølge Atea kan få lavere priser end gennem den nye SKI-aftale.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter en nyligt afsluttet politiaktion med anholdelser af fire marokkanere sigtet for phishing-forsøg mod blandt andet Danmark bliver Afrika nu udråbt som et af de nye, store arnesteder for it-kriminelle.

Udråberen er sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security Group, som deltager i mange optrevlinger af udenlandske bander, der har udset sig Danmark som et af deres yndlingsmål.

“Vi ser en eksplosion af it-kriminelle fra Afrika, der kigger på, hvor de kan få det største udbytte med den mindste risiko. Og i Danmark er der stadig mange naive internetbrugere,” siger Peter Kruse.

Han nævner, at de misbrugte danskere i den seneste phishingbølge er en broget skare.

De udplyndrede danskere kan dog med Peter Kruses ord inddeles i to hovedkategorier:

Ældre borgere og nydanskere, der har svært ved at gennemskue de sproglige fejl, som der oftest findes i phishing-mails.

På den baggrund opfordrer han organisationer til ældre medborgere som Ældresagen og indvandrerorganisationer som Dansk Flygtningehjælp til at træde i karakter og hjælpe med at sprede advarslerne til de udsatte målgrupper

Tjener godt på phishing
At flere afrikanske teenagere er begyndt at hugge til mod lande som Danmark, Sverige og Norge skyldes ifølge Peter Kruse flere ting.

Hovedårsagen er dog, at der i lande som Sydafrika, Marokko, Elfenbenskysten og Nigeria er kommet et stigende antal pc’er og netværksforbindelser til rådighed.

“Flere og flere teenagere har regnet ud, at de nok tjener meget mere på phishing end på at gå med aviser eller et andet ungdomsjob. De kan jo se på deres ældre brødres motorcykler og knallerter, hvad de kan købe sig til for penge,” siger Peter Kruse.

Artiklen fortsætter på næste side…