Daily Archives: June 18, 2014

Trods lukning af sikkerhedshul, er det stadig muligt at gætte sig frem til folks cpr-numre på hjemmesiden for den digitale tinglysning alene ved at kende en persons navn og fødselsdato. Sidstnævnte kan bruges til at generere en begrænset liste over mulige cpr-numre, som der så kan gættes ud fra.

Hjemmesiden har den senere tid været brugt til at blotlægge flere ministres cpr-numre. Og det lader altså stadig til at være muligt.

Normalt ville Version2 ikke omtale et øjensynligt sikkerhedshul, mens det stadig står åbent. Men når vi alligevel gør det, skyldes det, at det ifølge retspræsident i Tinglysningsretten, Søren Sørup Hansen, faktisk ikke er et sikkerhedshul. Men hjemmesiden giver altså mulighed for at gætte sig frem til folks cpr-numre.

»Ja, og det vil du kunne gøre med alle andre systemer også, der er bygget op på samme måde,« siger Søren Sørup Hansen.

Så det er ikke noget, der bliver fikset her og nu?

»Nej, det er den måde, systemet fungerer på. Og det fremgår decideret af loven, at man skal kunne søge oplysninger ved hjælp af personnummer og navn.«

Hjemmesiden for den digitale tinglysning kom for nyligt i mediernes søgelys, da det kom frem, at den selvbestaltede frihedsaktivist og tidligere politimand Lars Kragh Andersen kunne afsløre statsminister Helle Thorning-Schmidts og forsvarsminister Nicolai Wammens cpr-numre som følge af opslag på hjemmesiden.

Kort efter, det kom frem, at statsministerens cpr-nummer var blevet blotlagt, lukkede tinglysning.dk ned og efterfølgende lød meldingen fra retspræsident Søren Sørup Hansen overfor DR, at nu var hullet lukket. Men det er altså stadig muligt at finde frem til en persons cpr-nummer via hjemmesiden for den digitale tinglysning.

»Det er den officielle måde at gå ind i systemet på. Det er den måde, loven foreskriver, og der kan man selvfølgeligt, hvis man er ihærdig nok, og prøver med tilstrækkeligt mange kombinationer, på et eller andet tidspunkt være heldig. Sådan har det altid været. Det er der ikke rigtigt noget at gøre ved,« siger retspræsidenten og fortsætter:

»Det hul, vi lukkede igår, det var en mulighed, man havde, hvis man bare tastede et validt cpr-nummer ind, så fik man returneret adressen og kunne så tilegne sig den pågældendes identitet. Og det må man ikke kunne. Det er et problem. Men det andet her, der indtaster du et rigtigt cpr-nummer og et rigtigt navn, og så kan du komme videre i systemet, det er den helt almindelige og gængse måde, man benytter sig af.«

Ifølge Søren Sørup Hansen drejer hullet, der blev lukket på hjemmesiden i går eftermiddags, mandag, sig således ikke om, at det er muligt at gætte sig frem til en persons cpr-nummer, men at systemet alene på baggrund af et indtastet cpr-nummer, returnerede navn og adresse tilhørende nummeret.

Så det her med at man kan validere cpr-nummeret, det skal man kunne, og du siger, det er fair nok, man kan gøre det sammen med et navn?

»Det er den grad af sikkerhed, man kan lægge på det,« siger Søren Sørup Hansen.

Så hvis jeg kender statsministeren eller din fødselsdag, så kan jeg fremskaffe en liste, og så kan jeg afprøve dem systematisk?

»Det er jo et af de grundlæggende problemer ved cpr-systemet. Og derfor er problemet jo i virkeligheden ikke så meget, at du kan få et cpr-nummer, men mere det, at du kan bruge det. Vi har jo for eksempel lavet vores system, så du ikke kan bruge et cpr-nummer alene. Du skal koble det med digital signatur, hvis du skal disponere over fast ejendom. Og det er den vej rundt, man må løse det.«

Bare så jeg forstår dig helt korrekt: Du ser, som det er nu, ikke noget sikkerhedsmæssigt problem i det, og hvis der er et sikkerhedsmæssig problem, ligger det ikke hos domstolsstyrelsens systemer, men generelt i den måde, cpr-numre bliver anvendt på i samfundet?

»Ja.«

Microsoft er i øjeblikket i gang med en sag mod de amerikanske myndigheder om retten til at nægte at udlevere data, der ikke opbevares i USA. Og nu får Microsoft følgeskab af en lang række virksomheder, herunder Electronic Frontier Foundation, Verizon, AT&T og nu også Apple og Cisco, skriver TechCrunch.

Microsoft har tidligere kæmpet mod regeringen om samme sag, men tabte. Nu prøver virksomheden så igen, og de mange firmaer håber, at de med deres støtte kan ændre sagens udfald til deres fordel.

Hele sagen drejer sig om de amerikanske myndigheders ønske om at få udleveret data, der opbevares på Microsofts servere i Irland. Konkret drejer det sig om en bestemt e-mail-konto, som ‘kontrolleres og vedligeholdes’ af Microsoft. For Microsoft, der altså er et amerikansk firma, giver det dog ikke mening, at amerikansk lovgivning nu også skulle gælde i Irland.

Apple og Cisco har indsendt et såkaldt amicus curiae, der går ud på, at de uden at være part i sagen ønsker at påvirke sagens udfald. Af et memorandum fremgår det, at det for Apple er nødvendigt at have servere rundt omkring i verden for at sikre en ‘hurtig, effektiv service’. Det betyder til gengæld også, at de er underkastet en lang række landes lovgivninger. Derudover har Apple et stærkt ønske om at være så åbne som muligt med hensyn til udlevering af deres kunders data.

Det samme gør sig gældende for Ciscos motivation for at være en del af sagen, og firmaet nævner blandt andet også virksomhedens troværdighed som en af de interesser, firmaet har i sagen.

It-giganterne har da også en god grund til at kæmpe for sagen. I mange lande, herunder Danmark, mødes de store, amerikanske firmaer med skepsis, når følsomme data om personer og virksomheder skal opbevares.

Blandt andet har Odense Kommune igennem flere år kæmpet for at få lov til at bruge Google Apps, men virksomhedens amerikanske ejerskab har vist sig at gøre projektet en del mere besværligt, for ikke at sige umuligt, i forhold til oprindeligt antaget.

Et andet aspekt for lige netop den slags sager handler dog også om, hvorvidt data om danskere skal og må opbevares uden for Danmark eller EU.

Det over 13 år gamle styresystem Windows XP vil fra sommer ikke længere virke sammen med Java. Og det er et problem for de 6,5 procent af NemID-brugerne, der bruger Windows XP, advarer Digitaliseringsstyrelsen.

Samlet er der omkring 4.180.000 NemID-brugere, og dermed berøres mere end 270.000 danskere af den manglende understøttelse af Java på Windows XP.

Det er planen, at NemID skal komme i en javascript-udgave, der altså ikke er afhængig af Java-understøttelse, i løbet af første halvår 2014 – altså inden 1. juli. En pilot-test af løsningen blev dog mødt af udfordringer, men i slutningen af maj vurderede Digitaliseringsstyrelsen fortsat, at deadline inden 1. juli bliver en realitet.

På Twitter meddeler direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen, udfordringen for XP-brugere og skriver, at alternativet – altså javascript-løsningen – lanceres i ‘løbet af 2014′ – et svar, der ikke umiddelbart lyder som om, at løsningen er på trapperne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen inden redaktionens afslutning.

Comcast-kunder kan fremover se frem til at få adgang til et kæmpe antal trådløse netværk i hele USA. Samtidig må de acceptere, at deres egne router også fungerer som åbent trådløst netværk, skriver CNN.

I løbet af det seneste år har Comcas udskiftet kundernes routere med nye, der kan fungere som offentligt tilgængelige trådløse netværk. Indtil videre har firmaet udskiftet tre millioner enheder – et tal, der vil stige til fem millioner inden årets udgang.

Comcast-kunder kan registrere deres enhed på netværket, og så vil enheden automatisk logge ind på netværk, det er i nærheden af – uanset om det er i vennens hjem, en kaffebar eller et busstoppested, som CNN beskriver funktionen.

Routerne har to adskilte antenner, og ifølge Comcast får udefrakommende aldrig adgang til ens private, kodeordsbeskyttede netværk. Samtidig er signalet fra det offentlige netværk ikke stærkere end det private, og derfor er der altså ikke gratis trådløst net i en kæmpe radius rundt om huset.

Kunderne, der logges ind, kan spores gennem deres oplysninger, så myndighederne ved, hvem der har brugt internettet, i tilfælde af, at der er brug for efterforskning, skriver CNN.

Kritikere er dog bekymrede for løsningen, og argumenterer for, at ingen løsning er 100 procent sikker.

I Danmark mødte YouSee stor modstand, da virksomheden i marts lancerede en lignende løsning. Den blev lukket efter massive protester og åbenlyse sikkerhedsproblemer. Her kunne kunderne nemlig få adgang til delte ressourcer på kundens private netværk.

Det er store, velkendte it-virksomheder, der scorer de dygtigste nyuddannede it-folk, mens det er op ad bakke for de mindre it-firmaer, når de skal hyre, erkender Jesper Bergstedt, administrerende direktør i det 20 mand store it-firma 2ndC.

Og det hjælper åbenbart ikke et hak på kendskabet, at virksomheden kan smykke sig med fine priser som f.eks. Årets Danske Microsoft Innovation Partner, som 2ndC vandt sidste år, må han sande:

»Det overrasker mig, at ingen af de studerende kender os, når alle kender Microsoft, og mange gerne vil arbejde med deres produkter. Vi er tilmed mere innovative end Microsoft, fordi vi i højere grad opfinder nye måder at bruge softwaren på,« hævder han.

Se de seneste it- og softwareudviklingsopslag på Jobfinder.

Manglende kendskab blandt de studerende er en rigtig dårlig nyhed for et firma, der lever af at innovere og samtidig har hårdt brug for nye folk til at løfte udviklingsopgaverne, fordi de har fået en del nye kunder i butikken:

»Innovationen kommer jo ikke fra ’snart 50-årige’ mænd som mig selv – og selv om vi er kvikke og dygtige, så tilhører fremtiden de unge. At satse på unge medarbejdere vil virkelig rokke vores båd,« forudser Jesper Bergstedt.

Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar.
Jesper Bergstedt, administrerende direktør, 2ndC

Som David mod Goliat

I kampen om de dygtige medarbejdere føler Jesper Bergstedt sig som David mod Goliat:

»Som David må vi være kvikke og kløgtige for at vinde,« siger han og fremhæver som en af fordelene, at en lille virksomhed kan være langt mere lydhør over for medarbejdernes behov, fordi magtdistancen er meget kortere end i store organisationer med mange hierarkiske lag:

»I en stor virksomhed kan man hele tiden sige: ’Det er ikke mit ansvar.’ Hos os er der to niveauer: medarbejderne og den tre mand stor ledelse, hvor min bror står for økonomien, udviklingschefen står for teknologien, og jeg bestemmer resten. Hvis jeg ikke skaber optimale rammer for, at folk kan være kreative og innovative, er det meget tydeligt for alle, at jeg ikke lever op til mit ansvar,« siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

»Jeg kan jo ikke bare stå og sige: ’Skab for helvede noget innovation’, hvis der ikke er rum til det.«

Tættere kontakt til de unge lød som en oplagt løsning for at rette op på de unges ringe kendskab til 2ndC, og ledelsen tog derfor kontakt til to studenterorganisationer:

»Vi må være synlige og til stede, så vi kan nurse deres faglighed, mens de stadig er studerende. Det er faktisk vores bedste chance for, at de husker os, når de skal i gang med at finde arbejde,« vurderer Jesper Bergstedt.

Både Polyteknisk Forening, DTU, og DØK fra HA (it) på CBS blev inviteret til at komme med bud på, hvordan de to parter kunne få gavn af hinanden.

Det er nu blevet til et formaliseret samarbejde, som blandt andet er mundet ud i et sponsorat, der kan bruges til blandt andet at købe alt fra T-shirts til øl på deres rusture. Derudover har 2ndC sagt ja til at deltage i faglige aftener, stå for faglige indlæg på introdage og foreslå emner, som de unge kan skrive opgaver om, og som 2ndC også vil give feedback på.

It-firmaet har desuden besluttet, at de efter sommerferien ansætter et par studenterudviklere i 15 timer om ugen.

Jesper Bergstedt håber, at de forskellige elementer i samarbejdet vil øge kendskabet til firmaet og dermed chancen for, at flere nyuddannede vil have det i tankerne, når de skal ud at søge job.

Netop nu er 2ndC på udkig efter fem nye medarbejdere: en seniorudvikler, to nyuddannede, en projektleder, og til september ansætter de så et par studenterudviklere i kraft af deres nye samarbejde med studenterorganisationerne.

Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon arbejder på at forbedre anonymiseringsværktøjer som Tor for at forbedre sikkerheden for ansatte i militæret. Imens bruger den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA ressourcer på at bekæmpe netop denne type værktøj. Det skriver The Verge.

I mere end fire år skulle Pentagon efter sigende have arbejdet på et stort anonymitetsprojekt, der skal udgøre en ny generation af endnu større og mere effektive anonymiseringsværktøjer, der skal supplere og ligefrem erstatte det velkendte Tor-netværk.

Værktøjerne skal forhindre blacklisting, omdirigeringer og filtrering af indhold. Blandt andet skulle Pentagon arbejde på et projekt med navnet SONATA, som refereres til som en næstegenerationskonkurrent til Tor. SONATA virker nemlig på samme måde som anonymiseringsværktøjet Tor, der bygger på et distribueret netværk af frivillige, hvor trafikken smides rundt mellem forskellige computere for at forhindre muligheden for at spore et signal.

Et andet projekt, der går under navnet Curveball, lader brugeren foregive at være på et ikke-blokeret domæne, mens vedkommende i virkeligheden besøger en blokeret side.

Netop denne slags teknologier kæmper den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA mod. Tor bruges nemlig af ”terrorister, cyberkriminelle og menneskesmuglere”, lyder kritikken fra sikkerhedstjenesten.

Du kan læse mere om Pentagons projekter på The Verge.