Monthly Archives: June 2014

DSB’s nødplan om at bruge IC4-togene som regionaltog duer ikke på Sjælland. Det mener transportforsker Per Homann Jespersen fra RUC.

DSB vil bestille en ekspertundersøgelse for at finde ud af, om det kan betale sig at ombygge og lappe videre på de skandaleramte tog. Steen Schougaard Christensen, der er direktør i DSB Vedligehold forventer imidlertid ikke at skrotte togene, selv hvis rapporten viser, at fortsatte opgraderinger ikke kan betale sig. Hvis IC4-togene ikke kan erstatte IC3 som oprindeligt planlagt, er DSBs plan at indsætte IC4-på regionalstrækningerne.

Men ifølge Per Homann Jespersen, så er IC4 uegnet til at aflaste trafikken på Sjælland.

»I den sjællandske regionaltogstrafik har IC4 ingen plads. Et enkelt IC4-togsæt har ikke kapacitet nok, og der er ikke plads på skinnerne til at indsætte flere af dem,« siger han.

Et stop for opgraderinger vil også betyde et endegyldigt farvel til drømmen om at køre med fire sammenkoblede IC4-tog, sådan som de ellers købt til at kunne. Hvad der også lå til grund for de perronforlængelser, som Banedanmark op igennem 00´erne brugte 81 millioner kroner på.

Den seneste statusrapport fra DSB per 31. marts viser, at 30 ud af 83 IC4-tog er ’til rådighed for driften,’ og de kører blandt andet som regionaltog på visse strækninger i Jylland. Ifølge rapporten er 8,1 procent af de planlagte afgange med IC4 imidlertid blevet aflyst i årets første tre måneder.

Og netop Jylland er det eneste sted, Per Homann Jespersen ser det som en reel mulighed at bruge IC4-togene, selvom det vil betyde, at man kører med tomme sæder på de mindre strækninger. Derfor mener han ikke, at man kommer uden om at skrotte en del af de italienske tog, der har udgjort en hovedpine for alle omkring dem i små 14 år.

»I Jylland vil man godt kunne bruge dem, selvom de er for store. Hvis det er de tog, man har, så er det det, man vil gøre, og det er ikke et stort problem at køre med ledige pladser. Spørgsmålet er bare, hvor mange man kan bruge. Jeg tvivler på, at man kan finde plads til 83 togsæt,« siger Per Homann Jespersen.

Ingeniøren ville gerne have spurgt DSB Vedligehold, hvor IC4-togene eventuelt skal agere regionaltog, hvor mange det er relevant at bruge til formålet, og hvad der skal ske med de resterende.

Vi ville også gerne have spurgt, om man stadig arbejder på at løse de problemer med koblingsfunktionen, der ligger til grund for, at DSB mandag helt indstillede kørslen med sammenkoblede IC4-tog. Men det er ved deadline ikke lykkedes at få kontakt til direktør Steen Schougaard Christensen.

Metroselskabet får en hård medfart i en ny rapport fra statsrevisorerne, der gør status på arbejdet med at bygge Cityringen i København færdig.

Selskabet har ikke givet en tydelig forklaring på, hvorfor man er forsinket, lyder kritikken, og blandt andet skyder statsrevisorerne hul igennem Metroselskabets argumentet om, at støjklager er den primære grund til forsinkelserne.

Så sent som i februar måned erklærede Metroselskabets bestyrelsesformand, Henning Christophersen, at cityringen kunne blive forsinket i op til to år, fordi behandling af støjklager satte en kæp i hjulet på arbejdet.

Tilbage i 2013 blev det forbudt med udvidede arbejdstider på visse metro-byggepladser, på grund af netop støjklager fra naboer – men ifølge statsrevisionen har man været godt og grundigt forsinket, allerede flere år før.

»Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Cityringen løbende i 2011, 2012 og 2013 er kommet bag efter den bonustidsplan, som Cityringen bygges efter. Da naboklager i sommeren 2013 satte en stopper for udvidet arbejdstid på visse byggepladser, var byggeriet på flere stationer og opstarten af tunnelboringerne allerede langt efter denne plan,« hedder det således i rapporten.

Alligevel giver statsrevisorerne Metroselskabet ret i, at man bør bruge udvidet arbejdstid, hvis byggeriet skal være færdigt i 2018. Det muliggøres blandt andet med ændringen i cityringsloven, der giver mulighed for at arbejde i døgndrift på alle byggepladser. Ellers kan deadline ikke overholdes, lyder vurderingen.

»Rigsrevisionens samlede vurdering af status på byggeriet af Cityringen i maj 2014 er, at der er en øget risiko for, at projektet bliver forsinket og/eller fordyret. Derfor vurderer Rigsrevisionen også, at byggeriet skal forceres i den resterende periode, hvis Cityringen skal åbne i december 2018.«

Tidligere i dag har Metroselskabets direktør Henrik Plougmann erklæret, at åbningen i 2018 bliver umulig at nå.

»Hvis vi kunne trække en streg og bare se fremad, ville vi blive to måneder forsinket. Men de to måneder er lidt irrelevante, for entreprenøren har fået oparbejdet et krav på at få udskudt åbningsdatoen, fordi han flere gange er blevet standset af myndighederne,« har Henrik Plougmann forklaret til Jyllands-Posten. Han kan ifølge avisen endnu ikke sige, om der vil blive tale om måneder eller flere års forsinkelse.

Lovændringen træder i kraft fra næste uge.

SF kritiserer regeringens og de borgerlige partiers beslutning om, at den tredje Limfjordsforbindelse kommer til at gå over øen Egholm.

Limfjordsforbindelsen er en af de mest opsigtsvækkende beslutninger i den trafikaftale, Transportministeriet offentliggjorde onsdag. Limfjordsforbindelsen er endnu ikke finansieret, men partierne har nu taget stilling til linjeføringen af forbindelsen.

Selvom SF deltog i resten af trafikaftalen valgte partiet at stå uden for aftalen om Limfjordsforbindelsen.

»Der er ikke noget trafikmæssigt, der begrunder en investering på seks – syv mia. når man for et meget mindre beløb kan få en meget stor effekt ved at forbedre tilkørselsramper og lave intelligent trafikstyring gennem den eksisterende tunnel,« siger partiets transportordfører Karsten Hønge.

»Derudover er den placeret et tosset sted. Det er der to grunde til: Egholm er naturmæssigt et meget værdifuldt sted, som mange oplever som et spændende område med spændende dyr osv. Derudover udvikler Aalborg sig mod øst, så det giver ikke mening at lave en linjeføring vest for byen, fortsætter Karsten Hønge.

Aftalens parter læner sig opad en beregning i den nye Landstrafikmodel, som Vejdirektoratet har foretaget.

’Grundlaget for de trafikale konsekvenser af de to tilbageværende linjeføringer er således blevet opdateret. Beregningerne viser fortsat, at det er en linjeføring over Egholm, som er den samfundsøkonomisk bedste løsning, og Vejdirektoratet fastholder på den baggrund sin indstilling om linjeføring i Egholmlinjen,’ står der blandt andet i aftalen som argumentation for valget af Egholmlinjen.

Karsten Hønge peger på, at den seneste beregning anslår, at den vil have færre brugere, end man tidligere har antaget. Derudover mener han, at man lokalt overvurderer behovet for milliardprojektet.

»Der ligger en automatik i at takke ja, når det er andre, der betaler. Så synes man pludselig ikke længere, at der er plads på vejene. Havde det været deres egne penge, så havde de nok fundet en noget mere sparsommelig måde at gøre det på. Selvfølgelig er der biler. Det er klart, men er der nok i forhold til investeringen? Det er spørgsmålet,« siger Karsten Hønge.

Flere af folketingets partier har tidligere beskyldt SF-formand og tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr for at have blokeret for en aftale om den tredje Limfjordsforbindelse, da SF var i regering.

Linjeføringen har været til debat de seneste 12 år med det resultat, at beboere langs begge linjer reelt har været stavnsbundet, fordi ingen vidste, om boligerne langs de respektive linjeføringer skulle eksproprieres. Partierne bag aftalen har nu afsat 43,1 mio. kr. til at finansiere overtagelsen af ejendomme langs Egholm-linjeføringen.

For at forbedre sikkerheden, kræver hjemmesiden for den digitale tinglysning nu, at brugere skal være koblet på med NemID for at kunne oprette en digital fuldmagt. Sådan var det ikke for en uge siden. Dermed var det muligt alene ud fra en fødselsdato af generere og afprøve et begrænset antal personnummer-kandidater i kombination med et navn for derved at finde frem til en persons rigtige personnummer.

Tiltaget med at kræve, at brugere først logger på med digital signatur eller NemID (begge dele er muligt) sker som reaktion på den seneste tids sager, hvor det er kommet frem, at tinglysning.dk kan misbruges af uvedkommende til at finde folks cpr-numre efter førnævnte fremgangsmåde.

»Vi begrænsede den nemme adgang, der var til at bruge en fuldmagt, og det er da med beklagelse, vi må gøre det. Men når der er nogen, der misbruger vores system til noget, det ikke er tiltænkt, så må vi jo se, om vi kan gøre noget for at begrænse det misbrug,« siger retspræsident for tinglysningsretten Søren Sørup Hansen.

En lille test Version2 har foretaget viser dog, at det stadig er muligt, at gætte løs på cpr-numre, når der først er logget ind på tinglysning.dk med NemID. Og på den måde få systemet til at afsløre, når den rigtige kombination af cpr-nummer og navn bliver indtastet.

»Det er jo igen spørgsmålet om afvejningen mellem på den ene side et brugerhensyn og på den anden side risikoen for misbrug. Hvis du skal oprette en fuldmagt, fordi du ikke selv vil skrive under på et skøde, når du sælger din ejendom, men du vil give din advokat en fuldmagt, så er det jo ret væsentligt, at du også er sikker på, at den fuldmagt, du opretter er rigtigt. Så du ikke lige pludseligt kommer i en situation 3-4 uger senere, når den skal bruges, at så er den ikke noget værd,« siger Søren Sørup Hansen.

Og hvad hvis jeg har ondt i sinde og vil gætte nogens cpr-nummer, og jeg så sørger for at være logget ind via NemId, og jeg prøver eksempelvis 130 gange og finder frem til en persons cpr-nummer. Ringer I så til mig og siger, at det må jeg ikke?

»Nej, det gør vi ikke. men hvis der er nogen, der har mistanke om, at nogen har misbrugt systemet, så har vi mulighed for at se, hvem der har gjort det. Det er jo idéen ved, at vi nu lægger den digitale signatur (eller NemId, red.) på, så bliver det meget lettere. Uden en digital signatur, så har man selvfølgeligt nogle ip-adresser, men dem er der jo mulighed for at fuske med,« siger Søren Sørup Hansen.

Da historierne om en tidligere politimands offentliggørelse af forsvarsminister Nicolai Wammens (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) personnumre begyndte at rulle, kom det også frem, at personbogen på tinglysning.dk kunne bruges af uvedkommende til at finde frem til personnumre. Personbogen kræver det imidltertid stadig ikke login via NemID at tilgå på tinglysning.dk

Dog er personbogen i dag ikke lige så åben, som den var tidligere. Da var det nemlig muligt at få bogen til at både at svare på, om en cpr-nummer-kandidat var den rette og hvilken adresse, personen med cpr-nummeret var tilknyttet. Igen blot ved at kende navn og fødselsdato på en vilkårlig borger.

Sådan er det ikke længere. Nu svarer personbogen på tinglysning.dk kun positivt på en forespørgsel via cpr og navn, hvis en person er registreret i bogen. Eksempelvis i forbindelse med at have taget pant i en cykel. Personer der har taget pant i fast ejendom som et hus fremgår ikke af personbogen på den baggrund. På en måde er det kun muligt at gætte cpr-numre på et begrænset antal personer via den åbne personbog på tinglysning.dk

Og på den baggrund mener Søren Sørup Hansen heller ikke potentialet for misbrug af systemet er lige så stort, som det ville være, hvis systemet til oprettelse af digital fuldmagt stadig lå ubeskyttet, altså uden NemID.

»I personbogen kræver det, at der er registreret noget om den pågældende person, hvorimod via fuldmagten, der kan du gå ind på en hvilken som helst person og oprette en fuldmagt. Så der ligger altså en begrænsning i, at man skal være oprettet i personbogen,« siger han.

Men hvorfor i alverden ikke også bare lægge personbogen ind bag NemID? Jo, den går ifølge Søren Sørup Hansen ikke ifølge loven. Nærmere bestemt paragraf 22 i bekendtgørelse nummer 213 af 15/3 2011 om tinglysning i personbogen. I paragraffen står der:

‘Anmodning om oplysninger fra og udskrift af personbogen skal angive den pågældendes CVR-nummer eller navn og fødselsdato eller navn og personnummer.’

Det betyder ifølge Søren Sørup Hansen, at det skal være muligt for enhver – også dem, der ikke har NemID – alene ved at indtaste cpr-nummer og navn at slå en person op i personbogen for eksempelvis at finde ud af, om personen har taget pant i sin cykel.

»Tinglysning er offentliggørelse, det skal være offentlig tilgængeligt for enhver, også uden at man kræver, at folk logger sig på. Det vil sige, at mennesker i andre lande, eksempelvis i Tyskland, skal have mulighed for at se, hvad der gælder i Danmark. Det er idéen med tinglysning, det er den der offentliggørelse,« siger retspræsidenten.

Jeg holder meget af at programmere i Python. Det er klart det bedste programmeringssprog, jeg har arbejdet med.
Det er to ting jeg jævnligt har brug for – at finde ud af hvor i min kode, jeg bruger mest CPU-kraft hhv. mest hukommelse.
Til C/C++ kode har jeg meget godt styr på det men til Python kan jeg ikke finde ud af at finde ud af at profilere efter hukommelsesforbrug.
Det kan være at I seje geeks ved mere

Hvis jeg f.eks. har en stump Python-kode som denne (test.py), allokerer mere og mere hukommelse hvert sekund.
Det kræver nok ikke mange sekunder for at fatte at a-variablen går amok og de andre variable er småting.

Jeg kan ret nemt følge hukommelsesforløbet på en Linux-maskine med Valgrind:

Det giver en graf, som hvert sekund kravler opad som forventet.

Hver gang Valgrinds Massif laver en lodret “@” kommer der i udskriften fra ms_print yderligere en smøre om hvor hukommelsen blev brugt.
Havde det været et C/C++ program oversat med “gcc/g++ -g” så ville den kalde-hierarkiet vise funktionskald, kode-filnavne og linie numre, men
jeg kan ikke få dette frem når det er Python

 55  5,680,784,924    1,360,907,216    1,360,894,241        12,975            0
100.00% (1,360,894,241B) (heap allocation functions) malloc/new/new[], --alloc-fns, etc.
->99.93% (1,360,001,160B) 0x508B85: PyList_New (in /usr/bin/python2.7)
| ->99.93% (1,360,000,000B) 0x509034: ??? (in /usr/bin/python2.7)
| | ->99.93% (1,360,000,000B) 0x52D671: PyEval_EvalFrameEx (in /usr/bin/python2.7)
| |   ->99.93% (1,360,000,000B) 0x52CF30: PyEval_EvalFrameEx (in /usr/bin/python2.7)
| |   | ->99.93% (1,360,000,000B) 0x55C592: PyEval_EvalCodeEx (in /usr/bin/python2.7)
| |   |   ->99.93% (1,360,000,000B) 0x5B7390: PyEval_EvalCode (in /usr/bin/python2.7)
| |   |     ->99.93% (1,360,000,000B) 0x469661: ??? (in /usr/bin/python2.7)
| |   |       ->99.93% (1,360,000,000B) 0x4699E1: PyRun_FileExFlags (in /usr/bin/python2.7)
| |   |         ->99.93% (1,360,000,000B) 0x469F1A: PyRun_SimpleFileExFlags (in /usr/bin/python2.7)
| |   |           ->99.93% (1,360,000,000B) 0x46AB7F: Py_Main (in /usr/bin/python2.7)
| |   |             ->99.93% (1,360,000,000B) 0x506DEC3: (below main) (libc-start.c:287)

Grrrrrr – dummy interface Valgrind kan umiddelbart ikke fange de rette symboler. Der kommer ingen referencer til min kode.

Ny taktik! Jeg oversætter Python-koden til C via Cython (I eksemplet er det Python 2.7 og C – det virker også fint med Python 3.x og C++ kode)

Nu er der noget relevant f.eks. for det sidste snapshot, hvor der er godt 1,5 GB allokeret

--------------------------------------------------------------------------------
  n        time(i)         total(B)   useful-heap(B) extra-heap(B)    stacks(B)
--------------------------------------------------------------------------------
 54 11,014,947,111    1,530,916,888    1,530,907,294         9,594            0
100.00% (1,530,907,294B) (heap allocation functions) malloc/new/new[], --alloc-fns, etc.
->99.94% (1,530,000,096B) 0x4E81306: ??? (in /usr/lib/x86_64-linux-gnu/libpython2.7.so.1.0)
| ->99.94% (1,530,000,096B) 0x4EAE6B1: PyNumber_InPlaceMultiply (in /usr/lib/x86_64-linux-gnu/libpython2.7.so.1.0)
|   ->99.94% (1,530,000,096B) 0x40237C: __pyx_pf_4test_fun (test.c:885)
|     ->99.94% (1,530,000,096B) 0x401E4A: __pyx_pw_4test_1fun (test.c:772)
|       ->99.94% (1,530,000,096B) 0x4034D8: __Pyx_PyObject_Call (test.c:1243)
|         ->99.94% (1,530,000,096B) 0x40317A: inittest (test.c:1170)
|           ->99.94% (1,530,000,096B) 0x404D5D: main (test.c:1887)

Som det ses er bla. test.c linie 885 vist som et sted hvor der allokeres 1,5 GB. Og det er første sted i kalde-hierarkiet af min kode.
Og kigger jeg blot et par linier over linie 885 står der – ta da… En reference til netop den linie 6, hvor jeg lavede min gigantiske
hukommelsesallokering – det er a-variablen som bliver STOR!

Naturligvis er kodeeksemplet latterligt småt, men teknikken er meget relevant, når man har 10000 linier Python-kode

Pt. er dette den eneste vej jeg har fundet igennem til at detektere hvor jeg har meget Python-hukommelse allokeret.
Har du en smartere og mere direkte måde, så skriv meget gerne nedenfor om dette.
Jeg har også prøvet “heapy”, men den kan umiddelbart ikke lokalisere de store hukommelsessyndere (ofte de interessante).
Alternativet “memory_profiler” er umiddelbart håbløst, fordi man skal i forvejen have indsat kode til dette overalt, hvor man forventer noget interessant.
En god intro er: http://stackoverflow.com/questions/110259/which-python-memory-profiler-i…

/pto