Monthly Archives: June 2014

Blog-politik på bredbåndsområdet





I september 1999 blev det fortsat gældende teleforlig indgået blandt en række politiske partier på Christiansborg. Jeg har tidligere blogget om forliget og dets åbenlyse mangler. Siden da er det dog kun blevet endnu mere tydeligt, at teleforliget – som det står i dag – gang på gang kommer til kort, når det gælder om at løse bredbåndsudfordringerne i Danmark anno 2014 og frem.

En lang række interessenter har påpeget behovet for et nyt forlig, og nogle har endda sendt en direkte opfordring til erhvervs- og vækstministeren om, at sætte sig i spidsen for en proces, hvor forliget bliver bragt fra fortiden og op til nutiden.

Blandt aktørerne som har efterspurgt et nyt forlig er Dansk Energi, Dansk IT, Forbrugerrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Dansk Metal, Landdistrikternes Fællesråd, Foreningen af Kommunale IT-chefer og KL.

Et forlig skal skabe stabile rammer for investeringer

For enhver branche som investerer milliarder – og for samfundet som helhed – er brede politiske forlig at foretrække. De sikrer en stabilitet i de rammevilkår, som ligger til grund for investeringerne og som på det digitale område, skal sikre udbredelsen af en digital infrastruktur i verdensklasse – i hele landet.

Samtidig skal politiske forlig være med til at fremme udviklingen af det område forliget vedrører. Ellers er forliget næsten per definition uden værdi.

Derfor er det også en skam, når erhvervs- og vækstministeren giver udtryk for, at det nugældende teleforlig ikke “er en barriere for, at vi kan fremme en moderne og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur” i Danmark.

Det er nemlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt forliget er en barriere og står i vejen for noget, men hvorvidt forliget fremmer udviklingen. Og gør forliget så det – fremmer udviklingen?

Eksempler hvor teleforliget står af

For at besvare det spørgsmål kan man blot se nærmere på den politik som er ført på bredbåndsområdet den seneste tid og hvorvidt det har kobling til teleforliget.

I 2013 blev der iværksat to tiltag, som har til hensigt at fremme bredbåndsudviklingen, blandt andet der hvor markedskræfterne er udfordret.

I Vækstplan DK fra februar måned 2013 blev der afsat 60 mio. kr. til at sikre bedre bredbånd på Bornholm. Årsagen: regeringen konstaterede, at bredbåndet på Bornholm var ringere end i andre dele af landet. Millionerne til Bornholm havde intet med teleforliget at gøre, og udmøntningen af midlerne er ikke forankret i teleforligskredsen, men forankret i kredsen bag Vækstplan DK.

En af årsagerne hertil er, at teleforliget ingen rettesnor giver, når det gælder om at rette op på områder, hvor markedskræfterne ikke slår til.

I juni måned 2013 indgik regeringen og KL så en aftale om kommunernes økonomi for 2014, og i den aftale blev der etableret en lånepulje på 50 mio. kr. til bedre bredbånd i land- og yderkommunerne. Heller ikke dette tiltag har noget med teleforliget at gøre. Det er alene baseret på en aftale mellem regeringen og kommunerne.

Igen giver teleforliget ingen svar på, hvorvidt og hvordan kommunerne skal og kan spille en aktiv rolle for at fremme bredbåndsudviklingen. Senest har det vist sig, at kommunerne per 1. maj 2014 har søgt mere end 3 gange så mange midler i lånepuljen, som oprindeligt afsat. Mere præcist 161 mio. kr.

Derudover er der regeringens bredbåndsplan fra marts 2013. Planen består af en række glimrende initiativer, som fremmer bredbåndsudviklingen i Danmark, men ej heller den plan binder teleforligskredsen, da det ene og alene er regeringens plan.

Teleforliget på Nationalmuseet

I dag ligger opfølgningen på teleforliget solidt plantet på Nationalmuseet sammen med en ældgammel computer. Som et symbol på fortidens spæde digitale udvikling. Slå endelig vejen forbi, næste gang du er på de kanter, og tag eventuelt en selfie.

Måske det var på tide at få lavet et forlig som ikke er museumsegnet, for på museer er det per definition ikke fremtiden der ligger til skue – men fortiden.

Og én ting er helt sikker.

Vi får ikke udbredt en digital infrastruktur i verdensklasse på et politisk fundament fra år 1999, og blokpolitik på bredbåndsområdet gavner ingen.

Posted in computer.

Her er de så: De 10 vigtigste sikkerhedsteknologier




It-sikkerhed ligger højt prioriteret på virksomhedernes agenda.

Der investeres milliarder af kroner i sikkerhedssoftware og andre it-løsninger, der kan beskytte virksomheden imod angreb og trusler både udefra og indefra.

Spørgsmålet er så bare, om det nu også er de rigtige sikkerheds-teknologier, vi bruger pengene på?

“Virksomhederne dedikerer stadig flere ressourcer til sikkerhed og risici. Ikke desto mindre øges frekvensen af angreb, og de bliver mere sofistikerede.”

Sådan lyder det fra Gartner i en udtalelse om de 10 vigtigste sikkerhedsteknologier i 2014.

Analysefirmaet peger på, at megatrends som mobile, cloud, social og big data giver en masse nye udfordringer.

“Sikkerheds-og risiko-ansvarlige er nødt til at følge med de nyeste teknologitrends, hvis de skal kunne definere, opnå og vedligeholde effektive løsninger til håndtering af sikkerhed og risici, der på samme tid giver forretningsmuligheder og håndterer risici. “

Gartner forklarer de 10 sikkerhedsteknologier her, og herunder er de beskrevet i kort form.

1) Cloud Access Security Brokers
Med det henviser analysefirmaet til måden, hvorpå man kan sikre, at virksomhedens sikkerheds-politikker overholdes, når cloud-løsningerne anvendes.

Cloud access security brokers giver virksomhederne en mulighed for at opnå indsigt og kontrol, når brugerne anvender cloud, mener Gartner.

2) Adaptive Access Control
Her menes der kontekst-baserede adgangskontrol-løsninger, der kan tage udgangspunkt i den risiko for angreb, der er i en given situation.

Det er en måde at understøtte adgang fra forskellige enheder på og gør det også muligt at arbejde med forskellige sikkerhedsprofiler.

3) Pervasive Sandboxing
Det er efterhånden gået op for de fleste, at nogle angreb vil have held til at smutte igennem, selv om man har de traditionelle it-forsvarsforanstaltninger.

Når det sker, er det helt afgørende, at man kan spotte angrebet så hurtigt som muligt og minimere skaden.

Gartner peger derfor på det vigtige i, at mange sikkerheds-platforme mulliggør, at man kan afvikle kode i virtuelle maskiner og derfor også kan afgrænse skaden til det specifikke område.

4) Endpoint Detection and Response Solutions
Der er fortsat et behov for at beskytte computere, servere, tablets og smartphones, så man spotter truslerne i tide, mener Gartner, der også peger på, at mere avancerede analyse-redskaber kan gøre dette arbejde mere effektivt.

5) Big Data Security Analytics
I forlængelse af det fremhæves også, at muligheden for at indsamle data fra mange forskellige enheder og lag i virksomhedens it-miljø, giver mulighed for at opbygge “security data warehouse”, hvorfra man vil kunne foretage langt mere omfattende og effektive analyser af sikkerhedstruslerne i fremtiden.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Snart har vi alle ubegrænset storage – men hvad bliver prisen?




ComputerViews: Priserne på online storage har været for nedadgående i adskillige år.

Der er derfor heller ikke noget overraskende i, at vi nu er nået dertil, hvor en virksomhed som Google kan tilbyde ubegrænset lagerplads for 10 dollar om måneden på firmaets Drive for Work-tjeneste.

Dertil er ærkerivalen Microsoft ikke helt nået til endnu, men Redmond-rødderne har dog annonceret, at de vil tilbyde 1 TB storage til hver bruger på OneDrive for Business for beskedne 2,50 dollar om måneden. Det er under 15 kroner.

Tendensen er den samme, når det kommer til de tjenester, der retter sig mod forbrugerne.

Fra email-tjenester til billed-backup og ren online storage: Mængden af plads, man får smidt i nakken, stiger og stiger, og derfor har vi udsigt til en fremtid, hvor der ikke længere vil være nogen øvre grænse.

Derfor gør de det
Det betyder imidlertid ikke, at leverandørerne er blevet filantropiske foretagender.

Det betyder blot, at udviklingen er ved at føre os hen til et punkt, hvor selve storage-mængden ikke er noget, man kan differentiere sin tjeneste på.

Der skal bare være meget storage, helst ubegrænset, og så skal prisen være lav og sikkerheden høj.

Tre grunde til, at en virksomhed som Google vælger at tilbyde ubegrænset storage til kunderne, og Microsoft booster storage-niveauet (og formentlig også gør det til ubegrænset på et tidspunkt) til – objektivt set – ganske lave priser:

1) Virksomhederne ved, at jo mere data kunderne smider ud på deres online-drev, jo tættere knyttet bliver de til tjenesten.

2) Virksomhederne har formentlig en ganske klar forventning om, hvor meget data den gennemsnitlige kunde rent faktisk vil rykke ud i skyen. De ved derfor, at det i de fleste tilfælde vil være en god deal bare at kunne sælge det som “ubegrænset.”

3) Den tredje grund er – og det gælder nok i særdeleshed i de gratis storage-tjenester – at du som bruger altid er penge værd på den ene eller den anden måde.

Om det så er i markedsføringsmæssige henseender, eller fordi du med den gratis og på sigt ubegrænsede online-storage samtidig bliver sluset ind i et større økosystem af tjenester og produkter, hvor man kan tjene penge på dig.

Din online storage fremtid
Det bliver interessant at se, om en online storage leverandør som Dropbox, der traditionelt har haft et rigtig godt tag i danskerne, vil kunne overleve uden også at matche Googles og Microsofts storage-plads-krig?

Det er slet ikke utænkeligt, at vi inden længe kommer dertil, hvor forbrugerne og virksomhederne er ret ligeglade med, hvor meget storage, man præcis får på online-tjenesterne.

Det vil nemlig uanset hvad være nok til al den data, man ejer. 

Så kommer kampen i stedet til at dreje sig meget mere om ting som privacy, brugervenlighed, stabilitet og det univers af tjenester, man i øvrigt får med online storage-løsningen.

Storage-mængden vokser voldsomt, og derfor bliver den del også mindre og mindre interessant.

Meget storage for en lav pris er blevet en grundpræmis, hvis man ønsker at lege med som leverandør.

Derfor skal pengene tjenes på andre måder.

Læs også:

Dropbox efter massiv konkurrence: Sådan kaprer vi danske brugere

Google dumper prisen på ubegrænset storage i skyen



Posted in computer.

Tidligere Nokia-chef: Sådan er det at arbejde hos Microsoft





Ossi Korpela er General Manager hos Microsoft Devices i Skandinavien og havde tidligere et lignende ansvar hos Nokia, før selskabet blev købt af Microsoft.


Det var en it-nyhed af de større, da Microsoft i september sidste år meldte ud, at virksomheden ville købe Nokia for omkring 40 milliarder kroner.

For medarbejderne hos Nokia var det samtidig starten på et nyt kapitel i karrieren – og lidt af en følelsesmæssig rutchetur, da det altid har været forbundet med stor stolthed at arbejde hos den engang så mægtige mobil-producent.

“Da udmeldingen kom i september sidste år, synes jeg, at de fleste folk i mit team efter den første emotionelle reaktion virkelig greb det rationelt an,” fortæller Ossi Korpela, der er General Manager hos Microsoft Devices i Skandinavien.

Det er en position magen til den, han havde hos Nokia, før den finske televirksomhed blev opkøbt af amerikanerne.

Ossi Korpela, der stadig har kontor ved Nokias gamle hovedkvarter i Espoo i Finland, fortæller, hvordan det har været at skifte arbejdsgiver.

“Jeg tror, at mange så mulighederne i, hvad der venter, når den bedste hardware-producent og den bedste software-producent går sammen og laver noget fuldstændig unikt.”

Indgår i en stor koncern
Hos Nokia var det primære formål for medarbejderne at forsøge at lave de bedste telefoner – og i mange år var Nokia verdens største producent. 

Det er lidt mere komplekst hos Microsoft, fordi det nu ikke længere kun handler om at lave mobiltelefoner, men også om at tænke produkterne ind i en større sammenhæng – hvor eksempelvis Microsofts online-tjenester også spiller en rolle, og hvor smartphones kun er en lille del af de hardware-produkter, der spyttes ud på markedet. 

Men det er kun positivt, fortæller Ossi Korpela.

“Det er i høj grad det, der giver os energien, fordi det i et større billede handler rigtig meget om økosystemet. Det er noget andet, end det var for bare nogle år siden, da bare telefonen og en app blev kaldt et økosystem.”

“Et økosystem er, at du har forskellige skærme, du har mobile enheder som tablets, du har cloud-tjenester til virksomheder og forbrugere og forskellige enheder lige fra Xbox til Surface. Det er det ægte økosystem,” siger Ossi Korpela.

Kontrol med både hardware og software
Set fra et rent teknisk perspektiv har det også haft en stor betydning, at Microsoft nu ejer Nokias mobil-del.

Konsekvensen er nemlig, at der ikke længere udvikles hardware ét sted og software et andet sted. I stedet råder Microsoft nu over retten til at bestemme over begge dele.

“Når der kommer Windows Phone-enheder, gør det os i stand til at lave en masse innovation,” lyder det fra Ossi Korpela.  

“Det er en fantastisk ting at kunne kombinere softwaren og hardware og lave gode, intelligente enheder. Det er meget motiverende,” siger Microsoft-chefen med en fortid hos det gamle Nokia. 

Spørgsmålet er så, om de nye muligheder er nok til at give Windows Phone det helt store gennembrud?

Læs om Microsoft og Ossi Korpelas ambitioner senere på Computerworld.

Læs også:

Her er resterne af Nokia efter Microsoft-købet

Microsoft køber Nokia



Posted in computer.

Statsrevisor: Metroselskabet fortæller ikke hele sandheden om forsinkelser

Det er mildt sagt en sandhed med modifikationer, når Metroselskabets direktør melder ud, at man først i februar 2014 blev klar over, at Cityringen bliver forsinket. Det mener Peder Larsen, der er formand for Statsrevisorerne.

Han peger på, at byggeriet har været ramt af forsinkelser allerede siden 2011, hvor blandt andet tunnelbor blev leveret med mere end et års forsinkelse.

»Man har da forhåbentlig i metroselskabet været klar over, at man har været bagefter. Det står jo klart, at man hele tiden sammenligner bonustidsplanen og den faktiske tidsplan. Og der er man allerede i 2011 blevet forsinket og det har så fortsat ind i 2012 og 2013. Så man må sige det meget firkantet: Enten har de vidst det før februar 2014 og fortiet det, eller også så har de ikke passet deres arbejde,« siger Peder Larsen.

I går udkom statsrevisorerne med en beretning, der netop kritiserer Metroselskabet for ikke at give fyldestgørende forklaringer på projektets forsinkelser.

Læs også: Rapport: Cityringen var forsinket allerede inden støjklagerne

Metroselskabet har i arbejdet med Cityringen opereret med to tidsplaner. Den faktiske tidsplan, hvor byggeriet skulle være færdigt i januar 2018 – og bonustidsplanen med deadline et år tidligere.

Overholdelse af bonustidsplanen udløser en bonus til entreprenøren, CMT, og den skal tjene som buffer mod forsinkelser. I går meldte Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen, så ud, at man i februar kunne konstatere, at bufferen var spist op, og at projektet bliver forsinket.

Synderne var, ifølge direktøren, myndighedernes divergerende afgørelser i sager om støjklager, der blandt andet førte til, at byggeriet i flere perioder gennem 2013 blev standset, mens sagerne blev behandlet. De problemer skal nu imødekommes med en lovændring, der giver entreprenøren mulighed for at arbejde i døgndrift på alle byggepladser.

Læs også: Politikere: Metroselskabet trækker os rundt i manegen

Men metroselskabet oplyser ikke hele sandheden, forklarer Statsrevisor Peder Larsen.

»Forklaringen har jo hidtil været klager fra beboere og langsommelige myndigheder. Og det er nok ikke forkert, men det er bestemt heller ikke hele forklaringen på, hvor vi er i dag,« siger han og tilføjer, at der også har ligget signifikante forsinkelser hos entreprenøren:

»Indretningen af stationerne har været forsinket, og tunnelboringerne har været forsinket. Den første tunnelboremaskine blev leveret med fire måneders forsinkelse og den anden med 12-13 måneders forsinkelse. Og hele tiden har man fra metroselskabets side – og til dels fra transportministeriet – sagt, at det var på grund af beboerklager, at man var forsinket. Men ikke at entreprenørerne var bagefter.«

Hos Metroselskabet mener Henrik Plougmann Olsen dog ikke, at de tidligere forsinkelser er relevante i forhold til den situation, projektet befinder sig i i dag. De er nemlig relateret til bonustidsplanen og har derfor ingen indflydelse på, at den faktiske deadline overskrides.

»De forsinkelser havde betydning for, om bonustidsplanen kunne realiseres, og det kunne den ikke. Men det har ingen betydning for den situation, vi står i i dag.«

Så når formanden for statsrevisorerne siger til mig, at projektet har været bagud allerede fra 2011, så er det simpelthen en fejl?

»Når du spørger så firkantet, så bliver jeg nødt til at sige nej. For det er rigtigt, at entreprenøren har været forsinket i forhold til bonustidsplanen. Men han har ikke været forsinket i forhold til kontrakttidsplanen,« siger Henrik Plougmann Olsen.

Ændringen af cityringsloven træder i kraft fra næste uge.

Læs også: Ny metrolov reducerer erstatninger for støj

Posted in computer.

Se hvor du ikke skal lægge dit telt på Roskilde Festival

Skal man tro DMI’s prognoser gennem de seneste dage, bliver årets Roskilde Festival en våd fornøjelse for de omkring 130.000 mennesker, der årligt lægger vejen forbi dyrskuepladsen ved Roskilde.

Med offentligt tilgængelige geodata over det enorme campingområde har det rådgivende ingeniørfirma Niras beregnet, hvilke områder, der bliver vådest under dette års festival, og som en lille service indtegnet det på Roskildes officielle kort, så gæster kan se, hvor de ikke skal slå lejr, hvis de vil holde sig tørre.

På kortet har Niras indtegnet højdekurver og med blå plamager illustreret de områder, der ligger lavest, og hvorfra vandet ikke naturligt kan komme væk. Det er altså her, at glade, småfulde campister skal tænke sig om en ekstra gang, inden de slår teltet op.

Værst ser det ud til at blive lige sydvest for den store grusgrav, der optager en stor del af campingområdets østlige del. Flere af de afmærkede kvadrater, hvor der må slås telte op, i områderne G og H ser ud til at blive smattede områder.

Niras’ konsulent vedrørende GIS (geografiske informationssystemer) Theresa Albeck Japsen står bag kortet, som hun har lavet til eget brug hvert år siden 2009. Ved at finde bestemte fikspunkter såsom vejkryds og jernbanespor har hun matchet Roskildes kort med data fra Niras’ eget GIS-system.

»Jeg har lavet kortet hvert år siden 2009 for at finde den optimale placering til vores lejr. Festivalen ændrer den præcise placering af campingområderne fra år til år, så det er efterhånden en tradition lige at tjekke, om man risikerer at slå lejr i et vådområde,« siger Teresa Albeck Japsen.

De seneste tilgængelige højdedata stammer dog tilbage fra 2005-2007, så de faktiske forhold kan have ændret sig væsentligt siden da. Især områderne tæt på grusgraven har ændret sig meget, og derfor mener Teresa Albeck Japsen ikke, at man skal lægge alt for meget i den blå plamage ved H-området.

Ligeledes er det Niras’ egen såkaldte bluespot-analyse, der ligger til grund for de blå plamager, og den er muligvis ikke opdateret med information om de drænrør, som festivalen selv har lagt i jorden de seneste år.

Posted in computer.

Femern-projektet deler geotekniske data med ingeniørstuderende

Femern-projektet har gjort undergrunden mellem Rødbyhavn og Puttgarden til én af de bedst dokumenterede i Danmark. Forud for projektet går meget omfattende geotekniske undersøgelser, baseret på flere tusinde prøver og målinger under havbunden i Femern Bælt. Det enorme datamateriale har bygherren Femern A/S nu stillet frit til rådighed for institutioner, forskere, erhvervslivet og studerende.

Posted in computer.

Entreprenør skal pleje Aarhus’ nye sygehus i 25 år – pris 900 mio. kr.

Onsdag tog teknikentreprenøren Wicotec Kirkebjerg fat på en byggeopgave, der kommer til at vare noget længere end normalt. Entreprenørens folk skal nemlig først levere og installere alle de tekniske installationer i det 50.000 m2 store Psykiatrisk Center på Det Ny Universitetshospital (DNU) i Aarhus og derefter drive bygninger og installationer i 25 år. Kontrakterne har en samlet værdi på 900 mio. kr., skriver Wicotec Kirkebjergs moderselskab Per Aarsleff A/S i en pressemeddelelse.

Region Midtjylland har valgt at lade private partnere stå for finansiering, design, projektering, byggeri, primært udvendig drift og vedligehold af bygningerne, og onsdag blev det offentliggjort, at Team KPC bestående af Pensionskassernes Administration A/S, Lærernes Pension Ejendomsaktieselskab og KPC Herning A/S havde vundet opgaven.


Det nye Psykiatrisk Center på DNU bliver Danmarks største OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab). Wicotec Kirkebjerg har vundet opgaven med at drive og vedligeholde bygninger og tekniske installationer de kommende 25 år. Foto: Arkitema

Læs også: Sparekniv på sygehusbyggerier: Det bliver dyrere i det lange løb

Team KPC har hyret Arkitema og Grontmij som underrådgivere, og KPC, der er totalentreprenør på projektet, har derefter tegnet kontrakter med Wicotec Kirkebjerg som henholdsvis teknikentreprenør og facility manager i 25 år.

Ingeniøren har forsøgt at komme i kontakt med Wicotec Kirkebjergs direktør for at høre, hvad der bliver anderledes ved et byggeri, som man selv skal stå for driften af, men Bjørn H. Krarup kunne ikke nå at vende tilbage inden for redaktionens deadline. Over for netmediet Building Supply har han imidlertid tidligere givet udtryk for, at OPP-byggerier kræver en helt anden tankegang af partnerne.

Læs også: Hospitalers forsyningsprojekter udfordrer forudsigeligheden

»Vi ser typisk et andet fokus på totaløkonomi i OPP-projekter, som går ind i hele bygningens livscyklus og ser 25-30 år frem. Det giver en helt anden måde at bygge på i stedet for i dag, hvor du groft sagt bare skal stille en garanti for fem år. Så når vi går ind i et OPP-projekt, som vi skal drive og facilitere, så skal vi ikke bare bygge billigt, men derimod økonomisk mest fordelagtigt,« forklarede han i januar.

Team KPC forventer, at byggeriet vil stå klar ved årsskiftet 2018/2019.

Posted in computer.

Ugens tilbud på Jobfinder: Rådgiverne er på ingeniørjagt

Ugen på Jobfinder kan bedst betegnes som store rådgiveruge. Alene det rådgivende ingeniørfirma Grontmij er repræsenteret med 30 opslag, hvor de annoncerer efter nye folk inden for så vidt forskellige faglige discipliner som trafikplanlægning og VVS samt projektledelse og såmænd også et enkelt job i Norge.

Esbensen Rådgivende Ingeniører og Dansk Energi Management er aktive med seks jobannoncer. De er på jagt efter nye medarbejdere, som skal løse flere ’større opgaver i såvel Danmark som internationalt’. Udover en række opgaver i Danmark er der også en opgave i Myanmar: ’Institutionale Strengthening Natioanl Energy Committee’.

Vil du se, hvad der ellers rør sig på Jobfinder. Klik her.

Det offentlige er også på udkig efter nye medarbejdere.

Kolding kommune skal bruge en trafikplanlægger, Svendborg kommuner søger en afdelingsleder til plan og ejendomsdata, mens de har brug for en projektleder i Egedal kommune.

Det job, som har fået flest klik i denne uge, er stillingen som R&D ingeniør hos Babcock & Wilcox Vølund A/S.

Posted in computer.

Nu virker offentlig portal for første gang med NemID til mobiltelefonen

Det er i skrivende stund muligt at logge rigtigt ind med den nye NemId, som modsat forgængeren, fungerer på mobiltelefoner og tablets. En test, Version2 har foretaget, viser, at login-portalen, Nemlogin, har taget den nye NemId i brug. Nemlogin er en offentlig login side for en lang række digitale selvbetjeningsløsninger, herunder borger.dk, skat.dk og su.dk

Og i Version2′s test var det muligt at tilgå den digitale postkasse, der bliver obligatorisk for alle borgere til november, fra en mobiltelefon og altså via NemId.

I en mail til Version2 oplyser styrelsens pressekontakt, at der ikke er tale om en egentlig lancering, men et testforløb frem mod 1. juli.

Læs også: NemID på mobilen går i luften 1. juli – nogle steder

Det er den dato, Digitaliseringsstyrelsen tidligere har meldt ud, at den næste version af NemId bliver lanceret. Og at dømme ud fra det nuværende testforløb på Nemlogin, kunne lanceringsdatoen godt se ud at holde stik. Dermed er der også godt nyt, til det antal voksende brugere, der af forskellige årsager får sværere ved at køre Java på deres systemer.

Eksempelvis har Google har meldt ud, at den populære browser Chrome, grundet nogle tekniske ændringer, ikke længere vil understøtte blandt andet Java.

Læs også: Google trækker stikket på NemID-platform i Chrome til Linux

Så selvom det er muligt at logge på med NemId lige nu fra mobiltelefonen, kan det være, det ikke vil være muligt om en time eller i morgen, påpeger pressekontakten.

At der er tale om en test, bliver yderligere understreget af, at det ganske vist godt kan lade sig gøre at logge ind via Nemlogin med den nye NemId fra en mobiltelefon. Men paradoksalt nok, så kan det stadig ikke lade sig gøre at logge ind via NemId fra en pc, med mindre Java er installeret. Det kan skyldes, at det check, der foregår på Nemlogin i forhold til, om Java er installeret, stadig er aktivt, selvom det er den nye NemId, der altså kører uden Java, som bliver anvendt.

Læs også: NemID-pilfinger kritiserer test af NemID uden Java: 1 megabyte obfuskeret kode

Den nye NemID fungerer via programmeringssproget Javascript. Modsat den tidligere NemId-platform Java, så fungerer Javascript også på mobiltelefoner og tablets, og desuden er det ikke nødvendigt at installere ekstra programmer på computere eller andre enheder for at få det til at virke.

Det nuværende testforløb på Nemlogin leder tankerne i retning af den åbne pilottest, af NemId JavaScript som Digitaliseringsstyrelsen havde bebudet i slutningen af maj måned i år, hvor borgere, netop via Nemlogin, kunne afprøve den nye NemID.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen udskyder NemID til mobilen i 11. time

Der dukkede dog fejl op umiddelbart inden lanceringen af pilottest, som endte med helt at blive droppet.

Java-platformen, som indtil nu har været forudsætningen for NemID, har været udskældt fra flere sider. Primært har kritikken gået på, at Java og dermed NemId typisk ikke fungerer på mobiltelefoner og tablets. Og så er Java-platformen i sig selv blevet kritiseret for at kunne gøre borgernes computere usikre, som følge af sikkerhedshuller i platformen.

Derudover bevirkede en opdatering fra virksomheden bag Java-platformen, Oracle, sidste år, at NemId gik i sort i tre døgn.

Trods lanceringen af NemID JavaScript, så vil det dog stadig være muligt for hjemmesider at anvende den gamle NemId med Java lidt endnu. Af NemId-leverandøren Nets hjemmeside fremgår det, at Java-løsningen vil blive udfaset i slutningen af 2014.

Posted in computer.